Hvorfor tog Barack Obama ikke bare en 3. periode som præsident?

Den amerikanske grundlov blev i 1947 tilføjet en bestemmelse, der fastsatte ”term limits”, dvs. begrænsede embedsperioden for en amerikansk præsident til 2 valgperioder (The Twenty-second Amendment – Amendment XXII – of the United States Constitution). Efter ratificering af de krævede 36 af de dengang 48 amerikanske stater trådte tilføjelsen i kraft den 27. februar 1951.

Inden den formelle ændring af konstitutionen havde der været præcedens for maksimalt 2 embedsperioder, selvom der er eksempler på at præsidenter eller tidligere præsidenter har stillet op til en 3. periode. Præsident Franklin D. Roosevelt blev valgt til både en 3. og en 4. embedsperiode, og havde, da han døde i april 1945, været USA’s præsident i 12 år og 39 dage.

Term-Limits Movement

Siden 1990’erne har der i USA været en ganske aktiv “term-limits movement”, der holder liv i debatten om behovet for rotation ved besættelsen af demokratiets tillidsposter.

Delstaters forsøg på at begrænse antallet af embedsperioder i kongressen er imidlertid blevet underkendt af Højesteret. Derfor er der en lang række eksempler som den 80-årige John McCain, der har været senator for Arizona i 30 år.

Situationen er, at bortset fra præsidentembedet, er der ikke begrænsninger på antal 4-års embedsperioder for vicepræsidenters, 2-års embedsperioder for medlemmer af Repræsentanternes Hus, 6-års embedsperioder for medlemmer af Senatet eller medlemmer af Højesteret, der i praksis kan blive siddende, til de beslutter at træde tilbage eller dør.

Karensperiode i EU

Efter den offentlige kritik af, at tidligere kommissionsformand José Manuel Barroso er tiltrådt et topjob i investeringsbanken Goldman Sachs, er EU-Kommissionen nu indstillet på at hæve karensperioden fra 18 måneder til 3 år, før en tidligere EU-Kommissær kan ansættes i den private sektor.

Kvalifikationskrav, karensperioder og antallet af valg- eller embedsperioder

I Danmark er debatten om kvalifikationskrav til indehavere af tillidsposter, karensperioder, dobbeltmandater samt begrænsning i antallet af valg- eller embedsperioder lavmælt om overhovedet eksisterende.

Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at tage spørgsmålene op igen?

Folketinget

Af de nuværende folketingsmedlemmer har Bertel Haarder fra Venstre og Mogens Lykketoft fra Socialdemokratiet været medlem af Folketinget i længst tid. Bertel Haarder i alt været medlem i over 36 år, og Mogens Lykketoft har været det i næsten 34 år. Begge har yderligere lang anciennitet som ministre. Haarder har således været minister – undervisningsminister, integrations- og europaminister og kultur- og kirkeminister – i knap 22 år.

Svend Auken og Niels Helveg Petersen var medlemmer af Folketinget i næsten 38 år, og hvis vi går en generation tilbage, var Erhardt Jakobsen og Erik Ninn-Hansen medlemmer af Folketinget i 42 år.

Sejlivede borgmestre

I den kommunale verden er der ligeledes en lang række eksempler på manglende rotation på borgmesterposterne.

Steen Dahlstrøm har været borgmester i Middelfart i 30 år. Med 30 år på posten har Steen Dahlstrøm syv års højere anciennitet end den næste – Hans Toft, der har været borgmester i Gentofte i over 23 år.

Nye krav om karensperioder i USA

I USA har Donald Trump bebudet, at han som led i sine bestræbelser på at ”fix broken Washington” og ”drain the swamp” umiddelbart efter sin indsættelse i januar 2017 vil indføre et forbud mod, at ansatte i det Hvide Hus eller Kongressen i en karensperiode på 5 år efter tjenesten påtager sig lobbyarbejde. Trump vil også indføre et livsvarigt forbud mod at tidligere regeringsansatte påtager sig lobbyarbejde for en udenlandsk stat, og Trump vil dermed forhindre, at udenlandske regeringer lobbyer direkte i Washington. Forslaget var åbenlyst møntet på Clinton-dynastiet, hvor både Hillary og Bill under valgkampen blev beskyldt for at pleje for tæt omgang med bl.a. russiske milliardærer.

Kontroversielle eksempler i Danmark

Herhjemme kom det som en overraskelse for nogen, at Jacob Scharf gik fra PET, tog sin inside-viden med sig, stiftede et sikkerhedsfirma og bidrog til en ”åbenhjertig” bog om intime forhold i Politiets Efterretningstjeneste.

Hvis der havde været en generel karensregel, ville det også have blokeret for Emilie Turunens politiske forvandling, da den tidligere SF’er kvittede karrieren i Europa-Parlamentet, og efter en kort pause tog et job som toplobbyist i Nykredit, et finansielt supermarked, der har Danmarks største og nok mest stormombruste realkreditinstitut.

Jacob Scharf og Emilie Turunen er dog langt fra de eneste, der har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt der for visse demokratiske tillidsposter og ansættelser ved offentlige myndigheder burde indføres karensperioder, før de pågældende kan drive konsulent- og lobbyvirksomhed, søge ansættelse i det private eller hos udenlandske regeringer og organisationer m.v.:

Tidligere skatteminister Jonas Dahl blev hospitalsdirektør i Randers

David Hellemann gik fra Finansministeriet til Nordea

Ulrik Nødgaard gik fra Finanstilsynet til Finansrådet

Karen Hækkerup gik fra Fødevare- og Justitsminister til Landbrug & Fødevarer

Anders Fogh Rasmussen gik fra statsministerposten til NATO og derefter til Rasmussen Global

Arne Rolighed fra Sundhedsminister til Kræftens bekæmpelse

Jens Kampmann fra Minister for Skatter og Afgifter til Miljøstyrelsen

Steen Gade fra SF til Miljøstyrelsen (og tilbage igen)

Bjarne Corydon gik fra Finansminister til McKinsey

En dansk version af et forbud mod at politikere og ledende embedsfolk påtager sig lobby- eller rådgivningsarbejde for udenlandske stater ville have blokeret for tidligere statsminister Poul Schlüters rådgivning til den tyske delstat Mecklenburg-Vorpommern og for at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen som oplyst tidligere i år tog jobbet som rådgiver for Ukraines stenrige præsident Petro Porosjenko.

Enhedslisten

Partiet Enhedslisten har en vedtægtsbestemt rotationsordning, der i princippet begrænser medlemskab af Folketing, Regionsråd og Kommunalbestyrelser til 7 år. Partiet har i øvrigt et forbud mod dobbeltmandater og en partiskat, der begrænser ansattes og folkevalgtes aflønning til gennemsnitslønnen for en faglært metalarbejder i København.