Skal vi ændre SU-systemet- eller forlade EU?

Udlændinge på dansk SU

Antallet af udenlandske studerende er vokset eksplosivt siden en EU-dom i 2013, der fastslog at EU-borgere har ret til fuld SU i Danmark, hvis de arbejder 10-12 timer ved siden af. Antallet af udenlandske studerende er vokset fra 441 SU-modtagere før dommen, til 7.653 i 2015.

Uddannelse- og forskningsministeriet har netop oplyst, at 2 år efter eksamen har 42 procent forladt Danmark og taget deres dansk-betalte uddannelse med. 38 procent er stadig aktive på det danske arbejdsmarked to år efter den sidste eksamen. De resterende 20 procent er enten arbejdsløse eller startet på ny uddannelse i Danmark.

Den største andel udgøres af borgere fra Rumænien, Litauen og Ungarn.

Stigningen er størst på erhvervsakademierne og øvrige uddannelser, hvor undervisningssproget er engelsk.

Baggrunden

I april 2013 indgik regeringen en bred aftale om en omfattende reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Reformen skulle sikre et velfungerende og effektivt SU-system og bidrage til at sikre en hurtigere studiegennemførelse.

Aftalen blev indgået mellem den tidligere regering – S, R og SF og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med sigte på at reformere SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Aftalen omfattede bl.a.:

·         Muligheden for SU i op til 12 måneder ud over normeret tid til uddannelsessøgende, der starter deres videregående uddannelse inden for 2 år efter adgangsgivende eksamen

·         Øgede krav i SU-systemet til de uddannelsessøgende om fremdrift på videregående uddannelser

·         Højst fem ungdomsuddannelser med SU

·         Ændret SU til hjemmeboende

·         Forhøjelse af satsen for fribeløb for SU-modtagere

·         Udbetaling af bonus til uddannelsessøgende, der bliver færdige på under normeret studietid

·         Øget støtte til befordringsgodtgørelse

EU-domstolen

Desuden omfattede aftalen også en opfølgning på EU-domstolens dom fr 2013 i sag C-46/12, L.N. der betød, at udenlandske EU-borgere, der arbejder mere end ti timer ved siden af studiet (vandrende arbejdstagere), i lighed med danske arbejdstagere fik ret til fuld SU i Danmark.

Hvad lever studerende af?

I Danmark modtager 425.000 personer (svarende til 327.000 stipendieårsværk) SU og den samlede statslige nettoudgift er godt 21 mia. kr.

Danmark har den højeste SU i verden, og den ligger ca. dobbelt så højt som i Sverige. Grundlæggende må man stille spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i, at skatteyderne finansierer en høj SU til nogle af de borgere, der senere i livet får de allerhøjeste indkomster. En universitetsstuderende modtager omkring 9.000 kr. om måneden – ca. 6.000 kr. i stipendium og 3.000 kr. i lån – og kan i tillæg have anden indkomst på op til ca. 12.000 kr. uden fradrag i SU-støtten.

En ny undersøgelse som TNS Gallup ifølge Ritzau har udarbejdet for Nordea viser, at omkring 275.000 af de studerende arbejder ved siden af studierne. Mens 55 procent af de kvindelige studerende arbejder ved siden af studierne, gælder det kun 49 pct. af de mandlige. I alt har 147.000 kvinder og 137.000 mænd et studiejob.

Hvordan de knap 200.000 studerende, der ifølge undersøgelsen ikke arbejder ved siden af studierne, klarer sig for 9.000 kr. om måneden, er ikke godt at vide. Mon ikke man kan antage, at mange har penge med ”hjemmefra” eller har udeklaret ”sort” indkomst?

Løsningen

Spørgsmålet er, om det virkelig har været partiernes mening, at 425.000 mennesker skulle modtage uddannelsesstøtte for over 21 mia. kr. om året? Ligger der en bevidst politisk beslutning bag det forhold, at det danske uddannelsessystem og SU’en skal bruges til at uddanne andre EU-landes borgere?

Det er indlysende, at Danmark ikke uden videre kan ignorere EU-domstolens afgørelse og diskriminere mellem studerende fra Danmark og EU eller EØS.

Det er samtidig særdeles tvivlsomt, at et ”service-check” af engelsksprogede uddannelser i Danmark, som foreslået af regeringen, vil kunne klare problemet.

Mon ikke tiden er inde til fundamentale ændringer i systemet. Bør den nuværende uddannelsesstøtte ikke snarest omlægges til et lånebaseret system, hvor den studerende i stedet har adgang til statsgaranterede lån med en både favorabel rente og fleksible tilbagebetalingsvilkår?

De midler, der spares i SU, kan passende udnyttes til målrettede forbedringer i vores folkeskoler, ungdomsuddannelser og universiteter.

Regeringens forslag til ændringer i SU
Regeringens forslag til ændringer i SU