Helhedsplan og utryghed for ejerboliger

Regeringen har med fremlæggelsen af en såkaldt ”Helhedsplan for et bedre Danmark” tilkendegivet, at ville skabe tryghed for danske boligejere. Det erkendes, at de nuværende ejendomsvurderinger er uigennemsigtige og fejlbehæftede, og nogle borgere betaler deres boligskat på et forkert grundlag. Derfor vil regeringen ”snart” præsentere et nyt og mere retvisende vurderingssystem.

Det vil betyde, at nogle boliger vil blive vurderet lavere, andre højere. I den anledning har Regeringen præsenteret en række forslag, der angiveligt skulle sikre tryghed for boligejerne ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger og til de ændrede skatteregler efter 2020, hvor den nuværende skatteaftale udløber.

Hvad er realiteten?

Hvert år betaler danskere i egen bolig 44 mia. kr. i skat: Lige nu 14 mia. til staten i form af ejendomsværdiskat og 30 mia. til kommunerne i ejendomsskat, tidligere kaldet grundskyld. Ejendomsværdiskatten er frem til 2020 låst fast i kroner og ører, men ejendomsskatten eller grundskylden stiger hvert år med op til 7 pct. Det betyder, at allerede nu kan boligejerne se frem til en skatteregning på omkring 52 mia. kr. i 2020.

Regeringen lægger ikke op til lettelser i den samlede boligbeskatning – tværtimod! De kommende nye regler ændrer heller ikke ved det besynderlige faktum, at boligskat er en skat af en indtægt, vi ikke har.

Boligejerne skal simpelthen betale skat for at bo – og hvis du bor i et område med høje grund- og ejendomspriser skal du betale en højere skat end i områder med billigere boliger. Set herfra er det rimeligt, at jeg skal betale en form for afgift for de udgifter, det offentlige påtager på min boligs vegne, men heller ikke mere.

Ældre borgere, der bor i attraktive områder, bliver hårdt ramt ene og alene fordi, de har valgt at blive boende. De risikerer at skulle betale op mod 100.000 kr. eller mere om året i grundskyld og ejendomsværdiskat bare for at blive boende. Det betyder, at de skal have en høj indtægt for at kunne betale denne årlige skat. Hvis ikke er eneste løsning faktisk at flytte.

Det er svært at få øje på politiske partier, der helhjertet har påtaget sig at beskytte boligejerne mod den urimelige brandbeskatning, regeringen lægger op til skal fortsætte i det uendelige.

Fredning af boligskatterne

Regeringen og nogle af partierne bag skattereformen i 2012 har travlt med at understrege, at boligskatterne er fredet frem til 2020.

Det er vildledning af værste skuffe.

Ejendomsværdiskatten er frem til 2020 låst fast i kroner og ører, men ejendomsskatten eller grundskylden stiger hvert år med op til 7 pct. Det betyder, at allerede nu kan boligejerne se frem til en skatteregning på omkring 52 mia. kr. i 2020.

Tilhængerne af beskatningen af grunde og ejendomme hævder, at det er den mest retfærdige måde at opkræve skatter på. Et synspunkt, der også bakkes op af Vismændene og andre såkaldte fagøkonomer.

Realiteten er, at det er fastslået igen og igen, at grundlaget for boligbeskatningen er forkert og uretfærdigt. Det gamle system til at vurdere værdien af boligerne er så fejlbehæftet, at over 700.000 boligejere står til at få tilbagebetalt skat.

Det eneste positive ved regeringens pakke af forslag er, at nogle husejere vil få en tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat, hvis regeringens nye vurderings­system viser at værdiansættelsen har været for høj.

Det hævdes, at skattestoppet fra 2001 har betydet, at boligejerne er blevet forgyldte. Realiteten er, at siden 2001 er de samlede skatter på fast ejendom steget fra 22 mia. kr. i 2001 til 44 mia. kr. i 2017. Samtidig er værdien af ejendommene i dele af hovedstadsområdet og i de større byer steget og der er udsigt til en massiv skattestigning, når skattestoppet udløber i 2020.

De nye vurderinger?

Det nye vurderingssystem, som vi ikke har set endnu, skulle angiveligt betyde mere præcise vurderinger, der igen vil indebære at satsen for ejendomsskatterne kan nedsættes. Realiteten er, at vi ikke har nogen som helst sikkerhed for at et nyt vurderingssystem vil føre til mere rimelige og retfærdige vurderinger.

Indefrysning af ejendomsskatten

En anden vildledning vedrører grundskylden. Regeringen har garanteret, at hvis værdien af boligen i de kommende år stiger kraftigt – mere end lønningerne – så kan den overskydende del af grundskatten indefryses helt automatisk. Den del skal først betales til kommunen, når man sælger boligen. Allerede fra 2017 kan man vælge at gøre brug af indefrysningsordningen.

Realiteten er altså, at grundskyldens stigning vil fortsætte, og det regeringen foreslår er, at fodre hunden med dens egen hale, når det foreslås, at stigningen i grundskatten indefryses og betales ved salg.

Skatterabat efter 2020?

Det påstås, at de nuværende boligejere efter 2020 vil få en ”rabat” fordi de skærpede regler ikke gælder dem. Realiteten er at de nuværende boligejere har udsigt til et enormt formuetab, fordi den hårdere ejendomsbeskatning efter 2020 vil indebære et betydelige prisfald på boliger: Ifølge skatteminister Karsten Lauritzen er der udsigt til et fald på 10 procent på ejerlejligheder og huse på Frederiksberg og andre steder i hovedstadsregionen, fordi boligkøbere efter 2021 ikke vil få den skatterabat, som boligejere tilbydes til og med 2020.

Massive formuetab

Regeringen erkender at de nye boligejere, der kommer ind efter 2020, vil opleve en hårdere beskatning, men til gengæld vil priserne være lavere. De betyder, at det er de nuværende boligejere, der kommer til at betale for den såkaldte reform. For en almindelig familiebolig på Frederiksberg vil tabet let kunne løbe op i 1 million kroner!

Prisfaldet på boliger vil blive forstærket fordi rentefradraget nedsættes gradvist med i alt 5 pct.-point fra 2021 til 2025, så den skattemæssige tilskyndelse til at investere i familiens egen bolig frem for andre aktiver bliver reduceret.

Effekten af planen vil blive et uigennemsigtigt, Kafkask system med ét sæt regler for de nuværende boligejere og andre regler for de nye ejere efter 2020. Effekten af planen vil desuden afhænge af, hvor i landet en ejendom ligger. I landets dyreste boligområder vil regeringen umiddelbart give en skatterabat til boligejere, der bliver boende i boliger købt før udgangen af 2020. Til gengæld må disse boligejere imødese et betydeligt formuetab, når ejendommene falder i værdi efter 2020.

I landets billigste boligområder er der udsigt til små skattebesparelser, fordi der ikke er udsigt til store hop med de nye vurderinger, og fordi skattesatserne bliver sat ned.

Skatten på lejligheder stiger mere end på huse, fordi grunde under lejlighedsejendomme har været mest undervurderet. Andelshavere og lejere bliver kun indirekte og langsomt ramt af højere vurderinger på grunde. Endelig har lønmodtagere en fordel frem for modtagere af overførselsindkomst, fordi regeringen vil kompensere stigende boligskatter med en lempelse af skat på arbejde.

Efter en samlet vurdering burde regeringens forslag på boligområdet ikke have en jordisk chance for at opnå tilslutning fra et flertal i Folketinget.