Hvordan øges FoU i den private sektor

Jens Maaløe, CEO, Terma, formand for Innovationsfonden og Claus Jensen, formand Dansk Metal og bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden insisterer i en kronik i JylllandsPosten den 27. juni 2016 på, at staten prioriterer langsigtede strategiske investeringer i forskning og udvikling. Som de skriver: Opgaven med at varetage Danmarks fremtid og velstand kan ikke overlades til private investorer!

De gode folk fra Innovationsfonden er ikke alene – tunge organisationer, virksomheder og universiteter bidrager gerne med gode forslag om at øge de offentlige bevillinger til forskning.

Novo Nordisk Fonden har således for nylig præsenteret en rapport, der viser, at offentlige investeringer i forskning har positiv effekt på samfundsøkonomien og skabelsen af nye arbejdspladser. Rapporten –”Forskningsøkonomi – 3 samfundsøkonomiske effektanalyser af investeringer i forskning i Danmark” – bruges af både Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, og Lykke Friis, prorektor ved Københavns Universitet, til at agitere for et større ambitionsniveau i den offentlige forskning.

Det skal dog nævnes, at Krogsgaard Thomsen også argumenterer for at højne kvaliteten i uddannelserne inden for life science og behovet for højere grad af studieintensitet, feedback og engagement. Krogsgaard Thomsen nævner også at det bør være en målsætning at få Danmark i top over regioner, der er attraktive for internationale life science-talenter.

Den såkaldte forsker-ordning, der sikrer en lempelig skattemæssig behandling af forskere og nøglemedarbejdere, er tydeligvis ikke tilstrækkelig. I dagbladet Børsen agiterer Novo Nordisk den 21. april 2016 for at forskerskatteordningen forlænges, så den gælder otte-ti år mod de nuværende fem år. Men det vil næppe være tilstrækkeligt til at tiltrække internationale kapaciteter.

Den tidligere topchef for A.P. Møller – Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræftede over for Berlingske Tidende den 20. september 2015, at det helt store problem er at tiltrække talenter fra udlande, der ikke bare vil være her i 3, 5 eller syv år, men brænder for en karriere i A.P. Møller – Mærsk hele vejen op gennem systemet. ”Vi vil gerne have flere udenlandske talenter, der kommer til Danmark på permanent ophold. Løsningen på det er ikke en forskerordning, men en beskatning, der flugter med beskatningsniveauet i andre lande”.

Fokus på forskning

Selvom skatte- og afgiftstrykket i Danmark er en afgørende barriere for en positiv udvikling i samfundsøkonomien, retter kritikken fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Novo Nordisk, Innovationsfonden og Københavns Universitet sig især mod regeringens justeringer af bevillingerne til den offentlige forskning.

Faktum er, at Danmarks offentlige investeringer i forskning og udvikling siden 2007 er steget og befinder sig på det højeste niveau nogensinde. Den private sektors investeringer er i samme periode stagneret i både kroner og ører og i forhold til bruttonationalproduktet, BNP.

Justeringerne i det offentlige forskningsbudget, skal ses i forhold til, at de samlede årlige offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) ifølge Danmarks Statistik er på mere end 20 mia. kr.

Organisationerne anerkender, at niveauet for universiteternes basisfinansiering, fri forskning og grundforskning er fastholdt, men kritiserer besparelserne på de virksomhedsrelaterede forsknings- og udviklingsmidler.

Hvordan stimuleres den private forskning og udvikling?

De offentlige investeringer i forskning og udvikling på 1,04 (i 2013) pct. af BNP placerer ifølge Innovation og Forskning 2016 fra Danmarks Statistik Danmark som det land i EU, der investerer fjerde mest i offentlig forskning og udvikling.

De private investeringer i forskning og udvikling udgjorde ifølge samme rapport 2,0 procent af det danske BNP. Det placerer Danmark på en syvendeplads i forhold til erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling.

Danmark vil således nu og i de kommende år opfylde EU’s Barcelona-målsætning om, at investeringer i forskning og udvikling skal udgøre mindst tre procent af BNP.

Danmark ligger i øjeblikket på en 6. plads blandt OECD-landene – efter Israel, Sydkorea, Japan, Finland og Sverige. Det ville imidlertid være særdeles ønskeligt, hvis de private investeringer i forskning og udvikling kunne øges, således at Danmark frem mod 2020 kommer blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i forskning og udvikling målt i procent af BNP.

Selvom den økonomiske vækst lader noget tilbage at ønske, forekommer det, at mange virksomheder i disse år har en ganske pæn indtjening, aktiekurserne er høje og der udbetales store udbytter til ejerne. I den situation er det bemærkelsesværdigt, at de private investeringer er historisk lave.

Den private sektors lave investeringer i FoU er det egentlige problem!

Det ville være mere nyttigt, hvis Innovationsfonden, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Novo Nordisk og andre kunne delagtiggøre os i deres forslag til, hvordan de private FoU-aktiviteter øges.