Lønhop til borgmestre og givtig regulering til alle politikere

Regeringen har brugt tiden siden offentliggørelsen af anbefalingerne fra den såkaldte ”Vederlagskommission” på at skabe sig overblik over, hvad der kan skabes flertal for. Anstrengelserne er den 9. maj 2016 resulteret i en såkaldt ”stemmeaftale” mellem regeringen, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance.  SF, Alternativet Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ikke ønsket at deltage i aftalen.

Baggrund

Den såkaldte ”Vederlagskommission” skulle efter planen have præsenterede sin rapport mandag den 18. januar 2016 kl. 11:00 i Eigtveds Pakhus.

Partistøtte og vederlag til politikere er interessante sager, der normalt ikke undgår offentlig opmærksomhed. Mærkeligt nok fik Vederlagskommissionen lov til fuldstændig upåagtet af pressen, at arbejde med deres forslag til hvordan politikerne yderligere skulle forgyldes.

Hvis ikke SF i utide havde lækket kommissionens forslag til dagbladet Politiken, er det ikke godt at vide, hvordan lønforhøjelserne ville være blevet præsenteret for offentligheden.

Helt usædvanlig kastede kommissionens formand, DR-formand, Michael Christiansen, sig  – inden den officielle præsentation af forslagene – energisk ud i ”damage-kontrol”. Vi måtte forstå, at forslaget om forhøjelse af ministrenes og folketingsmedlemmernes vederlag med godt 15 pct. og borgmestrenes aflønning med godt 31 pct. var ”revet ud af deres rette sammenhæng”. Vi havde fuldstændig misforstået: politikerne skulle tvært imod fratages en lang række skattefrie løngoder, samt – for kommende medlemmer af Folketinget – tåle forringelser i eftervederlag og pensionsforhold!

Det må derfor antages, at kommissionsformanden – hvis vi havde været uden den utidige læk til Politiken – under en kontrolleret præsentation under dække af fuldstændigt uigennemsigtige aktuarberegninger og Michael Christiansens velkendte juristeri – ville have bildt sagesløse borgere ind, at justeringerne i vederlagsstruktur m.v. nærmest var politikernes ”offer” på nationens alter. JyllandsPosten kom efterfølgende kommet i besiddelse af beregninger fra Vederlagskommissionen, der netop efterlader det indtryk.

Forhøjelse af vederlag for varetagelse af kommunale hverv

Allerede i 2014 besluttede Folketinget at vederlag, diæter, pensioner m.v. for varetagelsen af kommunale hverv, skulle forhøjes. Selvom der er diskussion om antallet af folkevalgte, herunder nødvendigheden af de fuldstændigt overflødige regionsråd, var der almindelig politisk enighed om, at justeringerne af vederlagene til medlemmerne af de kommunale organer i det store hele var nødvendige og rimelige.

Vederlagskommissionen

Problemet var, at justeringerne af vederlagene i den kommunale verden straks gav folketingsmedlemmer, ministre, regionsrådsformænd og borgmestre gode ideer. Der blev med det samme stillet spørgsmål ved rimeligheden af den utilstrækkelige regulering af vederlagene til medlemmer af Folketinget og borgmestrene. Ikke mindst måtte man forstå at borgmestrene var nødlidende med et efterslæb siden 1994 på over 31 pct.

S, RV, V, K og SF blev derfor i maj 2014 enige om at etablere den såkaldte ”Vederlagskommission”. Det usædvanlige var, at politikerne dengang meddelte, at for at undgå beskyldninger om at varetage egne interesser, havde man på forhånd ”forpligtet sig selv” til at følge kommissionens anbefalinger! Forslag fra en ”kommission” må antages at være seriøse, fornuftige og svært angribelige! Ellers forekommer det umiddelbart dristigt, at overlade vigtige spørgsmål om vederlag og pensioner til andre. I dette tilfælde var risikoen begrænset: Kommissionsformand Michael Christiansen signalerede som aftalt straks, at kommissionens opgave ”ikke er reduktion i vederlagene, men at finde argumenter for forhøjede vederlag”.

Michael Christiansen er en mand, der i sjældent grad har nydt skiftende regeringers tillid. Departementschef i forsvarsministeriet, direktør for Det Kongelige Teater og formand for utallige udvalg, råd og nævn. Christiansen har aftvunget respekt fra alle sider af det politiske spektrum. På en suveræn måde har han evnet at lægge tingene til rette, så de beslutninger, der træffes, går i den retning, hans opdragsgivere har ønsket. Men noget tyder på, at han er begyndt at ryste på hænderne og på det sidste er tingene ikke gået i Michael Christiansens retning. Som formand for Det Danske Kulturinstitut står han bag mærkelige dispositioner vedrørende kultursamarbejde med Rusland og Indien – på et tidspunkt, hvor forholdet til Rusland er belastet af gensidige økonomiske sanktioner som følge af situationen i Ukraine og Indien på grund af Holck-sagen obstruerer danske interesser i Indien. Som bestyrelsesformand i Danmarks Radio, hvor han har allieret sig hundrede procent med generaldirektøren, har hans dispositioner omkring cheflønninger og nedlæggelse af UnderholdningsOrkestret gjort hans position uholdbar. Udflytningen af dele af DR til Aarhus og Aalborg har næppe ændret noget i opfattelsen. Senest har måttet indkassere ridser i lakken som formand for teatret Sort/Hvidt, der er rammen for den kontroversielle  ”Martyrudstilling”, der påregner at åbne den 26. maj 2016.

Vederlagsforhøjelser nærmest skrevet ind i kommissoriet

Ifølge kommissoriet skulle kommissionen foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre. Kommissionen skulle herefter foreslå ændringer, der, “tager højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde”.

At kommissionsarbejdet skulle føre til lønstigninger, var således praktisk talt skrevet ind i kommissoriet.

Vederlagskommissionen blev pålagt at færdiggøre arbejdet så betids, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.

Pension og eftervederlag

Den utidige læk af kommissionens forslag og den offentlige debat betød, at alle partier mere eller mindre villigt var nødt til allerede i januar at tilkendegive, at tiden ikke er inde til markante lønforhøjelser. Med aftalen af 9. maj mellem regeringen, Socialdemokratiet Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har flertallet besluttet at harmonisere politikernes pensionsalderen med Folkepensionsalderen, p.t. 65 år. Der bliver ikke pillet ved det lukrative system for politikernes optjening af pensionsret. Til gengæld bliver reglerne for eftervederlag ændret, således at eftervederlaget begrænses ved meget korte funktionsperioder i Folketinget eller som minister, og retten til eftervederlag bortfalder helt, hvis man overgår til et andet lønnet politisk embede som medlem af Folketinget eller minister.

Umiddelbart bliver der kun lønforhøjelser til borgmestre og regionsformænd på godt 31 pct. For en borgmester for en kommune med op til 80.000 indbyggere svarer det til at vederlaget forhøjes fra 744.247 kr. til 971.270 kr. Borgmestrene får samtidig ret til at beholde de såkaldte ”ben”, der er knyttet til det politiske arbejde.

Givtig lønregulering

Folketingsmedlemmer og ministre får ikke umiddelbart lønforhøjelse, men man vil kunne glæde sig over en mere givtig reguleringsmekanisme. Vederlaget til alle fuldtidspolitikerne – borgmestre, regionsformænd, folketingsmedlemmer og ministre vil fremover blive reguleret efter den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Den nye reguleringsmekanisme vil i løbet af kort tid vil føre til betydelige lønstigninger. Hvis mekanismen havde været i brug for folketingsmedlemmer og ministre siden 1999 ville vederlagene i dag have været 15 og 30 pct. højere end dagens vederlag.