Den grønne omstilling er ikke gratis

Christian Ibsen, direktør i den grønne radikale tænketank, CONCITO, når den 30. april 2016 i Berlingske Tidende efter flere tilløb frem til den interessante erkendelse, at ”en ambitiøs klima- og energipolitik naturligvis er afhængig af, at omstillingen sker så omkostningseffektivt som muligt – økonomisk, teknologisk og politisk.”

Hidtil har man nærmest fået indtryk af, at den grønne omstilling var en overskudsforretning, der samtidig bragte Danmark helt i front i klimakampen. Det er bestemt ikke indtrykket, at den radikale energiminister på tidspunktet for indgåelsen af energiaftalen i 2012 var særligt optaget af de faktiske omkostninger ved den grønne omstilling.

PSO-afgiften

PSO-afgiften opkræves i dag hos virksomheder og private elforbrugere over elregningen, men i forbindelse med Vækstpakke 2014 blev der aftalt en erhvervsrettet lempelse på godt 1 mia. kr. i 2016, der afholdes over finansloven. De resterende godt 7 mia. kr. skal dog stadig betales af virksomhederne og de almindelige private elforbrugere.

PSO-ordningen skal under alle omstændigheder ændres. I sin nuværende udformning er den i strid med EU’s statsstøtteregler. PSO-støtten udbetales kun til produktion af grøn strøm i Danmark, mens PSO-tariffen pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om strømmen så rent faktisk stammer fra Danmark eller fra udenlandske producenter. Det er konkurrenceforvridende og i strid med EU’s statsstøtteregler, og EU-Kommissionen har pålagt Danmark at ændre ordningen inden udgangen af 2016.

Danske elkunder skal nu betale for solcelleanlæg i udlandet!

EU-Kommissionen har desuden stillet som betingelse for at tillade at PSO-systemet opretholdes i 2015 og 2016, og dermed godkendelse af støtten til bl.a. solceller, husstandsvindmøller, forsøgsmøller på havet og Horns Rev 3, at der i 2016 gennemføres et udbud, der også giver mulighed for at udenlandske energianlæg kan få del i støtten. Derfor har Folketinget den 3. marts 2016 vedtaget en, der giver bemyndigelse til, at der kan afholdes et pilotudbud af pristillæg for el fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også kan vindes af projekter uden for Danmark.

Det er helt uforståeligt, at der i det danske Folketinget er et stort flertal for en lov, der tvinger danske elkunder til at betale for udbygningen af vedvarende energi – vel at mærke i andre lande! Dertil er det kommet i dansk energipolitik og så meget for omkostningsbevidsthed!

PSO-omkostningerne er løbet løbsk

Samtidig er omkostningerne til PSO-ordningen løbet løbsk – fra cirka 2 mia. kr. i 2006, over 3,6 mia. kr. på tidspunktet for indgåelse af den store energiaftale i 2012 til 8,3 mia. kr. i 2016.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt har på baggrund af opdaterede beregninger fra Energistyrelsen bebudet fundamentale ændringer i systemet. Regningen for den grønne omstilling er blevet for stor, siger klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt ifølge dagbladet BØRSEN. Ministeren er ikke afvisende over for at genåbne energi-aftalen fra marts 2012.

Energistyrelsen påviste i marts 2016, at siden samtlige partier minus Liberal Alliance vedtog energiaftalen i 2012 er den forventede PSO-regning for perioden 2016-2020 steget med 68 procent og regningen frem til 2025 anslås nu til knap 70 mia. kr.

Hvordan kunne det gå så galt?

Partierne bag energiaftalen i 2012 havde helt urealistiske forventninger til fremtiden. På et tidspunkt var der en tyrkertro på, at teknologiudviklingen hurtigt ville gøre grøn strøm billigere. Samtidig var der forventninger om stærkt stigende elpriser

Elproducerende vindmøller på land er blevet ganske effektive, problemet er at den væsentlige vindmølleudbygning sker på havet, hvor priserne på den grønne strøm er langt højere.

I forbindelse med opførelsen af havmølleparken ved Anholt på 400 MW til en pris af 10 mia. kr. krævede Dong Energy Wind Power A/S – som det eneste selskab, der bød – en strømpris på 1,05 kr. pr. kWh. Selvom kun ét selskab deltog i udbuddet accepterede den daværende radikale energiminister helt uhørt den af Dong krævede pris. I forhold til en spotpris for strøm på 25-35 øre pr. kWh koster Anholt dermed de danske el kunder omkring 1,5 mia. kr. om året i støtte over PSO-ordningen.

Hvad angik udviklingen i markedsprisen på el tog man også fejl. Prisen forventedes at stige i takt med at eksisterende konventionelle kraftværker blev taget ud af drift. Problemet er, at der fortsat er en væsentlig konventionel elproduktion og samtidig var forudsigelserne om brændselsudgifterne helt i skoven. De forudsætninger, der lå til grund ved indgåelsen af energiaftalen i 2012 var i væsentligt omfang baseret på forudsigelserne om udviklingen i priserne på fossile brændsler fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

I 2012 vurderede IEA, at prisen på en tønde olie i 2015 ville ligge på 124 USD (2014 priser). To år forinden havde IEA skønnet, at prisen for en tønde olie i 2015 ville være på 107 USD (2014 priser).

Det var to meget forskellige skøn med få års mellemrum. Og begge skød helt ved siden af den faktiske pris, som ved udgangen af 2015 lå på omkring 30 USD pr. tønde. På det seneste er noteret en mindre stigning så prisen på olie i dag ligger omkring 40 dollar pr. tønde – men stadig meget langt fra forventningerne i marts 2012.

CONCITO mener ikke, at omstillingen er for dyr

CONCITO mener tydeligvis ikke, at den uforudsete store stigning i PSO-omkostningerne er et problem. Det påpeges, at den markedsbestemte elpris i dag er langt lavere end forventet, da energiforliget blev indgået i 2012, så trods stigningen i PSO-tariffen er den samlede forbrugerpris på el lavere end forventet dengang. CONCITO, der har Connie Hedegaard som formand, negligerer fuldstændig forarmningen af danske skatteborgere i forhold til borgere i andre EU-lande. Det forhold, at danske konkurrenceudsatte virksomheder, svækkes i forhold til udenlandske konkurrenter, der har den fulde fordel af faldende energipriser, affærdiges med en flot bemærkning om, at ”dem bør der tages hånd om”!  Javel, men hvordan – mere statsstøtte?

Når klima- og energiministeren siger at PSO-omkostningerne løber løbsk, er det ifølge Christian Ibsen helt forkert. Energiministeren bygger sine betænkeligheder på Energistyrelsens forventninger om de fortsat stigende PSO-udgifter, men CONCITO er klogere. Uden skygge af argumentation afvises beregningerne med, at ”der synes ikke at være belæg for, at regningen skrider, eller at omstillingen er alt for dyr.”

Samfundsøkonomiske omkostninger

CONCITO argumenterer med at Danmark i ”de sidste ti år har fået ny grøn energi, nye grønne arbejdspladser og markant mindre CO2-udledning, uden at det er gået nævneværdigt ud over de samlede energiudgifter.”

Hvor er de grønne arbejdspladser – i Kina? Man kunne få den tanke, at CONCITO kun er leveringsdygtig i løst funderede eller helt ubegrundede postulater. Hvis den grønne radikale tænketank faktisk har prøvet at regne på tingene, må det konstateres, at de når frem til andre resultater end alle andre.

De miljøøkonomiske vismænd har en anden opfattelse

Det er ikke kun Energistyrelsen og energiministeren, der er optaget af omkostningseffektivitet. Tirsdag den 1. marts 2016 offentliggjorde de miljøøkonomiske vismænd en rapport med beregninger over omkostningerne ved at blive fossilfri. Rapporten fastslår, at det vil koste mange milliarder mere, end samfundet får tilbage, hvis Danmark skal være fossilfri i 2050. Vismændene har beregnet, at det vil koste 16 milliarder kroner ekstra – om året (!), hvis Danmarks energiforbrug skal baseres udelukkende på vedvarende energi. Klimagevinsten i form af mindre CO2-udledning og de samfundsmæssige besparelser i form af faldende omkostninger i sundhedsvæsnet udgør til gengæld kun godt 4 milliarder kroner.

Der syntes ej heller ifølge Vismændene at være belæg for at hævde, at dansk enegang med den grønne omstilling vil være forbundet med store økonomiske fordele for erhvervslivet.

Danfoss og andre virksomheder i Green-Tech sektoren henviser ofte til de lukrative eksportmuligheder for især grøn teknologi. I 2015 var der et fald på 3,9 pct. i eksporten af energiteknologi. Tallene fremgår af en ny opgørelse fra Energistyrelsen, Dansk Energi og Dansk Industri, der er offentliggjort i forbindelse med DI Energis årsdag i Industriens Hus i København. Tilbagegangen i eksporten af energiteknologi skal hovedsageligt forklares med udviklingen i eksporten af grøn energiteknologi. Det skal i øvrigt bemærkes, at grøn energiteknologi kun udgør 6,4 pct. af den samlede vareeksport.

Ifølge Vismændene er det samlet set ud fra en økonomisk betragtning svært at argumentere for den grønne omstillings totale stop for fossile brændsler.

Meromkostninger på 100 mia. kr. om året?

Den tvivlsomme økonomi understreges også af den kendsgerning, at Energistyrelsen, Vismændene, Klimakommissionen, tænketanken CEPOS, CONCITO og Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi er nået frem til vidt forskellige konklusioner på spørgsmålet om prisen for et fossilfrit Danmark.

Hvor Vismændene er nået frem til 16 mia. kr. om året har CEPOS beregnet meromkostningerne til omkring 100 mia. kr. om året.

Her har vi måske et bidrag til opklaringen af, hvorfor et Danmark uden vækst er fattigere end før finanskrisen i 2008?