Kunsten at gøre sort til hvidt

Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og professor i økonomi, Københavns Universitet, kommer den 13. april 2016 i Berlingske Tidende med en interessant tilståelse: Omstillingen af elproduktionen til vedvarende energi koster penge – mange penge! Hidtil har man nærmest fået indtryk af, at den grønne omstilling var en overskudsforretning, der samtidig bragte Danmark helt i front i klimakampen.

Den gode klimaformand argumenterer i kronikken i Berlingske Tiden den 13. april 2016 samtidig for, at ”Både sort og grøn el skal på elregningen”. Støtten til den grønne omstilling, som hidtil er finansieret via PSO-tariffen, bør under ingen omstændigheder afholdes over Finansloven.

Som alle demagoger finder Peter Birch Sørensen at fakta afleder opmærksomheden fra han maniske appeller til tilhængernes tro og håb. Birch Sørensen og Klimarådets prognoser er i hvert fald ikke baseret på facts men i højere grad på løst funderede forventninger og ønsketænkning.

PSO-afgiften

PSO-afgiften opkræves i dag hos elforbrugerne over elregningen, men i forbindelse med Vækstpakke 2014 blev der aftalt en erhvervsrettet lempelse på godt 1 mia. kr. i 2016, der afholdes over finansloven. De resterende godt 7 mia. kr. skal dog stadig betales af husholdningerne og de almindelige elforbrugere.

PSO-ordningen skal under alle omstændigheder ændres. I den nuværende udformning er den i strid med EU’s statsstøtteregler. PSO-støtten udbetales kun til produktion af grøn strøm i Danmark, mens PSO-tariffen pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om strømmen så rent faktisk stammer fra Danmark eller fra udenlandske producenter. Det er konkurrenceforvridende og i strid med EU’s statsstøtteregler, og EU-Kommissionen har pålagt Danmark at ændre ordningen inden udgangen af 2016.

Danske elkunder skal nu betale for solcelleanlæg i udlandet!

EU-Kommissionen har desuden stillet som betingelse for at tillade at PSO-systemet opretholdes i 2015 og 2016, og dermed godkendelse af støtten til bl.a. solceller, husstandsvindmøller, forsøgsmøller på havet og Horns Rev 3, at der i 2016 gennemføres et udbud, der også giver mulighed for at udenlandske energianlæg kan få del i støtten. Derfor har Folketinget den 3. marts 2016 vedtaget en, der giver bemyndigelse til, at der kan afholdes et pilotudbud af pristillæg for el fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også kan vindes af projekter uden for Danmark.

Det er helt uforståeligt, at der i det danske Folketinget er et stort flertal for en lov, der tvinger danske elkunder til at betale for udbygningen af vedvarende energi – vel at mærke i andre lande! Dertil er det kommet i dansk energipolitik!

PSO-omkostningerne er løbet løbsk

Samtidig er omkostningerne til PSO-ordningen løbet løbsk – fra cirka 2 mia. kr. i 2006, over 3,6 mia. kr. på tidspunktet for indgåelse af den store energiaftale i 2012 til 8,3 mia. kr. i 2016.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt har på baggrund af opdaterede beregninger fra Energistyrelsen bebudet fundamentale ændringer i systemet. Regningen for den grønne omstilling er blevet for stor, siger klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt ifølge dagbladet BØRSEN. PSO-afgiften er blevet for stor, siger ministeren, der ikke afviser at genåbne energi-aftalen fra marts 2012.

Energistyrelsen påviste i marts 2016, at siden samtlige partier minus Liberal Alliance vedtog energiaftalen i 2012 er den forventede PSO-regning for perioden 2016-2020 steget med 68 procent og regningen frem til 2025 anslås nu til knap 70 mia. kr.

Hvordan kunne det gå så galt?

Partierne bag energiaftalen i 2012 havde helt urealistiske forventninger til fremtiden. På et tidspunkt var der en tyrkertro på, at teknologiudviklingen hurtigt ville gøre grøn strøm billigere. Samtidig var der forventninger om stærkt stigende elpriser

Elproducerende vindmøller på land er blevet ganske effektive, problemet er at den væsentlige vindmølleudbygning sker på havet, hvor priserne på den grønne strøm er langt højere.

I forbindelse med opførelsen af havmølleparken ved Anholt på 400 MW til en pris af 10 mia. kr. krævede Dong Energy Wind Power A/S – som det eneste selskab, der bød – en strømpris på 1,05 kr. pr. kWh. Selvom kun ét selskab deltog i udbuddet accepterede den daværende radikale energiminister helt uhørt den af Dong krævede pris. I forhold til en spotpris for strøm på 25-35 øre pr. kWh koster Anholt dermed de danske el kunder omkring 1,5 mia. kr. om året i støtte over PSO-ordningen.

Hvad angik udviklingen i markedsprisen på el tog man også fejl. Prisen forventedes at stige i takt med at eksisterende konventionelle kraftværker blev taget ud af drift. Problemet er, at der fortsat er en væsentlig konventionel elproduktion og samtidig var forudsigelserne om brændselsudgifterne helt i skoven. De forudsætninger, der lå til grund ved indgåelsen af energiaftalen i 2012 var i væsentligt omfang baseret på forudsigelserne om udviklingen i priserne på fossile brændsler fra Det Internationale Energiagentur (IEA).

I 2012 vurderede IEA, at prisen på en tønde olie i 2015 ville ligge på 124 USD (2014 priser). To år forinden havde IEA skønnet, at prisen for en tønde olie i 2015 ville være på 107 USD (2014 priser).Det var to meget forskellige skøn med få års mellemrum. Og begge skød helt ved siden af den faktiske pris, som ved udgangen af 2015 lå på omkring 30 USD pr. tønde. På det seneste er noteret en mindre prisstigning på olie, men stadig meget langt fra forventningerne i marts 2012.

Peter Birch Sørensen forventninger

Klimaprofessoren mener tydeligvis ikke, at det uforudsete store stigning i PSO-omkostningerne er et problem. Professoren påpeger, at den markedsbestemte elpris i dag er langt lavere end forventet, da det seneste energiforlig blev indgået i 2012, så trods stigningen i PSO-tariffen er den samlede forbrugerpris på el lavere end forventet dengang. Birch Sørensen negligerer fuldstændig forarmningen af danske skatteborgere i forhold til borgere i andre EU-lande. Endnu vigtigere overser professoren fuldstændig, at danske konkurrenceudsatte virksomheder, svækkes i forhold til udenlandske konkurrenter, der har den fulde fordel af faldende energipriser.

Klimarådet har fremskrevet PSO-omkostningen frem mod 2050. Desværre fremturer rådet med helt urealistiske forventninger til, at den teknologiske udvikling vil billiggøre produktionen af vedvarende energi og samtidig vil markedsprisen på stige i takt med at konventionelle kraftværker tages ud af drift. På den måde når Klimarådet – hokus pokus – frem til, at PSO-omkostningen falder fra de nuværende godt 8 mia. kr. om året til omkring 4-5 mia. kr. i 2030. Frem mod 2050 ventes et yderligere fald.

Når klima- og energiministeren siger at PSO-omkostningerne løber løbsk, er det helt forkert. Birch Sørensen kan berolige os alle med, at på længere sigt er der tværtimod udsigt til et betydeligt fald i PSO-omkostningen!

Finansiering over Finansloven?

Overvejelserne om PSO-afgiften peger i retning af, at støtten til den grønne omstilling bør finansieres over Finansloven.

I Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 123 af 26. november 2015 fra Merete Riisager, Liberal Alliance, fremgår det, at Skatteministeriet skønner, at der er en betydelig samfundsøkonomisk gevinst ved at flytte PSO-opkrævningen fra forbrugernes elregning og over på personskatterne på finansloven. Den strukturelle BNP-effekt i faste priser som følge af øget arbejdsudbud og el-anvendelse i erhvervene skønnes meget groft at udgøre op til 1 mia. kr.

Klimarådet har tidligere støttet finansiering over Finansloven

Skatteministeriets beregninger over de positive samfundsøkonomiske virkninger af at finansiere den vedvarende energi over Finansloven kædes af mange sammen med de anbefalinger, som Klimarådet fremlagde i slutningen af november 2015 i den første af rådets årlige rapporter, som indeholdt en status for dansk klimapolitik i dag og udfordringerne frem mod 2050.

I rapporten anbefalede Klimarådet, at PSO-afgiften omlægges og at alternative muligheder for at finansiere de udgifter, der i dag dækkes af PSO-afgiften undersøges nærmere. En af de muligheder Klimarådet dengang forestillede sig var finansiering over Finansloven. I rapporten forudsatte Klimarådet, at de beregnede nettoomkostninger for staten finansieres ved en stigning i bundskattesatsen.

Formanden for Klimarådet argumenterer nu indædt mod finansiering over Finansloven. Det vil fordyre den grønne omstilling og det vil stride mod princippet, om at elkunderne skal betale alle omkostninger ved at producere strøm. Professorens største indvending er dog, at finansiering over Finansloven vil gøre omkostningerne ved den grønne omstilling synlig, og der er risiko for usikkerhed om rammerne for den grønne omstilling, når støtteudgifterne skal genforhandles fra år til år.

Det er i sidste øjeblik, hvis havvindmølleparken Kriegers Flak skal bremses. Ellers er det næppe muligt at begrænse den udbygning med vedvarende energi og dermed støtteudgifterne, der blev aftalt i forbindelse med energiforliget i marts 2012. Finansiering over skatten for de laveste indkomster vil gøre det meget synligt, at den grønne energi- og klimapolitik er en belastning. Omvendt – hvis udbygningen skal finansieres ved besparelser på social-, undervisnings- og sundhedsbudgetterne, vil det også på en smertelig måde tydeliggøre omkostningerne ved den ambitiøse grønne omstilling.

Samfundsøkonomiske omkostninger

Tirsdag den 1. marts 2016 offentliggjorde de miljøøkonomiske vismænd en rapport med beregninger over omkostningerne ved at blive fossilfri. Rapporten fastslår, at det vil koste mange milliarder mere, end samfundet får tilbage, hvis Danmark skal være fossilfri i 2050. Vismændene har beregnet, at det vil koste 16 milliarder kroner ekstra – om året (!), hvis Danmarks energiforbrug skal baseres udelukkende på vedvarende energi. Klimagevinsten i form af mindre CO2-udledning og de samfundsmæssige besparelser i form af faldende omkostninger i sundhedsvæsnet udgør til gengæld kun godt 4 milliarder kroner.

Der syntes ej heller ifølge Vismændene at være belæg for at hævde, at dansk enegang med den grønne omstilling vil være forbundet med store økonomiske fordele for erhvervslivet. Dermed er det svært ud fra en økonomisk betragtning at argumentere for et totalt stop for fossile brændsler.

Vismændenes regnestykke ser dog en smule bedre ud, hvis man udelukkende går efter at gøre de ikke-kvotebelagte sektorer, dvs. transport, landbrug og boligopvarmningen, fossilfri. Det vil i givet fald koste 7 milliarder kroner om året ifølge beregningerne. Forklaringen er at indsatser på kvoteområdet betyder, at andre EU-lande omkostningsfrit kan øge CO2-emissionerne.

Det understreges også af Vismændene, at Klimakommissionen, tænketanken CEPOS og Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi er nået frem til vidt forskellige konklusioner på spørgsmålet om prisen for et fossilfrit Danmark. CEPOS har således beregnet meromkostningerne til omkring 100 mia. kr. om året.