Er dansk detailhandel snart en saga blot?

Dansk Erhverv mener at kunne konstatere, at danskernes handel på nettet voksede markant i årets første kvartal i forhold til første kvartal 2015.

Samtidig er omsætningen i de fysiske butikker langt fra prangende, og det er således ikke så overraskende, at detailhandlen føler, at den er under pres.

Forbrugerne holder i disse år mere på pengene end tidligere. Det sker på trods af stigende forbrugerforventninger, øgede indkomster og penge i banken. Det tegner et billede af en varig stigning i den private opsparingskvote og en langvarig ændring af danskernes forbrugsmønstre. Forbrugerne synes således at være blevet mere prisbevidste.

Tidligere var der en geografisk barriere, der betød at forbrugernes alternativer var begrænsede. Bortset fra beboerne i grænselandet måtte forbrugerne acceptere de priser, der blev krævet. Sådan er det ikke mere, og den manglende konkurrence rammer nu den danske detailhandel med fuld kraft.

Voksende net-handel

I tilgift til den voksende traditionelle grænsehandel skifter forbrugerne i stigende grad fra handel i fysiske butikker til online-handel, og vi vil snart inden for en række varegrupper se fysiske forretninger kæmpe for at overleve, mens netbutikkerne buldrer frem. Det skønnes at godt 10 pct. af danskernes samlede forbrug på omkring 965 mia. kr. ligger på nettet – og nethandlen er stigende og ventes i indeværende år at runde 100 mia. kr.

Allerede nu har fire ud af ti tøjforretninger underskud, ifølge Deloittes modeanalyse baseret på offentliggjorte regnskaber frem til december 2014, og tøjmærket Bruuns Bazaar måtte i marts 2016 indgive en konkursbegæring. Det er den fjerde danske tøjkæde, som går konkurs på under en måned. Uno Danmark med 35 butikker i Danmark, Sverige, Norge og konkurs gik konkurs i begyndelsen af marts og fik kort tid efter følgeskab af modekoncernen Bruuns Bazaar. Tøjkæden Moss Copenhagen med 12 butikker gik onsdag den 23. marts konkurs.

Til gengæld melder digitale aktører som dansk-svenske Boozt.com og Miinto.com om tocifrede vækstrater.

Udenlandske netbutikker render med omsætningen

Danskerne kompenserer i stigende grad for de høje danske priser ved at handle i udenlandske e-butikker. Den tendens bliver bekræftet af tal om brug af betalingskort fra Betalingsrådet under Nationalbanken, der viser, at danskerne lægger en stadig større del af forbruget i udlandet: I 2011 brugte vi 9 kr. i udlandet for hver 100 kr., der blev brugt på betalingskortet. I 2015 var det steget til 11,50 kr. I alt har danskerne i 2015 brugt over 55 mia. kr. på betalingskort i udlandet – herunder i netbutikker, og det tal vil stige i de kommende år. Man kan derfor håbe, at Betalingsrådet under Nationalbanken snarest finder anledning til at offentliggøre nye tal for danskernes brug af betalingskort.

Allerede nu er der imidlertid tegn på, at udenlandske netbutikker har erobret omkring 25 pct. af den danske internethandel. Konkurrencen kommer i særdeleshed fra internationale mastodonter som Amazon, Asos og Zalando.

Tøj, sko og smykker er den næststørste kategori for e-handel på omsætning kun overgået af rejser og kulturoplevelser. Den omsætning, der går til udlandet, vil også stige, fordi nethandelen omfatter flere og flere varegrupper. Det er i stigende grad attraktivt at handle også helt almindelige dagligvarer i udenlandske netbutikker.

De udenlandske netkonkurrenter i Tyskland og Sverige drager – ud over det generelt lavere prisniveau – også fordel af den lavere tyske og svenske moms på fødevarer. Danske forbrugere kan uden problemer få transporteret varer med lav tysk eller svensk moms lige til døren overalt i landet. Butikken modtager kundens bestillinger på nettet, men er samtidig behjælpelig med kontakt til transportfirmaer, der kan transportere varerne til kundens dørtrin.

Hvis den fysiske detailhandel i Danmark ikke skal miste hele omsætningen til udenlandske netbutikker, er det på høje tid med innovativ udvikling af dansk detailhandel.

Desuden er der et påtrængende behov for politisk handling, der kan øge den indbyrdes konkurrence.

Planloven

Regeringen bør snarest genoptage forhandlingerne om lempelser af planloven. Hensigten med liberaliseringen er at skabe et større råderum for lokale hensyn, øge konkurrencen og skabe vækst i det såkaldte Udkantsdanmark.

Danmarks Naturfredningsforening og deres støtter i København og Nordsjælland kæmper imod. Samtidig lægger organisationer som De Samvirkende Købmænd pres på politikerne med påstande om, at den eneste sikre konsekvens kan blive byggeprojekter og en byudvikling, som generationer kan komme til at fortryde!

Påstanden er, at en mere liberal planlov vil betyde, at der mange steder vil kunne etableres større varehuse og hypermarkeder, der vil ramme udvalgsvarehandlen af tøj, sko og isenkram især i de mindre byer. En større butikskoncentration betyder, at dagligvareforsyningen i de små byer vil blive udsat for større konkurrence.

Omkostningerne ved en rigid planlov

Mens købmændene tænker på deres egne interesser, vil mange borgere lægge vægt på, at den nuværende detaljerede centrale fastlæggelse af vilkårene for aktivitet i selv den fjerneste afkrog af fædrelandet, indebærer en urimelig udhuling og underkendelse af lokale vurderinger og interesser. Det kommunale selvstyre er i forvejen en illusion, og det politiske sigte med en liberalisering af planloven er en tiltrængt styrkelse af det lokale ansvar og indflydelse på egne forhold.

En liberalisering af planloven vil også kunne yde et helt nødvendigt bidrag til konkurrencen i dansk detailhandel.

Den nuværende situation men manglende konkurrence, kartelaftaler og ”mestergrise” er jo ikke gratis for de danske skatteborgere. Hovedårsagen til, at danskerne betaler 39 pct. mere for fødevarer og andre dagligvarer end stort set alle andre EU-borgere, er at offentlige myndigheder og lovgivningen aktivt modvirker konkurrence.

Lovgivningen, herunder især planloven, er med til at begrænse udviklingen i produktiviteten og konkurrencepresset på det danske dagligvaremarked, og konkurrencemyndighederne har for længst giver op over for karteldannelser m.v. Planloven medfører, at dagligvarebutikker maksimalt kan være på 3.500 m2 og derfor er der i Danmark få meget store butikker – hypermarkeder. Denne struktur har som påpeget af Produktivitetskommissionen en omkostning i form af en lavere produktivitet og højere priser.

Liberalisering af planloven vil øge BNP

Resultatet er, at vi i Danmark – trods al snak om vækst og beskæftigelse – har de højeste forbrugerpriser i hele Europa. Samtidig er der risiko for at en stadig større del af den danske efterspørgsel vil rette sig mod udenlandske netbutikker med endnu mere katastrofale konsekvenser for vækst og beskæftigelse i Danmark.

Samlet viser analyser fra Finansministeriet og CEPOS, at der er betydelige produktivitetsgevinster at hente ved at tillade hypermarkeder. BNP kan øges med 2 mia. kr. frem mod 2025 ved liberalisering af planloven.