TTIP – frihandelsaftale mellem EU og USA

I øjeblikket forhandler EU og USA en handels- og investeringsaftale, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Baggrunden for forhandlingerne er parternes soleklare økonomiske interesser i en frihandelsaftale og TTIP-aftalen har været forhandlet siden sommeren 2013. Den fælles ambition er at nå en aftale, der stort set fjerner de tilbageværende toldsatser samt – som det vigtigste – strømliner og harmoniserer europæiske og amerikanske regler og standarder, så handlen mellem de to regioner kan glide lettere og eksporten begge veje dermed vokse.

Møde i DABF

Organisationen Landbrug & Fødevarer holdt i samarbejde med Danish-American Business Forum torsdag den 7. april 2016 et velbesøgt morgenarrangement om ”TIPP and Beyond: Transatlantic Business Opportunities within Agriculture and Food”. På mødet var der vægtige indlæg af formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, handelsambassadør Jakob Brix Tange fra Udenrigsministeriet og Truels Damgaard, administrerende direktør for DLF.

Selvom der er fremdrift i forhandlingerne vil det formentlig først være Obamas efterfølger som præsident i USA, der får fornøjelsen af at underskrive den færdige aftale. Samtidig må det erkendes, at ”Free Trade” ikke er et issue, der rigtig fænger i den amerikanske præsidentvalgkampagne. Det fænger tilsyneladende heller ikke i Euroapa, at dømme efter udfaldet af onsdagens folkeafstemning i Holland om EU’s associeringsaftale med Ukraine.

Politisk tilbageholdenhed

Handelsforhandlingerne er ganske tekniske og komplicerede og tydeligvis heller ikke godt stof i danske medier. Dagbladet INFORMATION dækker kun modstanden, og andre aviser mener tydeligvis, at stoffet er for kompliceret for deres læsere. En række græsrodsbevægelser i Danmark og i andre EU-lande bruger dog ganske mange kræfter på at dæmonisere aftaleforhandlingerne. I Danmark vokser kritikken fra bl.a. så forskellige organisationer som NOAH, Afrika Kontakt, Greenpeace, ATTAC-Danmark, Det Økologiske Råd, Forebyggelses- og Patientrådet og forbrugerrådet TÆNK. Fælles for disse organisationer er deres meget begrænsede folkelige mandat til at forholde sig til internationale handelsaftaler.

Regeringen er officielt positivt indstillet over TTIP, men har overladt det til Udenrigsministeriet at forsvare aftale-forhandlingerne. Det kan man selvfølgelig ikke forlange af selv de mest loyale embedsmænd, og det er beskæmmende hvordan borgerlige partier og liberale tilhængere af frihandel afstår fra klare udmeldinger. Mediebilledet i Danmark er derfor præget af modstanden fra såkaldt græsrodsorganisationer med meget begrænset mandat – selvom man bestemt ikke skal undervurdere den folkelige modstand.

Folkelig modstand

Den folkelige modstand har i Europa givet anledning til bekymring på regeringsniveau. Det Europæiske Råd drøftede på sit marts-møde i Bruxelles status i forhandlingerne med USA om TTIP. Rådet meddelte efter mødet, at EU og USA bør udfolde de største bestræbelser på at afslutte forhandlingerne om en ambitiøs, omfattende og gensidigt fordelagtig aftale snarest. Det blev endvidere tilkendegivet, at medlemsstaterne og EU-Kommissionen bør øge indsatsen for at oplyse om fordelene ved aftalen og forbedre dialogen med civilsamfundet. På det overordnede plan er opfattelsen, at en aftale forudsætter, at der på det øverste politiske plan – USA’s præsident og Det Europæiske Råd snarest træffes en beslutning om en aftale – ellers vil det ikke ske!

Folkehøringer

Tilbage til den folkelige modstand. I lighed med tidligere tiders Russell Tribunaler, der i 60’erne vurderede den amerikanske intervention i Vietnam og senere krænkelser af menneskerettigheder i Latinamerika, arrangeres der nu såkaldte Folkehøringer. Fra disse høringer og fra organisationerne, der har påtaget sig at artikulere den folkelige bekymring, lyder det, at man ikke vil have en handelsaftale, som begrænser demokratiet, truer sociale rettigheder, underminerer regler for farlige kemikalier eller for den mad, vi spiser – eller på anden måde begrænser vores muligheder for at lave regler for at nå legitime politiske mål i offentlighedens interesse.

Vi kan stadig fravælge GMO og klordesinficeret fjerkræ

I Danmark er venstrefløjen og organisationer som forbrugerrådet TÆNK kritiske over for en frihandelsaftale. TÆNK udbreder systematisk skræmmebilleder – en aftale vil betyde, at vi skal opgive forsigtighedsprincippet, acceptere klordesinficerede salmonellafrit fjerkræ og GMO. En mere redelig forbrugeroplysning ville være udbredelse af kendskabet til de strenge amerikanske krav til mærkning. Ligesom vi i dag frit kan vælge eksempelvis økologiske produkter, vil vi med en TTIP-aftale kunne fravælge tydeligt mærkede klorkyllinger og GMO-produkter.

Tvistbilæggelse

Overraskende nok er der opstået betydelig folkelig modstand mod de tvistbilæggelsesmekanismer, der indgår i udkastet til TTIP-aftale.

I alle multilaterale og bilaterale handelsaftaler er der traditionelt indarbejdet tvistbilæggelsesmekanismer – et vigtigt element i World Trade Organization er således den etablerede Dispute Settlement Mechanism (DSM) til bilæggelse af tvister mellem WTO’s medlemmer. Formålet er at aftalerne kommer til at fungere godt, og til gavn for aftaleparterne sørge for ”sikkerhed og forudsigelighed”. I WTO er kernen i tvistbilæggelsen etablering af såkaldte Paneler, der er ad hoc-grupper på tre (eller fem, hvis det aftales mellem de stridende parter) ”velkvalificerede” panelmedlemmer. Panelet skal foretage en objektiv vurdering af sagen og drage sådanne konklusioner, som vil hjælpe til, at der kan afgives anbefalinger eller afsiges en dom. Her til kommer en appelinstans.

ISDS

I udkastet til TTIP-aftale opereres med et særligt voldgiftssystem, der skal gøre det muligt for investorer at rejse erstatningssager mod EU-regeringer eller den amerikanske regering, hvis nye regler og love fratager den en forventet indtjening. Den folkelige modstand mod dette tvistbilæggelsessystem – Investor-State Dispute Settlement (ISDS) – er betydelig. Formålet med ISDS er i overensstemmelse med hele ideen bag TTIP-aftalen, at forstærke investorbeskyttelsen med henblik på at øge interessen for direkte investeringer og intensiveret samhandel. Omvendt hævder modstanderne, at ISDS giver private virksomheder mulighed for at rejse sager, der vil udfordre regeringernes muligheder for frit og uafhængigt at træffe politiske beslutninger og gennemføre politikker og handlinger. Kravet syntes at være, at spørgsmål, der tænkes henlagt til ISDS, bør afgøres af de nationale domstole.

EU’s handelskommissær har allerede offentligt tilkendegivet, at det fra EU er et ufravigeligt krav, at regeringerne selvfølgelig fortsat har ret til at forfølge politikker i offentlighedens interesse, herunder f.eks. hvilke krav der kan stiles til emballagen af tobaksprodukter. Selvfølgelig vil hverken EU, medlemslandene eller den amerikanske Kongres opgive retten til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikområder som f.eks. miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse. EU-kommissionen har i fortsættelse heraf fremlagt modificerede forslag vedrørende ISDS.

Desuagtet har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen kastet sig ind i debatten om TTIP og især angrebet ISDS-mekanismen. Selvom Nyrup Rasmussen systematisk angriber de dispositioner hans efterfølgere i Socialdemokraties ledelse foretager vidner det om de vanskeligheder TTIP-forhandlingerne står over for.

Er det virkelig sandt, at en frihandelsaftale vil true menneskeheden?

Retorikken har altid været skinger omkring internationale frihandelsaftaler. Spørgsmålet er, om den er velanbragt i forbindelse med TTIP?

Gevinsten for bruttonationalproduktet, eksporten og beskæftigelsen ved en aftale er markant. Det er ikke kun min påstand – EU-Kommissionen og Dansk Industri siger det samme.

De antagelser, der ligger til grund for organisationernes kritik af de økonomiske fordele ved en TTIP-aftale, er postulater, de ikke er baseret på anerkendt økonomisk teori om baggrunden for og virkningen af international handel. Jeg kan anbefale at kritikerne læser op på deres klassikere – fra Adam Smith, der pegede på betydningen af international arbejdsdeling, David Ricardo, der udviklede teorien om komparative fordele, der siden af bl.a. E.F. Heckscher og B.G. Ohlin er udbygget ved at inddrage forskelle i resurseudrustning og tekniske forhold som skalaafkast m.v. Hertil kommer et væld af nyere økonomisk litteratur og undersøgelser, der dokumenterer de økonomiske fordele ved international handel

En aftale vil styrke økonomi og beskæftigelse

EU-Kommissionen har beregnet, at en frihandelsaftale med USA kan styrke EU’s økonomi med 120 mia. euro (900 mia. kr.), give en gennemsnitlig EU-familie en årlig gevinst på 545 euro (godt 4.000 kr.) samt skabe hundredetusinder af europæiske job. I en dansk kontekst har Dansk Industri vurderet, at aftalen kan øge Danmarks eksport med 27 mia. kr., skabe 15.000 nye job samt gøre mange varer billigere for danske forbrugere. BNP i Danmark vil kunne øges med 0,3 pct.

Modstand mod globalisering og øget international konkurrence

De beregnede positive konsekvenser af en frihandelsaftale forudsætter, at den øgede konkurrence henover Atlanten vil gavne nogle virksomheder, mens andre virksomheder vil gå tilbage eller helt ned. Sådan er det jo. Det forudsættes samtidig, at den arbejdskraft, der afskediges som følge af den øgede konkurrence, vil få job i andre virksomheder, der vokser i kraft af handelsliberaliseringen. Der er ingen grund til at skjule, at mekanismen, der vil sikre denne udligning, er ændring i prissignalerne, herunder lønningerne: Ved arbejdsløshed vil lønningerne i de berørte sektorer falde så meget, at alle igen kan finde afsætning for deres arbejdskraft.

EU-Kommissionen og andre analytikere forudser vækst i den samlede handel mellem TTIP-landene. Samtidig vil TTIP i visse sektorer betyde et pres på løn m.m., som følge af den skærpede konkurrence med USA, der producerer billigere i kraft af lavere lønninger. Hvis Europa skal høste alle fordelene ved en frihandelsaftale, vil der i en række europæiske lande være behov for gennemgribende arbejdsmarkedsreformer, der kan øge fleksibiliteten.

Modstand mod reformer på arbejdsmarkedet

Danmark har taget hul på de nødvendige reformer, mens lande som Frankrig, Italien m.fl. endnu vægrer sig. Man skal ikke underkende, at fagforeninger i en række lande har store forbehold over globalisering og øget konkurrence og de ubehagelige reformer, som mere åbne økonomier vil nødvendiggøre. Denne modstand gør naturligvis indtryk på socialdemokratiske og andre arbejderpartier, som derfor også giver udtryk for skepsis.Hvis forhandlingerne ikke skal tabes på gulvet, er der i høj grad brug for at især de europæiske regeringer intensiverer oplysningsindsatsen om fordelene ved aftalen og hurtigt får etableret en god dialog med EU -borgerne. Især er der et akut behov for at forholde sig til den manglende folkelige forståelse for aftalens tvistbilæggelse på investorområdet.

Yderligere information

EU har været kritiseret for lukkethed omkring forhandlingerne. Det er ikke ganske rimeligt, da alle har mulighed for at følge med på Kommissionens hjemmeside (http://ec.europa.eu/trade/).