Verdensøkonomien, USA og præsidentvalget

Den dystre økonomiske situation i 2008 var utvivlsomt en stor ulempe for den republikanske kandidat John McCain. Tilsvarende antages det, at den moderate vækst i økonomien i 2012 var en fordel for Barack Obamas genvalg. Hvis tilsvarende forhold gør sig gældende med præsidentvalget i år, vil den generelle økonomi måske forblive et relativt ”neutralt” emne i valgkampen, og andre faktorer vil have større indflydelse på udfaldet. Omvendt – hvis uroen på de internationale finansielle markeder og krisen i Kina og andre vækstøkonomier, kommer til at øve negativ indflydelse på den økonomiske situation i USA, kan økonomien meget vel gå hen og blive et ”hot” issue, der vel at mærke især vil være til ulempe for kandidater fra den nuværende præsidents parti.

Det bør derfor indgå i Hillary Clintons aftenbøn, at den nuværende moderat gunstige udvikling i den amerikanske økonomi fortsætter.

Janet Yellen

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, holder foreløbig fast i opfattelsen af, at den amerikanske økonomi er i god gænge, og centralbanken regner fortsat med kommende, gradvise rentestigninger. Sådan lød meldingen fra Federal Reserve-chefen Janet Yellen til medlemmerne af den amerikanske kongres. Centralbankchefen skal stå skoleret over for kongressen 2 gange om året. Onsdag den 9. februar kl. 10 lokal tid skete det foran et panel Repræsentantenes Hus under ledelse af Texas-republikaneren Jeb Hensarling, hvor Yellen efter sit indledende statement besvarede spørgsmål. Torsdag den 10. februar var det så Senatets tur, hvor Yellen fremstillede sig i senatets Banking Committee, hvor formanden er Alabama-republikaneren Richard Shelby.

Grundlaget for Yellens meldinger til kongressen var drøftelserne og konklusionerne på mødet 26. -27. januar 2016 i den amerikanske centralbanks Federal Open Market Committee, FOMC.

Den 17. februar 2016 offentliggjorde centralbanken referatet fra mødet, og vi fik dermed bekræftet, at Yellens status over den amerikanske økonomi ikke er entydig positiv. Uroen på de globale finansielle markeder udløst af faldende oliepriser og usikkerheden om væksten i Kina kan ifølge FOMC også true vækst og jobskabelse i USA – og dermed udsætte de bebudede renteforhøjelser.

Beskæftigelse og inflation

Den amerikanske centralbank styrer pengepolitikken efter 2 hovedhensyn: beskæftigelsen og inflationen. Selvom jobskabelsen i januar på godt 150.000 nye jobs var lidt mindre end håbet på, er ledigheden i USA nu nede på 4,9 pct. og dermed tæt på fuld beskæftigelse. Inflationen ligger endnu noget under målet på 2 pct., men centralbanken mener, at effekten af de lave energipriser og den stigende dollarkurs vil aftage samtidig med at der vil komme et vist lønpres, der igen vil påvirke inflationsniveauet. Siden Yellens rapport til kongressen er der endvidere kommet nye positive tal for den amerikanske industriproduktion i januar måned. Produktionen steg med hele 0,9 pct. i forhold til december 2015 og januar havde dermed den største månedsstigning siden maj 2010.

Forventning om rentestigning

Efter syv år med nul-rente hævede Federal Reserve i december 2015 renten med 0,25 procentpoint. Dengang var forventningen yderligere gradvise rentestigninger i 2016. Det er stadig forventningen. Den næste renteforhøjelse kan komme i marts, hvor Federal reserve holder møde 15. – 16. marts, men Yellen understreger, at pengepolitikken ikke er låst, men fortsat vil være indrettet på at understøtte væksten i amerikansk økonomi. Skuffende tal for produktion, privatforbrug og beskæftigelse kan derfor føre til renten ikke forhøjes. Nogle medlemmer af Federal Open Market Committee forudsætter klare tegn på stigende inflation før de kan anbefale renteforhøjelser.

Amerikanske statsobligationer er ”safe haven”

Den amerikanske pengepolitik og den relativt gunstige udvikling i USA har betydet, at flere og flere vælger at placere deres midler i amerikanske statsobligationer, der i øjeblikket betragtes som ”safe haven”. Kursen på disse papirer stiger derfor og renten falder samtidig med at kurserne på aktier skrider. Det må samtidig forventes at dollarkursen i forhold til f.eks. euro fortsat vil stige. Faldende aktiekurser Det globale aktieindeks (MSCI ACWI Index) er faldet med 10 pct. siden Nytår og aktiekursen for de største virksomheder (S&P 500) er faldet med omkring 9 pct. Som bekendt ligger olieprisen på omkring 30 dollar eller under sammenlignet med en pris på over 50 dollar på samme tid sidste år.

Betydning for Danmark

Den positive økonomiske udvikling i USA er godt nyt for Danmark og sammen med den højere dollarkurs vil det have en positiv virkning på eksporten. Samtidig er væksten i Danmark og i Europa meget svag og udsigterne for det kommende år er ingenlunde positive. Den europæiske centralbank har derfor ikke planer om at hæve renteniveauet i euro-zone. Alligevel vil udviklingen i USA smitte af på det danske og de europæiske aktiemarkeder, hvor kurserne formentlig fortsat vil falde.

Kan centralbankerne gøre noget?

Den Europæiske Centralbank, ECB, har siden januar 2015, pumpet 60 milliarder euro ind i økonomien hver måned i håbet om, at det kan sætte gang i den økonomiske vækst. Den såkaldte kvantitative lempelse eller Quantative Easing, QE, blev iværksat i Europa efter at den amerikanske centralbank havde praktiseret metoden siden 2010 og Bank of England senere. I efteråret 2014 var inflationen nede på omkring 0 pct. EU-landene havde ikke været i nærheden af målsætningen om 2 pct. inflation i flere år, og der var ikke meget, der tydede på stigende inflation. Iværksættelsen af QE var derfor et forsøg på med lav rente og gode udlånsmuligheder at sparke gang i økonomien, så der kom flere i arbejde, priser og lønninger ville stige og inflationen komme tæt på 2 pct. Men det er først og fremmest finanssektoren, der har fået glæde af de mange milliarder euro, der er blevet sendt til dem fra ECB. De europæiske aktiekurser er steget, og renterne på statsobligationer er faldet. Det positive er, at kursen på euro er faldet i forhold til dollar, men QE er i praksis kun i begrænset omfang blevet omsat til udlån til virksomheder med solide projekter, der kunne skabe arbejdspladser og vækst. I et vist omfang har pengerigeligheden ført til decideret uproduktive investeringer i bl.a. ejendomsmarkedet. Uproduktive fordi investeringerne og prisstigningerne næppe vil forøge produktionspotentialet.

Virker ”bazookaen” – eller kan pengepolitik kun bruges til at bremse økonomien?

Kvantitativ lempelse er kontroversielt blandt økonomer. Påstanden er, at virkningen på realøkonomien er tvivlsom og under alle omstændigheder kortvarig. Med et renteniveau, der i forvejen er i bund og økonomier der er præget af stagnerende efterspørgsel, fører QE blot til inflaterede værdier på aktier, obligationer og andre finansielle fordringer. Bør der lægges mere vægt på aktivitetsskabende finanspolitik? Nogen mener også, at den overdrevne vægt på pengepolitikken svækker regeringers incitament til at føre en mere ekspansiv finanspolitik og gennemføre pinagtige, men nødvendige reformer i de offentlige sektorer, på arbejdsmarkedet og med sigte på generelt at øge konkurrencen i økonomien. Den amerikanske centralbank indstillede allerede sidste år QE og de massive opkøbsprogrammer, centralbankchef Bernanke havde iværksat. Den nye centralbankchef Janet Yellen, syntes at være af den opfattelse, at den amerikanske økonomi nu er i så god gænge, at QE har udspillet sin rolle, og at tiden er inde til gradvise renteforhøjelser. I Europa er der i finanskredse voksende bekymring for QE-politikkens bivirkninger, men den europæiske centralbankchef, Mario Draghi, ryster ikke på hånden, men forsikrer, at ECB ikke har planer om at fravige QE-politikken – ”Bazookaen” er langt fra tømt, må man forstå.