Nedlæggelsen af DTU’s institut for transportforskning

Nedlæggelsen af DTU’s institut for transportforskning kritiseres for, at der dermed lukkes et forskningsinstitut, der har haft afgørende betydning for dansk transportpolitik. DTU annoncerede i denne uge lukningen af DTU Transport som direkte konsekvens af finanslovens nedskæringer inden for forskning og uddannelse. Bekymret oplyses det, at der dermed lukker et institut, der er forudsætningen for DTU’s rammeaftale med Transportministeriet om forskningsbaseret rådgivning inden for både infrastruktur, samfundsøkonomi, transportpolitik og trafiksikkerhed. Blandt DTU Transports væsentligste aktuelle opgaver er udviklingen og vedligeholdelsen af landstrafikmodellen, der via store datamængder om transportmønstre, infrastruktur og økonomi forudsiger effekterne af politiske beslutninger. Modellen har blandt andet dannet grundlag for aftalen om Togfonden og den nye analyse af Kattegatforbindelsen. I øjeblikket arbejder DTU Transport på en ny version af den omstridte trafikprognose for Femernforbindelsen.

Instituttets historie

Til transportforskningens historie hører historien om oprettelsen af sektorforskningsinstituttet ”Danmarks TransportForskning” som en skræddersyet retrætestilling til Transportministeriets daværende departementschef Ole Zacchi.

Ole Zacchi

Ole Zacchi blev af nogle kaldt Slotsholmens ældste hanbavian. Han var departementschef i 19 år, først i Boligministeriet 1981-1993 og derefter i Trafikministeriet 1993-2000. En af de mest kendte historier, om Ole Zacchi var hans replik, da han i september 1982 ved Schlüter-regeringens magtovertagelse skulle sige farvel til Erling Olsen. Han var både Zacchis gamle universitetslærer og havde som boligminister året før udnævnt den da 42-årige cand.polit. til departementschef. Med en ny chef, Niels Bollmann fra CD, mente Zacchi, at han ikke længere skulle ligge under for sin velynder, der havde udnævnt ham, og vagtskiftet blev kommenteret med ordene: “Jeg tager imod de ministre, dronningen sender mig, men det bliver dejligt at få foden under eget bord.” Replikken er central for det billede, som gang på gang blev tegnet i offentligheden af den nu for længst pensionerede embedsmand – et billede, som ifølge en række kilder bekom Zacchi ganske godt: Velbegavet, ambitiøs, charmerende, magtglad, en gevaldig arbejdskapacitet, fænomenal hukommelse, lynende hurtig i replikken og navnlig fræk som en slagterhund… Selv om Zacchi ikke var en “konstruktiv matematiker,” så var hans eminente hukommelse hans største styrke – så stor, at han fik klassens næstbedste studentereksamen på Roskilde Katedralskole. Der går mange historier om Zacchi, der viser andre træk af departementschefens farverige personlighed: Higen efter ordner og anerkendelse, trang til hele tiden at ville være i centrum, trang til at høre og gøre opmærksom på sig selv – kombineret med en næsten total mangel på situationsfornemmelse. Flere af de over 20 kilder, som dagbladet Information kontaktede forud for en fødselsdagsartikel, havde personlige erindringer om ministeriets øverste administrative chef, der for eksempel midt under et personalemøde om interne arbejdsrutiner falder i dyb søvn. Det samme er sket under møder i EU’s ministerråd. Ja, faktisk var Zacchis overraskende og pludselige søvnbehov så velkendt, at det indgik som en del af den festtale, Statsministeriets departementschef Niels Bernstein holdt ved Zacchis 60 års fødselsdag den 24. september 1999. Ole Zacchi var notorisk kendt for at kende sit eget værd. Da han i 1993 blev bedt om at overtage posten som departementschef i Trafikministeriet blev hans betingelser om oprykning til lønramme 41 og at han blev udstyret med tjenestevogn og chauffør, imødekommet.

Synderegister

Efter 19 år i magtens korridorer, havde han i begyndelsen af 2000 som departementschef bogstaveligt talt slidt 12 ministre op og oparbejdet et længere synderegister: • Ungbo-sagen om manglende tilsynspligt • Sagen om kreditforeningernes overbelåning • Sagen om udlejning af Slots- og Ejendomsstyrelsens gode lejligheder til spotpris • Færgesagen med tilbageholdelse af oplysninger for Folketinget • Anklagen for S-kammerateri ved udnævnelse af topposter, • Taxi-sagen, hvor udlændinge blev forment adgang til at køre taxi • Combus-sagen om ekstra-regning på 300 millioner kroner, • Metro-kaosset med budgetstigninger og tekniske problemer. Ikke mindst Combus-sagen om den ulovlige støtte til DSB’s busdrift var i 1999, hvor staten måtte skyde 300 millioner ind i selskabet, blevet prekær for Ole Zacchi.

Tid at komme væk!

Selvom en af ministeriet bestilt advokatundersøgelse af begivenhedsforløbet i Combus efterfølgende konkluderede, at der ikke er grundlag for at indlede disciplinærsager mod bestemte involverede embedsmænd i sagen, gravede Rigsrevisionen indædt i sagen ligesom EU-Kommissionen stædigt forfulgte sagen i årevis. Det var på tide at komme væk, og Ole Zacchi overbeviste partikammeraten, den svage trafikminister Jacob Buksti, om at der under Trafikministeriet her og nu var behov for et sektorforskningsinstitut vedrørende transportforskning. Allerede i april 2000 godkendte Finansudvalget aktstykket, der oprettede Danmarks TransportForskning. Det var da heller ikke en overraskelse, at Buksti pr. 1. august 2000 udnævnte Ole Zacchi som den første chef for Danmarks TransportForskning. Det gav ganske vist anledning til rynkede bryn, at Zacchi blev udnævnt til direktør for det kommende sektorforskningsinstitut inden bestyrelsen var nedsat. Danmarks TransportForsknings vigtigste opgaver var forskning i emner som trafiksikkerhed og transportens miljø- og energibelastning. Instituttet blev bemandet med 35-40 medarbejdere.

Hvad med Transportrådet?

Bemærkelsesværdigt var det også, at der i forvejen fandtes en offentlig institution med samme formålsbeskrivelse. Nemlig Transportrådet, der som regeringens og Folketingets uafhængige rådgiver, havde til opgave “at medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget på transportområdet”. Transportrådet havde samtidig et ganske beskedent sekretariat på syv fastansatte medarbejdere og lejlighedsvis et mindre antal projektansatte. Det varede da heller ikke længe før Ole Zacchi fik nedlagt konkurrenten. Den 11. januar 2002 udsendte Trafikministeriet en pressemeddelelse, der indeholdt denne korte besked om nedlæggelsen af Transportrådet pr. 1. juli 2002: “Transportrådet nedlægges, hvorved Trafikministeriets forsknings- og udviklingsaktiviteter på transportområdet koncentreres i Danmarks TransportForskning. Regeringen finder således, at det fortsat er vigtigt for beslutningstagningen på transportområdet, at der er et særligt sektorspecifikt institut, som gennemfører væsentlige og vigtige forsknings- og udviklingsaktiviteter”.

Hvordan det siden gik!

Ole Zacchi var direktør for Danmarks TransportForskning frem til den 1. oktober 2004, hvor han fratrådte stillingen for at gå på pension. Den 1. januar 2008 fusionerede Danmarks TransportForskning med Center for Trafik og Transport (CTT) og fortsatte som et institut under Danmarks Tekniske Universitet under navnet DTU Transport eller Institut for Transportforskning. Zacchi er ikke Trafikministeriets eneste bizarre historie Siden 2. verdenskrigs afslutning for 63 år siden har Danmark haft 34 skiftende transportministre. Samtidig har departementscheferne i Transportministeriet ofte siddet længe i stillingen og haft masser af viden, som nye ministre ikke har haft i det komplicerede og tekniske ministerium. Departementscheferne har derfor været meget magtfulde og har kunnet styre deres minister. Ole Zacchi var ikke den eneste markante departementschef i Transportministeriet. En anden var den nærmest legendariske Jørgen Halck. Halck var departementschef i over tyve år, fra 1972 til 1993. I den tid var han departementschef for 13 skiftende ministre, blandt dem centrumdemokraten Arne Melchior, som havde et særdeles anstrengt forhold til Halck.

Arne Melchior var transportminister i Poul Schlüters Firkløverregering fra den 10.09.1982 til han måtte gå af som følge af en relativ banal bilagssag den 14.08.1986. På Slotsholmen var det almindeligt kendt, at Jørgen Halck ikke havde gjort noget for at afværge ministerens problemer. I Melchiors tid som trafikminister og hans forhold til Jørgen Halck er i øvrigt stof til en hel roman. Melchior blev efterfulgt af Frode Nør Christensen fra 1986-88, H.P. Clausen 1988-89, Knud Østergaard 1989-90 og Kaj Ikast 1990-93.

Regeringsskiftet i 1993 og fjernelsen af Halck

Regeringsmagten skiftede den 25. januar 1993, og i Poul Nyrup Rasmussens regeringer var følgende transportministre: Helge Mortensen 1993-94, Jan Trøjborg 1994-96, Bjørn Westh 1996-98, Sonja Mikkelsen 1998-2000 og Jacob Buksti 2000-2001. Umiddelbart efter regeringsskiftet blev Jørgen Halck fjernet, og Ole Zacchi, der var departementschef i Boligministeriet, blev flyttet over som departementschef i Transportministeriet. Direktør i Økonomistyrelsen Karsten Dybvad efterfulgte Zacchi frem til 2005, hvor Thomas Egebo, der kom fra Finansministeriet, blev udnævnt til departementschef i Transportministeriet. Thomas Egebo flyttede i 2007 over til Klima- og Energiministeriet og blev i Transportministeriet efterfulgt af Jacob Heinsen, kom fra stillingen som departementschef i Kirkeministeriet. Under Anders Fogh Rasmussens regeringer var følgende transportministre: Flemming Hansen 2001-07, Jakob Axel Nielsen 2007, Carina Christensen 2007-08, Lars Barfoed 2008-10, Hans Christian Schmidt 2010-11, Henrik Dam Kristensen 2011-13, Pia Olsen Dyhr 2013-14, Magnus Heunicke 2014-15 og fra 28.06.2015 Hans Christian Schmidt i Lars Løkke Rasmussens regering. Det må også forventes, at trafikminister Hans Christian Schmidt vil give stof til bizarre historier om livet på Slotsholmen.

Oprettelsen af FORA

Ole Zacchis initiativ med at skabe sin egen retrætestilling i Trafikministeriet med oprettelsen af sektorforskningsinstitutionen Danmarks TransportForskning var en kilde til inspiration på Slotsholmen. Jørgen Rosted havde været departementschef siden 1993 i ministeriet for Økonomisk Samordning, der siden blev omdannet til Erhvervsministeriet, da Erhvervsministeriet ved regeringsskiftet i 2001 blev lagt sammen med økonomiministeriet. Det nye ministerium fik navnet Økonomi- og Erhvervsministeriet med den konservative Bendt Bendtsen som minister og den hidtidige departementschef i Økonomiministeriet, Michael Dithmer som departementschef. Jørgen Rosted, der skulle anbringes et eller andet sted, fik overbevist Bendt Bendtsen og Michael Dithmer om ministeriets behov for forskning og analyser. I 2002 blev Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Erhvervspolitiske Analyser, FORA, oprettet Erhvervs- og Byggestyrelsen, der hørte under ministeriet, og Jørgen Rosted blev udnævnt til udviklingsdirektør i FORA. FORA har indskrevet sig i historien for den Kafkaske struktur på erhvervspolitikken i forbindelse med Strukturreformen fra 2004. Ansvaret for den erhvervspolitiske udvikling, vækst og arbejdspladser er fordelt på 3 instanser: stat, regioner og kommuner. Resultatet er naturligvis at ansvaret forfladiges og sagerne ender mellem ”2 stole”, med det resultat at den økonomiske udvikling i Danmark er gået næsten helt i stå. Jørgen Rosted beklædte stilling som chef for FORA frem til pensioneringen i 2011.