Rentepolitikken i USA – eller hvordan Wall Street afvænnes for misbrug af økonomiske stimulanser.

Den amerikanske centralbank udsendte efter mødet i bankens ”Federal Open Market Committee” onsdag kl. 14 (kl. 20 onsdag aften dansk tid) en pressemeddelelse, der kan læses her. Centralbanken mener fortsat, at det går den rigtige vej for den amerikanske økonomi: inflationsniveauet er lavere end målsætningen på 2 pct., men påvirket af de lave energipriser. Beskæftigelsen er fortsat god, selvom eksporten er stagnerende.

Kommende renteforhøjelser?

Man skulle umiddelbart forvente, at markederne ville være tilfredse med centralbankens understregning af amerikansk økonomisk fundamentale sunde tilstand. Børsen på Wall Street i New York var imidlertid ikke ovenud begejstret for meldingerne, der betyder, at den amerikanske centralbank er indstillet på at følge den fastlagte kurs, der kan indebære, at renten gradvist hæves i de kommende måneder. De store aktieindeks – Nasdaq og Dow Jones – på Wall Street faldt, da Fed sluttede sit møde. Skuffende regnskaber i flere store virksomheder bidrog til kursfaldet.

Reaktionen kan måske læses som et symptom på at aktørerne på Wall Street efter de mange års ekspansive pengepolitik som en narkoman er blevet nærmest afhængige af stadig nye stimuli og ”positive strokes” fra centralbanken.

Det vi i øjeblikket er vidne til er en amerikansk centralbank, der gradvist og nænsomt nedtrapper stimuleringen af den amerikanske økonomi. Markedet vil eller kan ikke rigtig fatte hvad der foregår, men opfatter Janet Yellens medicin som ”en kold tyrker”.

Renteforhøjelse i december 2015

Den amerikanske centralbank forhøjede i december for første gang i ni år den amerikanske referencerente – med 0,25 procentpoint fra 0,25 til 0,50 p.a. Pressemødet den 16. december 2015 efter mødet i bankens ”Federal Open Market Committee” var omfattet af den samme interesse som finalen i ”Vild med Dans” elller OSCAR-nomineringerne. Chefen for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Janet Yellen, var fokus for hele nationens opmærksomhed, da hun meddelte beslutningen om renteforhøjelsen. Selvom renteforhøjelsen i sig selv var ganske marginal, betød beslutningen, at den værste økonomiske krise i USA siden 1930’erne officielt blev afblæst. Renteforhøjelsen kom ikke uventet, men med forhøjelsen bekræftede den amerikanske centralbank, at der er varig vækst i den amerikanske økonomi, at eksporten er stigende og at arbejdsløsheden er faldet.

Hvad er hovedhensynene bag den amerikanske rentepolitik?

For den amerikanske centralbank er beskæftigelsen et hovedhensyn. I USA er der kommet 13,3 millioner flere i beskæftigelse siden februar 2010, hvor beskæftigelsen var nede på sit laveste niveau på denne side af krisen. Fremgangen i beskæftigelsen er forklaringen på, at ledigheden er halveret til 5 pct. Efter den amerikanske centralbanks opfattelse er vi hermed tæt på den ”naturlige” ledighed. Hvis ledigheden falder under dette niveau er det tegn på begyndende overophedning af økonomien, men flaskehalse på arbejdsmarkedet og risiko for ukontrolleret løninflation. Den amerikanske centralbanks 2. hovedhensyn – inflationen – ligger til gengæld endnu noget under måltallet på 2 pct. Centralbanken forventer imidlertid, at inflationen på trods af de lave energi- og råvarepriser vil stige i det kommende år.

Centralbankens samlede vurdering

Den samlede vurdering i december var, at finanskrisen var aftaget så meget, at man kunne lægge en forsigtig dæmper på den amerikanske økonomi og langsom nedtrappe stimuleringen uden at slå opsvinget tilbage. Denne vurdering er uændret, og Centralbanken bekræftede efter mødet onsdag den 27. januar, at selvom pengeudpumpningen gennem de systematiske opkøb af værdipapirer blev indstillet sidste år, ville pengepolitikken fortsat være ”akkomoderende” for økonomisk vækst.

Stadig lempelig pengepolitik, men mulighed for rentestigning

Onsdagens melding fra den amerikanske centralbank betyder, at hvis udviklingen forløber som forventet, vil der i det kommende år komme yderligere rentestigninger. Der spekuleres i, at Yellen finder, at en rente på omkring 3 pct. er det ”naturlige” leje for det amerikanske renteniveau. Det antages, at Janet Yellen og centralbankens bestyrelse med rentepolitikken forsigtigt prøver at reetablere det arsenal af virkemidler, centralbanken normalt råder over. Under hendes forgænger Ben Bernanke var centralbankens handlemuligheder i realiteten begrænset til at fortsætte øgningen af pengemængden gennem den såkaldte ”quantitative easing”, der har været opfattet næsten som det ultimative ”fix”. Det er tydeligt, at Janet Yellen har været utilpas ved rollen som ”pusher” af kredit – og af både moralske og økonomiske grunde længtes efter også at have renteinstrumentet til rådighed. Det får hun nu – men gradvist!

Verdensøkonomien

Den amerikanske rentepolitik som udtryk for den amerikanske centralbanks tillid til fortsat amerikansk vækst er grundlæggende godt nyt for verdensøkonomien, men det er ikke nødvendigvis godt nyt for alle virksomheder, som faldet i aktiekurserne på Wall Street viser. På det globale plan vil udsigten til en gradvist stigende rente ramme energisektoren, og andre sektorer, der i forvejen er presset af de lave energi- og råvarepriser. Det er sektorer med ikke særligt solide kreditvurderinger og meget gæld. Den gæld bliver nu marginalt dyrere at finansiere. Problemet er at mange virksomheder i disse sektorer efter de seneste kriseår har en ganske stor gæld. Selvom låneomkostningerne på globalt plan kun er på omkring 3 pct. sammenlignet med 4,5 pct. i de forgående årtier, kan renter og afdrag på gælden være et problem for den type virksomheder, der har udviklet en dyb afhængighed af stimulanser fra den amerikanske centralbank.

I 2016 vil den globale økonomiske vækst blive trukket ned af især Kina, Rusland og Brazilien. Verdensbanken har netop modereret skønnene for væksten, der nu forudses at blive på kun 2,9 pct. Til sammenligning var den globale vækst i 2014 og 2015 på 2,6 og 2,4 pct. Efter rentestigningen i december blev euroen svækket over for dollar, hvilket var med til at understøtte europæiske eksportvirksomheder.

Bankerne vejrer morgenluft

Det er ikke mindst finanssektorerne i USA (og i andre dele af verden!), der er vildt optaget af centralbankens rentesignaler. De sidste mange års historisk lave renteniveau har lagt en dæmper på bankernes indtjening. Bortset fra de mange gebyrer, der flittigt opkræves hos sagesløse kunder, tjener bankerne på forskellen på den rente, de skal betale for at finansiere sig, og den rente, de kan tage hos kunderne. Med stigende centralbankrente får bankerne et påskud for at hæve prisen hos kunderne. Det bør derfor ikke overraske, hvis en stribe amerikanske og europæiske banker gradvist vil hæve deres primære rente, der er afgørende for en bred vifte af lån.