Danmarks internationale image

Udenrigsminister Kristian Jensen har netop besøgt Qatar.

I den internationale udgave af New York Times har statsministeren Lars Løkke Rasmussen netop prydet forsiden. Under overskriften ”Denmark set to raise the bar for new refugees” bliver der sat fokus på Danmarks måde at håndtere flygtninge. ”Danmark, der engang brystede sig med åbenhed over for fremmede, har sendt et signal til flygtninge de seneste par måneder. Tænk en ekstra gang, før I kommer hertil”, skriver avisen. Regeringen skåner ikke sig selv, men blotter villigt struben for internationale kritikere, der bare har ventet på at flå struben op på et af de skandinaviske lande, der altid har placeret sig på den høje hest som bedre end alle andre. Den i Danmark stort set ukendte udenrigsminister (han hedder Kristian Jensen og er fra Herning) bidrager efter bedste evne til at køre Danmarks image helt i sænk. Han byder sig selv meget og f.eks. besøger han det ene despotiske styre efter det andet. Selvom Danmark og Venstre indtil for nylig har været stærkt kritiske over for despoterne i Mellemøsten, sparer Kristian Jensen ikke sig selv, hvis han kan lå et slag for danske økonomiske interesser.

Iran

Da Ayatollah Khomeini i 1979 kom til magten i Iran, lancerede han et koran-fascistisk terrorregime med en bølge af tortur, massehenrettelser og massiv undertrykkelse af det iranske folk. Flygtninge fra rædslerne strømmede også til Danmark, og kritikken af regimet var ikke mindst fra Venstre ganske kontant. I forventning om, at øge Danmarks vare- og tjenesteeksport til Iran, når Irans opfyldelse af vilkårene i atomaftalen berettiger til gradvis ophævelse af de økonomiske sanktioner, havde Kristian Jensen sat sig i spidsen for en talstærk erhvervsdelegation. Eksportfremstødet blev søgt berettiget med, at Udenrigsministeriet på forhånd havde vurderet, at eksporten til Iran kunne øges med 500 millioner kr. om året. Hvorfor Danmark absolut skulle være blandt de første til at gøre vores hoser grønne over for det kontroversielle præstestyre i Teheran, er aldeles uklart. Vi ved ej heller om Kristian Jensen med et eneste ord fik bebrejdet Irans krænkelser menneskerettigheder, praktisering af dødstraf og, at landet i sin stedfortræderkrig med Saudi-Arabien i Syrien og Irak producerer millioner af flygtninge, som vi nu må tage os af i EU. Vi får heller aldrig opklaret, om besøget havde den ønskede effekt – det danske fremstød blev nemlig fuldstændig overdøvet af konflikten mellem Saudi Arabien og Iran, ambassadeafbrænding og borgerlige uroligheder.

Doha

Næppe havde Kristian Jensen forladt i Irans hovedstad Teheran, før han den 6. januar 2016 dukkede op i den mindst lige så kontroversielle ørkenstat Qatar. Qatar med hovedstaden Doha er det rigeste land i verden pga. af landets utrolig store gas- og oliereserver, men landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

Mærsk Oil

Udenrigsministeren kastede sig under besøget den 6. januar beredvilligt ind i kampen til fordel for Mærsk Oil, der har fået skarp konkurrence på retten til olieudvinding i Qatar efter 2017. Dagbladet Børsen kan berette, at Kristian Jensen mødtes med Qatars emir Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani og premierminister Sheikh Abdullah bin Nasser bin Khalifa Al Thani i Qatar. Børsen deltog i det efterfølgende 45 sekunder lange pressemøde, og kan berette, at parterne var ganske fåmælte om status for oliefeltet, som Mærsk har koncession på frem til 2017. “Det eneste jeg kan forsikre Dem om, er at Qatar Petroleum har nedsat en komite, der ser på tenderen, og at det vil foregå på en transparent facon, der er i overensstemmelse med internationale standarder, så alle vil få en fair chance – det kan jeg forsikre dem om,” sagde udenrigsminister Dr. Khlalid Bin Mohammed Al Attiyah til Børsen.

Qatar-koncessionen er Mærsk Oils mest guldrandede oliekontrakt.

Omtrent halvdelen af Mærsk Oils internationale omsætning kommer fra Qatar! Hvornår, eller om, Udenrigsministeriet skal at bede en minister slå et slag for enkelte borgeres eller enkelte virksomheders interesser er et godt spørgsmål, som Kristian Jensen måske har en god forklaring på.

Syrien og flygtningesituationen

Hverken på pressemødet, fra Qatars myndigheder eller fra det danske udenrigsministerium er der fremkommet nærmere om indholdet af drøftelserne med Qatars emir og premierminister. Det er således uklart, om udenrigsministeren i lyset af flygtningekrisen i Europa rejste det nærliggende spørgsmål, om Qatar ikke mere aktivt kunne bidrage til at løse flygtningekrisen i Syrien og Irak, og – i afventning af en løsning – bidrage finansielt til UNHCR og modtage nogle ekstra flygtninge? Det vides heller ikke om udenrigsministeren benyttede lejligheden til at sikre sig, at Qatar er ophørt med økonomisk at støtte Al Qaeda i Afghanistan og Pakistan og Al-Nusra i Syrien.