Den onde regerings besparelser på energi-, klima- og miljøområdet

Den onde regerings besparelser på energi-, klima- og miljøområdet

Regeringen fremlagde tirsdag den 29. september forslaget til finanslov for 2016. Forventninger til et stramt udspil blev til fulde opfyldt. Finansloven opererer med udgifter på omkring 695 mia. kr. og indtægter på knap 628 mia. kr. og dermed et budgetunderskud, der ligger tæt på de tilladte – 3 pct. af BNP. De samlede offentlige udgifter i 2016 vil være på omkring 1.150 mia. kr. og heraf vil det offentlige forbrug udgøre knap halvdelen. I forhold til 2015 indeholder finanslovsforslaget en beskeden stigning i det offentlige forbrug på 0,3 pct. svarende til under 2 mia. kr., men mere end den 0-vækst, der var Venstres mantra under valgkampen – og væsentligt mindre end Socialdemokraternes løfter om stigninger på 0,9 pct.

Budgetlov og EU-krav

Der kan være gode grunde til, at Finansloven for 2016 skal være stram. I EU har vi faktisk tilsluttet os regler, der til en vis grad harmoniserer landenes finanspolitikker. Vi har forpligtet os til at begrænse budgetunderskuddene til 3 pct. af BNP. Vi har også forpligtet til at undlade at finansiere aktiviteterne ved uhæmmet gældsætning. Den offentlige gæld skal holdes under 60 pct. af BNP. Endelig har vi vedtaget en budgetlov, der forhindrer at vi har et underskud på mere end 0,5 pct. af BNP på den såkaldte strukturelle saldo.

Stramt finanslovsforslag

Regeringens foreslåede besparelser på energi-, klima- og miljøområdet har fået venstrefløjens miljø- og klimaordførere helt op i det røde felt. De er i vildt oprør og mener, at overvejelserne om besparelser vidner om en regering uden ambitioner og uden ønsker en grøn omstilling. Regeringen har påbegyndt en systematisk slagtning af miljø- og klimaområdet, hedder det. Private aktører, der profiterer af den grønne omstilling som det private tyske energiselskab EO.N og det amerikanske elbilselskab Tesla, har ligeledes kritiseret den danske regerings politik. Det Konservative Folkeparti er (uden at det vides hvorfor) også kritisk og tidligere minister og EU-kommissær, formand for den radikale grønne tænketank CONCITO, Connie Hedegaard, har i Altinget den 22. oktober 2015 betegnet regeringens beskedne forslag til besparelser på finansloven for 2016 som ”en gigantisk rundbarbering af det, der skal fremtidssikre den grønne omstilling og væksten i Danmark”.

Samlede offentlige udgifter på 1150 mia. kr.

Venstrefløjens reaktion kommer ikke uventet, men når det betænkes, at der er udsigt til at de samlede offentlige udgifter i Danmark i 2016 vil udgøre næsten 1150 mia. kr. er det helt utroligt, at en tidligere minister og EU-kommissær vil sættes i bås med venstrefløjens og den private sektors uansvarlige hylekor.

Besparelserne

Ja, regeringen vil spare 1,4 mia. kr. på det offentlige forskningsbudget til næste år, men jeg skal minde om, at de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) ifølge Danmarks Statistik i 2015 er budgetteret til 21,8 mia. kr. svarende til 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Det er også rigtigt, at den største besparelse på energiområdet falder på det Energiteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP), hvor der i 2016 skal spares 322,7 mio. kr. Besparelsen skal ses i forhold til de samlede offentlige investeringer i forskning, udvikling og demonstration på energiområdet, som ifølge Årsrapport om de danske energiforskningsprogrammer – ENERGIÅRET 2015, , siden 2010 været på ca. 1 mia. kr. om året. Ja, det er også rigtigt, at der foreslås mindre besparelser på: • Varmepumper – demonstrationsprojekt (26,7 mio. kr.) • Rejsehold til varmepumper (4 mio. kr. i 2016) • Administration til rejsehold (0,8 mio. kr.) • Bevilling til elbusser (4,8 mio. kr.) • Rådgivning vedr. energibesparelser (5 mio. kr.) • Kampagne om omstilling af energisystemet (4 mio. kr.) • Pulje til energiteknologier (5,6 mio. kr.) • Puljer til geotermi (65 mio. kr. frem til 2020)

Besparelser på det “grønne område”

For at komplettere billedet har regeringen også foreslået besparelser på det såkaldte ”grønne område” på i alt ca. 200 mio. kr.: • Den Grønne Omstillingsfond (39 mio. kr.) • Grønt Iværksætterhus (3 mio. kr.) • Økologiske Iværksættere (5 mio. kr.) • Klimapulje (89 mio. kr.) • Fremme af nye energiteknologier (6 mio. kr.) • Omdisponering af midler under Naturplan Danmark (30 mio. kr.) • Nedskalering af øvrige grønne indsatser: Grønne Ildsjæle, Pilotprojekter om grøn omstilling, Grønne partnerskaber, Formidlingsaktiviteter og undersøgelser (33 mio. kr.)

Besparelserne i forhold til borgernes årlige betaling af over 40 mia. kr. i energi- og PSO-afgifter

I vurderingen af disse besparelser, bør det betænkes, at danske borgere og virksomheder hvert år alene i energi- og PSO-afgifter betaler langt over 40 mia. kr. Man bør også vide, at Brian Vad Mathiesen, energiforsker og professor ved Aalborg Universitet, ifølge Altinget den 1.september, har oplyst, at Danmark bruger mellem 50 og 80 milliarder kroner på energisektoren om årligt. Alene støtten til vedvarende energi over PSO-afgiften udgør over 7 mia. kr. om året.

Sagkundskabens opfattelse

Hvis vi ikke alene skal forlade os på ordførernes ”mavefornemmelser” – hvad er så sagkundskabens opfattelse? De Økonomiske Råd forholdt sig i Vismandsrapporten Økonomi og Miljø i 2014 til dansk klima- og energipolitik. Vismændene tilkendegav i klare vendinger, at dansk enegang ikke anbefales. Hvis man alligevel af politiske grunde måtte ønske mere ambitiøse målsætninger, burde den særlige danske indsatser fokusere på den ikke-kvoteomfattede del af økonomien.

Den danske enegang er altså uden effekt!

Årsagen er, at en væsentlig del af den danske indsats for at anvende mere Vedvarende Energi, VE, i stedet for fossile brændsler som kul og naturgas finder sted inden for el- og fjernvarmeproduktionen, som er omfattet af EU’s kvotesystem. Den stigende anvendelse af VE reducerer de danske CO2-udledninger og dermed behovet for CO2-kvoter. Disse kvoter kan imidlertid bruges andre steder i EU, hvorfor en øget anvendelse af VE i Danmark ikke vil føre til lavere CO2-udslip på europæisk plan.

Igen:Dansk enegang uden effekt

Selvom støtten udgør over 7 mia. kr. om året finansieret over PSO-afgiften, er indsatsen altså virkningsløs i forhold til den globale klimaudfordring.

Hvorfor skal vi partout forfølge særlige danske målsætninger? Er EU-målsætningerne ikke gode nok?

På mødet i Det Europæiske Råd 23. – 24. oktober 2014 fastlagde stats- og regeringscheferne følgende klima- og energimål for EU for 2030:

  • EU skal i 2030 have reduceret CO2-udledningen med 40 procent i forhold til udslipniveauet i 1990. Målet fordeles på nationalt niveau.
  • Mindst 27 procent af EU’s energiforbrug skal komme fra vedvarende kilder. Målet er bindende og på EU-niveau.
  • EU skal være mindst 27 procent mere energieffektiv. Målet er på EU-niveau og kun vejledende.
  • 15 procent af et lands energiforsyning skal kunne eksporteres eller importeres. Dette mål er vejledende.

Vurdering af målsætningerne

Igen – mavefornemmelser er godt – men hvad mener sagkundskaben? De miljøøkonomiske vismænd har også forholdt sig til EU’s klima- og energimål. Det vurderes som positivt, at EU har fokus på og sætter mål for drivhusgasreduktionen i 2030, og ikke på delmål som VE-andelen. Det vurderes derfor som hensigtsmæssigt, at der ikke er landefordelte VE-mål. Det er positivt, at landene har mulighed for at foretage reduktionen så omkostningseffektivt som muligt.

COP 21

Connie Hedegaard og de andre kritikere henviser til USA og andre lande, der hæver klimaambitioner før COP21 i Paris i slutningen af året. Når Danmark modererer ambitionerne i retning af de fælles EU-målsætninger, hedder det, at vi sender et helt forkert signal op til klimatopmødet i næste måned. Realiteten er, at selv hvis de af Finansministeriet foreslåede besparelser realiseres krone til krone, vil Danmark forsat være blandt de mest klima-ambitiøse lande i verden.