Anatolien, Illiaden, Odysseen og Æneiden

Anatolien, Illiaden, Odysseen og Æneiden

Et kort besøg i Istanbul, Tyrkiet (i øvrigt samtidig med Angela Merkel) fremkalder mindelser om de fantastiske begivenheder, der ifølge Herodot m.fl. skulle have udspillet sig i og omkring Troja og senere udødeliggjort af Homer og endnu senere af Vergil.

Troja

Byen Troja (også kaldet Ilion) lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet tæt ved Dardanellerstrædet, det smalle stræde mellem Europa og Asien i det nordvestlige Tyrkiet. Det 61 km lange stræde forbinder det Ægæiske Hav med Marmarahavet og er således en del af forbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet. I 1870erne udgravede den tyske arkæolog Heinrich Schliemann området. Senere udgravninger afslørede flere byer bygget i række. En af de tidligere byer (Troja VII) bliver ofte udlagt som Homers Troja. Selvom det er omdiskuteret, er området blevet identificeret som byen Wilusa, kendt fra hittitiske tekster; Ilion menes at være den græske udgave af det navn.

Illiaden og den trojanske krig

Det antikke Grækenlands historikere placerede den trojanske krig forskelligt i det 12., 13., eller 14. århundrede f.Kr., men normalt antages det, at Illiaden foregår omkring år 1200 f. Kr., cirka 200 år før den blev skrevet. I Illiaden beskriver Homer krigen mellem grækerne og Troja med kong Priamos og hans to sønner prins Paris og prins Hektor på den trojanske side. Det er Paris, der nedkalder en frygtelig krig over Troja, da han bortfører den skønne Helene fra Menelaous, konge af Sparta, til Troja. Den forsmåede ægtemand sværger hævn og medbringer foruden krigsskibe og en frygtindgydende hær sin bror Agamemnon, Odysseus og superhelten Achilleus, hvis evner på slagmarken kan vende krigen. I Iliaden slog achaierne (grækerne) lejr ved floden Scamander (sandsynligvis nutidens Karamenderes). Byen Troja lå på en bakke på den anden side af Scamandersletten, hvor kampene i den trojanske krig fandt sted.

Hektors død

I den trojanske lejr forskanser kong Priamos sig med Paris, Helene og sin ældste søn Hektor, kronprins af Troja. Hektor var en formidabel kriger og dræbte under kampene mange grækere, heriblandt Achilleus’ bedste ven, Patroklos. Han bliver af denne grund udæsket til at duellere med Achilleus, der dræber ham og ovenikøbet skænder hans lig.

Æneiden og Aneas flugt fra Troja

Med på den græske side er også Odysseus, der finder på knebet med den trojanske hest. Vergil beskriver i Æneidens 2. sang hvordan Laokoon – en trojansk Apollon- og Poseidonpræst – der efter at grækerne tilsyneladende havde opgivet deres belejring af Troja, advarede mod at føre den træhest, som grækerne havde efterladt, ind i byen. Laokoons ofte citerede vers 49 i Æneidens 2. sang lyder: “timeo Danaos et dona ferentes” (Jeg frygter grækerne, også når de kommer med gaver).

Den Trojanske hest

Stemningen blandt trojanerne var delt, og Laokoon blev ved lodtrækning valgt til ved et offer til Poseidon at spørge om gudernes vilje. Midt under ofringen kom to slanger op af havet og kvalte Laokoon og hans to sønner på alteret. Dette varsel fik trojanerne til at træffe den skæbnesvangre beslutning at trække hesten ind bag de tykke bymure. Først da det er for sent, finder de ud af, at den er fyldt med soldater. Troja falder. Men Achilleus når ikke at nyde sejren: Paris hævner sin bror ved at ramme krigeren med en dødelig pil i hælen.

Roms grundlæggelse

I Æneiden får Æneas, der er søn af Anchises og selveste Afrodite/Venus, inden Trojas fald af den faldne Hektors spøgelse besked på at forlade Troja. Efter Hektors advarsel forlader Æneas sammen med sin far og lille søn Troja. Efter en længere rejse og herunder korte besøg i Kartago, hos Sibyllen og i Underverdenen kommer han til Latium (Italien) og de syv høje, hvor han efter at have besejret Turnus gifter sig med kong Latinus’ datter, Lavinia, og grundlægger Rom. Ifølge traditionen nedstammer både Romulus og Julius Cæsar fra Æneas.