Den vigende tilslutning til Det Konservative Folkeparti

Den vigende tilslutning til Det Konservative Folkeparti

De Konservative syntes at være inde i en dødsspiral. Ifølge meningsmålingerne daler tilslutningen og spærregrænsen truer. Hver dag har sine udmeldelser af partiet, og debatten raser på de indre linjer. På Christiansborg har gruppen med den uerfarne Søren Pape i spidsen åbenlyst vanskeligt ved at kommunikere og fastholde en troværdig konservativ linje. Det sejler, og midt i debatten om behovet for at fastfryse den stigende grundskyld, glemmes den uretfærdige udligningsskat fuldstændigt. Kommunal udligning Jarlov, Mikkelsen og Abildgaard er tydeligvis ikke lykkedes med at overbevise Pape, Khader og Mercado om det ubetinget nødvendige i, at det uretfærdige mellemkommunale udligningssystem ændres. Systemet betyder, at kommuner som Gentofte, der administreres med rettidigt omhu, må opkræve skatter for at understøtte mindre veldrevne kommuner. Det betyder også, at f.eks. Gentoftes borgere skal understøtte kommuner, hvor borgerne som følge af et lavere pris- og omkostningsniveau ofte har et betydeligt højere rådighedsbeløb. Det kan ikke være meningen, at fattige Gentofte-borgere på den måde tvinges til at støtte rige borgere i andre kommuner. I 2016 er Gentofte Kommunes samlede nettoudgifter til udligning på 1.619 mio. kr. Reelt er kommunens bruttoudgift til udligning til andre kommuner på ca. 2.500 mio. kr., hvis der medregnes, at Gentofte Kommune mister et betydeligt bloktilskud som følge af udligningen. Forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, har dokumenteret, at udligningen mellem kommunerne er drevet så vidt, at de ”fattigste” kommuner kan opretholde et serviceniveau, som er højere end de mest velhavende kommuner. Det værste er dog, at det nuværende udligningssystem ikke indeholder incitamenter til at effektivisere driften og fremme indkomstskabelsen i kommuner med begrænset skattegrundlag. Tilslutningen i Nordsjælland Selv efter det katastrofale juni-valg har Det Konservative Folkeparti stadig trofaste støtter i såkaldte ”velhavende” kommuner som Gentofte – men kun så længe partiet lytter. Mange Konservative har svært ved at forstå, hvorfor det var så vigtigt, at partiet for nylig skulle bidrage til en bureaukratisk beskæftigelsesreform, som ovenikøbet betød at udligningsniveauet øges. Reformen betød, at som led i en generel sænkning af refusioner for forsørgelsesydelser, blev udligningen strammet fra 2016 med bl.a. en hævning af lands-udligningen fra 58 til 61 pct., udligningsprocenten for hovedstadskommuner blev øget fra 85 til 88 pct. og grænsen for overudligning blev samtidig forhøjet fra 92 til 93 pct., hvilket indebærer, at det højere udligningsniveau har gennemslag for bl.a. Gentofte. De samlede konsekvenser af refusions- og udligningsreformen er indregnet i Gentofte Kommunes budget for 2016 med et samlet tab på 10 mio. kr. Værre er det, at partiet med aftalen allerede for 2016 og 2017 har solgt ud af partiets principielle holdning. Med partiets tilsagn til kommissoriet for Finansieringsudvalget vedrørende tiden fra 2018, kan man frygte, at vi i realiteten har opgivet nogensinde at få ændret i et Kafkask kommunalt udligningssystem. Den markante kandidat ved Folketingsvalget i Nordsjælland, Pernille Vermund, er sammen med flere andre skredet. Ballerup-kandidaten, Mads Holger, er smidt ud af partiet og det må antages at en kerne af hans tilhængere har fulgt ham. Det paradoksale er, at de tilbageværende prøver at rykke sammen og slå hårdt ned på andre oppositionelle tendenser. I det omfang det lykkes betyder det, at alle nye ideer og partiets politikudvikling går helt i stå – og spiralen mod spærregrænse og glemsel fortsætter. Det er hjerteskærende at se den gamle partileder, Poul Schlüter, på den ene side være loyal over for den nuværende ledelse, og på den anden side nærmest med tårer i øjnene kommentere Det Konservative Folkepartis sørgelige nedtur. Det kommende Landsråd den 24. oktober i Herning kan meget vel være en skelsættende begivenhed i partiet, der kan give en indikation på om partiet overhovedet har en fremtid. På en måde kan der være en vis logik i at netop Det Konservative Folkeparti lukker og slukker i 100-jubilæumsåret. Finanslovsforhandlingerne Partiet, dvs. den uhomogene 6-mands folketingsgruppe med bistand fra en partisekretær og et sekretariat, der fuldstændig har mistet orienteringen, prøver nu at markedsføre ”tryghed for familien” som ledetråden i partiets forhandlinger om finansloven for 2016. I stedet for stop-kampagnens fokusering på ”nazi-islamisme” og andre mærkværdigheder, forsøges der nu at argumentere for, at lavere grundskyld, styrket forsvar og bedre rammevilkår for erhvervslivet tager udgangspunkt i værdierne om at skabe tryghed for familien. Javel, men hvis ikke partiet opnår imødekommelser på topskatten, en ny planlov og ændringer i den kommunale udligning er der mange flere, der falder fra. Foreløbig har partiet måttet konstatere, at man ikke kom igennem med en skatteborger-finansieret videreførelse af fritagelsen for registreringsafgift for el-biler. Om det lykkes partiet at forhindre regeringens bebudede besparelser på udviklingsbistanden og grønne initiativer er ligeledes tvivlsomt. Vi er i øjeblikket vidne til partiets totale marginalisering – og hvorfor ikke? Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Thulesen Dahl har brug for en impotent, men løs, konservativ kanon på det borgerlige fordæk.