Vilde udsving på aktie- og oliemarkederne

The causality between increased volatility in equity and commodity markets and monetary ease. With persistent low growth in Europe, Japan and emerging countries, many economies have tried to follow the US-example and increase the monetary base: it goes for EU, Japan as well as China and India. The focus has been more on driving up demand by low interest rates and a flow of liquidity than on fundamental improvements of basic economic conditions and the creation of enabling environments for economic growth. With interest rates so low around the world, falling oil and commodity prices, the stock markets almost appeared to be the only choice and resulting – that we know now – in bubbles and inflated assets. The easy money policies had led global investors to search for higher-yielding securities, which they found in many apparently faster-growing emerging markets. Money gushed into these countries in search of better returns, driving up asset prices. For some time, there has been mounting evidence of economic weakness in China and other emerging economies scaring investors to massive selloffs. Since mid-June, the stock market in China has fallen with some 40 pct. Also the markets for equities in the US and EU has been negatively affected. Some of the capital is seeking a safe haven in US Treasury Bonds others are once again focusing on commodities. That is probably the reason why the oil prices – despite excess supply – has recently increased remarkably.

Olieprisen er over det sidste år omtrent halveret og har i periode været nede på omkring 40 dollars. Prisfaldet kommer efter forsøg fra OPEC på at presse producenter ud af markedet. Den samlede produktion er imidlertid ikke faldet. og det vil ifølge det internationale energiagentur, IEA, tidligst ske i 2016. Efterspørgslen fra Kina er for nedadgående og atomaftalen med Iran vil føre til øget udbud. Udbuddet af olie på verdensmarkedet er derfor fortsat markant større end efterspørgslen, alligevel har der på det seneste kunnet observeres vilde udsving i oliepriserne. Både på det amerikanske marked er West Texas Intermediate i denne er uge steget med knap 9 pct. til godt 49 dollar pr. tønde. På det europæiske marked er Brent-indexet steget med godt 8 pct. til godt 54 dollar pr. tønde. Forklaringen er, at spekulation presser oliepriserne op. De ekspansive pengepolitikker i USA, EU og Kina m.fl. betyder, at en meget stor kapitalmængde cirkulerer rundt på markederne i en konstant søgen efter afkast. I Kina falder det ledende aktieindeks fortsat i takt med, at der fremkommer nye oplysninger om aftagende produktion og eksport. Siden midten af juni er de kinesiske aktier faldet med over 40 pct. Den kinesiske økonomiske afmatning, der blev bekræftet ved, at den kinesiske centralbank opgav den faste binding af den kinesiske Yuan til dollar, og over nogle dage i midten af august lod kursen falde med godt 8 pct. Aktiekurskorrektionerne på de kinesiske børser spredte sig lynhurtigt til de andre vækstøkonomier, Japan, Europa og til dels til USA. Faldene på aktiemarkederne betyder, at kapital har søgt at finde ”a safe haven” og til fundet sikkerhed i amerikanske statsobligationer. Store spekulative kapitalmængder har imidlertid også søgt mod råvaremarkederne og udløst store prisstigninger på oliemarkederne. Det er nu tydeligt, at på kort sigt er udviklingen på både aktie- og råvaremarkederne fuldstændig afkoblet den underliggende realøkonomiske udvikling og i langt højere grad drevet af spekulative bevægelser.

Vi kan håbe på udlandet Efter en periode på næsten 10 år hvor den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i USA har ført en lempelig pengepolitik med såkaldt ”quantitative easing” og et renteniveau på omkring 0, overvejes nu en stramning af pengepolitikken. Markederne ser i spænding frem til et afgørende møde den 17. september, hvor det indtil for nylig var ventet, at en moderat rentestigning ville blive annonceret. Der mindes om, at The Fed har 2 afgørende hensyn: 1) at undgå recession i amerikansk økonomi, og 2) sikre en passende inflationsrate, dvs. omkring 2 pct. I øjeblikket er der rimelig gang i amerikansk økonomi med stigende beskæftigelse, men inflationen på 1,2 pct. ligger stadig under målet. På det seneste er der i USA opstået bekymring for, at den afdæmpede økonomiske vækst i Kina og andre vækstøkonomier, uroen på aktiemarkederne og faldende råvarepriser kunne påvirke den økonomiske vækst i USA. Forventningen er således fortsat, at den monetære politik vil blive strammet, men formentlig mindre og mere gradvist end hidtil antaget.

Den Europæiske Centralbank, ECB, begyndte efter amerikansk forbillede tidligere på året at stimulere Euro-zonens økonomi med et gigantisk opkøbsprogram på 60 milliarder Euro om måneden. Den massive pengepolitiske ekspansion er planlagt at fortsætte frem til september 2016. Uanset disse tiltag forventer ECB kun moderat økonomisk vækst i Euro-zonen med stigninger på 1,5 pct. i år, 1,9 pct. i 2016 og godt 2 pct. i 2019. Samtidig er inflationen meget lav. Effekten af den mere lempelige pengepolitik har især været et fald i Euro-kursen i forhold til dollar, der naturligvis har øget indtjeningen på den eksisterende eksport til USA. Samtidig er effekten på de europæiske landes realøkonomier i form af stigende produktion og beskæftigelse har foreløbig været behersket.

Er store udbytter et sundhedstegn for dansk økonomi? Finanspressen jubler over, at udbytter og aktietilbagekøb sætter vild rekord i 2015. »Virksomhederne har en rigtig god egenkapitalforrentning, et godt cash flow og er begyndt at se positivt på fremtiden. Derfor tør de også at geare sig lidt mere. Det er et udtryk for, at der bliver tjent flere penge i virksomhederne, og at de er komfortable med at sende midler ud til investorerne,« siger chefstrateg Henrik Henriksen fra PFA, der mener udviklingen afspejler, at virksomhederne er begyndt at se mere positivt på fremtiden. Et af de store problemer med den langtrukne krise er lav investeringslyst i erhvervslivet. Virksomhederne tør ikke disponere langsigtet, men foretrækker at styrke den finansielle stilling fremfor at satse på etablering af nye og større produktionsanlæg. Selv med stagnerende eller lavere omsætninger ser vi pæne resultater af primær drift, forholdsvis høje udbytter og opkøb af egne aktier. Alt sammen bidrager det til højere aktiekurser – også uden forventninger endsige udsigter til opsving i økonomien.et var så vel. Selvom Nationalbanken og regeringen i år forventer en beskeden vækst i BNP på 1,5 pct., er realiteten desværre, at velstandsniveauet pr. indbygger i Danmark i 2015 ikke ligger højere end før finanskrisen i 2009.

Udbytter på 100 milliarder Trods regeringens snak om reformer og finansanalytikernes forsøg på at ”tale økonomien op”, vokser den danske økonomi i 2015 kun med 1,5 pct., og den økonomiske politik har kun begrænset effekt på det økonomiske aktivitetsniveau. Almindelige danskere og virksomhederne er langt fra overbeviste og føler sig så usikre på fremtiden, at man holder igen både med privatforbruget og investeringerne. Samtidig udbetalte de største børsnoterede danske virksomheder i 2014 rekordstore summer ud til deres aktionærer i form af udbytter eller tilbagekøb af egne aktier – 95,5 mia. kr. svarende til 81 pct. af indtjeningen. I 2013 blev der sendt 71 pct. af overskuddet tilbage. I 2015 forventes de største danske virksomheder ligeledes at udbetale rekordudbytter på langt over rekordudbyttet på godt 95 mia. kr. i 2014. Mens den almindelige dansker langt fra er blevet forgyldt, jubler mange aktionærer over at modtage store udbytter, og i visse kredse tages udlodningerne som udtryk for, at det går godt i dansk økonomi. Det er desværre ikke rigtigt. Tværtimod ville det for dansk økonomi have været bedre, hvis virksomhederne i stedet investerede i forskning, nye maskiner og andet udstyr, som fremadrettet kunne give vækst, bedre konkurrenceevne, flere job og større indtjening.

Investeringerne er for lave Alene de ventede udbyttebetalinger svarer til næsten halvdelen af erhvervslivets samlede investeringer på omkring 210 milliarder kroner årligt. Høje aktiekurser kan derfor ikke skjule, at investeringsnedgangen har afgørende betydning for den lave aktivitet i dansk økonomi. Investeringerne i de europæiske lande og i Danmark er i dag cirka 80 pct. lavere end før krisen SR-regeringen kompenserede i nogen grad for de lave private investeringer med en ekspansiv finanspolitik med et budgetunderskud på kanten af EU’s regler, og med et meget ambitiøst og for skatteborgerne kostbart offentligt investeringsprogram. Det er imidlertid et godt spørgsmål hvor meget Metro og offentlig infrastruktur og supersygehuse vil bidrage til dansk økonomis fremtidige vækst og jobskabelse. Vi afventer Venstre-regeringens finanslovsudspil, men der kan under alle omstændigheder forventes begrænsninger i de offentlige investeringer. Danmark har en meget høj opsparingskvote. Ifølge den seneste Økonomiske Redegørelse fra august 2015 har den private sektors opsparingskvote været stigende og ligger nu på godt 35.

Ingen hjælp fra husholdningerne Husholdningernes finansielle nettoopsparing – også betegnet nettofordringserhvervelse – har fra 2009 til 2014 ligget omkring nul – i skarp kontrast til de foregående år, hvor husholdningerne løbende optog gæld til forbrug og boliginvesteringer. I de kommende år ventes en positiv nettofordringserhvervelse, i lyset af, at en del husholdninger ventes aktivt at nedbringe deres gæld. Dertil kommer, at husholdningernes boliginvesteringer fortsat er lavere end deres historiske gennemsnit. I EU-landene er den private opsparingskvote ligeledes forblevet på det høje niveau fra 2009. I Sverige, Norge og Schweiz er opsparingen faktisk steget, og i vores mest betydelige samhandelsland, Tyskland, ligger opsparingskvoten fortsat på over 16 pct. Disse forhold betyder selvfølgelig, at såvel den indenlandske efterspørgsel som efterspørgslen efter danske eksportvarer er begrænset.

Usundt betalingsbalanceoverskud Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen (i 2014 på 130 milliarder svarende til 7 pct. af BNP!) blive reduceret, den økonomiske vækst stige og beskæftigelsen ville blive forbedret. Det er bare en kendsgerning, at den nuværende regering ikke fører en politik, der øger investeringslysten. Konkurrenceevne og produktivitet forbedres ikke, og der gøres intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.