SKAT-skandalen

The Danish tax authority SKAT has reported that a large group of companies abroad apparently have applied to have the tax on share dividends refunded based on fictional share holdings and falsified documentation. Apparently, refunds were paid without any control and consequently the state coffers and Danish taxpayers have been cheated out of 6.2 billion kroner.

Private, offentlige virksomheder og kommuner m.fl. har normalt forsikringsgarderet sig mod tab som følge af bedrageri. Når det beklagelige sker, at eksempelvis en betroet regnskabsmedarbejder i Gentofte Kommune omgår sikkerhedsforanstaltninger og bedrager kommunen, dækker forsikringen tabet, og kommunens borgere holdes dermed skadesløse.

Simpelt tyveri Sagen om SKATs udbetaling af 6,2 mia. kr. i refusioner af udbytteskat til påståede udenlandske aktionærer i danske selskaber som Tryg, Danske Bank, Vestas, Coloplas, Mærsk og flere andre er helt absurd. Forsikringsretligt er der formentlig tale om simpelt tyveri, der som hovedregel ikke er forsikringsdækket. Det, der ifølge pressen er fremkommet, kan ligestilles med et simpelt tyveri, der begås uden for en bygning eller fra en bygning eller et lokale, der ikke er forsvarligt låst. Hvis staten ikke var selvforsikret, ville man altså ikke kunne kræve erstatning fra sit forsikringsselskab. Tabet er dermed danske skatteborgeres tab – 1.200 kr. til hver af de ca. 4,5 mio. skatteydere!

Bundrådden forvaltningskultur Er målet ikke ved at være fuldt? Burde Skatteministeriet ikke skrottes til fordel for noget helt nyt? Forvaltningskulturen er tydeligvis bundrådden. Den aktuelle svindelsag rammer en skatteadministration, der de senere år har været ramt af en række skandalesager. Pladsen her tillader ikke engang opremsning af alle de sager, der er kommet til offentlighedens kendskab, men vi husker de lemfældige ejendomsvurderinger, der har hensat danske boligejere i en følelse af at være del af et lotteri snarere end en retfærdig skatteregulering. Vi husker Erling Andersens og SKATs bøllemetoder mod danskere delvist bosiddende i udlandet. Vi husker de forældede it-systemer, der i årevis har forsinket inddrivelse af skattegæld. Hvad med de skandaler vi endnu ikke har hørt om? Indholdet af de kendte sager er forskelligt, men konsekvenserne er de samme: Befolkningen har mistet tilliden til, at SKAT administrerer retfærdigt og efterlever basal retssikkerhed. Samtidig forlanger et flertal af Folketingets medlemmer, at vi skal betale verdens højeste skatter, de højeste energi- og varmepriser, det dyreste vand og EU’s højeste forbrugerpriser.

Hvem har ansvaret? Folketinget, Statsrevisorer, Rigsrevision og skiftende regeringer har tilladt, at Skatteministeriet i årevis reelt har været uden egentlig styring. Ministre og chefer er kommet og gået i en stadig strøm. Den nuværende departementschef, Jens Brøchner, og Skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen er blandt de få, der – indtil videre – har siddet på deres poster i flere år og dermed får svært ved at unddrage sig medansvar for skandalen. I Skatteministeriet har man ledelsesmæssigt forladt sig på resultatlønskontrakter. I kontrakten mellem departementschef Jens Brøchner og direktøren for SKAT, Jesper Rønnow Simonsen, har indsatsen for at ”forudse, håndtere og mitigere SKATs risici” i årevis været et prioriteret indsatsområde. Tilsvarende i resultatlønskontrakten mellem Jesper Rønnow Simonsen og SKATs direktion, hvor imødegåelse af risici ligeledes er en klar målsætning. Trods tilsyneladende ledelsesmæssig fokus på risiciene for bedrageri, har det alligevel været muligt i løbet af få år at dræne SKAT og dermed statskassen for over 6 mia. kr. At det kunne ske, var ovenikøbet forudset og skriftligt påpeget af Intern Revision over for både Skattedepartementets og SKATs ledelse. At ingen gjorde noget, kan kun forklares med grundlæggende systemfejl.

Reorganisering og udflytning Den nødvendige og uundgåelige grundlæggende reorganisering af Skatteministeriet og Styrelser, vil også være en god anledning til at overveje udflytning af hele skatteadministrationen fra Hovedstaden.

– O –