Bodil Nyboe Andersen var ikke kun den første kvindelige nationalbankdirektør herhjemme, men også en af de første af sin slags i verden. Nyboe Andersen døde torsdag den 27.  november 2025 i en alder af 85 år.

Bodil Nyboe Andersen var som en moderne Nationalbankdirektør fra 1990 til 2005 forud for sin tid og kendt langt udover finansielle kredse. Talrige nekrologer har detaljeret og i særdeles positive vendinger beskrevet såvel hendes professionelle indsats men også hendes private liv som mor til sønnerne Kaspar og Johan Holten, som hun havde med Henning Holten og farmor til fire børnebørn.

Bodil Nyboe Andersens levnedsbeskrivelser forbigår hendes interesse for Færøerne.

Landsbank på Færøerne

Som lektor ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet udarbejdede hun i 1977 sammen med hendes daværende mand, lektor ved Handelshøjskolen i København, økonomen Henning Holten, en redegørelse om oprettelse af en landsbank for Færøerne.

Redegørelsen (”Redegørelse om oprettelse af en landsbank på Færøerne“, Bodil Nyboe Andersen & Henning Holten, København 1977 — 39 sider), der blev udarbejdet på opdrag af Færøernes Landsstyre, var ikke en færdig anbefaling, men en gennemgang af hvilke opgaver en sådan landsbank kunne tænkes at få, og hvilken baggrund der var for overvejelserne.

Blandt de beskrevne opgaver var typiske ”centralbank»-funktioner” (fx bank for landsstyret, udarbejdelse af finansiel statistik) og muligheden for at landsbanken kunne regulere færøske pengeinstitutter via påbud eller retningslinjer — især med fokus på aktivsammensætning og udlån).

Baggrunden for arbejdet var den daværende særlige situation i det færøske kreditmarked i 1970’erne, hvor regulering af pengeinstitutter blev set som et vigtigt instrument.

Redegørelsen indgik i grundlaget for senere lovgivning (lov om Landsbanken, oktober 1978). Landsbanken fik ikke egentlige centralbankbeføjelser og Danmarks Nationalbank forblev (og er) centralbanken for valutaområdet inkl. Færøerne.

Det Rådgivende udvalg vedr. Færøerne

Bodil Nyboe Andersen blev efterfølgende opfordret til at indtræde i Statsministeriets rådgivende udvalg vedrørende Færøernes økonomiske forhold, men hun påpegede, at hendes mand, Henning Holten, formentlig ville være bedre egnet de særlige færøske forhold taget i betragtning. Bodil Nyboe Andersen fulgte imidlertid fortsat med i den økonomiske udvikling på Færøerne og deltog sammen med sønnerne Kaspar og Johan i flere udvalgsrejser til Færøerne. Henning Holten døde som 77-årig i 2022.

Danmark opruster diplomatisk for at modstå presset fra Donald Trump. Det sker, efter at regeringen og dansk diplomati flere gange er gået i alarmberedskab efter trusler fra USA’s præsident.

Dagbladet Politiken kan oplyse, at der i Udenrigsministeriet hver nat sidder en vagt og holder øje med præsident Trump. Har for eksempel Trump sagt nyt om Grønland, er det AC-vagtens opgave at referere, præcis hvordan ordene faldt. Klokken 7 skal der ligge en rapport klar til den danske regering og relevante kontorer på Slotsholmen. Og er der sket noget kritisk, skal de første skridt allerede være taget, så der hurtigere end tidligere vil ligge en sag, som regeringen kan handle på.

Baggrunden for vagtordningen er at lakskoene og blåfrakkerne på Asiatisk Plads ved flere tidligere lejligheder har vist sig at være fuldstændig uforberedte og ude af stand til at briefe udenrigsminister og regering om forhold af vital interesse for Kongeriget.

Trump og Grønland

Wall Street Journal kunne den 16. august 2019 oplyse, at præsident Donald Trump havde bidt sig fast i ideen om, at USA skulle købe Grønland. Avisen kunne oplyse, at personer med kendskab til spørgsmålet sagde, at Trump gentagne gange havde udtrykt interesse for at købe det isdækkede, autonome danske territorium mellem Nordatlanten og Ishavet.

Arktis, Grønland og forholdet til USA, Rusland og Kina var allerede i den grad i mediernes fokus. De amerikanske interesser i et køb af Grønland forud for præsident Trumps planlagte besøg i Danmark udløste intens debat.

Ingen reaktion fra Danmark

Det var imidlertid påfaldende, at det danske Udenrigsministerium, den danske udenrigsminister Jeppe Kofod og den danske arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, var helt fraværende i debatten.

I USA svarede Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet ikke på henvendelser fra pressen. Påfaldende var det imidlertid, at det danske udenrigsministerium, udenrigsministeren, Kongehuset eller den danske ambassade i Washington ikke straks svarede på anmodninger om kommentar.

Den eneste reaktion kom fra Grønlands udenrigsministerium, der meddelte, at øen ikke var til salg. “Vi er åbne for forretning, ikke for salg,” sagde ministeriet på Twitter, mens det understregede Grønlands naturressourcer og turismepotentiale.

Den arktiske ambassadør

Det mest påfaldende var, at Danmark faktisk havde en særlig arktisk ambassadør – Hanne Fugl Eskjær. Ikke mange kendte til hendes eksistens og selvom hun forventedes at repræsentere Grønland, Færøerne og Danmarks interesser i Arktis over for resten af verden, formåede hun at holde sig helt uden for mediernes rampelys.

Hanne Fugl Eskjær, født: 19-10-1971, er i dag Danmarks ambassadør i Frankrig og til Monaco. Efter hendes totale svigt i 2019 blev hun som arktisk ambassadør udskiftet med den hidtidige ambassadør i Canada, Thomas Winkler, der tidligere havde været dansk ambassadør i Rusland og efter sigende havde et vist kendskab til arktiske forhold.

Hanne Fugl Eskjær har tidligere været ambassadør i Bangladesh, ligesom hun har haft poster i blandt andet Syrien, Prag og Udenrigsministeriets afdeling for Mellemøsten og Nordafrika. Hun er bestyrelsesformand for Det Danske Studenterhus i Paris samt for Djøfs Forlagsfond, næstformand i bestyrelsen for Det Danske Hus i Paris og tidligere formand for de offentlige chefer i Djøf.

Billede af Graziella Dall’Oglio og hendes unavngivne søn delt af italiensk politi (Mantova Questura).

Manden, en 56-årig arbejdsløs italiener fra Borgo Virgilio syd for Verona, blev taget på fersk gerning under et besøg på et regeringskontor tidligere i november, hvor han forsøgte at forny moderens ID-kort. I Italien er personligt fremmøde ved fornyelse af ID-kort.

Hans hår var klippet på samme måde som hans mors. Han havde læbestift, pudder, en perlekæde og øreringe på. En ansat blev imidlertid mistænksom på grund af mandens “mørke stemme og tykke hals” og underrettede politiet, skriver La Repubblica på Facebook.

Moderen, Graziella Dall’Oglio, døde angiveligt for tre år siden i en alder af 82 år, men sønnen gemte liget i sit hus – pakket ind i et lagen og sovepose. Efter manden var blevet afsløret, blev morens lig fundet i et vaskerum i huset af det lokale politi.

Politiet mistænker, at moderen døde af naturlige årsager, men liget vil blive obduceret for at fastslå den endelige dødsårsag.

Ifølge politiet undlod manden at anmelde sin mors død, og fortsatte med at hæve hendes pension. Han tiltales nu for ulovligt at have skjult sin mors lig, for bedrageri og for socialbedrageri. Han er arbejdsløs sygeplejerske, men siges at have haft en årlig indkomst på omkring 53.000 euro fra sin mors pension og diverse lejeindtægter.

I italienske medier bliver sønnens forvandling beskrevet som et tilfælde af “Mrs. Doubtfire” – en reference til den populære film fra 1993 med skuespilleren Robin Williams i hovedrollen, hvor en far klæder sig ud som en excentrisk barnepige for at tilbringe tid med sine børn i sin ekskones hus.

Pensionssvindel ikke et ukendt fænomen i Italien. ifølge Guardia di Finanza forsøger snesevis af mennesker hvert år at få fat i pensioner ved at udgive sig for at være afdøde.

Italienere har meget strenge regler, når det gælder om at lave carbonara. Den klassiske kombination af italiensk pasta, svinekød og ost blandes med æggeblommer og peber, helst få øjeblikke før servering, for at skabe den perfekte ret.

”Falsk” carbonara vækker harme i Italien. Det skete, da Italiens landbrugsminister, Francesco Lollobrigida, opdagede, at glas med en lys cremet sauce mærket “carbonara”, men fremstillet i Belgien med utypiske ingredienser, kunne erhverves i en butik ved Europa-Parlamentet i Bruxelles. Lollobrigida krævede ifølge mediet Euractiv straks en undersøgelse af den påståede ”kulinariske forbrydelse”.

Guanciale eller pancetta

Produktet, fremstillet af den belgiske fødevareproducent Delhaize, hævder ikke, at saucen er lavet i Italien, men firmaet har begået den utilgivelige fejl at bruge røget pancetta i stedet for guanciale i opskriften. Guanciale er en italiensk, lufttørret delikatesse lavet af saltet og krydret svinekæbe. Det er en fedtholdig udskæring, der har en rig og intens smag, som er essentiel i traditionelle italienske retter som carbonara og bucatini all’amatriciana. Guanciale er anderledes end pancetta, da sidstnævnte laves af svinebug.

Autentiske carbonara-opskrifter inkluderer guanciale, pecorinoost og granaost. Det er ifølge magasinet La Cucina Italiana, en slags bibel for italiensk madlavning, bestemt ikke acceptabelt at erstatte guanciale med pancetta.

Selvom Delhaize næppe er den første, der har brugt pancetta i stedet for guanciale, rasede landbrugsminister Lollobrigida over hændelsen i et Facebook-opslag: “Selv hvis man ser bort fra pancettaen i carbonaraen repræsenterer disse produkter eksempler på markedsføring af falske produkter med italiensk-klingende navne”, skrev han. “Det er uacceptabelt at se dem på hylderne i Europa-Parlamentets supermarked. Jeg har bedt om en øjeblikkelig undersøgelse.”

Italiensk mærkesag

For Lollobrigida, medlem af premierminister Giorgia Melonis parti, Italiens brødre/Fratelli d’Italia, handler spørgsmålet ikke blot om dårlig smag, men om national stolthed.

Italien forsøger i øjeblikket at få sit køkken anerkendt af UNESCO som menneskehedens kulturarv – en beslutning, der forventes i december. Og “italiensk-klingende” retter, der er almindelige over hele verden, udvander ægtheden af en af de vigtigste aspekter af italiensk kultur, siger Lollobrigida.

“Vores køkken er enkelt, men ikke let,” sagde Lollobrigida på Summer Fancy Food Festival i New York i juli. “Havet og landet giver os det, vi har brug for, og takket være vores fremstillingsmetoder kan vi regne med enestående produktkvalitet,” sagde han.

Omkostninger ved forfalskede madvarer

Italiens største landbrugs- og landbrugsorganisation, Coldiretti, siger, at “falske italienske produkter koster vores land 120 milliarder euro (138 milliarder dollars) om året, og paradoksalt nok er de største forfalskere af italiensk ekspertise industrialiserede lande”. Coldiretti nævner at mozzarella, salami, mortadella og pesto regelmæssigt forfalskes. Coldiretti tilføjer, at brugen af de italienske flagfarver, opdigtede italiensk-klingende produktnavne og endda fotos af italienske monumenter er vildledende og i strid med EU-reglerne.

Europa-Parlamentet har oplyst, at produktet nu er fjernet fra markedets hylder.

Siden april er 13 mennesker blevet dræbt af bjørneangreb i Japan. Næsten dagligt rapporteres hændelser, der involverer bjørne. Nu skal bjørnebestanden reguleres.

I nogle år har der været en stigning i møder mellem bjørne og mennesker i Japan, nogle gange vover dyrene sig endda ind i boligområder. Årsagerne omfatter klimaændringer, som påvirker bjørnenes fødekilder, og den stigende affolkning af landdistrikterne. Bjørne har allerede angrebet turister, trængt ind i butikker og er blevet set i nærheden af skoler.

Sorte bjørne og brune bjørne

Der lever to arter af bjørne i Japan: den asiatiske sortbjørn eller halsbåndsbjørn og den større brune bjørn.

Den japanske sorte bjørn er en underart af den asiatiske sorte bjørn, er almindelige i det meste af landet og på de to hovedøer i Japan: Honshu og Shikoku. Japans bjørnebestand vokser, og et nyligt estimat anslår antallet af sorte bjørne til 44.000 – sammenlignet med anslået 15.000 i 2012.

Japanske sorte bjørne kan veje op til 130 kg.

Brune bjørne, der kun findes på den nordlige ø Hokkaido, kan veje så meget som 400 kg og løber hurtigere end mennesker.

Der er udsendt advarsler om bjørne i Japans nordlige regioner Akita, Niigata og Hokkaido. Hokkaidos myndigheder råder folk til at larme, kun at rejse om dagen og bedst i grupper, tage mad og affald med hjem, undgå bjørneekskrementer og fodspor og forhøre sig om observationer af bjørne, før de går ind i et område.

Thanksgiving er en national helligdag i USA og fejres altid den fjerde torsdag i november. I 2025 falder dagen på torsdag den 27. november.

Thanksgiving er blevet afholdt den fjerde torsdag i november siden 1941, hvilket betyder, at den faktiske dato for helligdagen skifter hvert år.

En hovedbegivenhed forud for Thanksgiving er den amerikanske præsidents traditionelle benådning af 2 kalkuner, der således undgår slagtning og at skulle indgå i Thanksgiving-menuen, som ofte består af stegt kalkun m.v.

Det er endnu ikke oplyst hvornår præsident Trump benåder årets kalkuner.

Peach og Blossom benådet af præsident Biden

Amerikanske medier giver hvert år fuld dækning fuld dækning til den traditionelle benådning og således også til præsident Bidens sidste benådning mandag den 25. november 2024, hvor 2 heldige kalkuner fra Minnesota, Peach og Blossom, som led i Thanksgiving-traditionen blev benådet af præsident Biden på plænen foran det Hvide Hus i Washington.

De benådede kalkuner slap for at blive slagtet til Thanksgiving, men kan se frem til et lidt længere liv som “landbrugsambassadører” på Farmamerica, et landbrugscenter i Waseca, Minnesota.

Tidligere fjerkræ, der blev benådet under Biden, omfatter Liberty og Bell i 2023, Chocolate og Chip i 2022 og Peanutbutter og Jelly i 2021.

Det er noget uklart, hvor benådningsceremonien har sine rødder. I 1947 var Harry S. Truman den første præsident, der blev fotograferet med en kalkun til Thanksgiving. Men det var først i 1989, da George Bush Sr. var præsident, at benådningen blev en årlig Thanksgiving-tradition.

Butch Cassidy & the Sundance Kid

Den 10.  november 2025 foregik delstaten Colorados 3. kalkunbenådning forud for Thanksgiving. Ved et arrangement, der blev afholdt i guvernørboligen, kunne guvernør Jared Polis benåde hvad han kaldte ”vores fjerklædte venner” Butch Cassidy & the Sundance Kid.

Det Konservative Folkeparti roser sig af at have ledelsen i Gentofte kommune.

Opfattelsen bekræftes umiddelbart af uafhængige målinger. En undersøgelse i Mandag Morgen placerer Gentofte som Danmarks bedste kommune at bo, leve og arbejde i.

Undersøgelsen bygger på 30 parametre fordelt på seks områder – sundhed, ældrepleje, folkeskole, daginstitutioner, miljø og økonomi – og viser, at Gentofte ligger helt i top, særligt på uddannelse, beskæftigelse og unges muligheder.

Men målingen viser dog også, at der er områder, hvor der er plads til forbedringer i Gentofte. Kommunen er ikke god til at undgå forebyggelige akutte sygehusophold.

En anden måling, hvor Gentofte ligger nummer 1, er lavet af Epinion for Constructive Institute. Den viser at 96 % af alle borgere er meget tilfredse (61%) eller tilfredse (35%) med samlet set at bo i Gentofte.

Undersøgelsen viser også, at Gentofte har flest borgere, der er tilfredse med den måde, kommunen er drevet på siden sidste valg. 71 % svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse – og også, at Gentofte har den største andel af borgere, der både generelt har tillid til deres kommunalpolitikere (det siger 68 %) og synes, at politikerne generelt gør et god stykke arbejde (det svarer 75 %).

Berlingske Tidende om administrativt overforbrug

Andre undersøgelser giver imidlertid et andet billede. Berlingske Tidende kunne den 27. august 2025 bringe en artikel med overskriften: ”Gentofte og København topper liste: Bruger flere penge på administration end forventet”.

I artiklen bringes tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser, at særligt kommuner i hovedstaden bruger flere penge på papirarbejde, administration og chefer, end man kunne forvente.

Helt i top finder man ifølge Berlingske således København og Gentofte.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, viser tallene, at der er potentiale for besparelser i de to hovedstadskommuner, selvom tallene er forbundet med en række forbehold.

Den 12. august 2025 er Berlingske Tidende igen ude med riven efter Gentofte. Der bliver brugt mange flere millioner på administration end nødvendigt i Danmarks rigeste kommune, lyder kritikken fra CEPOS i en ny analyse.

”Gentofte har for år tilbage været blandt de mest effektive kommuner i Danmark i vores analyse af ledelse og administration,” siger Karsten Bo Larsen og kommer med en hård konstatering:

”Mens andre kommuner har bevaret deres placering blandt de bedste, er det ikke lykkedes for Gentofte.”

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, planlægger ifølge internationale medier at oprette en EU-efterretningsenhed, der skal indsamle oplysninger fra medlemslandenes nationale sikkerhedstjenester.

Kilder i EU-Kommissionen siger at en efterretningsenhed direkte underlagt Kommissionsformanden ville gøre “bedre operationel brug” af eksisterende data. Ifølge Financial Times ser flere EU-diplomater primært tiltaget som en udvidelse af von der Leyens magt – ikke mindst i den standende magtkamp i forhold til EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas.

Kommissionens talsmand Paula Pinho sagde tirsdag, at den nye enhed vil “supplere EU-Udenrigstjenestens tjenester og spille en nøglerolle i forberedelsen af det såkaldte sikkerhedsakademi.”

Sikkerhedsakademiet består af de 26 kommissærer og Kommissionens formand. Det mødtes for første gang i marts, da Kommissionen udvidede sit sikkerhedsmandat.

Kritik fra EU-diplomater

Højtstående EU-diplomater har kritiseret planen af frygt for dobbelte strukturer og magtkampe i Bruxelles. Planen er endnu ikke officielt blevet præsenteret for de 27 medlemsstater, men vil i givet fald indebære udstationering af personale fra nationale efterretningstjenester til den nye myndighed.

To personer, der er bekendt med processen, sagde, at de forventer, at EU’s hovedstæder vil modsætte sig at give Bruxelles nye efterretningsbeføjelser.

De bemærkede dog samtidig tvivl om effektiviteten af de eksisterende europæiske sikkerhedsstrukturer, især med hensyn til Ruslands hybride krigsførelse.

Tiltaget følger efter pres fra Ruslands igangværende krig i Ukraine og USA’s præsident Donald Trumps trusler om at begrænse sikkerhedsgarantier og efterretningsdeling med Europa.

Et flertal i Senatet har ifølge Reuters mandag aften stemt for et lovforslag, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af statsapparatet i USA.

Den længste nedlukning af den amerikanske regering nogensinde ser dermed ud til at være slut, efter at 8 demokratiske senatorer brød partidisciplinen for at slutte sig til republikanerne i en afstemning på 60-40, der vedtog en kompromisaftale.

Siden nedlukningen den 1. oktober har mere end en million føderale ansatte været uden løn, mens offentlige ydelser og tjenester i stigende grad er blevet forstyrret.

Den udeblevne aflønning af flyveledere har alvorlige konsekvenser for lufttrafikken, der med mere end 1.000 aflyste flyvninger dagligt, har bidraget til at øge det politiske pres for at afslutte dødvandet.

Med den midlertidige finanslov vedtaget i Senatet, går lovgivningen videre til Repræsentanternes Hus (der ligesom Senatet kontrolleres af republikanere) til afstemning.

Repræsentanternes Hus, der under konflikten har været hjemsendt, ventes at være samlet og stemme om lovforslaget allerede onsdag. Det bemærkes, at tirsdag den 11. november er national helligdag i USA (Veterans Day).

Herefter sendes lovforslaget til præsidentens godkendelse.

Sagens kerne

Kernen i Senatets dødvande var Demokraternes krav om at forlænge sygesikringstilskuddene, der ellers udløber ved udgangen af året. Millioner af amerikanere, der har købt sundhedsforsikring gennem “Obamacare”-programmet, vil se deres omkostninger fordoblet, hvis statstilskuddene ikke forlænges.

Republikanerne har hidtil nægtet at forhandle om en forlængelse, men kompromiset er, at demokraternes krav om forhandling imødekommes af republikanerne efter, at regeringen er genåbnet.

Genåbning

Aftalen i den amerikanske Kongres vil genåbne regeringen til og med januar, med nogle programmer finansieret for hele finansåret, og omstøde nogle af Trump-administrationens fyringer af føderale arbejdere.

Aftalen vil især genoprette finansieringen af det såkaldte SNAP-fødevarehjælpeprogram (Supplemental Nutrition Assistance Program, også kendt som foodstamps, blev etableret i 1964 af præsident Lyndon B. Johnson og er USA’s største program mod sult), der hjælper mere end 42 millioner amerikanere med lavere indkomst med at betale for dagligvarer.

Mens Senatets republikanske ledelse er gået med til at forhandle og eventuelt afholde en afstemning om sygesikringstilskuddene, har republikanerne ikke på forhånd forpligtet sig til en forlængelse af sundhedsudgifterne.

Rivegilde blandt Demokraterne

Aftalen sikrer som nævnt ikke at Demokraternes sundhedskrav er imødekommet og derfor er der blandt Demokraterne vrede mod de 8 medlemmer af Senatet, der svigtede partilinjen.

Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, stemte nej og sagde, at han “ikke i god tro” kunne støtte et tiltag, “der ikke løser sundhedskrisen”.

“Denne kamp vil og skal fortsætte,” lovede han, mens nogle lovgivere kritiserede Schumer for ikke at holde Demokraterne samlet.

“I aften er endnu et eksempel på, hvorfor vi har brug for et nyt lederskab,” har Massachusetts-kongresmedlem Seth Moulton udtalt.

Søndag eftermiddag modtog BBC-ansatte meddelelsen om at BBC’s Generaldirektør Tim Davie er trådt tilbage som generaldirektør for BBC.

Tim Davie har været udsat for kritik efter en undersøgelse foretaget af avisen The Telegraph af partiskhed hos tv-stationen. Avisen offentliggjorde et 19-siders notat, der afslørede, at en tale af Donald Trump, der fik ham til at se ud til at opmuntre til Capitol-optøjerne, var manipuleret.

Notatet afslørede også at anti-israelske fordomme hos tv-stationen havde præget nyhedsdækningen, ligesom kritiske spørgsmål til kønsdebatten var blevet nedtonet.

Deborah Turness, administrerende direktør for BBC News, er også trådt tilbage.