Den amerikanske Højesteret underkendte torsdag den 29. juni 2023 racebaseret positiv særbehandling (affirmative action) ved universiteters optagelse af studerende. Højesteret erklærede, at race ikke kan være et kriterium og højere læreanstalter henvises til andre måder at opnå diversitet i studentermassen.

Domstolens 6-3 afgørelse underkender de optagelseskriterier, der anvendes på Harvard og University of North Carolina, henholdsvis landets ældste private og offentlige universiteter.

Afgørelsen fastslår, at positiv særbehandling ved racebaserede optagelseskriterier strider mod den amerikanske forfatning, og den lov, der gælder for colleges, der modtager føderal finansiering, som næsten alle gør.

Højesteretspræsident John Roberts sagde, at universiteterne alt for længe “fejlagtigt har konkluderet, at en afgørende faktor i udvælgelsen af studerende ikke er beståede tests eller dokumenterede færdigheder, men hudfarve. Vores forfatningsmæssige historie tolererer ikke det valg.”

Fra Det Hvide Hus sagde præsident Joe Biden, at han var “stærkt, stærkt” uenig i domstolens afgørelse og opfordrede colleges til at søge andre veje til mangfoldighed i stedet for at lade afgørelsen “være det sidste ord”.

De 3 farvede dommere i den amerikanske højesteret var ikke enige i afgørelsen. Dommer Clarence Thomas – der længe havde opfordret til at slutte med positiv særbehandling – skrev, at beslutningen afspejler, at ”universiteternes optagelsespolitikker er racebaserede præferencer designet til at sikre en bestemt raceblanding i deres indgangsklasser.”

Den latinske dommer, Sonia Sotomayor, skrev i hendes dissens, at afgørelsen “ruller årtiers præcedens og betydningsfulde fremskridt tilbage.”

Fra den 1. august er det Camilla Nowak Kirkedal, der sætter sig i kommunaldirektørstolen i den socialdemokratisk ledede Næstved Kommune. Her afløser hun Rie Perry, som fik et nyt job som kommunaldirektør i Holbæk Kommune.

Nowak kommer fra stillingen som kommunaldirektør i Fredericia kommune. Hun blev sammen med direktøren for børn, unge og kultur fyret efter at det kom frem, at kommunen er 50 millioner kroner efter budgettet for 2023. Det er især på børne- og ungeområdet, der er et stort minus.

Der har været gang i kommunaldirektør-svingdøren i Fredericia Kommune. I løbet af de sidste ni år har fem personer siddet på posten. Efter fyringen af Camilla Nowak Kirkedal søger den socialdemokratisk ledede kommune en ny kommunaldirektør, ”der kan sætte handling bag kommunens Vision 2033, og som kan gå forrest og være proaktiv i forhold til organisationen, erhvervslivet, pressen og civilsamfundet”.

Hvor meget Fredericia Kommunes hidtidige kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal, modtog i fratrædelsesgodtgørelse er ikke oplyst, men kommunen har i de sidste 10 år brugt millioner af skatteborgernes penge på gyldne håndtryk til kommunaldirektører.

Fredericia har længe været i en turbulent periode. Nowak Kirkedal sad 2 år, mens direktøren for Børn, unge og kultur, Michael Maaløe, blev afskediget efter blot en måneds ansættelse.

For præcis to år siden blev Camilla Nowak konstitueret kommunaldirektør, efter hendes forgænger Annemarie Zacho-Broe blev bortvist. Annemarie Zacho-Broe blev efterfølgende ansat som direktør i Region Sjælland. Nowak kom fra stillingen som koncerndirektør for Børn, Unge og Kultur. Før det var hun direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, hvor hun også har været stabschef. Og i starten af sin karriere var hun ansat i det private erhvervsliv.

Det Fredericia Annemarie Zacho-Broe forlod, var i 2021 midt i et stormvejr, der blandt andet omfattede en advokatundersøgelse, en sag om eks-borgmester Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund, og rygter om en for tæt relation mellem kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.

Dagbladet Information kunne allerede i september 2022 berette, at Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, havde gjort sig skyldig i boligfusk med den lejlighed i København, han fik stillet gratis til rådighed af Folketinget.

Officielt havde partilederen siden juni 2020 haft adresse i en lejlighed i Struer, og det er på grund af hans cpr-registrering i denne jyske lejlighed, at han har haft ret til folketingslejligheden i København og et skattefrit tilskud på over 30.000 kroner årligt for dobbelt husførelse. I realiteten har han i strid med CPR-loven opholdt sig langt under 180 dage om året i lejligheden i Struer.  Samtidig har Vanopslagh i strid med Folketingets regler opholdt sig langt mere end 180 dage i folketingsboligen.

Afsløringen bevirkede, at Alex Vanopslagh opsagde de to lejligheder og samtidig har han tilbagebetalt det uberettigede tilskud på 30.000 kr. til dobbelt husførelse.

Den 29. juni 2023 kan dagbladet Information oplyse, at Politiet har indledt en efterforskning af Alex Vanopslaghs boligsag, hvor han uretmæssigt skaffede sig en gratis lejlighed i København og et skattefrit tilskud.

Politiets efterforskning af Vanopslagh sker på baggrund af en anmeldelse fra en borger i København, Poul Simonsen, der gennem et langt liv har været politisk aktiv på venstrefløjen.

Han finder det utilfredsstillende, at politiet først foretager sig noget på baggrund af hans anmeldelse:

“Det er for dårligt, at politiet ikke efterforsker sagen af egen drift. Det er ikke betryggende, at der først sker noget på baggrund af min anmeldelse. Hvis jeg ikke havde anmeldt sagen til politiet, var sagen åbenbart ikke blevet efterforsket. Det krænker min retsfølelse,” siger Poul Simonsen til Netavisen Pio.

Vanopslagh ikke den eneste – Simon Kollerup

En række medier kunne den 8. januar 2021 oplyse, at daværende erhvervsminister Simon Kollerup gik på sygeorlov på grund af mavesår.

Måske var det stresspåvirkningen fra Kollerups diskutable dispositioner som erhvervsminister, men det er mere sandsynligt, at det var senvirkningerne og samvittighedsnaget efter den pinlige sag, som Simon Kollerup personligt kæmpede med for 5 år siden.

Simon Kollerup, der dengang var socialdemokratiets kommunalordfører, blev tvunget til at betale 30.000 kroner tilbage til statskassen efter Ekstra Bladets afsløringer af hans boligfusk med en folketingslejlighed gennem flere år.

Det var Folketingets daværende formand, socialdemokraten Mogens Lykketoft, der efter drøftelser i Folketingets øverste ledelse, måtte komme med den beklagelige meddelelse om en partifælle.

”Sagen er den enkle, at Simon Kollerup selv har meddelt, at han frivilligt har besluttet at tilbagebetale, hvad han har fået for dobbelt husførelse det sidste år. Dermed betragter jeg sagen som fuldt tilfredsstillende afsluttet”, sagde Mogens Lykketoft.

Kollerup havde adresse i et hus hans far havde købt til ham i Nordjylland. Samtidig havde Folketinget stillet en lejlighed til rådighed for ham i København, men reelt boede han sammen med sin kæreste og deres 2 børn i en lejlighed hun ejede. Folketingslejligheden blev i stedet udlånt til familie, venner og besøgende fra Nordjylland.

I oktober 2021 var den gal igen – Tanja Larsson

Tanja Larsson, der var folketingsmedlem for Socialdemokratiet fra 1. oktober 2019, hvor hun overtog mandatet i Sjællands Storkreds efter Henrik Sass Larsen, måtte i oktober 2021 efter en boligsag trække sig som boligordfører for Socialdemokratiet.

Ekstra Bladet har beskrevet hvordan Tanja Larsson, mens hun sad i Folketinget, boede i en af Folketingets lejligheder i hjertet af København, som hun ligesom Simon Kollerup havde fået stillet gratis til rådighed af Folketinget.

Samtidig fremlejede hun sin egen andelslejlighed i København. I perioden steg lejlighedens værdi med mere end 150.000 kr.

Tanja Larssons fiksfakserier var selvfølgelig imod reglerne, og Tanja Larsson havde lovet at få orden i boligsituationen, men det skete ikke.

“Jeg trækker mig som boligordfører med øjeblikkelig virkning. Jeg må konstatere, at jeg ikke har fået ryddet op i min boligsituation på trods af, at jeg i sommer satte min andelsbolig til salg via andelsboligforeningen med henblik på at sælge snarest muligt,” oplyste hun i oktober 2021 til Ekstra Bladet.

Tanja Larsson vendte efter endt barselsorlov i 2022 vendt tilbage til Folketinget, hvor hun markedsførte sig selv som ”Landdistrikternes ildsjæl og ordfører”. Tanja Larsson var opstillet ved Folketingsvalget den 1. november 2022, men blev ikke genvalgt til Folketinget.

Lea Wermelin

Dagbladet BT kunne i oktober 2022 dokumentere, at daværende miljøminister Lea Wermelin havde folkeregisteradresse på Bornholm, men opholdt sig dér langt mindre, end CPR-loven siger, man skal. I de sidste tre år har hun været i huset i gennemsnit 100 dage om året, mens man ifølge loven skal være der i mindst 180 dage.

Wermelins brud på CPR-loven betød, at hun fejlagtigt har betalt skat på Bornholm i stedet for i København, der er hendes reelle bopælskommune og hvor hendes børn går i skole.

Ved kommunalvalget sidste år har hun højest sandsynligt også stemt det forkerte sted, ligesom der kan være skattemæssige problemer med kørselsfradrag og fradrag for dobbelt husførelse m.v.

Lea Wermelin, der ved valget den 1. november 2022 blev genvalgt, har i april 2023 til Bornholms Tidende fortalt, at hun skal skilles. Som led i den proces sælger familien huset i Sandvig, og hun flytter permanent sin adresse til København.

Er politikere sig selv nærmest?

Sagerne bekræfter en opfattelse, der deles af mange almindelige borgere i Danmark, at nogle politikere føler sig hævet over landets love, og betragter skatteborgernes midler som en naturlig uudtømmelig kilde til finansiering af deres eget forbrug – og at det på ingen måde er til hinder for at lede et helt parti, for ordførerskaber eller en ministerpost.

Mens den danske energi- og klimapolitik fremhæves som forbilledlig, og stærke kræfter arbejder for høje CO2e-afgifter på landbrug og alle sektorer, der udleder drivhusgasser, er det fortsat de almindelige energiforbrugere, der betaler prisen.

De høje strømpriser i Danmark chokerer. På grundlag af omfattende dokumentation i den offentligt tilgængelige ”Stromreport” kan det fastslås, at Danmark i 2022 var det land i hele Europa med den højeste elpris for private husholdninger. Sidste år skulle danskerne for eksempel betale 61 eurocent per kWh for deres strøm, selvom det meste kommer fra vedvarende energi.

Det er netop oplyst, at elforbrugerne kommer til at betale ekstra for etableringen af en energiø ved Bornholm. Med en ”teknisk justering” påtænker myndighederne at lade elforbrugerne betale 39 pct. af de mange milliarder, det kommer til at koste at etablere el-infrastrukturen til energiøen. Vindmølleinvestorerne, PtX-selskaberne og brintindustrien slipper dermed for en stor del af regningen for et projekt, som ikke umiddelbart kommer den almindelige forbruger til gode.

I det hele taget er spørgsmålet, hvem der skal betale regningen for den grønne omstilling? Da energipriserne i 2022 eksploderede efter Ruslands invasion i Ukraine, endte el- og varmeregningen hos forbrugerne, mens energiselskaberne kunne bogføre eksorbitante ekstraordinære profitter.

Da Lizette Risgaard stadig var formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, var hun stort set den eneste, der gav udtryk for bekymring. I debatten om en generel CO2e-afgift på dansk landbrug var hun skeptisk. Hun mente, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, udtalte hun til Finans.

En afgift på drivhusgasser vil uden tvivl skade dansk landbrug, men også påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere.

I USA er Floridas republikanske guvernør, Ron DeSantis, blevet et symbol på kampen mod ESG, Woke, LBGTQ+, immigration og CRT (kritiske raceteorier). Guvernøren har annonceret sit kandidatur i præsidentkampagnen i 2024, og han har skrevet en bog: “The Courage to Be Free: Florida’s Blueprint for America’s Survival”, der blev udgivet den 28. februar 2023.

DeSantis´ konservative værdipolitiske kulturkrig om spørgsmål lige fra Covid-19 foranstaltninger, immigratiuon og grænsespørgsmålet over ESG-modstand til diskussion af LGBTQ-spørgsmål i klasseværelset og andre woke-issues, har gjort ham til en topfigur i det republikanske parti. Hovedbudskabet i ”The Courage to Be Free” er, at hvis USA som nation skal reddes ud af den venstreorienterede elites politisk korrekte fangarme, så er Ron DeSantis den bedste mand til jobbet. Ja, faktisk den eneste, må man forstå.

“The Courage to Be Free: Florida’s Blueprint for America’s Survival” er ikke Ron DeSantis’ første bog. I 2011 udgav DeSantis “Dreams From Our Founding Fathers: First Principles in the Age of Obama”. Bogen blev udgivet af Hum Publishing, angiveligt et Jacksonville, Florida-baseret firma, som forfattere betaler for at trykke deres bøger.

“The Courage to Be Free” blev udgivet af Broadside Books, et konservativt aftryk af HarperCollins, som ejes af Rupert Murdochs News Corp.

DeSantis revser ikke kun tidsånden, men fortæller også om sin tid som Ivy League-studerende i først historie på Yale University og dernæst jura på Harvard. Det var, ifølge ham selv, på disse nationens fineste skoler, at DeSantis blev konfronteret med venstrefløjens hykleri, som drev ham mod højrefløjen og konservatismen:

”Før min tid på Yale havde jeg aldrig set en limousine og slet ikke en limousineliberal,« skriver han og fortsætter: »De studerende, der var mest højlydte i deres venstrefløjspolitik, kom fra de mest privilegerede baggrunde.”

De politiske grupperinger, DeSantis ser som ærkefjenden, kan i en dansk kontekst bedst sammenlignes med kystbanesocialisterne i det Radikale Venstre og de venstreorienterede partier, folk fra Bermudatrekanten Politikens Hus, forlaget Gyldendal og Danmarks Radio.

Stop-Woke-Act

DeSantis nøjes ikke med at skrive bøger. Han har også fremsat lovforslag – hans Stop-Woke (Wrongs to Our Kids and Employees) Act, forbyder uddannelsesinstitutioner og virksomheder at undervise studerende og ansatte i CRT (kritiske raceteorier) og alt, hvad der ville få nogen til at “føle skyld, angst eller nogen form for psykologisk lidelse” på grund af deres race, farve, køn eller nationale oprindelse. I delstaten Georgia, forbyder House Bill 1084 brugen af såkaldte “splittende begreber” (f.eks. race og køn) i undervisningen.

Udover Florida har syv stater forbudt CRT, mens yderligere 16 stater er i færd med at forbyde det. Det er næsten alle stater med en republikansk guvernør.

Selvom alle lovforslag udtrykkeligt forbyder undervisning i klassisk racisme, dvs. at “en race er overlegen i forhold til en anden race”, forbyder de også undervisning i institutionel eller strukturel racisme, dvs. ideen om, at racediskrimination ikke kun er konsekvensen af nogle få racistiske individer, men at den er strukturel, indgroet i landets nøgleinstitutioner – fra valglove til retshåndhævelse.

Anti-Woke kampagnen breder sig

Vi har set regnbuefarvede, woke virksomheder som f.eks. bryggerier lide tab som følge af boykot fra visse kundegrupper.

Budweiser Light

Den multinational bryggerikoncern Anheuser-Busch InBev (dannet i 2008, da det belgiske InBev for 52 mia. dollars opkøbte aktiemajoriteten i det amerikanske ølkonsortium Anheuser-Busch), der er verdens største bryggeriselskab er havnet i en shitstorm. Blandt koncernens ølmærker findes Stella Artois, Beck’s, Staropramen, Michelob, Leffe og Hoegaarden, men også Budweiser og Budweiser Light.

To topmarketingchefer fra Anheuser-Busch er netop fyret, efter at de ødelagde Bud Light-brandet med en kampagne med den transkønnede internetpersonlighed, Dylan Mulvaney, som ambassadør for ølmærket.

Den progressive og woke reklamekampagne slog fuldstændig fejl.

En video med Dylan Mulvaney sponsoreret af Bud Light blev efter lanceringen i april 2023 hurtigt mødt med forargelse fra konservative politikere og individer, der opfordrede til boykot af ølfirmaet for at samarbejde med en transkønnet influencer. På tværs af sociale medier delte folk videoer af sig selv, der smed dåser med Bud Light i skraldespanden, ødelagde dem eller gennemhullede dem med kugler. Flere faciliteter tilhørende Anheuser-Busch, Bud Light’s moderselskab, modtog bombetrusler.

Ifølge Daily Caller er Bud Light’s salg faldet med hele 28.5 pct., og andre Anheuser-Busch-mærker er også i tilbagegang: Budweiser med minus 12,3 pct., Busch Light med minus 8,1 pct. og Michelob Ultra med minus 4 pct.

De nærmeste konkurrenter til Bud Light – Yuengling Lager, Coors Lite og Miller Lite – kan alle notere fremgang i salget.

Grænser for tolerancen i USA

Selvom der i USA som helhed er ganske stor opbakning til farvede og minoriteters rettigheder, herunder generel accept af at lgbtq+-personer, er det noget andet, hvis spørgsmålet er om disse grupper skal have positiv særbehandling eller når det handler om transkønnede børn.

Mange amerikanere mener ikke, at børn i skolen skal manuduceres i, at de selv kan vælge deres køn, de skal ikke kunne komme i hormonbehandling, og de skal ikke kunne deltage i sport som andet end det køn, de er født med.

I marts 2020 blev Idaho den første delstat til at forbyde transkønnede piger og kvinder – altså personer, der er født som mænd, men som nu identificerer sig som det modsatte køn – at deltage i sport som kvinder.

Siden er mere en 20 andre stater fulgt efter. Blandt dem er Florida, hvor guvernør Ron DeSantis har formuleret sin holdning meget klart: ”I Florida skal piger deltage i pigesport, og drenge i drengesport”.

Flere af de samme delstater har enten allerede lukket for eller er i gang med at forbyde lægehjælp til det, der under ét kaldes kønsdysfori. Det kan være alt fra rådgivning over hormonterapi til kønsskifteoperationer for børn og unge.

Black Rock distancerer sig fra ESG-bevægelsen

Florida, West Virginia, Texas og andre stater har valgt at placere offentlige midler i finansselskaber, der ikke skiltede med forbindelse til ESG- og andre woke bevægelser.

Den administrerende direktør for en af de mest profitable store virksomheder i USA – finansieringsselskabet Black Rock – bakker nu væk fra den liberale eller venstreorienterede ESG-bevægelse (Environmental and Social Governance).

BlackRock CEO Larry Fink hævdede i en tale søndag den 25. juni på Aspen Ideas Forum, at ESG-udtrykket var blevet radikaliseret. Fink erkendte, at han “skammede sig” over at have været forbundet med den venstreorienterede woke-bevægelse.

“Jeg vil ikke længere bruge ordet ESG, fordi det er blevet misbrugt af den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj” sagde han.

Fink hævdede, at Black Rocks tidligere støtte til ESG-bevægelsen havde været apolitisk. Firmaets nyhedsbreve havde aldrig været tænkt som politiske manifestationer, men blev skrevet for at identificere langsigtede problemer for vores langsigtede investorer.

Fink har dog tidligere argumenteret for, at også private virksomheder havde et socialt ansvar i miljøspørgsmål.

I USA har presset fra ESG-bevægelsen betydet, at rating bureauer rangerer private virksomheder ud fra deres engagement i liberal, venstreorienteret miljøideologi.

ESG-målingerne er kontroversielle. Således har Teslas Elon Musk rasende protesterer mod, at ratingbureauet Standard & Poor’s globale ESG-rangering har Tesla på en lavere placering end fossile brændstofselskaber og endda cigaretproducenter.

BlackRocks tilknytning til ESG-bevægelsen har ansporet til at de amerikanske delstater Florida, West Virginia og Texas har trukket milliarder af dollars ud af firmaet.

Imens i Danmark udløser trusler og boykot kæmpe U-vending i Chr. Hansen – dropper støtte til regnbueflag, pride og lgbt+!

Dagbladet Børsen kunne mandag den 26. juni 2023 bringe nyheden om, at en kolossal U-vending i den danske fødevaregigant Christian Hansen. Midt i den gigantiske fusion mellem Chr. Hansen og Novozymes har Chr. Hansen droppet at støtte lgbt+-miljøet på sociale medier og alle mulige andre steder i virksomhedens kommunikation.

Det er i følge Børsen trusler og boykot i USA, som har fået Chr. Hansen til træffe beslutningen om at droppe alle henvisninger til virksomhedens støtte til pride, regnbueflaget og lgbt+.

»Som topchef og direktionsmedlem er det vores ansvar at sikre, at Chr. Hansens aktiviteter er i overensstemmelse med vores overordnede strategi og forretningsmål. Det betyder, at vi nogle gange tager svære beslutninger som denne på trods af, at vi er bekendte med den smerte, den skaber,« udtaler administrerende direktør i Chr. Hansen, Mauricio Graber, i en intern besked.

Ved søndagens valg i Grækenland lykkedes det for det konservative parti, Nyt Demokrati, og premierminister Kyriakos Mitsotakis at sikre sig magten og en ny regeringsperiode.

På valgaftenen viste en samlet valgstedsmåling, som seks analyseinstitutter står bag, at Nyt Demokrati står til op mod 44 procent af stemmerne.

Det venstreorienterede parti Syriza med Alexis Tsipras i spidsen står til mellem 16,1 og 19,1 procent af stemmerne.

Søndagens valg var affødt af at det ordinære parlamentsvalg den 21. maj ikke resulterede i det klare resultat, den græske forfatning kræver. Mitsotakis’ parti, Nyt Demokrati, vandt for så vidt valget den 21. maj, men med kun omkring 40 pct. af stemmerne sikrede sig ikke det absolutte flertal, der skal til for at få magten uden at danne en koalitionsregering.

Mitsotakis, der har været premierminister siden 2019, trådte tilbage og et forretningsministerium tog over efter valget i maj. I mellemtiden er valgreglerne ændret, og det vindende parti har nu udsigt til en bonus på ekstra 50 mandater, der kan sikre den absolutte majoritet i det græske parlament med i alt 300 pladser.

Det venstreorienterede Syriza med Alexis Tsipras i spidsen tabte valget og fik under 20 pct. af stemmerne. Det var Syrizia og Tsipras, der stod i spidsen for Grækenland, da gældskrisen rasede i Grækenland fra 2015 til 2019.

Blandt de temaer, der har været fremtrædende under valgkampen, har været de stigende leveomkostninger og en dødelig togulykke i februar, der udstillede mangler i Grækenlands offentlige transportsystem.

I sin valgkampagne har Mitsotakis slået på, hvor meget sundere græsk økonomi er blevet under hans tid på posten som premierminister. Ifølge Mitsotakis har de konservative givet en lang række skattelettelser og haft ansvaret for de største opgraderinger af landets infrastruktur siden 1970’erne.

For mange vælgere har valgkampens fokus alene været på økonomi, men en tragedie den 14. juni med et flygtningeskibs forlis i græske farvande. Redningsfolk fandt 104 overlevende, men op til 750 mennesker menes at have været stuvet sammen på et faldefærdigt fartøj, der sank på vej fra Libyen til Italien.

Båden blev skygget af den græske kystvagt, inden den sank. Kystvagten siger, at alle om bord på båden havde sagt nej til tilbud om hjælp.

Mellem 2015 og 2016 kom der mere end en million flygtninge og migranter til græske øer, og Mitsotakis, hvis regering har slået hårdt ned på migration, siger, at ”usle menneskesmuglere” har ansvaret for katastrofen, mens han roser kystvagten for at redde folk. I valgkampen er der stillet spørgsmåls om, hvorfor kystvagten ikke greb ind tidligere.

Ifølge Danmarks Statistik var der i april 2023 i alt 875.200 ansatte i offentlig forvaltning og service. En stigning på 7.200 i forhold til april 2022.

Siden 1966 – hvor velfærdssamfundet kunne klare sig med ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor – er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet!

De stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser er noget af forklaringen bag væksten i offentligt ansatte.

Det er imidlertid stærkt bekymrende, at en stadig større andel af de offentligt ansatte er beskæftiget med rene administrative funktioner og altså ikke direkte deltager i serviceringen af borgerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.

Lokalt eksempel fra Gentofte

Gentofte kommune kan levere et eksempel på hvorfor den offentlige sektor stille og roligt vokser og opsuger den arbejdskraft, som den private produktion har så hårdt brug for.

Den 14. juni 2023 kunne lokalavisen ”Villabyerne” oplyse de overraske og undrende Gentofte-borgere om, at de siden 1. maj 2023 havde været udstyret med en ”borgerrådgiver” – en uvildig funktion, hvor borgerne kan søge hjælp.

I Gentofte kommune har borgerne ellers været vant til at klare sig uden en ”borgerrådgiver”, men den bistand, borgerne hidtil har fået i de respektive forvaltningsgrene eller ved den effektive ”Borgerservice”, har åbenbart ikke været god nok eller uvildig.

Ansættelsen af en borgerrådgiver påfører kommunen en direkte årlig lønudgift på 861.000 kr. At venstrefløjen har presset på for ansættelsen, kan ikke overraske, men det er chokerende, at det solide konservative flertal i kommunen er gået med på den galej.

Dertil kommer en yderligere nylig ansættelse af to nye medarbejdere i kommunens nye tiltag for klimaindsats, det har medført nyansættelser og to medarbejdere, der er overført fra Klima, Miljø og Teknik i kommunen. Resultatet er, at kommunes lønbudget for 2023 påvirkes med en meromkostning på lige omkring 3,75 millioner skattekroner til administrative funktioner, der ikke kommer velfærdsområdet til gode.

Kritisabel offentlig administration

Har vi virkelig brug for så meget administration? Et er, at der ikke tilføres tilstrækkeligt personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne. Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service.

Det er til gengæld glædeligt, at beskæftigelsen i private virksomheder og organisationer er stigende og nu er oppe på 2.111.000 personer omregnet til fuldtidsbeskæftigede. Kategorien ”Virksomheder og organisationer” omfatter den private sektor og offentlige virksomheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse i april 2023 var dermed oppe på 2.986.500 personer, hvilket er 38.500 flere end i april 2022.

Mangel på arbejdskraft i den private sektor

Det foruroligende er, at der i første kvartal 2023 var 57.700 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving.

Det er næppe et økonomisk sundhedstegn, at antallet af offentligt ansatte fortsat stiger ukontrollabelt mens beskæftigelsen i den private sektor stagnerer, fordi ledige stillinger ikke kan besættes.

En række aviser  beskriver onsdag den 21. juni 2023 med kilde i Børsen, i positive vendinger at oliemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen og hans 2 døtre fra Middelfart i 2022 havde et rekordår.

Friske regnskabstal fra familiens investeringsselskab, Selfinvest, viser at bundlinjen lander på 2,9 mia. kr. før skat – 2,4 mia. kr. efter skat – hvilket er mere end en fordobling fra forrige regnskabsår.

Selskabet, der blev stiftet i 1990, har investeret i en række succesfulde virksomheder gennem årene, og det betyder, at familien bag nu sætter rekord med en omsætning på svimlende 150 mia. kr.

Torben Østergaard, der ejer en global gruppe af firmaer med hovedsæde i Middelfart, har tjent en formue på at sælge brændstof til skibsfart blandt andet gennem USTC-koncernen (United Shipping & Trading Company) og datterselskaberne Dan-Bunkering Holding og Dan bunkering, røg for nogle år siden helt til tops som en af Danmarks rigeste på aller øverste, øverste, øverste hylde!

Torben Østergaard-Nielsen har med sine to døtre – Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer – gennem selskabet Selfinvest oparbejdet en formue, der sidste år af Økonomisk Ugebrev blev opgjort til 23,6 milliarder kroner.

Dommen

Hyldestartiklerne om Østergaard-familiens succes nævner intet om den dom, de for 2 år siden måtte indkassere for overtrædelse af straffeloven og EU’s sanktioner mod Syrien.

Tirsdag den 14. december 2021 faldt dommen i det, der blev kaldt Dan-Bunkering sagen, hvor det USTC-ejede Bunker Holding, datterselskabet Dan-Bunkering og topchefen i Bunker Holding, Keld R. Demant, blev dømt for overtrædelse af straffeloven og EU’s sanktioner i Syrien,

De to bunkerselskaber fik en bøde på i alt 34 mio. kr., Keld R. Demant fik fire måneders betinget fængsel og fortjenesten på 15,650 mio. kr. fra salget af 172.000 ton jetbrændstof blev konfiskeret. Ejeren – Torben Østergaard – gik fri.

Karen Ellemann, som er generalsekretær for Nordisk Ministerråd, kaldte det “banebrydende” da hun tirsdag den 20. juni 2023 i Reykjavik præsenterede de nye nordiske næringsstofanbefalinger, NNR23, hvor der for første gang er fokus på klimaet.

Det er nemlig ikke kun vigtigt at vide, hvilken mad der er godt for helbredet, men også hvilken mad der er godt for miljøet, hed det ved præsentationen.

Kosten skal være overvejende plantebaseret. Der skal være et højt indtag af grøntsager, frugter, bær, bælgfrugter, kartofler og fuldkorn. Og så skal der skrues markant ned for indtaget af særligt rødt kød, men også indtaget af fjerkræ.

Sverige tager afstand

Anbefalingerne er resultatet af fem års arbejde udført af cirka 400 nordiske og internationale forskere, som har gransket tusindvis af forskningsstudier, men allerede inden de nye nordiske ernæringsanbefalinger blev præsenteret for offentligheden, kritiserede Sveriges landbrugsminister fra Kristdemokraterna, Peter Kullgren, det videnskabelige grundlag for anbefalingerne.

I et debatindlæg, der blev offentliggjort af den svenske avis Aftonbladet den 17. juni 2023, henviste landbrugsministeren til høringssvarene fra den svenske landbrugsstyrelse og Det Kongelige Svenske Akademi for Land- og Skovbrug, der pegede på mangler i de underliggende videnskabelige overvejelser.

Kullgren tog kraftigt afstand fra ernæringsrådene, og sagde, at hans regering ikke ville rette sig efter dem:

”Der mangler vigtige miljøperspektiver, det globale udgangspunkt mangler ofte relevans, og spørgsmålet om, hvordan vi skal sikre nok mad i krise og krig, bliver ikke adresseret. Ikke mindst er den unuancerede kritik af især oksekød, der ligger bag rådene er noget, som mange med rette har kritiseret. Regeringen har derfor besluttet, at den svenske implementering af NNR23 i vores nationale kostråd kun skal baseres på de ernæringsfysiologiske dele af undersøgelsen, og at rådgivningen i øvrigt skal bidrage til at styrke vores levebrød, tage hensyn til fordelene ved animalsk produktion og tage udgangspunkt i, hvad vi i Sverige har gode naturlige forhold til at producere. Mælke- og oksekødsproduktion er netop sådanne produktionsformer, som vi har gode naturforhold for i Sverige – og så er det rimeligt, at det også sætter sit præg på vores kost.

Forud for dette års opdatering af ernæringsanbefalingerne blev opgaven udvidet til, udover at gennemgå ernæringsbehov og kostrelaterede sygdomme, også at tage miljø- og klimahensyn. Tilgangen har været god, men vi må nu konstatere, at NNR23 rammer ved siden af.

Sverige vil hellere være nødt til at øge sin animalske produktion – ikke mindst for at kunne fastholde og genoprette værdifulde græsgange. Men også sikre adgang til nok nærende mad i tilfælde af en krise”, skrev landbrugsminister Peter Kullgren i Aftonbladet.

Norske forbehold

I Norge har finansminister Trygve Slagsvold Vedum og leder af Senterpartiet (Sp) sagt, at han ikke vil moralisere over folks madvaner, og han ikke selv kommer til at rette sig efter de nye kostråd fra Nordisk Ministerråd – hverken når det gælder kødforbrug eller ølindtaget.

Hvor Sverige har en ambition om at øge kødproduktionen, og derfor har bedt sundhedsmyndighederne om at tage hensyn hertil, har man ikke umiddelbart tilsvarende planer i Norge:

”Vi har allerede lagt det sådan til rette, at kødproduktion i Norge kan være lønsom og sådan, at græsnings- og udmarksressourcerne udnyttes. Vi har allerede en aktiv politik for at der kan produceres den mængde kød, det norske folk efterspørger”, siger Trygve Vedum.

Hvad mener Landbrug & Fødevarer?

Man skulle umiddelbart forvente, at Landbrug & Fødevarer ville være på linje med den svenske landbrugsminister. Men det eneste Line Damsgaard, ernæringschef i Landbrug & Fødevarer, spagfærdigt fremfører er, at ”vi særligt har brug for noget viden om, hvordan vi skal tilberede eksempelvis bælgfrugter, og så er der også brug for noget mere produktudvikling”.

Når alt andet fejler, har det indiske politi stadig brevduer i baghånden. Mandag meddelte den østlige delstat Odisha, at den ville fortsætte med at bevare en flok brevduer til brug, når katastrofen rammer, og mere moderne kommunikationsenheder – såsom I Message, videoopkald, mobiltelefoner og internettet – er kaput. Delstatens bestand af over 100 belgiske Homer-duer har allerede bevist deres værd under naturkatastrofer som cykloner i 1999 cyklon og oversvømmelser i 1982.

I oktober 2016 kunne Jyllands-Posten med kilde i AFP oplyse, at indisk politi under den indædte strid mellem Indien og Pakistan havde anholdt en due med en kryptisk trussel mod Indiens premierminister, Naranda Modi.

Brevduen var fløjet over den tungt bevogtede grænse mellem Indien og Pakistan, og grænsebetjente fangede fuglen i Pathankot i delstaten Punjab, hvor en luftbase blev angrebet i januar. Politiet fandt duen med en besked skrevet på urdu. Der stod angiveligt noget i retning af: Modi, vi er ikke det samme folk som i 1971. Nu er hvert eneste barn klar til at slås mod Indien.