Regeringen, KL og Danske Regioner har udpeget Merete Agergaard, direktør i Skattestyrelsen, Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital og Rikke Würtz, kommunaldirektør i Morsø Kommune, som ledelsesambassadører for 2023-2025.

Ledelsesambassadørerne skal inspirere offentlige ledere og være frontløbere i ledelsesdebatten. Det forventes at ambassadørerne vil bidrage til at holde gang i debatten om ledelse i den offentlige sektor ved at dele egne erfaringer, holde oplæg i både stat, regioner og kommuner og ved at invitere andre offentlige ledere til at deltage i den offentlige debat.

Initiativet er en del af en fælles aftale om at styrke ledelse og kompetencer i den offentlige sektor yderligere.

Tidligere ledelsesambassadører

Regeringen, KL og Danske Regioner har tidligere udnævnt ledelsesambassadører. Første ledelsesambassadør var Dorthe Gylling Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden og tidligere administrerende direktør på Sygehus Lillebælt. Hun blev udnævnt i 2019.

Afløseren som ambassadør for offentlig ledelse var Jette Runchel, kommunaldirektør i Albertslund Kommune.

Den næste ambassadør for offentlig ledelse var departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Søren Kryhlmand, der fungerede frem til den 15. marts 2022. Søren Kryhlmand satte som ledelsesambassadør særligt fokus på tre områder: At ledelse er en muskel, du skal træne hver dag, vigtigheden af klar og tydelig kommunikation og diversitet.

Uden effekt

De hidtidige ledelsesambassadører har ikke efterladt sig varige indtryk. De er alle helt ukendte og deres eventuelle bidrag til styrket ledelse i den offentlige sektor er helt usynlige.

Påfaldende valg

Statsrevisorerne, Rigsrevisionen og den årvågne presse kan jævnligt berette om spektakulære ledelsesskandaler i det offentlige. I betragtning af den fortsatte skandale i SKAT og de oprørende forhold i sundhedsvæsenet, er udnævnelse af ledelsesambassadører fra SKAT og Aarhus Universitetshospital påfaldende.

Senest oplyses det, at Arbejdstilsynet giver påbud til mave- tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Sygeplejerskernes arbejde på den omstridte kræftafdeling på AUH kan forringe sundhed.

Skaden er dog ikke stor, da det ikke kan forventes, at de nye ambassadører kommer til at gøre en forskel. Initiativet kan dermed parkeres sammen med andre fejlslagne forsøg på at højne ledelse og innovation i den offentlige sektor.

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Center for Offentlig Innovation

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er et tværdisciplinært forskningscenter, der er fysisk placeret på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Centeret åbnede i maj 2018 i anledning af H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Centeret er muliggjort af en donation fra Købmand Herman Sallings Fond.

Centerets vision er at bidrage til en bedre offentlig sektor, ved at producere, dele og anvende forskningsbaseret viden om offentlig ledelse, der gør offentlige organisationer endnu bedre i stand til at leve op til og udvikle deres målsætninger til glæde for borgere og samfund.

Denne vision skal indfries igennem tre strategiske indsatsområder. Det første strategiske indsatsområde handler om at producere international topforskning om offentlig ledelse. Det andet strategiske indsatsområde drejer sig om at dele denne viden i tæt dialog med praktikere og derigennem bringe forskningen i spil i offentlige organisationer. Endelig handler det tredje strategiske indsatsområde om at anvende forskningen i forbindelse med undervisning og ledelsesudviklingsaktiviteter målrettet nuværende og kommende offentlige ledere.

Center for Offentlig Innovation

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse står ikke helt alene med den presserende opgave at sikre en bedre offentlig sektor. Siden 2014 har der faktisk været folk på opgaven med at rydde op i moradset i en offentlig sektor plaget af skandaler og ”møgsager”.

Den daværende S-R-SF-regering etablerede Center for Offentlig Innovation, COI. Daværende økonomiminister Margrethe Vestager udpegede egenhændigt og uden opslag socialdemokraten Pia Gjellerup som centerleder.

Center for Offentlig Innovation har siden ført sig frem på Folkemødet på Bornholm, men har i øvrigt ikke været i stand til at levere positive nyheder om den offentlige sektor.

Centerleder Pia Gjellerup

Pia Gjellerup havde ellers et førstehånds kendskab til kritisabel forvaltning fra skandalen omkring Solhavegård, der var en socialdemokratisk kursusejendom med rod i regnskaberne.

Sagen kostede i 1993 Pia Gjellerup jobbet som justitsminister i begyndelsen af Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode. Pia Gjellerup blev efter kun 2 måneder som minister fældet af sagen om den krakkede kursusejendom Solhavegård, hvor hun havde været bestyrelsesformand.

Efter sin exit som justitsminister blev Pia Gjellerup næstformand for Folketingets finansudvalg. Samtidig havde hun det krævende job som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. I perioden 23. marts 1998-21. december 2000 var hun Erhvervsminister. Derefter var hun indtil 27. november 2001 Finansminister.

Den socialdemokratiske Nyrup-regering blev i 2001 afløst af KV-regeringen under ledelse af Anders Fogh-Rasmussen. Efter regeringsskiftet repræsenterede Gjellerup fortsat Socialdemokratiet og Vestre Storkreds i Folketinget frem til 2007. Hun blev derefter ansat i bureaukraternes fagforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), bl.a. som chef for den politiske afdeling.

I Køge Kommune er befolknings-, erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen positiv, og det burde både borgere, bilister og erhvervsliv nyde godt af.

Desværre betyder inadækvat politisk og administrativ ledelse, at kommunens økonomi er udfordret. Derfor kniber det gevaldigt med at sikre borgerne den hjælp, de har krav på og behov for.

FDM’s årlige undersøgelse af kommunernes indtægter fra parkering viser, at (bortset fra de store kommuner København, Aarhus, Frederiksberg, Aalborg og Odense) er Køge den kommune, der kradser flest penge ind på parkering.

I 2022 betalte bilisterne 1.042.861.130 kr. for at parkere i landets kommuner. Heraf var 755.190.139 kr. fra p-afgifter til bilister, der holder ulovligt. Kommunerne udskrev tilsammen 562.416 afgifter i 2022.

Ifølge FDM-undersøgelsen skiller Køge sig ud blandt alle landets kommuner.

Køges indtægter fra betalingsparkering er høje – over 4 millioner kr. i 2022. Som bekendt er der mange kommuner, der slet ikke opererer med at borgerne skal betale for at parkere i kommunen, men der, hvor det stikker helt af, er som nævnt Køge kommunes uhæmmede idømmelse af parkeringsafgifter for at parkere ulovligt.

Køge kradsede 10.327.736 kroner ind fra bilisterne – heraf 6.209.205 kroner fra 9.582 P-afgifter. Køge udskrev i 2022 i gennemsnit hver dag 26,3 P-afgifter.

Konsekvensen er, at kommunen modtager mange klager på grund af uigennemskuelige og uhensigtsmæssige regler vedrørende standsning og parkering i Køge Kommune. Reglerne kontrolleres nidkært – også åbenbart urimelige forbud mod parkering på fortov og vejrabatter på private villaveje, selvom ændrede regler utvivlsomt kunne bidrage til at forbedre trafiksikkerheden i kommunen.

Det hører med til billedet, at Køge har landets højeste klageprocent, men de fleste klager afvises efter en summarisk og mangelfuld sagsbehandling af bureaukraterne i den kommunale P-administration i den fejlslagne socialdemokratiske kommune, og borgerne trues rutinemæssigt med at blive trukket i fogedretten.

Den danske – og internationale – offentlighed er gennemsyret af en heftig debat om værdier, race, køn og seksuel identitet.

Copenhagen Pride

I København har hovedstaden været fyldt med regnbuens farver, når Copenhagen Pride afholder sin store parade, der i år går fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København. Paraden er kulminationen på Copenhagen Pride Week, der har tiltrukket mange deltagere og endnu flere tilskuere.

Copenhagen Pride er ikke kun en farverig og festlig begivenhed, men betegnes som en bevidst protestaktion. LGBTQ+-rettigheder er som andre politiske målsætninger ifølge arrangørerne spørgsmål, der kræver vedvarende aktiv støtte og synliggørelse.

Imidlertid betragtes LGBTQ+-spørgsmål af nogle som kontroversielle og udfordrende, når synspunkterne demonstrativt promoveres i det offentlige rum. Generelt er manifestationer som Copenhagen Pride i Danmark omgærdet af betydelig tolerance. Andre steder går det hårdere til.

Barbie

I øjeblikket raser der en hidsig debat i Libanon om Hollywood-blockbusteren Barbie med stjerneskuespillerne Ryan Gosling og Margot Robbie i hovedrollerne.

”Barbie promoverer homoseksualitet og transseksualitet, forkaster fædrenes værgerolle, underminerer og latterliggør moderens rolle og sætter spørgsmålstegn ved nødvendigheden af ægteskab og det at have en familie” lød det fra den libanesiske kulturminister, inden filmen – ligesom i Kuwait og Algeriet – blev forbudt i Libanon.

Mellemøsten – verdens måske mest ideologisk ladede region – har på intet tidspunkt i sin moderne historie været et himmerige for homoseksuelle, biseksuelle eller transkønnede. Åbenlyse demonstrationer til fordel for LGBTQ+-rettigheder har derfor trange kår i en række lande.

My Shadow is Purple

I USA har det vakt opmærksomhed, at The Cobb County School Board of Education i Georgia har fyret en folkeskolelærer, efter at hun tidligere i år læste en børnebog om kønsidentitet for sin femte klasse (10-11-årige)

Bogen – “My Shadow is Purple” – er skrevet og illustreret af den australske forfatter Scott Stuart, og handler om et ikke-binært barn, der ikke identificerer sig som dreng eller pige. Bogen blev nomineret til Australian Book Industry Award 2023 og er blevet beskrevet som en hjertevarm og inspirerende bog om at være tro mod sig selv, og om refleksioner om non-binært køn i et levende regnbueunivers.

Skoledistriktsadvokat Sherry Culves har under sagen i Georgia understreget, at “Cobb County School District lægger afgørende vægt på, at klasseværelset er et neutralt lærested for eleverne. Et ensidigt synspunkt på politiske, religiøse eller sociale overbevisninger hører ikke hjemme i vores klasseværelser.”

Republikanske lovgivere i nogle skoledistrikter i Florida, Virginia og Texas har i de senere år fået vedtage love, der angiver rammer for, hvordan spørgsmål om race, køn og seksualitet kan indgå i skolernes undervisning. Bøger med LGBTQ + -indhold er således blevet mere og mere kontroversielle i en række stater.

Delstaten North Carolina er den seneste i en bølge af stater, der har vedtaget anti-trans-love.

Republikanere i North Carolinas lovgivende forsamling samlede for nylig opbakning fra 3/5 af lovgiverne og kunne dermed tilsidesætte den demokratiske guvernør Roy Coopers veto.

Lovene er specifikt rettet mod unge i spørgsmål om håndteringen af LGBTQ+-emner især i de mindste klasser, hvilken støtte og vejledning der fra uddannelsesstedet kan ydes til transkønnede eller non-binære unge, regler for transkønnedes deltagelse i sport m.v.

Foreløbig har 22 stater med republikansk ledede lovgivende forsamlinger godkendt lignende love, og det fremhæves, hvordan republikanerne fortsætter med at gøre disse politikker centrale for deres kampagner forud for præsidentvalget i 2024.

North Carolinas tre love om anti-trans-rettigheder omfatter et forbud mod at læger yder kønsbekræftende behandling til mindreårige, herunder hormonbehandling og kønsskifteoperationer.

Lovene indeholder og et eksplicit forbud mod transpiger og -kvinder i kvindeidræt. Lovgivningen udelukker således transpiger og -kvinder fra at konkurrere på hold, der ikke matcher det køn, de blev tildelt ved fødslen, og udelukker dem effektivt fra pige- og kvindehold i mellemskolen, gymnasiet, og på universitetet.

Lovene forbyder K-4-lærere, dvs. lærere, der i det amerikanske uddannelsessystem underviser på klassetrinene Kindergarten (børnehaveklasse) til 4. klasse – dvs. underviser børn i aldersgruppen 5 – 10 år – at diskutere kønsidentitet og seksuel orientering i klasserne.

Som en anerkendelse af forældrenes rettigheder, kræver det, at lærerne – uanset barnets indstilling – indhenter forældrenes godkendelse hvis et barn skal kaldes andet end det biologiske køn tilsiger. Ligeledes er der bestemmelser om at brugen af toiletter skal ske i overensstemmelse med deres biologiske køn.

Det amerikanske præsidentvalg i 2024

Ifølge en Washington Post-analyse er der blevet indført mindst 400 anti-trans-lovforslag på statsniveau siden begyndelsen af ​​dette år, et tal, der overgår de sidste fire år tilsammen. Denne indsats er blevet ledet af konservative stater som Missouri, Oklahoma og Texas, men næsten alle stater over hele landet har set republikanere foreslå mindst ét ​​lovforslag.

Og Florida, Alabama og Arkansas er blandt de stater, der har vedtaget lovforslag, der forhindrer lærere i overhovedet at tale om seksuel orientering i skolerne.

En række af disse love bliver anfægtet i retten for at være diskriminerende og forfatningsstridige, og det er endnu ikke klart, hvad den endelige afgørelse kan blive, da de er på vej til Højesteret.

Modstandere af trans-love anfører, at lovene bidrager til at øge hadet mod transpersoner, og fastholder et narrativ om, at transpersoner er farlige for børn og kvinder.

Republikanere over hele landet har gjort anti-translove til en vigtig del af deres kampagne forud for præsidentvalget i 2024.

Floridas guvernør, Ron DeSantis, har gjort hårde anti-LGBTQ+-standpunkter til et nøgleaspekt af sin kampagne.

Meddelelsen om at den britiske talkshow-vært, Michael Parkinson, er død 88 år gammel, bringer tankerne hen på en anden Parkinson.

Cyril Northcote Parkinson (30. juli 1909 – 9. marts 1993) var en engelsk marinehistoriker med udpræget sans for politik. Han var manden bag Parkinsons Lov om at “Arbejde udvider sig til at fylde den tid, der er til rådighed for det.”

Parkinsons lov henviser til tendensen til, at opgave tager mere tid end nødvendigt, hvis der ikke er fastsat en klar tidsramme eller deadline. Det understreger vigtigheden af at fastsætte realistiske tidsrammer for at opnå mere effektiv tidsstyring.

Parkinson har også formuleret andre “love” og observationer, som ofte går under betegnelsen “Parkinson’s Laws”. Disse love er ofte humoristiske og sarkastiske i deres natur og beskriver forskellige aspekter af hvad der driver organisationer og bureaukrati.

Eksempler er:

Parkinson’s Second Law: “Expenditure rises to meet income.” (Udgifter stiger for at matche bevillingen) Denne lov foreslår, at uanset hvor store bevillinger en organisation tildeles, vil udgifterne tendere til at stige i overensstemmelse hermed.

Parkinson’s Third Law: “Expansion means complexity; and complexity decay.” (Ekspansion fører til kompleksitet, og kompleksitet medfører forfald.) Denne lov sætter fokus på, at når en organisation vokser og bliver mere kompleks, vil den ofte begynde at opleve ineffektivitet og bureaukrati.

Parkinson’s Fourth Law: “The number of people in any working group tends to increase regardless of the amount of work to be done.” (Antallet af personer i en organisation vil tendere til at stige, uanset hvor meget arbejde der skal udføres.) Dette betyder, at selvom der måske ikke er behov for flere mennesker, vil en antallet af ansatte i en organisation ofte vokse over tid.

Parkinson’s Law of Triviality (bikeshedding): “The time spent on any item of the agenda will be in inverse proportion to the sum involved.” (Tiden brugt på et emne på dagsordenen vil være omvendt proportional med det beløb, der er involveret.) Dette refererer til tendensen for mennesker at bruge uforholdsmæssigt meget tid på små eller ubetydelige spørgsmål – i Parkinsons eksempel etableringen af et cykelskur.

Parkinsons “love” er ofte præcise satiriske observationer, der belyser de absurde aspekter af bureaukrati og organisationsdynamik. I den danske centraladministration opnåede Parkinson aldrig en høj stjerne – hvorfor mon?

Under Pouls Schlüters ”Firkløverregeringer” i 1980’erne blev ministrene opfordret til at se den engelske satiriske TV-serie ”Yes Minister”. Måske en opfordring til at studere C. Northcote Parkinsons love, også ville have været relevant.

Nu er alkoholproducenten Bacardi havnet på den ukrainske regerings sorte liste.

Den kendte og populære spiritusproducent Bacardi er den seneste virksomhed i en lang række, der er placeret på den ukrainske regerings sorte liste.

Virksomhederne på denne liste er dem, som Ukraines antikorruptionsmyndighed (NCAP) mener direkte eller indirekte støtter Ruslands krig i Ukraine.

Andre har indstillet virksomheden i Rusland

Årsagen til, at Bacardi, som er verdens største privatejede spiritusproducent, er endt på listen, er, at de stadig opererer i Rusland.

Efter Ruslands invasion af Ukraine meddelte Bacardi, at det ville stoppe eksporten til Rusland og stoppe med at investere i reklame, men denne del forsvandt senere fra virksomhedens officielle pressemeddelelse. Derfor har virksomheden fortsat med at tilbyde sine produkter til Rusland for millioner af dollars og leder nu efter nye medarbejdere ved at offentliggøre jobopslag, sagde NCAP-erklæringen.

De påpeger endvidere, at en række kendte internationale alkoholproducenter har trukket sig tilbage fra det russiske marked, “hvilket har reduceret konkurrencen og skabt muligheder for dem, der blev tilbage.”

Ifølge NPAC importerede Bacardis russiske filial varer til en værdi af 169 millioner dollars i det første forår efter invasionen.

Støtter Ruslands økonomi

NPAC citerer tal fundet på de russiske skattemyndigheders hjemmeside, som viser, at Bacardis russiske filial øgede omsætningen med 8,5 procent i 2022.

Nettoresultatet steg fra 1, 5 milliarder rubler til 4, 7 milliarder rubler.

“De betalte aggressorens indkomstskat på i alt 12 millioner dollars. Således fortsætter Bacardi Limited med at betale betydelige skatter til Ruslands budget, støtte økonomien og sponsorere aggressionen mod Ukraine,” skrev NPAC.

Bacardi står bag en lang række kendte mærker, såsom Bacardi Breezer, Gray Goose vodka, Martini og Bombay gin.

Den midlertidige skærpede indsats ved grænserne til Danmark, der stod til at ophøre den 17. august 2023, bliver forlænget til og med den 22. august.

Det sker på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Årsagen er “udviklingen i det aktuelle trusselsbilede”.

– Opretholdelsen af den skærpede indsats ved grænsen er en sikkerhedsforanstaltning, der skal bidrage til at hindre personer, som udgør en trussel mod landets sikkerhed, i at indrejse, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i medddelelsen.

Den skærpede kontrol indebærer, at man fortsat vil kunne opleve stikprøvevis grænsekontrol i forbindelse med indrejse fra Sverige, og at grænsekontrollen mod Tyskland fortsat er intensiveret i denne periode.

Indsatsen blev iværksat den 3. august, da PET vurderede, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede. 

Den svenske avis Aftonbladet bringer uden kommentarer nyheden om den forlængede grænsekontrol under overskriften ”Danmark förlänger skärpta gränskontroller”.

Den højreorienterede nyliberalistiske argentinske præsidentkandidat, Javier Milei, overraskede ved landets primærvalg søndag den 13. august 2023.

Milei fik godt 30 pct. af stemmerne, og resultatet anses som en afvisning af den konservative opposition, der fik 28 procent af stemmerne, og af den peronistiske regerende koalition, der fik 27 procent.

Hvis den populistiske leder gentager succesen ved præsidentvalget den 22. oktober, vil Argentina blive det seneste land i regionen, hvor vælgerne kræver ændringer og støtter en outsiderkandidat.

Javier Milei, præsidentkandidat for La Libertad Avanza-koalitionen, har tiltrukket støtte, især fra unge, ved at opfordre til at Argentina erstattede pesoen med den amerikanske dollar.

Milei, en beundrer af Donald Trump, har sagt, at han ønsker at gøre det lettere for argentinere at eje håndvåben, benægter alvoren af klimaforandringerne, beskriver seksualundervisning som et trick for at ødelægge kernefamilien og opfordrer til, at Argentinas centralbank afskaffes.

Lederen af Liberty Advances-partiet har også kritiseret den “politiske kaste”, der styrer landet, og han i valgkampen ivret for “genopbygningen af Argentina.”

Den regerende centrum-venstre koalition, Union for Homeland (UP), har efterfulgt Frente de Todos-koalitionen, der bragte Alberto Fernández til magten, har ligget dårligt i meningsmålingerne, og UP måtte notere en øretæve fra vælgerne over økonomiens dårlige tilstand. UP sluttede på tredjepladsen. ”Vi har 60 dage til at vende dette valg” siger økonomiminister Sergio Massa, koalitionens præsidentkandidat, efter primærvalget.

Argentinske meningsmålinger forud primærvalget søndag den 13. august 2023 havde ellers spået en lille fordel for oppositionen – centrum-højre-alliancen, Juntos por el Cambio – JxC (Together for Change).

Spidskandidaterne for JxC var borgmester i Buenos Aires, Horacio Rodriguez Larreta, og den tidligere sikkerhedsminister Patricia Bullrich. Patricia Bullrich fik klart flest stemmer.

Baggrunden for valget er en prekær økonomisk situation. Inflationen er tårnhøj – i forhold til sidste år er forbrugerpriserne nu steget med mere end 116 procent! De stigende leveomkostninger rammer millioner af Argentinere, truer samfundets sammenhængskraft og har fået mange argentinere til at miste tilliden til det politiske system.

Primærvalgene afgør, hvilke kandidater, der skal stille op ved præsidentvalget den 22. oktober, og udfaldet af primærvalget plejer i Argentina at være en god indikation af udfaldet af det egentlige præsidentvalg.

Primærvalget kommer efter en turbulent valgperiode

Den 6. december 2022 kunne de internationale nyhedsbureauer meddele, at Argentinas vicepræsident, Cristina Fernández de Kirchner, var blevet dømt for milliardsvindel.

En dom, der giver hende seks års fængsel, og som fratager Kirchner muligheden for at kunne varetage et politisk embede på livstid.

Anklagemyndigheden havde bedt om tolv års fængsel i korruptionssagen mod den højtprofilerede 69-årige politiker. Anklagerne mod hende vedrørte ulovlig tildeling af offentlige udbudskontrakter i Patagonien, da hun var præsident i Argentina mellem 2007 og 2015.

Som senator har hun dog parlamentarisk immunitet og kan således ikke sendes i fængsel, så længe hun er valgt.

Cristina Fernández de Kirchner har været vicepræsident siden 2019 under præsident Alberto Fernandez.

Argentina kæmper med hyperinflation og vakler på kanten af statsbankerot

Argentina, Latinamerikas tredjestørste økonomi med en befolkning på omkring 45 millioner, er ramt af recession og kæmper med en enorm udlandsgæld, der selv efter kreditorernes velvillige afskrivninger og låneomlægninger stadig løber op i 275 mia. dollars svarende til 169 pct. af BNP. Det er ikke mindst den private sektor, der har stiftet gæld i udlandet, mens den samlede offentlige gæld andrager 83 pct. af BNP.

Landet er ramt af inflation, der nu overstiger 116 procent, og selvom den officielle arbejdsløshed opgøres til 6,9 pct., er der en enorm skjult arbejdsløshed, der skønnes at berøre 38 pct. af arbejdsstyrken.

Argentinas eksport af hovedsagelig landbrugsprodukter sikrer et lille overskud på handelsbalancen, men serviceringen af den enorme udlandsgæld betyder at der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den argentinske nationalbank har længe prøvet at fastholde en officiel kurs på den argentinske peso (ARS) på omkring 177 ARS for 1 dollar, men kursen på pesoen er nu i frit fald og op til søndagens valg er den faldet til knap 290 ARS.

Den argentinske regering ligger konstant i forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om de hårde betingelser for at udnytte en såkaldt udvidet fondsfacilitet, EFF.

IMF-vilkårene herunder stram finanspolitik begrænsninger på indkomstoverførsler og sociale foranstaltninger er ikke populære og regeringen har kæmpet mod interne splittelser. I internationale finansielle kredse er der bekymring for at den økonomiske ansvarlighed helt fordufter efterhånden som vi nærmer os præsident-og parlamentsvalget i oktober 2023.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

De finansielle markeder har mistet tilliden til Argentina

At Argentina har økonomiske problemer, er ingen nyhed. Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere økonomien. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina har reelt i flere år befundet sig i recession.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød, at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Præsidentvalget i 2023

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez ved magten vendte Argentina tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol.

Cristina Fernandez de Kirchner

Den nu svindeldømte, tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober 2019 posten som Vicepræsident.

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har bukserne på i præsidentskabet!

Udover dommen til Christina Kirchner kæmper regeringskoalitionen med interne splittelser om håndteringen af kravene fra IMF og de internationale kreditorer.

Regeringen kritiseres skarpt og sammen med den stigende inflation og recessionsforholdene er det forventningen, at den mere liberale alliance af oppositionspartier – Juntos por el Cambio – vil vinde valget i oktober 2023.

Dronningens besøg i Argentina

Selvom Argentina i årevis har vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.

En britisk journalist undrede sig over nogle anbefalinger på Netflix, Spotify, Tiktok og andre medier. Det er blevet til podcasten ”Did Big Tech know I was gay before I did?” fra BBC.

Det begyndte på Netflix.

Serien ”You Me Her” om et heteroseksuelt ægtepar, der inviterer en kvinde ind i forholdet, dukkede op som en anbefaling efterfulgt af andre serier og film med lesbiske eller biseksuelle historier. 

Derefter foreslog Spotify en playliste, der blev beskrevet med ordet “sapphic”, som dækker over kvinder, der elsker kvinder. Og efter nogle måneder dukkede biseksuelle profiler op i Ellie Houses Tiktok-feed.

Den britiske journalist opfattede ellers sig selv som heteroseksuel, og først da hun seks måneder senere sprang ud som biseksuel, gik det op for hende, at Netflix tilsyneladende havde fanget noget, som hun endnu ikke selv havde forstået.

I 2021 bekræftede den daværende chef for produktinnovation hos Netflix, Todd Yellin, i en video fra Future for Storytelling, at man netop benytter sig af en ”sofistikeret algoritme”, der indbefatter en række adfærdsdata. Det gør Netflix i stand til at foreslå serier og film, som folk – måske ubevidst – faktisk gerne vil se.

Kreditkortselskaber sælger data til annoncører

Streamingselskaber som Netflix og Spotify indsamler selv data, men får også oplysninger om deres kunder fra andre kilder.

Det er således kendt, at store banker, finansielle institutioner og kreditkortselskaber følger deres kunder og høste deres personlige data.

Dette er muligt på grund af en finansiel teknologi, tokenisering, der anonymiserer personlige data fra elektroniske transaktioner med en unik identifikationskode, der senere kan korreleres med et firmas eller en banks individuelle kundeoplysninger.

Reaktionen er, at aktivister hævder, at kontanter er den eneste måde at sikre privatlivets fred på.

I stigende grad har kreditkortselskaber – herunder Visa, American Express og Mastercard – fundet ud af, at en vigtig indtægtskilde er at sælge personlige transaktionsdata til reklamevirksomheder og streamingselskaber m.v. Dataene bag digitale transaktioner videregives nu i et vist omfang til marketingfolk, virksomheder og andre virksomheder, der udnytter disse data for at overvåge tendenser og for at kunne målrette personlige annoncer og streamingtilbud m.v.

Disse systemer er blevet så sofistikerede, at butikker f.eks. er i stand til at finde ud af deres kunders seksuelle tilbøjeligheder, som i tilfældet med den britiske journalist Ellie House. Men det er også muligt gennem deres indkøbsvaner at finde ud af om kunder er gravide. Allerede i 2012 rapporterede The New York Times om et tilfælde, hvor en far fandt ud af, at hans teenagedatter var gravid, fordi de modtog målrettede mails, der reklamerede for ventetøj og børnemøbler.

Indsamling af oplysninger via cookies

Jyllands-Posten har omtalt en undersøgelse fra bureauet Refyne af knap 30.000 virksomheders hjemmesider, der viser, at 60 pct. ulovligt placerer en cookie fra enten Facebook eller Google hos deres besøgende uden at have opnået det nødvendige samtykke. Ifølge den såkaldte Cookiebekendtgørelse må man ikke “lagre oplysninger…. i en slutbrugers terminaludstyr eller lade tredjepart lagre oplysninger eller opnå adgang til oplysninger, hvis slutbrugeren ikke giver samtykke hertil efter at have modtaget fyldestgørende information om lagringen af eller adgangen til oplysningerne”. Det kan i værste fald betyde, at besøgende uønsket bliver overvåget i deres digitale færden og løbende kan blive mødt af uønskede reklamer. Samtidig viser undersøgelsen, at en tredjedel af de virksomheder, der ulovligt sporer deres brugere, har en cookie-popup, der giver indtryk af, at virksomheden rent faktisk følger reglerne.

I begge tilfælde vurderer Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, overtræder virksomhederne loven, og brugernes rettigheder bliver knægtet af det ubevidste digitale dyneløfteri.

Det amerikanske valgcirkus forud for præsidentvalget i efteråret 2024, starter i Des Moines i delstaten Iowa – the Hawkeye State.

The Iowa State Fair har været afholdt hvert år siden starten i 1854 og den har været afviklet på Iowa State Fairgrounds siden 1886. I 2023 afholdes festivalen 10 – 20. august

Håbefulde præsidentkandidater strømmer til Amerikas udgave af Folkemødet på Bornholm, hvor duften af corn dog – en pølse på en pind, der er blevet overtrukket med et tykt lag majsmelsdej og friturestegt – breder sig over festivalområdet. I den ene ende døser grise og geder. I den anden ende griller republikanske præsidentkandidater burgere.

Iowa State Fair er en ultraamerikansk, bizar blanding af forlystelsespark og dyrskue. Og før hvert valgår øges dens betydning nationalt: Så bliver det til “Amerikas Folkemøde”, fordi det er her, alle politikere ønsker at gøre sig selv synlige.

I forlystelsesparkområdet og i ølteltene får præsidentkandidaterne mulighed for blande sig med vælgerne og stille op til billeder med søde børn. De fleste kandidater finder det risikabelt at udeblive – det kunne tolkes som en fornærmelse mod vigtige vælgergrupper.

Iowa er den første stat i landet til at stemme i det republikanske primærvalg – så en sejr kan tjene som springbræt til flere stater.

Primærvalgene i 2024 starter i Iowa og New Hampshire i januar. I Iowa afholdes den første state-by-state nominering som republikansk kandidat til præsidentvalget den 15. januar 2024.

For otte år siden gjorde daværende præsidentkandidat Donald Trump en storslået entré fra luften – med helikopter. Det var en tid, hvor de fleste kloge hoveder afviste hans kampagne som noget vrøvl, men her fik Trump en entusiastisk, varm modtagelse fra mængden. Han skilte sig ud.

Trump tilbød ture i sin helikopter, der landede på en nærliggende baseballbane, til en håndfuld tilfældigt udvalgte børn i Iowa og succesen var hjemme.

Iowa-dyrskuet har altid været en arena for politikere, der har appelleret til folkestemningen. Daværende præsidentkandidat Barack Obama kørte i en radiobil med sine døtre og afdøde John McCain spiste svinekoteletter. At blive opfattet som ufolkelig ville være en dødssynd.

En enkelt fejltagelse på Iowa State Fair kan koste dyrt. Som for eksempel, da præsidentkandidat John Kerry spøgefuldt spurgte en besøgende, hvorfor nogen nogensinde kunne overveje at flytte til Iowa?

Også i år konkurrerer politikerne om at trænge igennem.

Præsidentkandidat og guvernør i Florida, Ron DeSantis, kørte i radiobil med sin familie. Donald Trump, ekspræsidenten, tog en æresrunde i sit private jetfly over festivalpladsen. Og den tidligere FN-ambassadør og den foreløbig eneste kvinde i det republikanske kandidatræs, Nikki Haley, 51, delte personlige historier om, hvordan hun ofte løber barfodet med stiletterne i hånden for ikke at komme for sent til gaten i lufthavne.

Den nuværende amerikanske præsident Joe Biden

Den nuværende amerikanske præsident Joe Biden har ingen planer om at besøge Iowa State Fair. Men det har hans to demokratiske udfordrere, Marianne Williamson og Robert F Kennedy Jr.

Biden har dog en enorm føring i meningsmålingerne, over 60 procent.

Danskerne skal forberede sig på, at det bliver dyrere at være med i EU, lyder det fra flere partier i Folketinget. Den eksisterende aftale er fra 2008, men nu går de politiske forhandlinger i gang om en ny europapolitisk aftale.

Inden det danske EU-formandskab, der starter 1. juli 2025, ønsker regeringen at få en europapolitisk aftale på plads med Folketingets partier. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fastslået.

Den nye europapolitiske aftale skal tegnes på en mere offensiv måde end i tidligere aftaler om Europa-politikken, mener Løkke.

”De gamle europapolitiske aftaler har i høj grad handlet om, hvordan Danmark tager Europa ned. Jeg tror, at den nye aftale i høj grad må handle om, hvordan Danmark ønsker, Europa udvikler sig. Så vi ikke bare får en reaktiv strategi, som forholder sig til udviklingen og forbeholdene,” siger Lars Løkke Rasmussen til Altinget.

Regeringen ønsker grundlæggende, at Danmark skal være ”i kernen af EU”. Det betyder dog ikke, at regeringen ønsker at udskrive en folkeafstemning for at få afskaffet forbeholdet over for euroen, fastslår Løkke, men Danmark skal ifølge Løkke støtte op om lande, der ønsker at komme med i EU.

Vi skal være blandt de lande, der holder et klart europæisk perspektiv op for de otte lande, der i øjeblikket har status af EU-kandidatland. Ud over Ukraine og Moldova er det Tyrkiet, Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Bosnien-Hercegovina.

Det er ikke uproblematisk at udvide EU.

Inden nye lande lukkes ind i det europæiske fællesskab, skal landene leve op til en række kriterier, men desuden må man ifølge regeringen indstille sig på, at der er store omkostninger forbundet med udvidelsen og nye aktiviteter i EU.

EU’s budget er i øjeblikket på omkring 186 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.384 mia. kroner – eller ca. 3.400 kroner pr. borger i EU.

Mens de ”fattigere” lande i forhold til EU er nettomodtagere, udgør Danmarks årlige bidrag til EU-budgettet omkring 24 mia. kr. (efter fraregning af rabatter m.v.), mens EU’s udbetalinger til Danmark er på godt 12 mia. kr.

Danmark er således nettobidragyder til EU med omkring 12 mia. kr. om året svarende til omkring 2.050 kr. pr. dansker.

Prisen for en ny Europapolitisk aftale kan meget vel blive en ekstra EU-regning til alle danskere på mindst 1.000 kr.