Ideen bag klimapolitikken og den grønne omstilling er troen på grøn vækst – at miljø- og klimamål er forenelig med fortsat økonomisk vækst.

Troen på grøn vækst er stadig den almindelige økonomiske ortodoksi for store institutioner som Verdensbanken og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

OECD har lovet at “styrke deres bestræbelser på at forfølge grønne vækststrategier […] i erkendelse af, at den grønne omstilling kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst”, mens Verdensbanken har opfordret til “inklusiv grøn vækst”, hvor “grøn vækst er nødvendig, effektiv og økonomisk overkommelig”. I mellemtiden har EU understreget, at grøn vækst er “et grundlag for at opretholde beskæftigelsesniveauet og sikre de ressourcer, der er nødvendige for at øge den offentlige velfærd […] omdannelse af produktion og forbrug på måder, der forener stigende BNP med miljømæssige grænser”.

Stigende skepsis

Der er imidlertid en voksende skepsis over for konceptet om grøn vækst og mulighederne for at afkoble emissionen af drivhusgasser fra fortsat økonomisk vækst. Det begynder at gå op for politiske beslutningstagere, at meget ambitiøse miljø- og klimamål ikke er gratis, men vil koste på den økonomiske vækst og almindelige menneskers forbrugsmuligheder.

Storbritannien slækker på klimaambitionerne

I Storbritannien har premierminister Rishi Sunak den 20. september 2023 meddelt, at forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselbiler i Storbritannien udskydes fra 2030 til 2035.

Sunak har også sagt, at der vil være “langt mere tid” til at skifte fra gasfyr til varmepumper og samtidig forhøjes tilskuddet til varmepumper med 50 procent til £ 7.500.

Der vil også blive en ordning for de fattigste husstande “så de aldrig behøver at skifte overhovedet”.

Rishi Sunak understreger, at den britiske regering fortsat er forpligtet på målsætningen om netto 0-udledninger i 2050 (der udtages lige så mange drivhusgasser fra atmosfæren, som der udledes), men at regeringen ønsker at “folk er med os”.

Rishi Sunak lægger ikke skjul på at regeringen er meget opmærksom på de økonomiske omkostninger for almindelige borgere, og han har tidligere meddelt, at den britiske regering ikke vil forhindre eftersøgning og udvinding af nye gas- og oliefelter i Nordsøen, da det vil reducere energiregningen for britiske borgere og begrænse Putins og andre despoters indtjening.

Oppositionen kritiserer

I en reaktion på Sunaks klimaudspil har Labour tilkendegivet, at de er indstillet på at opretholde 2030-forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselmotorer. Sunaks tale blev karakteriseret som “et svaghedstegn fra en desperat premierminister uden kompas”.

De Liberales Sir Ed Davey langede ud efter Rishi Sunak og sagde, at premierministeren “lagde sig og rullede rundt” på et tidspunkt, hvor han var nødt til at “rejse sig og lede”.

De Grønne kritiserede Sunaks planer og kaldte klimameldingen for en “desperat og farlig kovending”.

Tidligere premierminister Liz Truss var blandt dem, der hilste foranstaltningerne velkommen og sagde, at de politiske ændringer var “vigtige for landdistrikterne”.

Bilproducenten Jaguar Land Rover sagde, at Sunaks planer var “pragmatiske” og ville bringe Storbritannien på linje med andre nationer.

Det højrenationale, myndigheds- og indvandringskritiske protestparti AfD – Alternativ for Tyskland/Alternative für Deutschland, vinder stærkt frem i Tyskland. Ifølge den seneste meningsmåling den 19. september 2023 står partiet nu til 23 pct. af stemmerne, mens CDU/CSU har 27 pct.

Mange frygter, at næste år kan blive den store politiske eksplosion i Tyskland. Ud over europaparlamentsvalget er der delstatsvalg i Thüringen og to andre delstater i det østlige Tyskland. Alle tre steder står AfD lige nu til at blive det klart største parti med omkring en tredjedel af stemmerne.

Delstaten Thüringen kom i fokus, da AfD, op til weekenden pludselig blev en afgørende del af et borgerligt flertal for en sænkning af en boligskat.

Det konservative CDU fremsatte forslaget. Det liberale FDP støttede det, og med AfDs stemmer var det nok til at omgå delstatsregeringen bestående af socialisterne i Die Linke, De Grønne og det socialdemokratiske SPD.

Dermed blev et tabu brudt. I Thüringen har de andre partier hidtil set helt bort fra AfDs 19 mandater ud af 90, mens en regering uden et reelt flertal har regeret i en fælles forståelse med den borgerlige opposition. Nu brager AfD fremad i meningsmålinger. I Thüringen skal der være delstatsvalg til næste år, og i øjeblikket står AfD til flere end 30 procent af stemmerne.

Thuringen er ikke det eneste sted, der må overgive sig til AfD. Søndag den 18. juni 2023 var der valg til borgmesterposten i den tyske by Schwerin. Den socialdemokratiske kandidat genvandt posten med et stort flertal. Men AfD fik 32,2 procent af stemmerne.

AfD fik så stor opbakning i første runde af valget, at det udløste en anden runde. Det var første gang AfD fik så mange stemmer, at det har krævet en anden runde af et lokalvalg.

Kritik af den rød-gule-grønne regering

Blandt kommentatorer er der bred enighed om, at fremgangen til AfD næres af koalitionsregeringens (SPD, De Grønne og det liberale FDP – den såkaldte Ampel eller lyskurvregering) katastrofale politik.

Der er bred utilfredshed i befolkningen over regeringens energi- og klimapolitik og grønne diktater om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper. Ifølge det politiske magasin Cicero, var debatten om Die Grünes økonomiminister Habecks  varmediktat forårsgaven til AfD. Sjældent har regeringens planer spredt så meget frygt og afvisning i landet.

Den igangværende migrationskrise og de faktiske konsekvenser af masseindvandringen fra især arabiske og afrikanske lande, har helt klart gavnet også AfD i meningsmålingerne.

Da Alternativ for Tyskland (AfD) for seks år siden gjorde sin entré i det tyske parlament, spåede eksperter, at det højre-nationale parti ville falde fra hinanden i en endeløs strøm af skandaler og nynazistiske tirader. De etablerede partier svor, at AfD ville blive marginaliseret og bekæmpet, men bør være et alarmsignal for alle partier i Forbundsdagen.

Spørgsmål om klima, krig og indvandring, hvor en stor del af befolkningen føler, at de ikke bliver hørt og alle indvendinger om centrale politiske spørgsmål ikke kun fejes til side men karakteriseres som ”ikke-stuerene”, betyder automatisk fremgang til AfD.

Hvis AfD havde haft sympatiske ledere, ville der næppe have været grænser for væksten. Kendsgerningen er dog at der i AfD – i lighed med andre partier i tysk politik – i øjeblikket er en udtalt mangel på karismatiske, dygtige og sympatiske figurer.

Den til tider åbne strid i koalitionen mellem SPD, De Grønne og det liberale FDP, har skabt berettiget tvivl i befolkningen om koalitionens evne til at regere Tyskland. FDP hidtil har kunne afværge de største katastrofer, men De Grønnes varmeplaner med forbud mod gasfyr og krav om varmepumper og vedvarende energi opfattes sammen med afskaffelsen af A-kraften som toppen af isbjerget af en klimapolitik, der i årevis har været opfattet som usammenhængende og som driver energi- og varmepriser op, samtidig med at klimaeffekten er minimal.

Indførelsen af CO2-afgiften i 2021 har allerede vist borgerne, hvor dyr og ineffektiv klimabeskyttelse er. De grønne lovforslag, som især rammer den almindelige borger, er en konstant strøm af vand på AfD’s mølle.

I Tyskland – som i andre lande – ønsker de fleste mennesker faktisk at beskytte naturen og miljøet, og de fleste går også ind for en fornuftig klimapolitik, men de går i baglås, når man vil stoppe den globale klimakrise med afgifter på almindelige borgere.

Ukraine

Ruslands krig mod Ukraine har raset i mere end 18 måneder uden udsigt til nogen ende. Tyskland har opgivet sin oprindeligt forsigtige kurs og leverer penge og flere og flere våben til Ukraine.

Realiteten er, at i Tyskland er en væsentlig del af befolkningen forbeholdne – de tror ikke, at våbenleverancer vil afslutte krigen, og mange frygter en yderligere eskalering, en tredje verdenskrig. Ifølge det politiske magasin Cicero er der en verden til forskel mellem hyldesten af Zelensky i politik og medier på den ene side og antikrigsstemningen i befolkningen på den anden.

Arven fra Merkel

AfD blev grundlagt som et eurokritisk parti af akademikere i 2013, men i kølvandet på daværende kansler Angela Merkels omstridte håndtering af flygtningekrisen i 2015 blev partiet tilflugtssted for protestvælgere og har i dag cementeret sin magt som nyt folkeparti i de østtyske delstater i det tidligere DDR.

CDU’s formand Friedrich Merz har tidligere erklæret at partiet ikke ville røre AfD med en ildtang, men rent faktisk har der været områder, hvor man har samarbejdet med AfD, især omkring flygtningespørgsmål.

Lignende tabuer er blevet brudt over hele Europa, primært af konservative partier, påpeger magasinet Foreign Policy.

Sverige

Sveriges centrum-højre-parti Moderaterne samarbejder uformelt med det højre-nationale parti Sverigedemokraterne, efter at Sverigedemokraterne blev nummer to ved valget i 2022.

Østrig

I Østrig gik det yderligtgående Frihedspartiet første gang i regering med det konservative Østrigske Folkeparti i 2000 – og igen fra 2017 til 2019.

Spanien

Efter parlamentsvalget i Spanien i 2019 signalerede Socialisternes leder, Pedro Sánchez, villighed til at drøfte samarbejde med alle partier med undtagelse af Vox. I dag er situationen ændret, og de konservative afviste op til parlamentsvalget den 23. juli 2023 ikke at arbejde sammen med det højre-populistiske Vox for at sikre sig magten i nogle regioner.

Det konservative Folkeparti (PP) opnåede flest mandater ved valget den 23. juli 2023, men Vox fik et rigtig dårligt valg og gik tilbage, og bl.a. derfor har lederen af PP, Alberto Núnez Feijoo, endnu ikke været i stand til at samle opbakning fra et flertal i det spanske underhus.

Alberto Núnez Feijóo, fik ved en afstemning onsdag den 27. september 2023 ikke tilstrækkeligt med opbakning i det spanske parlament til at kunne danne en regering. 172 medlemmer af parlamentet stemte for, mens 178 stemte imod Feijóo og PP. Han skulle bruge mindst 176 stemmer for at have en chance for at blive Spaniens næste premierminister.

Fredag den 29. september 2023 fik han endnu en chance ved en ny afstemning. Men den gik ham imod, og derfor er initiativet tilbage hos fungerende statsminister Pedro Sànchez, der har erklæret, at han er parat til at møde alle parlamentariske kræfter – undtagen Vox! – “Voy a reunirme con todas las fuerzas políticas excepto con Vox, como es lógico”.

f

Begrebet “regenerering” inden for økologi handler om at genoprette og forbedre sundheden i økosystemer i stedet for blot at minimere skade.

Herfra har begrebet spredt sig til en lang række områder, hvor målet er at skabe positive og vedvarende ændringer i menneskelige og økologiske systemer. Det er blevet en populær tilgang til at tackle forskellige udfordringer, hvor det fælles tema går ud over blot at minimere skader og i stedet aktivt arbejde på at forbedre og genskabe miljømæssig og samfundsmæssig sundhed og velstand.

I en tid hvor begrebet bæredygtighed er blevet slidt, hvor kun 15 procent af FN’s bæredygtighedsmål er på ret kurs til at blive nået inden 2030, sådan som det er aftalt, og CSR- og ESG-rapportering efterhånden ligger i faste rammer og har mistet appeal, er begrebet ”regenerativt” grebet med kyshånd af konsulentbranchen, der har fundet et nyt lukrativt forretningsområde.

Producenter af kontorhuse, boliger og forbrugsgoder, herunder ikke mindst fødevarer, har set deres store interesse i at fremstå som fortalere af regenerative tilgange – hvem vil ikke gerne forbindes med miljø- og samfundsmæssig sundhed og velstand?

Regenerativt landbrug er en tilgang til landbrug, der fokuserer på at forbedre og genoprette sundheden og produktiviteten af landbrugsjord samtidig med at det reducerer negative miljømæssige påvirkninger. Målet med regenerativt landbrug er at opbygge og bevare jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten og reducere behovet for kunstige inputs som kemikalier og kunstgødning.

Regenerativt landbrug søger at skabe landbrugssystemer, der ikke kun producerer fødevarer, men også forbedrer jordens sundhed og økosystemets modstandskraft. Det betragtes som en reaktion på de negative konsekvenser af konventionelt landbrug, herunder jordudpining, tab af biodiversitet og klimaforandringer.

Regenerativt landbrug og bæredygtigt landbrug deler nogle fælles mål om at skabe mere miljøvenlige og etisk ansvarlige landbrugssystemer, men regenerativt landbrug fokuserer på at gå ud over bæredygtighed ved aktivt at genskabe økosystemer og jordens frugtbarhed.

Regenerativt landbrug har en mere langsigtet vision og stræber efter at forbedre jordens sundhed og produktivitet over tid, ofte på bekostning af kortvarige udbytteforøgelser.

Regenerativt skovbrug stræber efter at forvalte skove på en måde, der ikke kun opretholder træproduktionen, men også forbedrer sundheden i skovøkosystemer og fremmer biodiversiteten.

Regenerativt skovlandbrug kombinerer skovbrug og landbrug og sigter mod at forbedre jordens frugtbarhed, øge biomangfoldigheden og øge fødevareproduktionen på en bæredygtig måde.

Regenerativ vandforvaltning fokuserer på at genskabe og bevare sundheden i vandøkosystemer ved at minimere forurening, forbedre vandkvaliteten og bevare vådområder.

Regenerativt by-landbrug: I byområder er der en voksende interesse for at bruge den regenerative landbrugstilgang til at producere fødevarer og genoprette jordens sundhed i byens grønne områder og på taghaver.

Efterhånden har begrebet ”regenerativ” spredt sig til mange områder, hvor man har set en fordel i at knytte en ny, positiv og populær betegnelse på den måde tacklingen af måske såre trivielle problemstillinger angribes.

Regenerativ ledelse er en tilgang til ledelse med fokus på at skabe nye bureaukratiske strukturer, organisationer og samfund, som ikke blot opretholder status quo, men hvor kreativitet og kompetencer kan udfolde sig og bidrage til at genoprette og forbedre økosystemer, sociale strukturer og menneskelig trivsel.

I praksis indebærer regenerativ ledelse bæredygtige og langsigtede beslutninger, som tager hensyn til økologiske, sociale og økonomiske faktorer. Det handler om at skabe organisationer, der ikke blot er i harmoni med naturen og samfundet, men som også aktivt bidrager til at forbedre disse systemer. Dette kan omfatte tiltag, der fremmer miljøbevidsthed, social retfærdighed, ansvarlig ressourceforvaltning og positiv påvirkning af lokalsamfund.

Det stilles i udsigt, at en regenerativ transformation af organisationer kan resultere i betydningsfulde fordele på både menneskelige, faglige og økonomiske områder. Regenerativ ledelse går således ud over blot at minimere skadelig påvirkning, men stræber efter at adressere problemer på en holistisk måde og dermed være en positiv kraft for regenerering og restaurering af natur og samfund. Denne tilgang er særligt relevant i lyset af stigende bekymring for klimaforandringer, tab af biologisk mangfoldighed og sociale udfordringer.

Regenerativ økonomi stræber efter at skabe økonomiske systemer, der går ud over blot at minimere negative påvirkninger og i stedet aktivt bidrager til at genskabe og forbedre økonomiske og sociale forhold i samfundene. Dette kan inkludere forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi og social retfærdighed.

Regenerativ byplanlægning og arkitektur søger gennem regenerativt design at skabe bygninger og bymiljøer, der bidrager til økosystemernes sundhed og biodiversitet og reducerer ressourceforbruget. Det kan omfatte brugen af grønne tage, solenergi, vandgenbrug og bæredygtige materialer.

Politiken bringer den 19. september 2023 under overskriften ”Avantgarde eller slikbutik: Så er der dansk porno i Paris” en detaljeret anmeldelse af Udstillingen X. A Capital Desire, der forevises i Maison du Danemarks udstillingssal for samtidskunst, Le Bicolore, på Champs-Élysées i Paris.

Udstillingen varer til 12. november, og omfatter værker af Lene Adler Petersen, Nina Beier, Adam Christensen, Simon Dybbroe Møller, Miriam Kongstad, Rafael Moreno, Bjørn Nørgaard, Émilie Pitoiset, Tora Schultz, Betty Tompkins og Knud Vesterskov.

”Avantgarde”

Hvor gode kræfter til stadighed har forsøgt at præsentere udlandet for gode danske værdier, for Kierkegaard, H.C. Andersen, Ørsted, Thorvaldsen, Fri- og Folkehøjskoler, Ombudsmand, demokrati o.m.a. har andre med Muhammed-tegninger, Smykkelove og andre uhyrligheder undergravet den internationale respekt for Danmark.

Pornografilovgivningen

Noget af de mest ødelæggende har været pornografien.

Straffelovens pornografiforbud (straffelovens § 234) varede frem til 1967, hvor Danmark som det første land i verden ophævede forbuddet mod tekstpornografi.

Af udvalgsbetænkningen i 1967 fremgik: “Straffelovsrådets flertal har i betænkningen om pornografi (side 59) udtalt, at det kan ventes, at udviklingen efter en ophævelse af straffelovens forbud mod pornografiske skrifter vil blive fulgt med opmærksomhed, og at spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af en forbudsregel vil blive taget op til fornyet behandling, hvis erfaringerne giver anledning dertil. I tilknytning hertil ønsker udvalget at understrege betydningen af, at man særlig har opmærksomheden henvendt på, om ophævelsen af den nævnte forbudsregel fører til en øget udbredelse af skrifter med skildring af sadisme eller andre grove seksuelle perversioner.”

Det paradoksale var, at et konservativt parti som Det Konservative Folkeparti støttede pornoens frigivelse. Knud Thestrup, der dengang var Det Konservative Folkepartis ordfører, oplyste dog i Folketinget at ikke alle medlemmer af den konservative gruppe kunne støtte ophævelsen.  

Den 30. maj 1969 blev også billedpornografien legaliseret.

Den konservative Knud Thestrup var i mellemtiden blevet justitsminister, og han tilkendegav i Folketinget, at han håbede at ophævelsen af forbuddet mod billedpornografi vil dæmpe befolkningens interesse for porno.

I 1980 vedtog Folketinget et forbud i straffeloven § 235 om udbredelse og besiddelse mv. af børnepornografisk materiale og i 2015 blev dyreværnsloven ændret så seksuel omgang med dyr blev forbudt i Danmark.

Afbrænding af Koraner

Det Konservative Folkeparti gør sig igen i 2023 uheldigt bemærket ved at modarbejde det foreslåede forbud mod afbrænding af Koraner, Bibler og andre hellige skrifter.

Det Konservative Landsråd bør ved først givne lejlighed pålægge Folketingsgruppen at ændre retning og i øvrigt vedtage, at der på Amager Fælled bør rejses en skamstøtte af Knud Thestrup.

Fredericia kommune

Fra den 1. august er det Camilla Nowak Kirkedal, der sætter sig i kommunaldirektørstolen i den socialdemokratisk ledede Næstved Kommune. Her afløser hun Rie Perry, som fik et nyt job som kommunaldirektør i Holbæk Kommune.

Nowak kommer fra stillingen som kommunaldirektør i Fredericia kommune. Hun blev sammen med direktøren for børn, unge og kultur fyret efter at det kom frem, at kommunen er 50 millioner kroner efter budgettet for 2023. Det er især på børne- og ungeområdet, der er et stort minus.

Efter fyringen af Camilla Nowak Kirkedal søger den socialdemokratisk ledede kommune en ny kommunaldirektør, ”der kan sætte handling bag kommunens Vision 2033, og som kan gå forrest og være proaktiv i forhold til organisationen, erhvervslivet, pressen og civilsamfundet”.

Hvor meget Fredericia Kommunes hidtidige kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal, modtog i fratrædelsesgodtgørelse er ikke oplyst, men kommunen har i de sidste 10 år brugt millioner af skatteborgernes penge på gyldne håndtryk til kommunaldirektører.

Fredericia har længe været i en turbulent periode, og der har været gang i kommunaldirektør-svingdøren i kommunen. I løbet af de sidste ni år har fem personer siddet på posten. Nowak Kirkedal sad 2 år, mens direktøren for Børn, unge og kultur, Michael Maaløe, blev afskediget efter blot en måneds ansættelse.

Annemarie Zacho-Broe til Region Sjælland

For præcis to år siden blev Camilla Nowak konstitueret kommunaldirektør, efter hendes forgænger Annemarie Zacho-Broe blev bortvist. Nowak kom fra stillingen som koncerndirektør for Børn, Unge og Kultur. Før det var hun direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, hvor hun også har været stabschef. Og i starten af sin karriere var hun ansat i det private erhvervsliv.

Det Fredericia Annemarie Zacho-Broe forlod, var i 2021 midt i et stormvejr, der blandt andet omfattede en advokatundersøgelse, en sag om eks-borgmester Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund, og rygter om en for tæt relation mellem kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.

Annemarie Zacho-Broe blev efterfølgende i foråret 2023 ansat som direktør i Region Sjælland, men den 18. september 2023 blev det oplyst, at Annemarie Zacho-Broe er fritaget som direktør i Region Sjælland efter kun fem måneder på posten.

Søren Pape Poulsens bodsgang til danske medier forud for Det Konservative Folkepartis Landsråd 23. – 24. september 2023 har ikke givet svar på, hvordan Søren Pape Poulsen vil omsætte partiets grundholdninger til politiske budskaber og konkrete policy-forslag, der er relevante i 2023.

”Vi har en verden, der står i brand”, har Søren Pape Poulsen gentaget igen og igen: ”Den kalder på ro og stabilitet og konservativ politik og løsninger”. Javel, men foreløbig har partiet været storleverandør af kaos, skandaler og uro, mens medlemmerne forgæves spejder efter relevante og konstruktive politiske forslag.

Er svaret eksklusion af kritikere?

De konservative på Fanø har som bekendt formastet sig til at indstille Pernille Weiss som kandidat til Europa-Parlamentsvalget den 25. juni 2024.

Nu føler Fanø-gruppeformand og byrådsmedlem, Christian Lorenzen, sig truet med eksklusion. Den konservative storkredsformand i Sydjylland, Rasmus Sømod, har sendt en kritisk mail til Lorenzen med antydningen af, at han kunne blive ekskluderet, fortæller Lorenzen til Ritzau. Formanden for de konservative i Silkeborg, der oprindeligt også stod bag indstillingen af Pernille Weiss, er som tidligere banket på plads af partiets ledelse. Trods en vis demonstrativ kækhed på de sociale medier, er realiteten, at Jørgen Ravn tumler forslået rundt i Silkeborg.

På det interne debat-forum ”Konservativ Debat”, har den konservative generalsekretær i årevis praktiseret en hårdhændet udelukkelsespolitik overfor alle, der formastede sig til at rejse tvivl om partiets rette placering.

Landsrådet udpeger kandidaterne til Europa-Parlamentsvalget

De indstillede dirigenter til det konservative Landsråd 23. – 24. september 2023 i Herning er i øvrigt velkendte figurer i det konservative familieparti. Advokat Dan Stampe-Terkildsen har i en lang årrække ageret dirigent, når det årlige landsråd skulle afholdes. Det er ikke nogen hemmelighed, at Dan Stampe-Terkildsen i en årrække var gift med Pernille Weiss.

Den anden vanlige dirigent for de konservative er Birgit Aagaard-Svendsen, der har varetaget adskillige topposter i erhvervslivet og af de konservative været udpeget bestyrelsesmedlem i Danmarks Radio. Hun er gift med den tidligere Lyngby-Taarbæk-borgmester for de konservative, Rolf Aagaard-Svendsen, der siden detroniseringen i Lyngby har ernæret sig med internationalt arbejde for de konservative.

Er der i øjeblikket overhovedet udsigt til valg på en konservativ liste?

En række fremtrædende konservative figurer har forladt partiet, og nu er nervøsiteten tydelig blandt en række af partiets kommunalbestyrelsesmedlemmer, ved udsigten til en halvering af partiet ved kommunal- og regionsrådsvalgene i november 2025.

Flere har forladt de konservative på Frederiksberg, men nu kan en ny lokalliste være på trapperne i Allerød, hvor Thomas Frisch, Torbjørn Barfod og Bettina Løgager har meldt sig ud af K og er blevet løsgængere.

Den konservative vælgerforenings beslutning om allerede nu at pege entydigt på Jørgen Johansen som Konservativ spidskandidat til kommunalvalget i 2025 har angiveligt været den udløsende faktor i forhold til, at tre byrådsmedlemmer nu har meldt sig ud af partiet.

Valget af kandidatliste vil formelt ske på en ekstraordinær generalforsamling den 25. september, hvor bestyrelsen vil indstille Jørgen Johansen som spidskandidat, og dermed borgmesterkandidat, til kommunalvalget i 2025.

Med udmeldingen af Thomas Frisch, Bettina Løgager og Torbjørn Barfod er den konservative gruppe i Allerød reduceret fra syv til fire. Ved KV21 voksede gruppen fra fem til syv.

Ifølge flere danske medier har Rockwool i 2022 indbetalt 132,6 millioner kroner i skat til de russiske myndigheder.

Hos Rockwool erkender man, at skattechecken er landet hos Rusland: ”Det er korrekt, at det russiske datterselskab betaler skat i Rusland, ligesom enhver anden dansk, international og lokal virksomhed gør det, og som vi gør i ethvert land, hvor vi er til stede”, siger Michael Zarin, kommunikationschef i Rockwool til medierne.

Overtrædelse af Ruslands-sanktionerne?

Udenlandske selskabers bidrag til Putins krigskasse møder skarp international fordømmelse, men Rockwool har også været mistænkt for at overtræde Ruslands-sanktionerne.

Efter en bemærkelsesværdigt hurtig sagsbehandling nåede Erhvervsstyrelsen imidlertid frem til, at ”På baggrund af de på sagen foreliggende oplysninger finder Erhvervsstyrelsen ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen”.

Det må antages, at undersøgende medier som Danwatch vil søge aktindsigt i ”de på sagen foreliggende oplysninger” og dermed få indsigt i det reelle omfang af Erhvervsstyrelsens sagsbehandling.

SYNERGI og de konservative

Rockwool indtager samtidig en fremtrædende position i lobbyorganisationen SYNERGI, der blev stiftet i 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.

Formanden for Synergi er den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen. Direktør i Rockwool, Frank Ove Larsen, er næstformand for bestyrelsen.

Det Konservative Folkepartis designerede spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 er det konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen.

Flemming Hansen har sammen med Bendt Bendtsen skabt tvivl om de konservatives holdning til Ruslands invasion af Ukraine. Flemming Hansen er medejer og bestyrelsesmedlem i Holst Sko, der i solidaritet med Ecco-skos forsyning af Rusland med ergonomisk korrekt fodtøj fortsat fører Ecco-sko. Af samme grund måtte Flemming Hansen tidligere nødtvungent trække sig som forsvarsordfører for de konservative. Den fortsatte forhandling af Ecco-sko har dog ikke forhindret, at ledelsen i Det Konservative Folkeparti har indstillet Flemming Hansen som spidskandidat til EU-valget.

Det Konservative Landsråd skal 23. – 24. september 2023 i Herning tage stilling til kandidatlisten.

Efter at have set Søren Pape Poulsen pinlige iscenesatte bodsgang med de samme indlagte forberedte anekdoter på både DR’s ”21 SØNDAG” og ”Aftenshowet” tirsdag, savner alle medlemmer af Det Konservative Folkeparti stadig svar på hvordan Søren Pape Poulsen vil omsætte partiets grundholdninger til politiske budskaber og konkrete policy-forslag, der er relevante i 2023.

Det er ubegribeligt, at Søren Pape Poulsen kan tro, at Barbara Bertelsen-strategien med at lægge sig ned og rulle rundt og følsomme beretninger om hans egne trængsler kan erstatte konkrete bud på løsningen af de udfordringer, Danmark står overfor.

”Vi har en verden, der står i brand”, gentog Søren Pape Poulsen flere gange: ”Den kalder på ro og stabilitet og konservativ politik og løsninger”.

Javel, men foreløbig har partiet været storleverandør af kaos, skandaler og uro mens medlemmerne forgæves spejder efter relevante og konstruktive politiske forslag.

Fra andre kilder end Søren Pape Poulsen forlyder det imidlertid, at Det Konservative Folkepartis svar på de udfordringer, landet står overfor, er et sats på familiepolitik. Partiet er øjensynligt indstillet på frem mod næste valg at præsentere Det Konservative Folkeparti som intet mindre end danskernes familieparti!

Den proaktive familiepolitik vil blive præsenteret i sin helhed på partiets Landsråd 23.-24. september, men allerede nu har de Konservative meddelt, at de i finanslovsforhandlingerne vil afsætte 30 millioner kroner til, at flere kommuner skal forebygge skilsmisser. Pengene skal gå til, at flere kommuner skal kunne tilbyde hjælp og rådgivning til familier, hvor parforholdet er i krise.

Foruden rådgivningspuljen på 30 millioner kroner foreslår de Konservative også, at alle kommuner skal give tilskud til forældre, der ønsker at hjemmepasse deres barn i minimum 12 uger.

Landsråd

På det kommende Landsråd i Det Konservative Folkeparti skal Søren Pape Poulsen overbevise de skeptiske medlemmer om, at han er i stand til at genrejse partiet inden valget til Europa-Parlamentet i 2025 og inden kommunal- og regionsrådsvalget i november 2025 og et Folketingsvalg senest i 2026.

Siden partiets gedigne vælgerlussing ved Folketingsvalget har Søren Pape Poulsen kæmpet med utilfredshed i baglandet, at flere profiler har forladt partiet, ligesom der har været ballade omkring partiets enlige EU-parlamentariker, Pernille Weiss.

Sidste år blev landsrådet holdt på baggrund af afsløringen af, at det ikke var rigtigt, at hans daværende partner, Josue Medina Vasquez, var nevø til den tidligere præsident i Den Dominikanske Republik, som Pape havde påstået. Og han var heller ikke jøde, som partiformanden havde ladet offentligheden forstå. Efter afsløringerne meddelte Pape, at parret gik fra hinanden.

I de seneste meningsmålinger har Det Konservative Folkeparti tilslutning fra under 5 pct. af vælgerne.

Han har fortalt historier fra krigszoner over hele verden gennem de sidste 30 år. Alligevel havde fotograf Jan Grarup aldrig set så voldsomme scener som de, der mødte ham ved fronten i Ukraine.

I Politikens podcast ”Du lytter til Politiken” fortæller han om de mennesker, der er blevet tilbage i resterne af den udbombede ukrainske by, Kharkiv, og hvorfor de ikke flygter, selv om de dagligt risikerer at dø under Ruslands bombardementer.

Jan Grarup fortæller gerne om sine farefulde reportagerejser til krigszoner. Torsdag den 28. oktober 2021 viste Helleruplund kunstforening filmen ”Krigsfotografen” i Helleruplund Sognegård.

Berlingske Tidende valgte for 1 år siden – den 11. oktober 2020 – at stille 2 hele sider til rådighed for krigsfotograf Jan Grarup. Her blev vi oplyst om, at han fortryder, at han ”ikke har formået at være det menneske, jeg gerne ville være”. Det fremgår også, at Grarup slet ikke kan arbejde med ”racisme og den grimme nationalisme”, og at han har 28 udgaver af Joseph Conrads bog ”Heart of Darkness”, der var forlæg for Francis Ford Coppolas film ”Apocolypse Now”.

Jan Grarup er angiveligt en fremragende fotograf. Jan Grarup sluttede den 22. juni 2020 som vært på Radio4-programmet ”I Orkanens Øje”, hvor Grarup hver mandag beskæftigede sig med konflikter og krige. Når man tager hans baggrund i betragtning, som han supplerer med livlig og malerisk fantasi og name-dropping, har radioprogrammerne været bemærkelsesværdigt kedelige.

Fyret fra Politiken

Den seneste nyhed om fotograf Jan Grarup er, at dagbladet Politiken har afbrudt samarbejdet med fotografen. Avisen afbryder samarbejdet med Grarup, efter det er kommet frem, at han flere gange er kommet med fejlagtige oplysninger i sine reportager fra Ukraine. Grarup har blandt andet rapporteret, hvordan han sammen med ukrainske soldater på frontlinjen havde været med til at affyre en mortérgranat mod russiske tropper. Dette var dog ikke tilfældet.

Jan Grarup bekræfter, at der er sket fejl og beklager forløbet. Han forklarer, at der er flere årsager til de forkerte oplysninger.

“Det handler både om beskyttelse af nogle kilder, og så er der noget, som handler om, at jeg har været uden forbindelse i en lang periode. Og det har jeg udførligt forklaret til Politikens chefredaktion, udlandsredaktør og billedchef,” siger Grarup til Politiken.

Krigsfotografen Jan Grarup og krigskorrespondenten Jan Stage

Jan Grarup (født 1968) blev uddannet fotograf 1991. Siden har han været fastansat hos Ekstra Bladet og senere Politiken men forlod avisen i 2009 for at blive freelancer.

Grarup har flere gange vundet priserne World Press Photo, Årets Pressefotograf og Årets Pressefoto.

Fotografen Jan Grarup har også i 2019 udgivet en bog. Bogen – ”Hvor jernkorsene gror” fortalt til Jakob Fälling – giver angiveligt et deprimerende indblik bag facaden af danske såkaldte krigsfotografer og krigskorrespondenter, der tidligere førte sig frem i kakiveste, cargo pants og pralerier og med et fantasifuldt forhold til fakta.

Bogen blev suppleret med at filmen ”Krigsfotografen”, der havde biografpremiere den 19. september 2019. Filmen er om og med Jan Grarup, der med sine billeder har rapporteret fra en række af verdens brændpunkter: Folkemordet i Rwanda i 1994, Haiti efter jordskælvet i 2010, borgerkrigen i Den Centralafrikanske Republik 2014, og Mosul i 2017.

Narrative friheder

Jan Grarup har selv erkendt, at han har haft et ”fantasifuldt forhold til fakta” og at hans billeder ikke altid viste det, han påstod de viste. Fyringen fra Politiken kommer derfor ikke som den helt store overraskelse.

En anden fantasifuld reporter – journalist Jeppe Nybroe, udgav i 2015 en bog om hans 28 dage som gidsel i Libanon, ”Kidnappet – i islamisternes fangehul”. Bogen blev af eksperter gransket minutiøst for fejltolkninger og fejl. Gravearbejdet var igangsat af en anmeldelse i Weekendavisen af DR-værten Adam Holm.

Fagbladet Journalisten beskriver den 2. februar 2015 sagen: I sin anmeldelse, der blev bragt i Weekendavisen, skriver Adam Holm blandt andet:

”Det ligger uden for denne anmelders indsigt at dømme om, hvorvidt Nybroe måtte have taget sig visse narrative friheder (…) Måske har han som mangen en udenrigskorrespondent før ham malet lidt rigeligt med palettens dramatiske farver.”

Når Adam Holm omtaler “narrative friheder” som en hyppig erhvervslidelse hos udenrigskorrespondenter tænkte han måske blandt andre på krigsfotografen Jan Grarup og krigskorrespondenten Jan Stage?

Opgør med Jan Stage

Jan Grarup gør i sin bog op med den mest feterede af datidens korrespondenter, Jan Stage. Ham er titlen på Grarups bog et citat fra: ”Hvor jern­korsene gror” var Stages udtryk for de vildeste og farligste steder – det var altid dér, han søgte hen; og unge Grarup søgte med. Han så op til Stage, skriver han.

Grarups opgør med Stage er opsigtsvækkende. For selvransagelsen fra kredsen omkring Stage har hidtil været minimal – selvom Stage blev afsløret i at opfinde citater og oplevelser, ja, sågar i at rapportere fra steder, hvor han ikke befandt sig. Resten af generationen har bagatelliseret hans usandheder: Han tog sig små friheder for at indkredse de store sandheder, hævder de.

Mangeårig chef på TV Avisen Lasse Jensen kalder i sin ikke særligt selvransagende selv­biografi fra 2017 stadig Jan Stage for ”en slags førerhund i vores miljø af alfahanner”.

Herbert Pundik erkendte i 2007, at han som chef­redaktør på Politiken kendte til Stages digteri, men blev ved at bringe det, for ”det var altid bedre end det, der ellers var skrevet”.

Vennen og DR-koryfæet Jens Nauntofte kaldte i sin nekrolog i 2003 Jan Stage, og den lige så utroværdige Ryszard Kapuściński, for ”det udenrigs­politiske essays store mestre”.

Dagbladet Information og kommunistiske efterretningstjenester

Dagbladet Information, modstandsbevægelsens og senere i slutningen af 1960’erne ungdomsoprørets fremmeste organ, var fra 1970’erne og længe efter Murens fald i 1989 et markant talerør for den yderste venstrefløj i Danmark og dens internationale forbindelser. Avisen var ikke anfægtet af, at den militante venstrefløj åbenlyst og voldeligt kæmpede forat afskaffe demokratiet, indføre et socialistisk diktatur og henrette folkefjender – som det hed: træffe ”særlige foranstaltninger for at forhindre gamle økonomiske og politiske magthavere i på ny at komme til magten”.

I dag kan vi møde mange folk på fremtrædende positioner i det danske samfund, der tidligere bevægede sig på den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Foruden almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, juraprofessor Ole Krarup, forfatterne Ulrich Horst Petersen og Erik Nørgaard, litteraten Jørgen Knudsen, VS’eren Per Bregengaard samt mange andre.

Børnebogsforfatteren og tegneren Jakob Martin Strid, der i 2012 fik Kronprinsparrets kulturpris, var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA). Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har sagt, at de dengang øvede sig i at bruge våben eller talte om henrettelser under en revolution.

Avisen Information, var i 1970erne og 1980erne en stor avis med markant indflydelse, og avisen var en rede for påvirkningsagenter. Der var journalister på Information, der velvilligt gik Cubas og Sovjetunionens ærinde.

Torben Krogh

Avisens journalist og chefredaktør, Torben Krogh, var i KGB kendt under navnet Kraig og var tæt på Sovjetunionen. Han var værdsat af KGB, selv om PET-kommissionen mente, at KGB overdrev hans nytte. Avisen brugte den australske udenrigsjournalist Wilfred Burchett som skribent. Han var KGB’s påvirkningsagent.

I 1970- og 1980erne var Jørgen Dragsdahl avisens indflydelsesrige skribent i sikkerhedspolitik. Vi ved nu fra PET-kommissionen og dokumenter fremlagt i retssager, at medarbejdere i PET anså ham for at være påvirkningsagent for Sovjetunionen, og at han havde konspiratoriske møder med KGB-folk.

Avisens Latinamerika-skribent, Jan Stage, havde tidligt været aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og siden lod han sig rekruttere af Cubas hemmelige efterretningstjeneste, alt imens han sendte latterligt lobhudlende reportager hjem fra den virkeliggjorte socialisme i Cuba. Som han selv har berettet i en artikel i Information blev han siden – i 1971 – involveret i drabet på den bolivianske konsul i Hamburg, Roberto Quintanilla Pereiras, idet han kørte den flugtbil, som terroristen Monika Ertl benyttede efter at have skudt konsulen til døde. (En hævn for dennes medvirken ved tilfangetagelsen og likvideringen af revolutionshelten Che Guevara). Hvornår – om nogensinde? – Stage stoppede med at være en del af revolutionens fortrop er ikke belyst.

Andre journalister forkyndte støtte til revolutionære bevægelser og regimer i Information – muligvis uden at være betalt. De gjorde det frivilligt, gratis og med ildhu.

Lasse Ellegaard

På dagbladet Information var Lasse Ellegaard i første ombæring fra 1968 til 1978, senere igen fra 1990 til 1997 – heraf de fire år som chefredaktør.

Lasse Ellegaard har erkendt, at han var vidende om Jan Stages agentvirksomhed for Cuba. Ellegaard var også chefredaktøren, der stoppede Lars Villemoes’ kritiske dækning af Blekingegadebanden og retsopgøret fra september 1990 til domfældelsen den 2. maj 1991. Villemoes kendte personer i miljøet, og var hermed ifølge Ellegaard inhabil i forhold tidens største terrorsag.

Den socialdemokratiske avis, Det Fri Aktuelt, var også generet af retsopgøret med den radikale venstrefløj. Det Fri Aktuelts chefredaktør, Lisbeth Knudsen, lod i 1990 journalist Peter Kramer føre an i en kampagne rettet mod Lars Villemoes’ journalistiske hæderlighed. Kramer, der frem til 1. december 2015 var chef for TV 2 | ØSTJYLLAND, var tidligere dømt som medlem af den såkaldte Trotylbande, der planlagde voldshandlinger i slutningen af 1960erne for at fremme revolutionen. Nu forsøgte han i Aktuelt at mistænkeliggøre hele sagen mod Blekingegadebanden og hænge Lars Villemoes ud som en fordækt person, der fungerede som politistikker og Israel-agent.

Lasse Ellegaard kan stadig læses i Information, hvor han skriver om Tyrkiet og Mellemøsten.

Alle kan nu logge ind hos Vurderingsportalen og se den foreløbige 2022-vurdering for landets 1,7 millioner private ejendomme.

Det nye ejendomsvurderingssystem har kostet i størrelsesordenen fire milliarder kroner, og er dermed det dyreste IT-system i danmarkshistorien. Spørgsmålet er om vi kan regne med vurderingssystemet?

DR Nyheder har fået fat i en række interne papirer, der viser et system, der er “spækket med fejl”, er udtryk for en “kaotisk proces” og nærmer sig “dumpekarakter”.