På et tidspunkt, hvor mange tyskere er bekymrede for Forbundsregeringens budgetkrise og konsekvenserne for forbrugernes betalinger for strøm og varme, demonstrerede klimabevægelsen ”Die Letzte Generation vor den kipppunkten” (Vi er den sidste generation før klimaets vendepunkter) lørdag i Berlin med krav om udfasning af kul, olie og gas.

Den fossile industri ses som en afgørende trussel mod klimaet, og Rolf Meyer, fysiker og talsmand for den sidste generation, siger: ”Wir können es schaffen“ – “Vi kan gøre det. Den tyske regering kunne i morgen begynde at udfase olie, gas og kul på en socialt retfærdig måde. Vi kan stadig forhindre millioner af dødsfald og utallige klimaflygtninges lidelser, få ren luft til at trække vejret og opbygge et mere retfærdigt samfund. Vi skal bare starte nu”

Demonstrationen med 800 – 1400 deltagere blev støttet af medlemmer af gruppen ”Scientist Rebellion”, der siger, at de er “vrede og desperate” over, at politikerne ikke anerkender den “alvorlige situation”.

Fjerde lørdag i november – lørdag den 25. november – er Holodomor Memorial Day eller Holodomor Remembrance Day. En årlig mindedag for ofrene for Holodomor – en hungerkatastrofe skabt af Stalin, begået i de østlige egne af USSR i 1932 og 1933. ”Holodomor” kommer af ukrainsk, der betyder “to kill by hunger.”

Hvor mange der i virkeligheden omkom, er usikkert og omdiskuteret, men i den nyere forskning varierer tallet mellem 2,4 og 7,5 mio. mennesker. De fleste opfatter den menneskeskabte hungersnød som en kombineret konsekvens af den fejlslagne industrialisering af landbruget, dårlige høstudbytter samt den sovjetiske ledelses ønske om at knuse kulakkerne, dvs. de selvstændige bønder, som samfundsklasse, fordi de modsatte sig kollektiviseringen.

I forbindelse med regeringsrokaden torsdag den 23. november 2023 fik Klima-, energi- og forsyningsminister fra 15. december 2022, Lars Aagaard, frataget sit formandskab for ”Udvalg for Grøn Omstilling”, der ellers skulle drive klimahandling i regeringen.

Lars Aagaard degraderet

Degraderingen udstiller, at tilliden til Lars Aagaard ikke er i top hos regeringen, og udløst af, at der ikke sker nok under Lars Aagaard på det klimaområde, der hastigt er ved at blive en meget øm tå for regeringen.

”Han er jo bare ikke en dygtig politiker. Det er det, der er hans problem. Det går helt utroligt langsomt”, siges det om Lars Aagaard.

Det nye ”Grønt Udvalg” med finansminister Nicolai Wammen i spidsen og Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen ved bordet, vil være en pendant til de andre magtfulde regeringsudvalg, Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget.

Grønt Udvalg rummer ud over formand Nicolai Wammen (S) Moderaternes partileder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, klimaminister Lars Aagaard (M), miljøminister Magnus Heunicke (S) samt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) som faste medlemmer.

Hvad skal Jacob Jensen?

Ingen forventer konstruktive bidrag fra den totalt talentløse minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, men han kommer til at fungere som landbrugets gidsel i de kommende armlægninger.

Dan Jørgensen ud af vagten!

Bemærkelsesværdigt er det, at regeringstoppen ikke har ment, at der var brug for minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jannik Jørgensens tvivlsomme kvalifikationer i udvalgsarbejdet.

Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) er kloden på gal kurs med udsigt til en temperaturstigning på 2,9 grader. Det er på den baggrund, verdens lande mødes fra 30. november til 12. december til COP 28 – klimatopmøde nr. 28 mellem parterne i FN’s klimakonvention, UNFCCC, i Dubai.

Sidste år ved COP 27 i Sharm el-Sheikh i Ægypten blev landene ikke enige om nye tiltag til at bremse udledningerne – i år vil en række lande kræve udfasning af fossile brændsler.

Men i en vis forstand er debatten om de fossile brændsler også ligetil: Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) står de for langt størstedelen af de samlede udledninger af CO2, og derfor skal produktion og forbrug af fossile brændsler ifølge den seneste synteserapport fra panelet nedbringes ”substantielt”.

Det er nogle lande enige i. En række lande, herunder Frankrig, der øjner lukrative forretningsmuligheder i energieffektiviseringer, i vedvarende energi og i atomkraft, skrev i begyndelsen af denne måned i en fælles erklæring, at verdens stater på det kommende klimatopmøde bør enes om at udfase både ”brugen og produktionen” af fossile brændsler.

Mange lande og aktører har imidlertid interesse i, at man fortsætter med at bruge fossile brændsler. Ikke mindst lande i det globale syd, kan ikke se hvordan de kan sikre vækst og velfærd for deres voksende befolkninger uden kul, olie og gas.

”Unabated fossil fuels”

 Derfor er holdningen fra en lang række lande, at man ikke skal udfase brugen af alle fossile brændsler, men se på de afledte udledninger af drivhusgasser. Kun de såkaldt ”urensede” eller ”unabated fossil fuels”, hvor de afledte emissioner ikke opfanges og deponeres, skal udfases.

Det skal således fortsat være muligt at anvende ”abated fossil fuels”, hvor udledningerne af drivhusgasser opfanges og deponeres med CCS-teknikker og således ikke bidrager til at øge CO2-koncentrationen i atmosfæren.

COP28 kan blive det klimatopmøde, der vedtager en udfasning af olie og gas, vurderer Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik forud for COP 28. Men som så mange gange før, bidrager Dan Jørgensen til forventninger, der ikke bliver indfriet.

På trods af holdningen i Frankrig og flere andre lande, er der i EU-kredsen ikke enighed om fuldstændig udfasning af olie og gas inden 2050.

På mange måder er alt ved det gamle i Europa. Forbruget af fossile brændsler og herunder naturgas er fortsat højt, og. En række lande mener, at udfasningen kun skal gælde såkaldte ”unabated” brændstoffer. EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, har ligeledes sagt, at den fælles EU-position i COP 28 er at støtte en udfasning af “unabated” fossile brændstoffer.

I sidste uge opfordrede 131 virksomheder, herunder Volvo Cars og Unilever, med en samlet omsætning på næsten en billion dollars (940 mia. euro) også regeringerne til at blive enige om at sætte en stopper for “unabated” fossile brændstoffer.

Fortsat import af gas fra Rusland

Mens Dan Jørgens pipe-dreams om den totale udfasning af kul, olie og gas ikke har udsigt til at gå i opfyldelse fortsætter EU med at importere gas fra Rusland.

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 var der ingen grænser for EU’s vilje til at mindske afhængigheden af russiske fossile brændsler – man var simpelthen klar til ”complete Russian gas cut-off”!

Importen af naturgas gennem rørledninger fra Rusland er også reduceret, men nye data fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis’ (IEEFA) viser, at EU-landene fortsat udvider forbruget af flydende naturgas – LNG og opretholder importen fra Rusland!

I forhold til Rusland importerede Europa omtrent den samme mængde russisk flydende naturgas (LNG) fra januar til september 2023 som i samme periode sidste år – men i nogle lande var der bemærkelsesværdige stigninger: Spanien og Belgien fordoblede importen af LNG fra Rusland i denne periode, mens Frankrigs import af russisk LNG steg med 40 pct. i samme periode.

Rusland leverer i øjeblikket 12 pct. af af LNG-forsyningen til hele EU.

LNG-importen fra USA er steget kraftigt siden 2022 – hvilket gør USA til EU’s største leverandør, der tegner sig for 46 procent af den samlede forsyning.

Blandt EU’s medlemslande er Spanien den største importør af russisk LNG, tæt fulgt af Frankrig og Belgien.

Samlet set har EU-landenes betaling for russisk LNG – log dermed i bidrag til Putins krigskasse – alene i 2023 løbet op i mere end 41 milliarder kroner.

Uanset hvad fortalerne for topskat og top-topskat påstår, er det danske progressive skattesystem en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet og det er decideret forargeligt, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet. Når det kommer til stykket, er vi så ikke alle nøglemedarbejdere?

Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.

Ordningen indebærer en lav beskatning i form af en bruttobeskatning på 27 pct. + AM-bidrag, og ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.

Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Beskatning efter ordningen, der benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere. Det forudsættes at den ansatte har en lønindkomst på mindst 72.500 kr. pr. måned, hvori værdien af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, også medregnes.

For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.

Skatteministeriet er ikke meget for at oplyse hvor mange der i 2023 udnytter den såkaldte forskerordning, men ifølge de nyeste tal for var der i 2021 i alt 9216 personer på ordningen

I finanssektoren var antallet 805 personer og i kategorien af kultur, forlystelser og sport (herunder professionelle fodboldspillere) var der 230. Der var i 2021 3108 forskere (og undervisere) omfattet af ordningen. Interessant nok var der i 2021 registreret 538 danskere på den favorable bruttoskatteordning.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.

Forretningsmanden Martin Storm Rasmussen blev i juni 2023 ved Retten på Frederiksberg idømt fem års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Det skete, efter at han tidligere på formiddagen havde aflagt fuld tilståelse.

Frem til marts 2022 fremstod forretningsmanden Martin Storm Rasmussen som en succesrig forretningsmand med flere virksomheder.

Han var primært kendt for sin rolle som direktør og ejer af elselskabet Fauna Energi.

Sideløbende havde han i en årrække tilbudt velhavere og bekendte at investere deres penge med løfter om tårnhøje afkast.

I foråret 2022 gik det op for investorerne, at deres penge var væk.

Martin Storm blev anholdt og sigtet for bedrageri. Han sad varetægtsfængslet fra juni 2022 og frem til domfældelsen.

Martin Storm Rasmussen nægtede alt, og Østre Landsret stadfæstede en byretskendelse om varetægtsfængsling, fordi der var risiko for, at han på fri fod ville vanskeliggøre politiets efterforskning.

Martin Storm Rasmussen var sigtet for groft bedrageri hvor over 40 investorer blev snydt for mere end 300 millioner kroner, og samtidig dukkede der stadig flere mistænkelige transaktioner op i Martin Storm Rasmussens konkursbo. Politiet kunne ikke finde aktiver for i alt 16 millioner kroner. Dels skal der være gemt otte millioner kroner af vejen i kryptovaluta. Og dels skal Storm Rasmussen have skjult guld for stort set samme værdi.

Den vidtløftige Martin Storm Rasmussen kunne i januar 2023 følges i DR-programmet “Indefra” med journalisten Anders Agger. I programmet fik ”Martin” (Storm Rasmussen) og andre taletid på landsdækkende TV til at beklage sig over deres hårde skæbne som varetægtsfængslede.

Det er fortsat en gåde, hvorfor Danmarks Radio og den empatiske Anders Agger vælger at give taletid til kriminelle, der er sigtet for så alvorlige forbrydelser, at politi og domstole ikke kan tillade at de er på fri fod inden domfældelsen.

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som Politiken andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Fra hans lidet glorværdige borgmestertid huskes, at han havde fundet det nødvendigt at indrette sit borgmesterkontor for 130.000 skattekroner. Han udtalte til Radio24Syv, at han ikke kunne arbejde ved et glasbord. Han havde også fundet det nødvendigt at anskaffe sig en specialdesignet daybed samt nogle bænke og borde.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

Op til kommunalvalget i 2017 fremgik det af Niko Grünfelds CV, at han havde en ”master i positiv psykologi” fra Aarhus Universitet. Uddannelsen skulle være taget i årene 2002 til 2004, hed det sig, og det blev bragt i flere medier.

Der var kun ét problem ved den oplysning: Aarhus Universitet kunne ikke bekræfte den.

Senere forlod Niko Grünfeld Alternativet og blev medstifter af Frie Grønne. Som folketingskandidat for Frie Grønne oplyste Niko, at han særligt ville have fokus på tre politiske emner; klimahandling, ligestilling og antiracisme.

Men de alternative Niko Grünfeld skal videre!

På Facebook har Niko under overskriften ”FRA POLITIK TIL PIONER FOR KVINDERS TRIVSEL, LIGESTILLING OG VELBEFINDENDE!” oplyst, at han er begyndt som direktør for Blossom, en landsdækkende NGO med kontor i København, Odense og Aarhus, hvor Niko skal kæmpe for langt bedre vilkår for piger og kvinder i udsatte positioner og svære livsfaser.

Siden 2018 har Blossom i Danmark arbejdet utrætteligt med at skabe fællesskaber og muligheder for alle dem, der står midt i en kompleks kombination af livsudfordringer – ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom, ulighed i sundhed og fattigdom.

PS.

Niko Grünfeld er ikke den eneste, der har en svaghed for “kaffe fra Coffee Collective”. Journalisten Anders Agger blev af en Kristeligt Dagblad-læser beskyldt for at være storbysmart på baggrund af et interview om hans ideelle weekend, der består af hjemmebagt surdejsbrød med “Fanø-laks, røræg og kaffe fra den gode Coffee Collective lavet på kieni-bønnen”.

Den 9. juni 2024 vil udover at være en sommersøndag, også være den dag, der er valg til Europa-Parlamentet. Og denne gang er det virkelig et af de valg, der kommer til at definere, hvilken rolle EU skal spille i verden.

Udvidelse af EU

Ruslands krig i Ukraine har vist et europæisk sammenhold og for alvor åbnet for en diskussion om en udvidelse af EU, hvor en række lande presser på, herunder Ukraine og Moldova.

En udvidelse vil kræve nye beslutningsprocedurer, flere afgørelser med kvalificeret flertal, måske ligefrem en traktatændring, som der nu er flertal for i Europa-Parlamentet?

Indvandring

Krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og nøden i store dele af Afrika har givet os en påmindelse om behovet for at beskytte de ydre grænser, og nødvendigheden af tiltag, der kan bringe den illegale og ukontrollerede indvandring i faste rammer.

Allerede i 2016 sagde den tidligere professor og historiker Uffe Østergaard, at Europas velfærdssamfund ikke kan ikke klare den gigantiske folkevandring, som vi kun har set begyndelsen på. Den eneste måde at beskytte os er at bygge en mur rundt om EU. Tiden er kommet til at bygge Fort Europa: ”Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.”

Trumps grænsemur mod Mexico har været kritiseret også af europæiske politikere. Alligevel bliver der bygget flere og flere kilometer mur og pigtrådshegn langs Europas grænseovergange.

Grækenland har opført grænsemure for at holde flygtninge ude af landet.

Med EU-støtte bygger Tyrkiet grænsemure mod Iran og Syrien. De baltiske lande har etableret meterhøje pigtrådshegn mod Belarus og den finske statsminister, Petteri Orpo, har meddelt, at Finland vil lukke alle grænseovergange til Rusland på nær én i Lapland. I dag er der fire åbne grænseovergange mellem Finland og Rusland.

Forsyningssikkerhed

Den geopolitiske situation har også understreget vigtigheden af forsyningssikkerhed. Det gælder for chips, medicin, værnemidler og meget andet, men ikke mindst for fødevarer og energi, der begge dele må betragtes som kritisk infrastruktur. Imens bliver vi i Europa pres fra både USA og Kina, der bevæger sig i en endnu mere protektionistisk retning.

EU-budgettet

Ændringer i EU’s budgetsystem og finansieringen af EU-programmer i medlemslandene presser sig på, og vi skal indstille os på, at medlemskabet bliver dyrere. En reform af EU’s fælles landbrugspolitik er ligeledes påtrængende. CAP’en kan ikke videreføres uændret med nye medlemmer som Ukraine, der vil udvide EU’s landbrugsareal med over 30 pct.

Klima

En reform af landbrugspolitikken skal også tage højde for, at siden det sidste valg til Europa-Parlamentet har EU fået sin klimalov med en målsætning om at være klimaneutral i 2050. En mere bæredygtig og klimaeffektiv fødevareproduktion bliver kun vigtigere for os og for hele Europa.

Landbrugspolitikken

Dansk landbrug har med 2030-planen vist, hvordan klimamålene nås. Hvis landbrugsproduktionen ikke tvinges til udlandet af nationale afgiftstiltag, kan dansk landbrug hvad end det handler om planteforædling, biosolutions eller mælkeproduktion med lavt klimaaftryk være med til at inspirere og vise vejen for resten af Europa.

Med Europa-Parlamentsvalget i 2024 står Danmark over for et af de vigtigste valg nogensinde.

I valgkampen i Holland har udlændingepolitik og problemerne med at huse et stigende antal asylansøgere fyldt meget. Den folkelige debat har desuden været præget af en udbredt bekymring over fremtiden, over de stigende priser på grund af inflationen, over den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt, over en udbredt mangel på boliger og en kritisabel offentlig forvaltning.

Geert Wilder og hans Frihedsparti (Partij voor de Vrijheid, PVV) er valgets vinder. Med en fremgang på 20 pladser i parlamentet er PVV det største parti i Holland med i alt 37 pladser.

Wilder kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten. Under valgkampen har Wilder modereret nogle af sine synspunkter, og han har understreget, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og han har også sagt, at inflationen er et større og vigtigere problem end indvandring for hollænderne i dag.

Det hidtidige regeringsparti, det højre-liberale Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) måtte notere en tilbagegang på 10 mandater til 24. Med den mangeårige premierminister, Mark Rutte, ude af billedet, tegnes partiet nu af justitsminister Dilan Yeşilgöz-Zegerius. Hun har i valgkampen klart tilkendegivet, at VVD under hendes ledelse ikke er afvisende overfor et regeringssamarbejde med Gert Wilder. Dermed er 61 af de krævede mindst 76 mandater til en regering på plads.

Valgets store overraskelse Nieuw Sociaal Contract (Ny Social Kontrakt), NSC, kom ind med 20 mandater.

Partiet stifter, Pieter Omtzigt, var i 17 år parlamentariker for det kristdemokratiske parti CDA. Han forlod partiet som følge af en skandale med børnepenge, som Omtzigt selv havde været med til at oprulle, og som førte til regeringens fald i 2021. Mange tusinde forældre var fejlagtigt blevet anklaget for at svindle med børnepenge og var blevet tvunget til at betale store beløb tilbage. Pieter Omtzigt spurgte insisterende til sagen, som viste sig ikke at holde stik.

Samme fremgangsmåde har han brugt i en lang række sager i snart to årtier. Lige fra nedskydningen af flyet MH17 i 2014 i Ukraine med en masse hollandske passagerer om bord til insisterende spørgsmål om politikernes pensionsordninger og korruptionssager. Under valgkampen har han gjort sig til talsmand for ”good governace” og en bedre offentlig forvaltning. Omtzigt vil desuden begrænse adgangen af migranter til Holland markant, han har på visse økonomiske områder forbehold overfor EU, og han mener, at meget af den førte klimapolitik er lavet ”af en elite, som kan betale for det”.

En regering af PVV, VVD og NSC vil med 81 mandater råde over et komfortabelt flertal i det hollandske parlament med i alt 150 pladser.

Efter den kvindelige helgen Sankt Cæcilia eller Sankt Cecilie, der døde den 22. november 230 e.Kr. i Rom. Hun er begravet i Basilica di Santa Cecilia in Trastevere i Rom.

Hun er skytshelgen for musik og for de blinde. Hendes festdag den 22. november fejres både af den romersk-katolske og de ortodokse kirker.

Det sidste kongemord i danmarkshistorien blev begået den 22. november 1286.

Historiske kilder fortæller, at Kongen var på vej til Viborg, da han søgte ly for regnen i Finderup Lade. I løbet af natten den 22. november 1286 blev kongen overrasket af en flok forrædere som stak ham ihjel med 56 dolkestik, satte ild til laden og forsvandt sporløs i natten.

Mordet på kongen er aldrig med sikkerhed blevet opklaret og forbliver derfor en gåde, men gennem tiden har der været mange mistænkt for drabet. Erik Klipping blev begravet i Viborg Domkirke, men kirken brændte i 1726, og derfor har et af sagens hovedbeviser – kongens lig – ikke efterfølgende kunnet undersøges nøjere i forsøget på at komme nærmere på sagens omstændigheder.

I pinsen 1287 ved danehoffet i Nyborg dømte man ni mænd for mordet. De dømte var grev Jakob af Nørrehalland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen, Niels Knudsen, Ove Kage, Rane Jonsen og væbneren Arvid Bentsen

I eftertiden er de blevet kaldt de ”fredløse”. Arvid Bentsen blev i øvrigt i 1288 henrettet som en simpel forbryder i Sverige.

På den formodede tomt for laden i Finderup blev der i 1891 på initiativ af digteren Thor Lange rejst et granitkors til minde om mordet.