Ifølge den konservative leder, Søren Pape Poulsen, skal den kommende CO2-afgift pålægges fødevareproduktionen og dermed danske landmænd: ”Hvis du lægger en afgift andre steder end på produktionsleddet, får det ikke den ønskede effekt. Det der med, at den skal være i køledisken, giver jo ingen mening”, siger Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ligesom den konservative Hellerup-frue, Connie Hedegaard, tøver den tidligere statsministerkandidat fra Viborg heller ikke med at udlægge holdningen i partiet Venstre: ”Jeg er ikke i tvivl om, at de to (Troels Lund Poulsen og Jacob Ellemann-Jensen) har to forskellige måder at fortælle om det og fremlægge det på. Og det kan være, at det bliver forskelligt opfattet, men jeg tænker, at bundlinjen bliver den samme”, siger Pape.

Det er vel ingen undskyldning, at hverken Pape Poulsen eller Connie Hedegaard har nærmere kendskab til landbrugsforhold og heller ikke har stor viden om CO2e-afgifter?

Kendsgerningen er, at der stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Alligevel aftalte et bredt flertal i Folketinget I sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen, men SVM-regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Regeringen vil fremlægge et forslag til en afgift, når en ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger sidst på året. Mens vi venter, har formanden oplyst, at opgaven er vanskelig.

Alligevel har regeringspartierne, venstrefløjen og Det Konservative Folkeparti på forhånd sagt ja til en CO2-afgift på landbruget, og kun Danmarksdemokraterne har utvetydigt afvist, at Danmark skulle gå enegang og indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

New Zealand er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift. For få uger siden besluttede New Zealands Labour-ledede centrum-venstre regering at udsætte klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser, og siden har et regeringsskifte formentlig betydet at afgiften ikke indføres i den forudseelige fremtid.

Selvom man i New Zealand inden valget i princippet havde tilsluttet sig en afgift, er man på ingen måde i mål hverken med beregningsmodellen eller niveauet for en afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20 kroner pr. ton CO2, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2, der tales om i Danmark.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion. Udover de økonomiske konsekvenser for dansk landbrug, vil en afgift også få politiske omkostninger.

Statsminister Mette Frederiksen aflagde i sidste uge et officielt besøg i Japan. Med den japanske premierminister Fumio Kishida aftalte Mette Frederiksen en samarbejdsaftale – Japan-Kingdom of Denmark Joint Strategic Work Program (2023-2028) – blandt andet omfattende samarbejdet på fødevareområdet.

Baggrunden for aftalen er, at Japan er blandt de vigtigste markeder for dansk fødevareeksport. Handelsforholdet og udvekslingen af viden tog fart i 1923, da danske landmænd rejste til Japan for at hjælpe med at udvikle mejerisektoren. Siden da har Danmark eksporteret kød, mejeriprodukter og fisk til Japan, og dansk landbrug etablerede et kontor i Tokyo i 1967. Fra 1973 har Danmark været en betydelig leverandør af fersk frosset svinekød til Japan.

Statsminister Mette Frederiksen aftalte med premierminister Fumio Kishida, at en hensigtserklæring (LoI) med præfekturet Hokkaidos regering i anledning af 100-året for de første danske mejeribønders ankomst til Japan skulle overvejes nærmere – (Consider a letter of intent (LoI) with the prefectural government of Hokkaido, on the occasion of the 100th anniversary of the arrival of the first Danish Dairy farmers to Japan).

Den 1. november 2023 faldt der efter 12 år i Københavns Byret dom i sagen mod tidligere politiledere for at have talt usandt, da de i 2013 afgav forklaring om Tibetsagen. Tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé blev idømt 30 dages betinget fængsel.

Tibet-sagen startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at antikinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige antikinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Lars Findsen blev den 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet og videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.

Claus Hjort Frederiksen blev den 21. februar 2023 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet eller videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed.

Den 1. november 2023 blev sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen trukket tilbage med henvisning til retsplejelovens § 721, stk. 1. nr. 2: ”Påtale i en sag kan helt eller delvist opgives i tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig”.

Afgørelsen er truffet af justitsministeren, der har påtalekompetencen i sager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13.

Fortilfælde

Forfatteren Arne Herløv Petersen (med dæknavnet ”Palle”) var i 1970’erne i PET’s søgelys som mistænkt for at være kurer for Sovjetunionen og Nordkorea og såkaldt påvirkningsagent.

Herløv Petersens bopæl i den lille by Tryggelev på Langeland blev telefon- og rumaflyttet gennem flere år.

Den 3. november 1981 kl. 19.21 slog politiet til og anholdt Arne Herløv Petersen og hans hustru. PET ville have Herløv Petersen dømt for ulovlig agentvirksomhed, og ”Palle” blev sigtet efter straffelovens paragraf 108, den såkaldt milde spionparagraf, og parrets hjem blev ransaget.

Tiltalen efter straffelovens §108 blev ved justitsminister Ole Espersens mellemkomst frafaldet.

Herløv Petersen, Findsen og Hjort Frederiksen

Beslutningerne om tiltalefrafald truffet af de socialdemokratiske justitsministre Ole Espersen og Peter Hummelgaard betyder, at Arne Herløv Petersen, Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen aldrig bliver renset for beskyldningerne om overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel om “landsforræderi”.

Mens debatten raser om indførelsen af en CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer har fagbladet Ingeniøren kastet et blik på fremdriften af andre elementer i Danmarks Klimaplan.

I 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at lige nu er kun 0,2 procent udtaget, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen udsættes igen, igen for kritik

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og otte år.

Indtil videre er der kun udtaget 532 hektar lavbundsjorder under de eksisterende støtteordninger. 3.718 hektar er under realisering, 26.318 hektar er under forundersøgelse, og knap 70.000 hektar er endnu upåvirket.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Landbrugsministerens ansvar

Landbrugsminister Jacob Jensen, der langt om længe blev klar over at den var helt gal, nedsatte sidste år en arbejdsgruppe under Landbrugsministeriet, der i august kom med 12 anbefalinger til at øge hastigheden i udtagningsprojekterne. Gruppen peger bl.a. på en mere strømlinet ansøgningsproces, realkompensation og muligheden for egentlig ekspropriation.

Landbrugsminister Jacob Jensen er ifølge fagbladet Ingeniøren med egne ord ”i fuld gang med at kigge på” anbefalingerne, og han erkender, at der er behov for nye værktøjer til at gøre op med en langsommelig proces: ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

I år vil Musikhuset Esbjerg danne rammen om prisuddelingen, hvor D.K.H. Kronprinsen og Kronprinsessen uddeler i alt fire priser: samt to Stjernedryspriser.

Mens vi må vente på at høre hvem der i år modtager Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris til overrækkelsen den 4. november 2023, har vi allerede nu fået oplyst, at Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gives til Esbjerg-indsatsen ”Energi til hinanden” og til det kunstneriske studio ”How to Kill a Dog”.

Om indsatsen ”Energi til hinanden” oplyses det, at det er en del af Vindmøllen, der drives af Esbjerg Jobcenter, og har til formål at give unge redskaber til bedre at kunne klare sig i job eller på skolebænken. Siden projektet blev iværksat i 2020, er 183 unge visiteret til Vindmøllen, og heraf er mere end halvdelen kommet i job eller uddannelse. Det er uoplyst hvad der blevet af den anden halvdel.

Med det kunstneriske og tværæstetiske studio ”How to Kill a Dog” med Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christiansen i spidsen, er kronprinsparret så woke, at det virkelig vil noget. I motivationen for årets Kulturelle Stjernedryspris hedder det, at ”How to Kill a Dog” sætter fokus på emner som køn, identitet og ligestilling og for at nedbryde grænserne for, hvordan man plejer at lave scenekunst.

Mulige prismodtagere

Mens vi venter på afsløringen af modtagerne af Kronprinsparrets Sociale Pris og Kronprinsparrets Kulturpris er der spekulationer om de mulige prismodtagere. Op til uddelingen af Kronprinsparrets Kulturpris i 2021 blev der spekuleret på om den tidligere institutleder på Kunstakademiet i København, Katrine Dirckinck-Holmfeld, i år skulle have Kronprinsparrets Kulturpris.

Katrine Dirckinck-Holmfeld kaldte det selv en “kunstnerisk happening”, men hun blev alligevel tiltalt for groft hærværk, for som institutleder og underviser at have foranlediget flere studerende til at udøve hærværk af betydeligt omfang, da hun sammen med dem fjernede en gipsafstøbning af Frederik 5., som efterfølgende blev smidt i Københavns Havn.

Da H.K.H. Kronprinsen overrakte Kulturprisen til Superflex fremhævede Kronprinsen deres evne til at stille kritiske spørgsmål og komme med nye inspirerende løsninger til nogle af samfundets store udfordringer.

En kunstner, der i den grad har stillet spørgsmål til vedtagne normer og praktiseret en alternativ løsning på en bestillingsopgave, er kunstneren Jens Haaning.

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg havde bestilt et værk bestående to glasrammer med masser af pengesedler.

Men da pakkerne fra kunstneren Jens Haaning blev åbnet manglede pengene. Kunstneren havde skabt et nyt værk med titlen: “Take the Money And Run”.

Kronprinsparrets priser

Katrine Dirckinck-Holmfelds og Jens Haanings kandidaturer kommer ikke ud af den blå luft. Der har ikke altid hersket fuld enighed om kronprinsparrets valg af prismodtagere. Hvis du blot én gang har udtrykt sympati for noget højreradikalt, er du dømt ude og du kan godt glemme alt om at blive betænkt af kronprinsparret. Har du til gengæld hyldet undertrykkende venstreradikale regimer og bevægelser, er dine chancer straks bedre.

Forfatter og tegner Jakob Martin Strid fik i 2012 Kronprinsparrets kulturpris. I dag er Strids børnebøger nogle af landets mest solgte, men tegneren var tidligere et meget aktivt medlem af den militante gruppering Antifascistisk Aktion (AFA).

Strid er ikke et enestående eksempel på en kulturperson, der tidligere var revolutionær.

I dag kan vi møde mange folk på fremtrædende positioner i det danske samfund, der tidligere bevægede sig på den yderliggående militante venstrefløj og sympatiserede med grupperinger som Blekingegadebanden, Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og Rote Armee Fraktion m.fl.

Foruden almindelige venstrefløjssympatisører er der folk som historikeren Morten Thing, forfatteren Ulrich Horst Petersen, VS’eren Per Bregengaard, de nu afdøde: juraprofessor Ole Krarup, forfatteren Erik Nørgaard og litteraten Jørgen Knudsen, samt mange andre.

Fagforeningskvinden Bente Sorgenfrey, tidligere næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og tidligere medlem af Kommunistisk Arbejderparti, og Jørgen Ramskov, tidligere direktør for Radio24syv – har selv sagt, at de dengang øvede sig i våbenbrug eller talte om henrettelser under en revolution.

Lørdag den 28. november 2020 modtog Anisette og The Savage Rose æresprisen til Danish Music Awards. Journalist Marie Holm fra TV2 priste hende, fordi Anisette ”kæmpede for bedre verden”. Og TV 2 online tilføjede: ”The Savage Rose har noget på hjerte. De synger og spiller for at gøre verden til et bedre sted”.

Anisette og medlemmerne i Savage Rose kæmpede ikke for at gøre verden til et bedre sted. De var stalinisterog var medlemmer af det stalinistiske parti Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister og støttede regimet i Albanien.

”Ja, der er da bestemt demokrati i Albanien”, sagde Savage Rose-musikeren Thomas Koppel, der sammen med sin kone Annisette besøgte det stalinistiske regime i Albanien i 1982 og 1987.

Kritik fra Gotfredsen og Selsing

Ingen beskylder kronprinsparret for at have stalinistiske sympatier, men i Berlingske Tidendes anmeldelse sidste år af udstillingen på Frederiksborg Slot om de danske kronprinsesser henledes opmærksomheden på, at filosoffen Eva Selsing og præsten Sørine Gotfredsen har fremsat kritik af kronprinsesse Mary og kronprins Frederiks udvælgelseskriterier, når de har uddelt priser, der blandt andet er gået til venstreradikale kunstnere. Og Eva Selsing har påpeget, at Mary har været protektor for Pride-arrangementet Copenhagen Pride, hvor der i miljøet er fortalere for at give børn hormonbehandlinger.

Organisationen LGBT+ Danmark, der trods en stadig mere outreret position i takt med radikaliseringen af dele af LGBT-miljøet, gør krav på at repræsentere homoseksuelle og en række andre seksuelle minoriteter. Organisationen går ind for, at børn uanset alder skal kunne skifte køn, de ønsker 4-forældres-familier, de mener, at mænd kan føde børn, de går ind for rugemødre, og de ønsker en tilbundsgående revision af undervisningsmaterialet i uddannelsesinstitutioner for at sikre seksuelle minoriteters ”repræsentation”. 

Fra Hellerup-villaen og konsoliderede økonomiske rammevilkår tøver Connie Hedegaard ikke med gode råd til den nye Venstre-ledelse om en CO2-afgift på landbruget: Få det dog overstået. Træf nu de svære valg. Så vi og Venstre kan komme videre.

Det er vel ingen undskyldning, at Connie Hedegaard er blank på landbrugsforhold og ikke har stor viden om CO2e-afgifter?

Kendsgerningen er, at der stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Alligevel aftalte et bredt flertal i Folketinget I sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen, men SVM-regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Regeringen vil fremlægge et forslag til en afgift, når en ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger sidst på året. Mens vi venter, har formanden oplyst, at opgaven er vanskelig.

Alligevel har regeringspartierne, venstrefløjen og Det Konservative Folkeparti på forhånd sagt ja til en CO2-afgift på landbruget, og kun Danmarksdemokraterne har utvetydigt afvist, at Danmark skulle gå enegang og indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

New Zealand er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift. For få uger siden besluttede New Zealands Labour-ledede centrum-venstre regering at udsætte klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser, og siden har et regeringsskifte formentlig betydet at afgiften ikke indføres i den forudseelige fremtid.

Selvom man i New Zealand inden valget i princippet havde tilsluttet sig en afgift, er man på ingen måde i mål hverken med beregningsmodellen eller niveauet for en afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20 kroner pr. ton CO2, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2, der tales om i Danmark.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion. Udover de økonomiske konsekvenser for dansk landbrug, vil en afgift også få politiske omkostninger.

Venstre vil næppe kunne holde til at forblive i regeringen, og der er dermed udsigt til samme konsekvenser, som DONG-salget havde for Socialistisk Folkepartis deltagelse i Helle Thornings regering.

Lørdag den 28. oktober rejste 13 politikere og topchefer fra ældre- og sundhedsområdet i Aarhus afsted til Japan. Turen strækker sig over seks dage, og løber op i udgifter på omkring en halv million kroner. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Lørdag begyndte rejsen for i alt 13 personer til Japan. En af deltagerne er sundheds- og omsorgsrådmand Christian Budde (V), som ser god mening i at investere penge i at blive klogere: ”Sundhed og Omsorg arbejder med at støtte borgerne i at være selvhjulpne i det omfang, det er muligt. Og det er – udover forbedring af arbejdsmiljø – noget af det, vi kan bruge velfærdsteknologien til. Når vi har valgt at tage med udvalget på studietur til Japan, så er det fordi Japan er meget langt fremme med innovative løsninger og har vægtige erfaringer, som har dette fokus”.

Studieturen til Japan strækker sig over seks dage og undervejs skal politikere fra byrådets udvalg for sundhed og omsorg samt embedsfolk besøge mennesker og steder, der kan bidrage med viden om i første række velfærdsteknologi.

Som opfølgning på studieturen udarbejdes der en studietursrapport, som bliver offentligt tilgængelig.

Politikerne på turen er: Christian Budde (V), rådmand for Sundhed og Omsorg, Anette Poulsen (S), Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Hüseyin Arac (S), næstformand, Peter Sporleder (KF), Udvalgsmedlem, Henrik Arens (UFP), udvalgsmedlem, Mathilde Hjort Bressum (V), udvalgsmedlem, Jan Ravn Christensen (SF), udvalgsmedlem.

Fra forvaltningen deltager: Christian Boel, Direktør for Sundhed og Omsorg, Thune Korsager, vicedirektør for Sundhed og Omsorg, Otto Ohrt, Sundhedschef, Jens Bejer Damgaard, Pleje- og rehabiliteringschef, Ivan Kjær Laurdisen, Velfærdsteknologichef, Klaus Bach Trads, Sekretariatsleder.

Holdet fra Aarhus skal eksempelvis besøge “Future Care Lab”, der specialiserer sig i velfærdsteknologi. På programmet er der også et besøg i Kashiwa City, som er en by indrettet til de mange ældre indbyggere.

Udvalgsformand Anette Poulsen (S) er sikker på, at investeringen i studieturen er pengene værd: ”Turen vil udstyre os og embedsfolkene med værdifuld viden, som i relation til både borgere og økonomi giver ballast til at træffe de rigtige beslutninger. Desuden er det vigtigt at understrege, at udvalget har besluttet kun at afvikle denne ene studietur i den aktuelle byrådsperiode. Det normale er, at hver byrådsperiode rummer to studieture for udvalget”.

Det nøjagtige budget for studieturen lyder på 470.444 kroner.

Politikerne i udvalget for sundhed og omsorg har drøftet antallet af deltagere. Kravet blev, at antallet af embedsfolk på studieturen ikke må overstige antallet af politikere.

For sundheds- og omsorgsrådmand Christian Budde giver det god mening at have topcheferne med på rejsen til Japan: ”Hensigten er at sikre, at de – sammen med udvalget – får dybere indsigt i fordele og ulemper i de forskellige løsninger, vi skal studere. Og ikke mindst, at de efterfølgende kan understøtte udvalget og bidrage med viden og perspektiver på, hvordan vi ”oversætter” eventuelle nye løsninger til Sundhed og Omsorg og borgerne i Aarhus”.

COP28 kan blive det klimatopmøde, der vedtager en udfasning af olie og gas, vurderer Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, fra Abu Dhabi.

Mens Dan Jørgensen bidrager til forventninger, der ikke bliver indfriet, er alt ved gamle hjemme i Europa. Forbruget af fossile brændsler og herunder naturgas er fortsat højt, og der er ikke enighed i EU-kredsen om fuldstændig udfasning af olie og gas inden 2050. En række lande mener at udfasningen kun skal gælde såkaldte ”unabated” brændstoffer. EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, har ligeledes sagt, at den fælles EU-position er at støtte en udfasning af “unabated” fossile brændstoffer.

“Unabated” betyder, at udledningen af drivhusgasser ved brugen af fossile brændsler ikke modvirkes ved hjælp af såkaldte Carbon Capture and Storage-teknologier (CCS), der i teorien skulle gøre det muligt at deponere drivhusgasemissioner.

Hvis CCS-teknologierne udvikles i de kommende år skulle det således være muligt at undgå den totale udfasning af olie og gas inden 2050.

I sidste uge opfordrede 131 virksomheder, herunder Volvo Cars og Unilever, med en samlet omsætning på næsten en billion dollars (940 mia. euro) også regeringerne til at blive enige om at sætte en stopper for “unabated” fossile brændstoffer.

Mens Dan Jørgens pipe-dreams om den totale udfasning af kul, olie og gas ikke udsigt til at gå i opfyldelse fortsætter EU med at importere gas fra Rusland.

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 var der ingen grænser for EU’s vilje til at mindske afhængigheden af russiske fossile brændsler – man var simpelthen klar til ”complete Russian gas cut-off”!

Importen af naturgas gennem rørledninger fra Rusland er også reduceret, men nye data fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis’ (IEEFA) viser, at EU-landene fortsat udvider forbruget af flydende naturgas – LNG og opretholder importen fra Rusland!

I forhold til Rusland importerede Europa omtrent den samme mængde russisk flydende naturgas (LNG) fra januar til september 2023 som i samme periode sidste år – men i nogle lande var der bemærkelsesværdige stigninger: Spanien og Belgien fordoblede importen af LNG fra Rusland i denne periode, mens Frankrigs import af russisk LNG steg med 40 pct. i samme periode.

Rusland leverer i øjeblikket 12 pct. af af LNG-forsyningen til hele EU.

LNG-importen fra USA er steget kraftigt siden 2022 – hvilket gør USA til EU’s største leverandør, der tegner sig for 46 procent af den samlede forsyning.

Blandt EU’s medlemslande er Spanien den største importør af russisk LNG, tæt fulgt af Frankrig og Belgien.

Fra januar til juli 2023 betalte Spanien 1,6 mia. euro for russisk LNG, hvilket gør landet til den største aftager i EU. Frankrig og Belgien var ikke langt bagefter og betalte 1,3 mia.  euro hver for deres russiske LNG-import.

Samlet set har EU-landenes betaling for russisk LNG – log dermed i bidrag til Putins krigskasse – alene i 2023 løbet op i mere end 41 milliarder kroner.

Ifølge IEEFA-rapporten betalte EU fra januar til juli 2023 omkring 41 milliarder euro for LNG: 17.21 milliarder euro til USA, 5.51 milliarder euro til Rusland, 5.37 milliarder euro til Qatar, 3.52 milliarder euro til Algier, 2.16 milliarder euro til Norge og 1.94 milliarder euro til Nigeria.

Lokalopgør i spansk fodbold mellem Real Madrid og Barcelona hedder El Clásico (seneste den 28. oktober 2023 endte med 1 – 2 til Real Madrid).

Lokalopgøret i København mellem F.C. København og Brøndby IF kaldes Derby.

I Italien kaldes lokalopgøret mellem A.S. Roma og S.S. Lazio på Stadio Olimpico for Derby della Capitale.

I Milano kaldes lokalopgøret mellem Inter og Milan for Derby della Madonnina (med henvisning til den forgyldte statue af Jomfru Maria på toppen af Milanos Domkirke).

Lokalopgøret i Torino mellem Juventus F.C (La Vecchia Signora) og Torino F.C. kaldes Derby della Mole (efter byens museum Mole Antonelliana).

I Genova kaldes lokalopgøret mellem Sampdoria og Genoa (Genoa Cricket & Athletic Club) for Derby della Lanterna.

I amerikansk collegefodbold hedder opgør mellem Michigan og Ohio State The Game.

Ishockeyopgør i NHL mellem The Edmonton Oilers og Calgary Flames hedder The Battle of Alberta.

Fodboldopgør mellem fodboldklubberne Celtic og Rangers i Glasgow, Skotland, hedder Old Firm.

Texas mod Oklahoma i amerikansk collegefodbold hedder Red River Showdown.

Boksekampen i 1974 mellem Muhammad Ali og George Foreman i Zaire (nu The Democratic Republic of the Congo) hedder Rumble in the Jungle.

Serier af cricketkampe mellem England og Australia på typisk fem cricketlandskampe, der spilles mellem England og Australien mindst hvert andet år på skift i de to lande, hedder The Ashes.