I programmet ”Tabloid” på DR’s P1 fredag den 10. november drøftede Marie Louise Toksvig, Hans Engell og Anja Bo den massive mediedækning af FE-sagen.

Sagen begyndte med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne den 24. august 2020 udsendte en pressemeddelelse med en uhørt voldsom kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Hans Engell og Anja Bo hævdede i radioprogrammet, at den daværende forsvarsminister, Trine Bramsen, og regeringen ikke havde andet valg end at tillade det uafhængige tilsyn at udsende den forelagte pressemeddelelse og sende chefen og FE-ledelsen hjem.

Det gjorde ikke indtryk på hverken Engell (der burde vide bedre) eller på Anja Bo, der tilbage i 2014 blev fjernet fra ”Deadline” på DR2.

Det gjorde heller ikke nogen forskel, at Marie Louise Toksvig mindede om, at undersøgelseskommissionen om FE afsluttede sin undersøgelse den 13. december 2021 uden at finde grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Marie Louise Toksvig henviste også til den opfattelse, som den tidligere mangeårige departementschef Michael Lunn havde givet udtryk for den 12. februar 2022 i et indlæg i Politiken, hvor han bl.a. gav udtryk for, at ”For enhver, der har et bare lidt nærmere kendskab til FE og tjenestens chefer, måtte det straks stå klart, at tilsynets voldsomme kritik måtte være både uafbalanceret, skadelig og med stor sandsynlighed grundløs”.

Selv om synspunktet var bakket op af flere andre tidligere departementschefer, med indsigt i sikkerhedsspørgsmål, blev det af Engell og Anja Bo affejet som synspunkter fra gamle kolleger og ”ronkedorer”, man ikke kunne tillægge vægt.

Naturligvis burde regeringen have handlet anderledes i FE-sagen

Allerede inden undersøgelseskommissionen den 13. december 2021 rensede Forsvarets Efterretningstjeneste meldte spørgsmålet sig, om forsvarsministeren og regeringen i august 2020 kunne have handlet anderledes end tillade Tilsynet med Efterretningstjenesterne at udsende pressemeddelelsen og sende chefen og FE-ledelsen hjem?

Svaret er ja, og selvfølgelig burde regeringen have håndteret sagen på en anden måde!

Optakten

Det er oplyst, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe. Materialet havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder.

Forsvarsministeren løbende orienteret

Tilsynet har igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE holdt forsvarsministeren orienteret. Forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.

Var Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed eller troede regeringen man kunne dække sig bag et uafhængigt tilsyn?

Er det alene forsvarsministeren, der blev orienteret? Det er påfaldende, hvis Forsvarsministeriets departementschef Thomas Arenkiel, der var tidligere chef for FE, ikke skulle have mindet ministeren om et arrangement, der havde været praktiseret siden 1997.

Det forekommer usandsynligt, at Thomas Arenkiel var uvidende, men måske havde ministeren/regeringen besluttet, at Forsvarsministeriet ikke skulle interferere med tilsynets planer om en tilbundsgående undersøgelse af materialet fra whistlebloweren.

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til Tilsynets pressemeddelelse

På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale, som forsvarsministeren løbende havde udtrykt støtte til, fremsendte tilsynet den 21. august 2020 udkast til pressemeddelelse med resultater af undersøgelsen og en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger. Heraf fremgik det, at tilsynet fandt, at FE i strid med lovgivningen havde overvåget danske statsborgere, havde givet tilsynet urigtige oplysninger og havde spioneret mod en ansat i tilsynet.

Møde med statsministeren og statsministeriets departementschef

Samme dag, som udkastet til pressemeddelelsen sammen med fire ringbind med baggrundsmateriale, den 21. august 2020 blev overdraget til forsvarsminister Trine Bramsen, traf hun efter et møde med sin konstituerede departementschef, Pernille Reuter Eriksen, statsminister Mette Frederiksen og dennes departementschef, Barbara Bertelsen, beslutning om, at Forsvarsministeren ikke havde bemærkninger til udkastet til pressemeddelelse med de u-klassificerede resultater af undersøgelsen.

Det blev samtidig besluttet, at Lars Findsen og andre medarbejdere i FE skulle hjemsendes.

Først blev chefen for FE, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere fritaget for tjeneste den 21. august.

Derefter meddelte Forsvarsministeriet den 24. august, at også Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, var fritaget for tjeneste som konsekvens af sagen.

Thomas Ahrenkiel var i øvrigt chef for FE indtil 2015. Den 30. juni 2020 var Ahrenkiel udpeget til ambassadør i Tyskland pr. 1. september 2020. Fra 1. august var Pernille Reuter Eriksen, vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

I september blev en femte medarbejder fra FE fritaget for tjeneste, fremgår det af et svar fra Forsvarsministeren til Folketinget.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 24. august 2020 pressemeddelelsen.

Samtlige beskyldninger afvist af undersøgelseskommissionen

Den efterfølgende politiske diskussion om sagen førte til, at regeringen den 21. december 2020 etablerede en kommission med 3 landsdommere, som fik til opgave at undersøge, om tilsynets mistanke holdt stik.

Undersøgelseskommissionen om FE afsluttede den 13. december 2021 sin undersøgelse. Kommissionen fandt ikke grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Hvad de tre landsdommere efter alt at dømme ikke har vidst, var, at hovedpersonen i sagen sideløbende med kommissionsundersøgelsen havde været genstand for en omfattende politiefterforskning med telefonaflytning og overvågning. En efterforskning, der antages at være godkendt af den samme regeringstop, der i sin tid nedsatte kommissionen, dvs. statsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren og Barbara Bertelsen.

PET’s efterforskning

Hos PET blev der ifølge DR’s oplysninger allerede i september 2020 nedsat en særlig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder om spionsamarbejdet til medierne.

Chefen for PET, Finn Borch Andersen, udsendte den 6. november 2023 en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at PET-chefen står 100 procent inde for efterforskningen af lækagesagerne:

”Det var således også min og PET’s – og ingen andres – beslutning at igangsætte en efterforskning af omfattende lækager fra efterretningstjenesterne, som førte til anholdelserne i december 2021. Der var tale om en bred efterforskning, som jeg står 100 procent inde for”.

”Jeg holder efter PET-loven justitsministeren underrettet om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed, og om vigtige enkeltsager. Det ændrer ikke på, at jeg igangsatte efterforskningen, og ingen fra politisk eller ministerielt niveau på noget tidspunkt har påvirket, hvordan PET’s efterforskninger er blevet gennemført, eller om den skulle igangsættes.”

Borch Andersens troværdighed?

Uanset Borch Andersens forsikringer er det hævet over enhver tvivl, at det var med statsministerens, statsministeriets departementschef, forsvarsministeren og justitsministerens fulde indforståelse, at PET-chefen Finn Borch Andersen i september 2020 nedsatte en særlig hemmelig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder til medierne.

Angiveligt begyndte efterforskningen, fordi artikler i Weekendavisen, hos DR og i Berlingske Tidende afdækkede, at tilsynets kritik, der førte til hjemsendelserne, handlede om en omfattende aflytning af datakabler, som FE i et par årtier havde foretaget sammen med den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA. Samarbejdet var i forvejen kendt fra artikler, som blandt andet Dagbladet Information havde bragt i 2014 på baggrund af dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Udover samarbejdet med NSA var der lækket oplysninger i en sag om den danske statsborger Ahmed Samsam, som blev fængslet i en terrorsag i Spanien. Ahmed Samsam var i virkeligheden på mission for danske efterretningstjenester.

Ekstra Bladets afsløring i marts 2021 af efterretningstjenesternes bekymring for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre indgik også i lækage-efterforskningen. Desuden kan omstændighederne omkring den kaotiske exit fra Kabul, overvejelser omkring fregatten Esbern Snares mission i Guinea-bugten og andre forhold være efterforsket.

Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, har indtaget en selvbestaltet rolle som revser af danske medier, og specielt mediernes kritiske dækning af statsminister Mette Frederiksen, tidligere forsvarsminister Trine Bramsen og Statsministeriets entreprenante departementschef, Barbara Bertelsen.

I et interview i Berlingske Tidende erklærer hun sig enig med statsminister Mette Frederiksen, der havde rettet en slet skjult kritik af medierne. Nu har regeringen udpeget en ny formand for fremtidens journalister. Hun hedder Lea Korsgaard og er – i grove træk – enig med statsministeren.

Hun har kritiseret mediernes dækning af Mink-skandalen og kritikken af den tidligere forsvarsministers misbrug af forsvarets materiel, og i sidste uge revsede hun danske mediers dækning af FE-sagen.

Chefredaktøren påpegede, at journalister og medier i flere tilfælde havde haft en form for dobbeltrolle.

For eksempel nævnte hun Politikens journalist Hans Davidsen-Nielsen, der angiveligt var nævnt i anklageskriftet mod tidligere FE-chef Lars Findsen og Berlingskes tidligere nyhedschef Simon Andersen, der spillede en aktiv rolle i at formidle kontakt mellem Lars Findsen og den terrordømte Ahmed Samsam, der har været agent for det danske efterretningsvæsen.

Derudover mener Lea Korsgaard, at medierne har lagt spalteplads til sladder og rygter om Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og hun mener, at påstandene om hendes rolle i sagen har lagt sig som et filter i den journalistiske dækning – selvom ingen af dem er bekræftede.

Frihedsbrevet har afdækket, at der består en relation mellem Korsgaard og Barbara Bertelsen – de ses privat og kort før Lea Korsgaard skrev sit kritiske indlæg om dansk presse, deltog hun i Bertelsens 50-års fødselsdag.

I et interview med Frihedsbrevet mener Lea Korsgaard ikke, at hun har et problem med habilitet, da hun ikke er venner med Barbara Bertelsen.

”Barbara Bertelsen er blevet en slags figur i offentligheden, hvor alene det at have en relation til hende gør dig skyldig by association. Det kan jeg ikke lade være med at læse ind i dine spørgsmål. For mig er det interessant, for det siger nemlig en hel masse om mediedækningen her. At det forudindtagede syn på, at alene det at kende hende – alene det at hun findes derude, er næsten odiøst i sig selv eller mistænkeligt i sig selv, ikk’”, siger hun blandt andet til Frihedsbrevet.

Lea Korsgaard erkender dog, at hun godt kunne have skrevet, at hun kendte Barbara Bertelsen. Men hun mener ikke, at det er et problem, at hun ikke skrev det. Det har nemlig ifølge chefredaktøren ikke noget med habilitet at gøre.

Lea Korsgaard er bestyrelsesformand for Zetland ApS, der udgiver netmediet Zetland, hvor hun er chefredaktør. Zetland producerer journalistisk indhold, men har ikke fokus på klassiske nyhedskriterier og hastighed. Formaterne er typisk lange, og der bliver ikke produceret samme mængde stof, som ved traditionelle nyhedsmedier som f.eks. TV 2, DR, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske.

Bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Lea Korsgaard er også af Mette Frederiksens tidligere regering udpeget som lønnet bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Medieansvarsudvalget

Desuden er Korsgaard af Mette Frederiksens tidligere regering udpeget som medlem af Medieansvarsudvalget under Kulturministeriet.

Mediestøtte til udvikling af Zetland

I 2022 blev der i årets første runde fra Medienævnet under Kulturministeriet i alt uddelt 12.672.494 millioner kroner i innovationsstøtte, og heraf er der tildelt udviklingsstøtte for 8.461.994,40 kr.

Lea Korsgaards medie, Zetland ApS modtog 2.709.440 kr. i udviklingsstøtte. I 2. runde i 2022 modtog Zetland yderligere 207.360 kr. til ”Udvikling, forundersøgelse”

Det må derfor antages, at Medienævnet er blevet overbevist om, at Zetland med de udviklingsprojekter de har præsenteret for nævnet ”kan fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omstilling til ny teknologi eller infrastruktur til formidling af mediers indhold”.

Det er i hvert fald kravet til udviklingsstøtte i Bekendtgørelse om mediestøtte.

Af Medienævnets årsrapport for 2022 fra april 2023 fremgår det, at Zetland ApS i 2023 har modtaget 4.081.440,52 kr. i tilskud til redaktionel produktionsstøtte.

På et pressemøde mandag den 13. november 2023 i Little Rock, Arkansas, i USA, kunne Guvernør Sarah Huckabee Sanders meddele, at et af verdens største olieselskaber, ExxonMobil, nu vil begynde at bore efter lithium i det sydlige Arkansas. Exxon forventer at kunne begynde produktionen af det vigtige stof til batterier til elektriske køretøjer inden 2027.

Exxon erhvervede i begyndelsen af 2023 efterforsknings- og udvindingsrettighederne i et område på knap 50.000 hektar i det sydlige Arkansas over det såkaldte Smackover-reservoir, der strækker sig fra Florida til Texas, og som betragtes som et af de største forekomster af lithium i Nordamerika.

Exxon sigter på inden 2030 at producere lithium til mere end 1 million elektriske køretøjer.

“Lithium er afgørende for energiomstillingen, og ExxonMobil har en ledende rolle at spille i at bane vejen for elektrificering,” meddelte ExxonMobil i en pressemeddelelse.

Meddelelsen kommer på et tidspunkt, hvor USA står over for et stigende behov for lithium, hvis klimamål og transformeringen af vognparken til elektriske køretøjer skal realiseres.

Exxon oplyste, at der vil blive brugt konventionelle olie- og gasboremetoder til at få adgang til lithiumrigt saltvand fra reservoirer omkring 10000 fod (godt 3 kilometer) under jorden. Det vil derefter ekstrahere lithium direkte fra saltvandet (i modsætning til at fordampe det i store damme). Saltvandet vil blive re-injiceret i de underjordiske reservoirer.

Baggrunden for ExxonMobils kommercielle interesse i lithium-produktion er de nye regler om skatteincitamenter til elbiler, der trådte i kraft tidligere i år. Inflation Reduction Act, IRA, bestemmer at skattefradraget i USA er knyttet til et krav om en stadig stigende andel af amerikansk indhold i batteripakken.

ExxonMobil har ingen planer om at opgive olie/gas-forretningen.

Kristeligt Dagblad kan den 13. november 2023 med kilde i Ritzau oplyse, at Rockwool er blevet sortlistet af Ukraine. Det ukrainske antikorruptionsagentur, NACP, har placeret Rockwool på listen over selskaber, der hjælper Rusland. Sortlisten tæller 46 virksomheder, og blandt dem finder man store internationale koncerner som Pepsi, Nestlé, Bacardi og Philip Morris.

Rockwool ejer og driver en række fabrikker i Rusland. Ekstra Bladet og Danwatch har tidligere påvist, at Rockwools produkter er benyttet til at isolere en række skibe og ubåde i den russiske flåde.

Rockwool hævder selv, at man efterlever alle sanktioner mod Rusland.

Ifølge flere danske medier har Rockwool i 2022 indbetalt 132,6 millioner kroner i skat til de russiske myndigheder.

Hos Rockwool erkender man, at skattechecken er landet hos Rusland: ”Det er korrekt, at det russiske datterselskab betaler skat i Rusland, ligesom enhver anden dansk, international og lokal virksomhed gør det, og som vi gør i ethvert land, hvor vi er til stede”, siger Michael Zarin, kommunikationschef i Rockwool til medierne.

Fordømmelse

”Ud af alle de selskaber, vi holder øje med, så er Rockwool et af de absolut værste. De har ikke kun bibeholdt alle deres fire fabrikker i Rusland, de har tidligere også leveret produkter til Ruslands militær” siger Andrii Onopriienko, viceudviklingsdirektør ved institut for politisk forskning på Kyiv School of Economics i Ukraine ifølge Ritzau.

Udenlandske selskabers bidrag til Putins krigskasse møder skarp international fordømmelse, men Rockwool har også været mistænkt for at overtræde Ruslands-sanktionerne.

Efter en bemærkelsesværdigt hurtig sagsbehandling nåede Erhvervsstyrelsen imidlertid frem til, at ”På baggrund af de på sagen foreliggende oplysninger finder Erhvervsstyrelsen ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen”.

Det må antages, at undersøgende medier som Danwatch vil søge aktindsigt i ”de på sagen foreliggende oplysninger” og dermed få indsigt i det reelle omfang af Erhvervsstyrelsens sagsbehandling.

SYNERGI

Rockwool indtager samtidig en fremtrædende position i lobbyorganisationen SYNERGI, der blev stiftet i 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.

Formanden for Synergi er den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen. Direktør i Rockwool, Frank Ove Larsen, er næstformand for bestyrelsen.

Det Konservative Folkepartis designerede spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget den 25. juni 2024 er det konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen.

De konservative

Flemming Hansen har sammen med Bendt Bendtsen skabt tvivl om de konservatives holdning til Ruslands invasion af Ukraine. Flemming Hansen er medejer og bestyrelsesmedlem i Holst Sko, der i solidaritet med Ecco-skos forsyning af Rusland med ergonomisk korrekt fodtøj fortsat fører Ecco-sko. Af samme grund måtte Flemming Hansen tidligere nødtvungent trække sig som forsvarsordfører for de konservative. Den fortsatte forhandling af Ecco-sko har dog ikke forhindret, at ledelsen i Det Konservative Folkeparti indstillede Flemming Hansen som spidskandidat til EU-valget i juni 2024. Det Konservative Landsråd bakkede den ukloge indstilling op på mødet 23. – 24. september 2023 i Herning.

Globalnyt kan oplyse, at Danmark i 2022 stadig ydede udviklingsbistand til Kina.

Trods den bemærkelsesværdige økonomiske vækst i Kina de seneste mange år, og landets status som økonomisk stormagt, er Kina stadig – ifølge OECD’s såkaldte DAC-kriterier – berettiget til at modtage udviklingsbistand.

Det er OECD’s Development Assistance Committee, der udstikker retningslinjerne og Udenrigsministeriets mand i Paris, Carsten Staur, er formand.

Carsten Staur har siden 2018 har været ambassadør for den danske OECD-delegation i Paris og tidligere har han været både FN-ambassadør og udenrigsråd. Carsten Staur har siden den 1. marts 2023 været formand for DAC. Alle omkostninger i forbindelse med formandskabet afholdes ud af de danske bevillinger til udviklingsbistand, og formandskabet kan således siges at være betalt af verdens fattigste lande.

Den fortsatte udviklingsbistand til Kina har været et tema i Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver udviklingsministeren. Rådets medlemmer har fået forklaret, at først når BNI pr. indbygger når 13.845 dollar om året, rykker Kina op i gruppen af højere mellem-indkomstlande. Når det sker, er Kina ikke længere blandt de lande, der ifølge OECD DAC-kriterierne kan modtage officiel udviklingsbistand.

Den danske bistand til Kina udgjorde i 2022 lidt over 8 millioner kr. og var domineret af myndighedssamarbejder inden for hele fem sektorer: Bæredygtig byudvikling, vand, fødevarer, sundhed og den maritime sektor. Der var også dansk bistand til fjernvarme og offshore vind.

Selvom Danmark ikke overtræder OECD-reglerne for udviklingsbistand, kan man godt spørge sig selv, hvorfor Danmark yder udviklingsbistand til en økonomisk stormagt, som vi på mange måder anser for at være en trussel og en systemisk rival?

Måske hænger det sammen med danske kommercielle interesser – Danmark importerer trods alt varer og tjenester for mere 95 milliarder kroner fra Kina (inkl. Hongkong), mens vores eksport beløber sig til mere end 100 milliarder kroner.

Margrethe Vestager får næppe mulighed for at blive den kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank.

Olaf Scholz

Ifølge EU-mediet Politico har den tyske kansler, Olaf Scholz nu gjort op, hvem han støtter som kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank – og valget er faldet på den spanske vicepremierminister, Nadia Calviño, der længe har været anset som Vestagers hårdeste konkurrent i jagten på den europæiske toppost.

Den 55-årige Nadia María Calviño Santamaría er uddannet økonom og hun har siden juli 2021 været vicestatsminister i Pedro Sánchez’ regering. Inden var hun fra 2018 Minister for Economic Affairs and Digital Transformation.

”Jeg arbejdede intenst sammen med Nadia Calviño, da jeg var finansminister i Tyskland, og som jeg ser det, vil hun være en meget god formand for EIB”, sagde Scholz lørdag på et møde for Europas ledende socialdemokrater i Spanien. Det ser iøvrigt ud til, at Pedro Sánchez, der i øjeblikket er fungerende efter parlamentsvalget i juli, i alliance med separatistbevægelser igen får mulighed for at danne regering.

EUs medlemslande ejer investeringsbanken, EIB, i fællesskab, og det er derfor dem, der vælger dens nye leder. Tyskland er sammen med Frankrig og Italien bankens største kapitalydere.

Margrethe Vestager har siden september været på orlov fra hvervet som EU-Kommissær, men afklaringen er trukket ud, og det har ført til frustration både i den danske regering og i Europa-Parlamentet.

”Det er ikke langtidsholdbart hverken for hende eller for os eller for Europa, som har brug for en stærk kommissær, så det vil være rart, hvis man kunne få den sag afklaret” harudenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til netmediet Altinget.

Hvad gør Macron?

Selvom den franske præsident Emmanuel Macron ligesom Margrethe Vestager tilhører den liberale partigruppe Renew Europe, kan Vestager næppe regne med den franske præsidents opbakning.

Det var ikke populært i hverken Tyskland eller Frankrig at Europa-Kommissionen ved Konkurrencekommissær Margrethe Vestager i 2019 forbød Siemens’ planlagte overtagelse af Alstom. Ifølge Vestager ville fusionen have skadet konkurrencen på markederne for jernbanesignalsystemer og højhastighedstog, og parterne havde ikke efter EU-Kommissionens opfattelse givet tilstrækkelige tilsagn om at løse disse problemer.

Der har især i Frankrig bundfældet sig det indtryk, at Vestager som radikal frihandelsorienteret konkurrencekommissær har været en hindring for franske visioner om en mere statsstyret europæisk industripolitik.

Margrethe Vestagers jugement blev af mange herunder den franske regering anført af præsident Emmanuel Macron sidste sommer betvivlet efter hendes nominering af Yale-professor Fiona Scott Morton som økonomisk chefrådgiver i generaldirektoratet for konkurrence. Emmanuel Macron erklærede sig mere end forundret over, at jobbet ikke skulle bestrides af en europæer, og den indstillede amerikanske økonom, Fiona Scott Morton, nåede ikke at tiltræde før hun trak sig fra stillingen. Sagen bidrog næppe til at højne tilliden til Vestager i Berlin og Paris.

Spændende bliver det at se, hvad Margrethe Vestager – der tidligere på ugen pludselig luftede ideen om en tredje periode som dansk EU-kommissær – skal lave, når hendes embedsperiode i EU-Kommissionen udløber næste år.

EU-kommissionen har foreslået nye fælles EU-regler for kørekort. Det oprindelige forslag indeholder blandt andet oprettelse af et fælles EU-system til digitalisering af kørekort, lægetjek for bilister over 70 år og en nultolerance overfor alkohol for nye bilister.

Forslaget er i øjeblikket under behandling i Europa-Parlamentet, og her har De Grønne strammet kravene og bl.a. foreslået:

• Differentieret hastighedsgrænse efter alder og erfaring. Personer under 21 og nye bilister må ikke køre over 90 kilometer i timen.
• Man skal indføre et nyt særligt kørekort til biler over 1800 kilo, som man først kan tage, når man er 21 år og har haft kørekort i to år.
• Forbud mod kørsel mellem midnat og klokken seks om morgenen for bilister under 21.
• Der skal indføres obligatorisk, selvbetalt lægetjek for ældre over 60. Frekvensen af lægetjek skal stige med alderen. Når man er over 80 skal det være hvert andet år.

Danske parlamentarikere

Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen, bakker op om flere af Kommissionens forslag til det nye direktiv.

– Jeg hilser kommissionens forslag til at revidere kørekortdirektivet meget velkomment. Vi har brug for at få rettet nogle af reglerne med henblik på, at vi skal gøre det sikrere at køre på vejene, vi skal have gjort noget for at kunne få noget mere arbejdskraft til godstransport og busser, og så skal vi også fremme omstillingen til, at folk skal køre elbil, siger han.

Han glæder sig derfor blandt andet over, at kommissionen foreslår en sænkning af aldersgrænsen for, hvornår man kan tage kørekort til lastbil og busser fra 21 til 18 år.

– Vi har brug for, at man i en tidligere alder kan gå ind i erhvervskørsel. Når jeg taler med den danske transportbranche, så er det en stor udfordring, at den arbejdskraft, som de virkelig har brug for, rent faktisk findes blandt de unge, men de bliver bedt om at de lige skal vente tre år, til de fylder 21, siger Bergur Løkke Rasmussen til Avisen Danmark.

Socialdemokraten Marianne Vind mener, at man med de nye regler især bør sætte ind over for spritkørsel.

– Det er helt afgørende at huske på, at alkohol stadig er den største trafiksikkerhedsmæssige udfordring. Det er her, vi skal lægge vores indsats først og fremmest, siger Marianne Vind.

Hvad med ældre bilister?

De danske Europa-Parlamentarikere er tilsyneladende ikke optaget af konsekvenserne for ældre bilister.

Det er til gengæld den tyske forbundstransportminister Volker Wissing fra FDP.

Ifølge tyske aviser er Wissing lodret modstander af EU-Kommissionens planlagte ændring af de europæiske kørekortsregler og kravene om regelmæssige undersøgelser af bilister over 70 år.

Det nye trafikdirektiv fastsætter, at bilister over 70 år skal “opdatere” deres kørekort hvert femte år. Dokumentet forbliver kun gyldigt, hvis bilisterne underkaster sig en lægeundersøgelse eller får afklaret deres sundhedstilstand ved en såkaldt ”selvvurdering”.

FDP-politikeren afviser imidlertid disse planer og ønsker frem for alt at forhindre EU-Kommissionens krav om “obligatoriske undersøgelser”.

Wissing er overbevist om, at seniorer udmærket er i stand til at “håndtere deres helbred uden statslige regler og bureaukratisk kontrol.” Derudover har omgivelserne – børn, pårørende og naboer – et ansvar for at tale med ældre om bilkørsel. Wissing henviser også til, at ulykkesstatistikken ikke viser et signifikant antal alvorlige ulykker, hvor bilister i aldersgruppen over 70 år er involveret.

Volker Wissing peger også på, at mange ældre bor på landet, og “for dem er det svært at leve uden at skulle være afhængige af andre, hvis man er uden bil.” Derudover kører flertallet af seniorer ifølge Wissing ikke på lange bilture, men de er voldsomt afhængige af deres biler til at handle ind eller til lægebesøg i nabobyen”.

I slutningen af 2020 blev en buste af kong Frederik den 5. stjålet fra sin plads i festsalen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Busten dukkede senere op på bunden af Københavns Havn. Gruppen ”Anonyme Billedkunstnere” erkendte, at det var dem, der stod bag og lagde en video op af hele aktionen.

Institutleder på Kunstakademiet, Katrine Dirckinck-Holmfeld, erkendte, at hun var en del af kunstnergruppen, og det førte til, at Kunstakademiet bortviste Dirckinck-Holmfeld.

Selvom de færreste havde nærmere kendskab til Frederik 5., der levede fra 1723 til 1766 og regerede fra sin far Christian VI’s død i 1746 og frem til sin egen død 20 år senere, tillagde kunstnergruppens aktion ham et væsentligt ansvar for datidens slaveri og racisme.

Kunstnergruppen fik i øvrigt en støtteerklæring fra 720 mennesker fra kulturmiljøet, så woke-aktivisterne stod ikke alene. Da debatten var i gang, fik institutlederen et beløb fra Statens Kunstfond for at arbejde videre med sin kunstneriske happening, så man må formode at buste-kasterne har repræsentanter i den kunstfond, der råder over borgernes surt indbetalte penge.

Den florissante periode

Danmark-Norge havde på Frederik 5. tid højkonjunkturer under den såkaldte florissante handelsperiode i sidste halvdel af 1700-tallet og frem til krigen med England i 1807.

Det var også den danske kolonitids højdepunkt. Det var tiden, hvor Frederiksstaden og Amalienborg blev bygget i København, og hvor den franske billedhugger Saly skabte pragtstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads.

Det var også den tid, hvor Det Kongelige Kunstakademi blev grundlagt, hvilket forklarer, at der på en hædersplads i festsalen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København stod den gipsstatue af kong Frederik 5. som Anonyme Billedkunstnere smed i havnen.

Da Danmark overtager øen St. Croix i Vestindien i 1753, bliver Frederik V personligt plantageejer og dermed også den eneste danske konge i historien, som er slaveejer, dog kun i en periode på ni år. Det er dog ubestrideligt, at slaveriet i Dansk Vestindien tog fart i hans regeringstid.

Kong Frederik 5. er også blevet kendt i en bredere kreds i anledning af filmen ”Bastarden” om Ludvig van Kahlen og opdyrkningen af den jyske hede.

Ludvig von Kahlen, hovedpersonen i filmen ”Bastarden”, var en historisk person

Den senere kaptajn von Kahlen blev født ca. 1700 i hertugdømmet Sachsen-Lauenburg ved Mecklenburg og havde erfaring med både landbrug og landmåling, inden han indtrådte i militæret.

Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark store landbrugsområder i det sydlige Sverige. Gennem flere forordninger forsøgte skiftende regenter at få danske bønder til at opdyrke Danmarks hedearealer.

Frederik 5. gik i 1751 så langt som til at udstede en kongelig forordning om fritagelse for skatter (og ret til brændevinsdyrkning) til danske bønder, der ville slå sig ned og dyrke heden i Jylland.

Den nye kongelige forordning om hede opdyrkning, faldt sammen med von Kahlens interesse for sagen. Den tyske kaptajn meldte sig derfor i 1753 hos Kong Frederik 5. og fik til en begyndelse 200 rigsdaler af Rentekammeret, statens finansvæsen, til at påbegynde undersøgelsen af heden.

I årene 1754-55 byggede han ved Sejbæk på Alheden nær Viborg en gård, som han til regentens ære kaldte Kongenshus.

Hans plan gik fra begyndelsen ud på at hente tyske landbrugsfamilier til området, så de med deres erfaring kunne hjælpe med opdyrkningen af jorden.

Tysk modvilje

Det lykkedes dog kun von Kahlen at få hvervet nogle få familier til arbejdet, selvom de blev stillet statsfinansierede gårde i udsigt. Da de tyske familier kom til Kongenshus og så vilkårene og opgaven med at bryde heden op, mistede de imidlertid modet, og efter blot otte dage ønskede de at rejse hjem igen. Trods udsigten til gratis gårde, var det ikke sliddet værd, mente de, hvilket siger en del om arbejdsbyrden.

Von Kahlen var dog ikke indstillet på uden videre at lade sine landsmænd rejse tilbage igen. Derfor forsøgte gæstearbejderne i ly af natten at flygte fra Kongenshus, hvor de var indkvarteret. Deres plan blev i sidste ende forpurret, og der blev efterfølgende sat vagter ved gården, som skulle sikre, at scenariet ikke gentog sig. Men tyskerne nægtede fortsat at påtage sig det møjsommelige arbejde, og til sidst blev de sendt til tugthuset i Viborg.

Enden blev, at hver familie blev betalt 6 skilling til hjemrejsen.

Forgæves kamp

Kaptajn von Kahlen fortsatte sin kamp mod heden frem til 1765, hvor han måtte se nederlaget i øjnene, og bad om fratrædelse.

Dette ønske blev først imødekommet i 1766, da von Kahlen blev forflyttet til Fladstrand ved Frederikshavn. Her blev han chef for en militærenhed. Det var også her han døde otte år senere i 1774.

Frederik V. Kongelig forordning om hededyrkning

Trods tilbuddene i forordningen fra Frederik 5. var der – bortset fra Ludvig von Kahlen – ingen, der meldte sig. Der blev derfor igangsat en hvervekampagne i Tyskland, hvor heldet var større. I årene 1759‑60 rejste omkring 300 tyske familier, hovedsagelig fra områderne Hessen, Phalz og Württemberg i det sydvestlige Tyskland, til Danmark for at bosætte sig på Alhede og Randbøl Hede.

Ved ankomsten til Danmark nægtede kolonisterne i første omgang at bosætte sig på heden, da de ikke mente, at man ville kunne opdyrke området. Først efter tilbageholdelse af de lovede dagpenge lykkedes det myndighederne at presse de fleste kolonistfamilier til at bosætte sig. Også gårdenes placering voldte problemer. Fra statens side ønskede man spredte gårde med udgangspunkt i de udflytninger af landsbyer, som var påbegyndt på enkelte danske godser. Men tyskerne ønskede at bo sammen i landsbyer som i deres hjemland, og her fik kolonisterne deres vilje.

De første år var konfliktfyldte, og i 1763 blev 68 kolonistfamilier udvist grundet uduelighed. Mange andre familier valgte i de følgende år at forlade heden for at rejse tilbage til Tyskland eller videre til Rusland, hvorfra der også blev tilbudt gunstige forhold for tilflyttere.

Kartoffeltyskerne

Blot 59 familier forblev, men de tilbageværende kolonister havde ikke meget held med korndyrkningen i den sandede og magre jord. I stedet dyrkede de grøntsager, bl.a. kartofler, som de solgte på markederne i Viborg og dermed var med til at introducere på det danske marked. Kartoflernes vigtighed for de tyske kolonister gav dem øgenavnet ”kartoffeltyskere”.

Efterkommere har i flere generationer holdt fast i deres tyske sprog og fortsat talt tysk internt frem til sidste halvdel af 1800-tallet. På den fredede kongeligt privilegerede Grønhøj Kro fra 1848 er der en lille udstilling om kartoffeltyskerne i kroens gæstehus, Svenskerhuset.

Mere om Frederik 5.

Historikeren Søren Mentz har netop på Gads Forlag udgivet fået udgivet: ”Frederik 5. Den elskværdige europæer”.

PS.:

Den danske filmbranche uddeler Robert-priserne 3. februar 2024. Nikolaj Arcels storfilm “Bastarden”, der fortæller historien om kampen om den uopdyrkede jyske hede i 1750’ernes Danmark, er nomineret i 14 kategorier, herunder i kategorien Årets Danske Spillefilm, i kategorien Årets Instruktør (Nikolaj Arcel), og i Årets Mandlige Hovedrolle (Mads Mikkelsen).

Siden 2010 har nationale, højreorienterede kræfter markeret Polens nationaldag den 11. november med et optog i Warszawa. Nationaldagen – Święto Niepodległości – markerer dagen, hvor Polen genvandt sin uafhængighed fra Østrig, Preussen og Rusland i 1918.

Den 11. november markeres hvert år over hele Polen af befolkningen på 38 millioner, men den årlige march i Warszawa dominerer nyhedsdækningen, fordi den i visse år samlede mere end 250.000 deltagere, og undertiden er blevet domineret af ekstremistiske højre-grupperinger, fremmedfjendske slogans og voldelige sammenstød.

Marchen blev i år afholdt under parolen ”Jeszcze Polska Nie Zginęła” (Endnu er Polen ikke fortabt), der samtidig er indledningen til Polens nationalsang, Mazurek Dąbrowskiego.

Ved lørdagens relativt fredelige march deltog omkring 40.000 i, hvad arrangørerne beskrev som “den største patriotiske demonstration i Europa”.

Deltagerne bar Polens hvide og røde flag og nogle brændte nødblus og nogle holdt kristne kors, da de marcherede ad en rute fra byens centrum til nationalstadionet.

Marchen fandt sted på baggrund af parlamentsvalget den 15. oktober 2023, der var en skuffelse for det yderste højre i Polen, mens mange vælgere støttede midterpartierne, moderate konservative og venstreorienterede partier.

Det ledende regeringsparti – det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, med Jaroslaw Kaczynski som formand, der har ledet Polen siden 2015, er stadig det største parti i Polen med 35,4 pct. af stemmerne og 194 mandater. Sammen med støttepartiet Konfederacja, der gik tilbage ved valget, opnåede de imidlertid færre pladser i det polske parlament – Sejm – med i alt 460 pladser, end Donald Tusk-oppositionskoalitionens 248 pladser.

Polens præsident, Andrzej Duda, sagde allerede før valget, at han ville give det største parti ret til at forsøge at danne regering først, og han bad mandag den 6. november 2023 den fungerende premierminister, den konservative PiS-politiker Mateusz Morawiecki, forsøge at danne regering.

Hvis det ikke lykkes Morawiecki at danne en regering inden 27. november, bliver en anden bedt om at forsøge, og Tusk står klar.

Donald Tusk leder oppositionsgruppen bestående af den liberale Borgerplatform, Civic Coalition (KO), den konservative Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og venstreføjen Lewica (New Left), og fredag den 10. november 2023 underskrev partierne en koalitionsaftale, der baner vejen for, at de kan danne en ny regering, når PiS den 27. november ventes at smide håndklædet i ringen.

Mange på den polske politiske højrefløj mener, at en regering bestående af Donald Tusks koalition, vil føre til en gradvis udhuling af landets uafhængighed: “Vi kan forvente – med stor sandsynlighed – en ændring i EU-traktater, som vil påvirke Polens suverænitet og Polens uafhængighed på den internationale arena, og især inden for EU”, sagde Bartosz Malewski, leder af uafhængighedsmarchforeningen, ifølge Al Aljazeera til journalister i oktober. ”Sloganet ’Endnu er Polen ikke fortabt’ udtrykker også vores holdning til behovet for at understrege Polens suverænitet og truslerne mod denne suverænitet.”

Grzegorz Cwik, fra den nationalistiske Niklot forening, fortalte Al Jazeera, at det han frygter er “føderalisering af Den Europæiske Union, nedskæring i militærudgifter, og afvikling af sociale programmer”.

Det ser ud til at Pedro Sánchez fra det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español, PSOE, igen bliver statsminister i Spanien.

Pedro Sánchez har siden parlamentsvalget den 23. juli 2023 været fungerende, men i sidste uge indgik PSOE en aftale med det ene catalanske separatistparti, Esquerra Republicana de Catalunya (ERC), og torsdag den 9. november 2023 indgik PSOE en ”pagt” med det Catalanske separatistparti Junts per Catalunya (Sammen for Catalonien), der sikrer det parlamentariske grundlag for en ny regering med Pedro Sánchez som statsminister.

Aftalen mellem PSOE og Junts-partiet betyder, at der gives amnesti til alle involverede i 2017-forsøget på at opnå Catalansk selvstændighed – herunder til Junts-partiets leder, Carles Puigdemont, der siden kupforsøget har levet i eksil i Belgien.

Protester

I resten af Spanien blev der ikke set med milde øjne på det catalanske løsrivelsesforsøg. Faktisk gav det anledning til et helt nyt parti – Ciudadanos (Borgere) – der begyndte som modbevægelse til separatistbevægelserne i Catalonien. På et tidspunkt blev partiet set som et liberalt alternativ til det konservative PP, men er siden gået stærkt tilbage.

”Pagten” mellem PSOE og Junts-partiet udløste allerede torsdag aften voldsomme protestdemonstrationer foran Europa-Parlamentets delegation på Paseo de la Castellana, det socialistiske partis hovedkvarter på Calle de Ferraz i Madrid, og foran andre partikontorer i flere provinser.

På trods af den ophidsede stemning, var demonstrationerne de fleste steder fredelige. I Madrid var der dog grupper af radikale demonstranter, der kastede fyrværkeri og nødblus mod uropolitiet. I alt 24 personer blev anholdt, og syv politibetjente kom lettere til skade under bataljerne.

Fra flere sider rejses der ligeledes tvivl om det juridiske grundlag for aftalen.

I Spanien er magten i årtier skiftet mellem det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español, PSOE, og det konservative Partido Popular, PP, men den økonomiske krise medførte nye protestpartier, og spansk politik har i de sidste år været karakteriseret ved manglende muligheder for at danne stabile parlamentariske flertal.

Valget den 23. juli 2023

Resultatet af valget den 23. juli 2023, hvor der ikke tegnede sig en klar vinder, har betydet at regeringsdannelsen har trukket ud. I mellemtiden har Pedro Sánchez-regeringen fungeret som et forretningsministerium.

Oppositionspartiet Partido Popular, PP, med Alberto Núñez Feijóo i spidsen, tvang faktisk Sánchez til at udskrive et tidligt parlamentsvalg. Partiet forsøgte under valgkampen at fremstille sig selv som et moderat, midt-søgende parti i håb om at vælte Pedro Sánchez’ socialistisk ledede regering. EN PP-regering ville dog være afhængig af støtte fra andre højrepartier.

Ikke mindst det stærkt højreorienterede, indvandrerkritiske og antiseparatistiske parti Vox (Stemme), der omkring 2014 udsprang af Partido Popular, og ved forrige valg fik 52 mandater, havde forventninger om at kunne deltage i en borgerlig PP-regering. VOX gik overraskende tilbage ved valget den 23. juli, og dermed havde Alberto Núñez Feijóo og PP svært ved at samle parlamentarisk støtte til et regeringsskifte.

Partido Popular har traditionelt været det toneangivende højreorienterede parti. Det er formentlig slut. PP – hvis række af eftertrykkelige sejre i regionale og kommunale meningsmålinger – har allerede i flere regioner indgået en koalition med Vox for at sikre sig magten i lokalregeringerne.