Ved valget til parlamentet kan der vælges mellem hele 26 politiske partier, der dækker alt fra det paneuropæiske parti Volt, til et parti for folk over 50. Dette er muligt på grund af en effektiv spærregrænse på kun 0,67 procent og et generøst partistøttesystem.

Denne gang finder valget sted uden landets mangeårige premierminister Mark Rutte, der har ledet Holland i de sidste 13 år.

Fire forskellige partier har hidtil været de største partier i hollandske meningsmålinger i løbet af året. Nu kan et femte parti blive det største ved valget onsdag, men den højreekstremistiske Geert Wilders har også sat spurten ind!

Den seneste meningsmåling søndag fra det hollandske meningsmålingsinstitut Peil.nl placerer Geert Wilders’ indvandringskritiske Frihedspartiet (PVV) på niveau med Mark Ruttes højreliberale parti, Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) – nu ledet af justitsminister Dilan Yeşilgöz-Zegerius.

Begge partier spås at få 26 mandater, efterfulgt med 23 mandater til valgets overraskelse – det nydannede højreorienterede NSC-parti. Den Nye Sociale Kontrakt (NSC) er et protestparti fra midten, der i august blev stiftet af Pieter Omzigt, en tidligere kristendemokratisk politiker.

En ny alliance mellem det socialdemokratiske PVDA og De Grønne (Groen Links) står ligeledes til 23 mandater. Alliancen ledes af den tidligere næstformand i Europa-Kommissionen, Frans Timmermans, som i juli besluttede at vende tilbage til hollandsk politik.

Regeringsdannelsen efter valget

2 dage før det hollandske valg ser det ud til, at der kan komme komplicerede og langvarige forhandlinger om at finde en ny regering efter valget. Der kræves støtte fra mindst 76 medlemmer for at opnå flertal i det hollandske parlament.

Valgtemaer – miljø, indvandring og governance

Den offentlige debat i Nederlandene har været på en rutsjebanetur i det forløbne år. Tidligere på året blev protestpartiet BoerBurgerBeweging (BBB) det største parti i samtlige hollandske provinser, på grund af deres modstand mod regeringens planer om at reducere landbrugets kvælstofforurening. Fra et højdepunkt i meningsmålingerne på 22 procent i maj, står partiet i dag dog kun til seks procent af stemmerne.

I flere år har populistiske og indvandringskritiske partier på Hollands ekstreme højrefløj, så som Geert Wilders og Frihedspartiet (PVV), domineret den offentlige debat i Holland. Den eklatante fremgang hos protestpartier, som først BBB og nu NSC, vidner om en populistisk tendens i hollandsk politik – i tilfældet NSC dog fra midten af hollandsk politik.

Omzigt og NSC har blandt andet opnået sin popularitet gennem nådesløs kritik af sin egen tidligere regering i en sag om administrative fejl i forbindelse med økonomisk hjælp til børnefamilier. NSC har således gjort et krav om bedre regeringsførelse – governance – til tema i valgkampen.

Omzigt og NSC kan efter valget ende som kongemager. Han har i valgkampen afholdt fra at svare på, hvem han gerne vil samarbejde med i en eventuel regering, og om han selv ønsker posten som premierminister.

Danske tilstande?

Koalitionsforhandlingerne efter valget kan meget vel ende med en regering over midten i et ellers splintret politisk landskab. Og det kunne faktisk minde om et politisk landskab, vi kender fra Danmark.

Holland vil med stor sandsynlighed stå fast på sin position som lederen af EU’s sparsommelige lande, og selv om klima- og miljøpolitik fortsat vil være vigtigt for Holland, kan vi forvente, at den grønne fane vil blive holdt mindre højt på møder i Bruxelles.

Peronisten, den socialdemokratiske Sergio Massa, har erkendt valgnederlaget til højrepopulisten Javier Milei.

Anden runde af præsidentvalget i Argentina stod søndag den 19. november 2023 mellem den socialdemokratiske Massa fra Peronistbevægelsen, og Javier Milei, en stærkt højreorienteret og markedsliberal økonom, der ønsker at afskaffe den argentinske peso og indføre dollaren som valuta.

Massa er økonomiminister i den nuværende regering, og han har i valgkampen måttet stå på mål for at Argentina befinder sig økonomisk krise på grund af massiv gæld. Mens Massa har været økonomiminister er inflationen vokset til over 140 pct.

Med over 400 milliarder dollars i statsgæld, begrænsede centralbankreserver og ingen trækningsrettigheder i Den Internationale Valutafond, IMF, bliver den næste regering nødt til at grave Argentina ud af et meget dybt hul.

Javier Milei, 53, blev kendt for den motorsav, han har brugt til at signalere løfter om offentlige nedskæringer. Han beskrives som en Trump-agtig figur, der er imod abort og ønsker at gøre det lettere for borgerne at købe våben og han er parat til at legalisere handel med organer fra mennesker. Han har også sagt, at han ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer, og han har fornærmet pave Frans, som også er argentiner.

Reaktioner

Valgsejren er blevet mødt med blandede reaktioner.

“Det er en trist dag for Latinamerika,” skrev Colombias præsident Gustavo Petro på sociale medier, mens Donald Trump var begejstret. Han lykønskede Milei med sejren og sagde, at han ville gøre Argentina “stor igen”.

”Jeg er meget stolt af dig”, skrev Trump om valgvinderen på sociale medier.

Brasiliens præsident Lula de Silva slår også en forsonlig tone an.

“Jeg ønsker den nye regering held og lykke. Argentina er et vidunderligt land og fortjener vores dybe respekt. Brasilien vil altid være klar til at samarbejde med vores argentinske brødre”, skrev Lula.

Naturen og biodiversiteten i Danmark er truet fra mange sider. På 40 år er der forsvundet 3 millioner fugle fra Danmark, vi har set en halvering af antallet af bier. Det er ofte det moderne landbrug, der får skylden for tab af biodiversitet, men blandt fagfolk er det en kendt sag, at katte er et alvorligt problem for naturen.

Selvom katten betegnes som en invasiv art, har den været i Danmark som husdyr i mange hundrede år. Katte burde som andre husdyr mærkes og holdes hjemme, så de ikke skader naturen. Disse krav overholdes imidlertid ikke altid for den million huskatte og mere eller mindre forvildede katte, der hvert år udrydder talløse fugle, harekillinger, agerhøns m.v. Et forskningsprogram har givet et fingerpeg om problemets alvor. De foreløbige resultater viser, at ud af 72 mærkede agerhøns, blev 60 pct. dræbt på reden og i 15 pct. af tilfældene var årsagen kat. Truslen mod biodiversiteten fra katte er afgjort et emne, vi skal tage alvorligt.

Norge

I de senere år har en projektgruppe nedsat af den norske videnskabelige komité for fødevarer og miljø (VKM) arbejdet på en rapport, der adresserer den risiko, som fritgående katte udgør for norsk natur.

Rapportens konklusion efterlader ingen tvivl: Huskatte udgør en høj risiko for negative virkninger på biodiversiteten i Norge.

Det anslås, at norske huskatte skader og dræber mellem 21 og 68 millioner byttedyr årligt.

Erfaringer i Australien

I Australien dræber vilde katte hvert år 316 millioner fugle. For tamkatte er tallet 61 millioner. Det vurderes, at katte sandsynligvis er med til at drive flere fuglearters tilbagegang.

Men det er ikke kun de australske fugle, der er truet. Kattene er nemlig også voldsomt glade for krybdyr – og det er et stort problem for de slanger, der lever naturligt i den australske natur. Officielle tal viser, at Australiens katte spiser næsten 650 millioner krybdyr om året, og katte er dermed en direkte konkurrent til slanger i kampen om byttedyrene og skader dem.

I Australien er biodiversiteten under hårdt pres, og ifølge landets miljøministerium er over 1.700 arter truet, og hele økosystemer på vej til at blive udryddet. Over 50 arter af pattedyr er kritisk truede.

Hver kat spiser 5 dyr dagligt, og katte har ifølge miljøministeriet været med til at udrydde mindst 27 oprindelige arter og truer yderligere 120 arter mod udryddelse. Så i Australien er der gode grunde til at aflive vildkatte.

I Australien besluttede myndighederne i 2015, at katte skulle på listen over skadedyr, og alle delstater og territorier i Australien blev enige om at fange og dræbe millioner af katte frem til år 2020.

Dengang lød vurderingen fra landets miljøminister Greg Hunt, at op mod to millioner katte ville blive indfanget og dræbt inden år 2017. I samme ombæring refererede han til katte som ”tsunamier af vold og død for landets oprindelige dyrearter” i et interview med den australske tv-station ABC.

I kampen for at få aflivet de vilde katte anvendes der nu i Australien giftige pølser.

”Pølserne består af en blanding af kyllingefedt, kængurukød, urter og krydderier sammen med dræbende gift,” oplyser Ritzau med henvisning til The New York Times.

Selvtægt i Danmark

I Danmark er der forlydender om, at borgere har taget sagen i egen hånd og systematisk skyder tamkatte såvel som herreløse vildkatte, der måtte forvilde sig ind i villahaven.

Selvom der af hensyn til biodiversiteten kan være god grund til at skyde katte, skal man være opmærksom på emnets kontroversielle karakter. Skydning af katte vækker stærke følelser i befolkningen, hvilket også er årsagen til, at muligheden for nedskydning af ejerkatte (efter forudgående advarsel) blev taget ud af Mark- og vejfredsloven ved revisionen i 2014.

Spørgsmål et er, om tiden ikke er inde til, at ansvarlige borgere retter henvendelse til landets justitsminister med henblik på at få lagt den nødvendige indfangning og aflivning af de 500.000 herreløse katte i lovlige rammer?

Margrethe Vestager får næppe mulighed for at blive den kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank.

Ifølge EU-mediet Politico har den tyske kansler, Olaf Scholz nu gjort op, hvem han støtter som kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank – og valget er faldet på den spanske vicepremierminister, Nadia Calviño, der længe har været anset som Vestagers hårdeste konkurrent i jagten på den europæiske toppost.

Den 55-årige Nadia María Calviño Santamaría er uddannet økonom og hun har siden juli 2021 været vicestatsminister i Pedro Sánchez’ regering. Inden var hun fra 2018 Minister for Economic Affairs and Digital Transformation.

”Jeg arbejdede intenst sammen med Nadia Calviño, da jeg var finansminister i Tyskland, og som jeg ser det, vil hun være en meget god formand for EIB”, sagde Scholz lørdag på et møde for Europas ledende socialdemokrater i Spanien.

EUs medlemslande ejer investeringsbanken, EIB, i fællesskab, og det er derfor dem, der vælger dens nye leder. Tyskland er sammen med Frankrig og Italien bankens største kapitalydere.

Margrethe Vestager har siden september været på orlov fra hvervet som EU-Kommissær, men afklaringen er trukket ud, og det har ført til frustration både i den danske regering og i Europa-Parlamentet.

”Det er ikke langtidsholdbart hverken for hende eller for os eller for Europa, som har brug for en stærk kommissær, så det vil være rart, hvis man kunne få den sag afklaret” harudenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til netmediet Altinget.

Hvad gør Macron?

Selvom den franske præsident Emmanuel Macron ligesom Margrethe Vestager tilhører den liberale partigruppe Renew Europe, kan Vestager næppe regne med den franske præsidents opbakning.

Det var ikke populært i hverken Tyskland eller Frankrig at Europa-Kommissionen ved Konkurrencekommissær Margrethe Vestager i 2019 forbød Siemens’ planlagte overtagelse af Alstom. Ifølge Vestager ville fusionen have skadet konkurrencen på markederne for jernbanesignalsystemer og højhastighedstog, og parterne havde ikke efter EU-Kommissionens opfattelse givet tilstrækkelige tilsagn om at løse disse problemer.

Der har især i Frankrig bundfældet sig det indtryk, at Vestager som frihandelsorienteret konkurrencekommissær har været en hindring for franske visioner om en mere statsstyret europæisk industripolitik.

Margrethe Vestagers jugement blev af mange herunder den franske regering anført af præsident Emmanuel Macron sidste sommer betvivlet efter hendes nominering af Yale-professor Fiona Scott Morton som økonomisk chefrådgiver i generaldirektoratet for konkurrence. Emmanuel Macron erklærede sig mere end forundret over, at jobbet ikke skulle bestrides af en europæer, og den indstillede amerikanske økonom, Fiona Scott Morton, nåede ikke at tiltræde før hun trak sig fra stillingen, men sagen bidrog næppe til at højne tilliden til Vestager i Berlin og Paris.

Kritik fra danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Uanset hvad der sker i forhold til stillingen som formand for EIB, ligger det nu klart, at Margrethe Vestager ikke får en 3. periode som EU-Kommissær.

For danske medlemmer af Europa-Parlamentet, betyder det, at de ikke længere behøver at tage særlige hensyn til forholdet til det danske medlem af EU-Kommissionen. Normalt er de i deres daglige politiske virke svært afhængige af bistanden fra den danske Kommissær og hendes kabinet.

Men mere end to måneder, efter at hendes orlov startede – er der fortsat ikke kommet nogen afklaring på, hvem der skal efterfølge Werner Hoyer, og Vestagers langvarige orlov fra EU-Kommissionen, og det vækker nu kritik blandt danske europaparlamentarikere.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, har direkte opfordret Margrethe Vestager til at trække sig, mens det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose har sagt, at den danske kommissær bør overveje, om hun har en grænse for, hvor lang tid hun vil lade sin stilling stå tom.

For den nuværende situation skader danske interesser, lyder det fra både Vistisen og Schaldemose

Den ultraliberale Javier Milei møder økonominister Sergio Massa i anden runde af det argentinske præsidentvalg søndag den 19. november.

Sergio Massa, 51, fra Peronist-fløjen har det sidste år været Argentinas økonomiminister. Argentina bakser med at betale et nyt lån til Den Internationale Valutafond (IMF) tilbage, efter at man opgav at betale et tidligere gigantisk lån tilbage. Samtidig er valutakassen er tom, men et stort lån fra Kina udskyder lige nu et åbent opgør. Budgetunderskuddene er enorme, statsgælden på over 80 procent af BNP er markant højere end i udviklings- og vækstøkonomier.

Massa beskyldes for ikke at have formået at dæmme op for den skyhøje inflation på mere end 140 procent på årsbasis.

Modkandidaten, parlamentsmedlemmet Javier Milei, er blevet sammenlignet med den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, og den tidligere brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

Han har ført sig frem med kritik af det politiske etablissement, som han har kaldt ”la casta”. Han mener blandt andet, at Argentinas centralbank bør afskaffes og at den argentiske pesos skulle erstattes af den amerikanske dollar.

Javier Milei, der af nogle kaldes ”el loco” er mødt op til vælgerarrangementer med en elektrisk motorsav, og han har lovet at nedskære de offentlige udgifter med 15 procent og droppe omkring ti af regeringens ministerier. Han er imod abort, og så tror han ikke på, at mennesker er ansvarlige for klimaforandringer.

Da det danske kvindelandshold (nr. 18 på Fifa’s rangliste) den 1. august 2023 i Perth kvalificerede sig til 1/8-finalerne under fodbold-VM ved at slå Haiti (nr. 53 på Fifa’s rangliste) kendte jubelen ingen grænser.

Man kunne godt have undt Haiti større succes (og økonomisk udbytte) af fodbold-VM.

Haiti befinder sig i monumentale vanskeligheder.

På det såkaldte Human Development Index placeres Haiti som nummer 170 af 189 lande målt på velstand og udvikling.

Haiti grænser op til Den Dominikanske Republik (selvstændig i 1843) på den vestlige del af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba.

Søren Pape Poulsen og Jørgen Leth

Mens den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, har gjort Den Dominikanske Republik kendt i Danmark, har vi ikke hørt meget til Haiti, siden Jørgen Leth flyttede fra øen. Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede. Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske.

Tidligere fransk koloni

Landet er en tidligere fransk koloni – Saint-Domingue, der i kolonitiden var verdens største producent af sukker og kaffe. Haiti var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed i 1804. Haiti har omkring 11,5 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er efterkommere af afrikanske slaver.

Kaos

Haiti har længe været præget af kaotiske forhold. Amerikanske tropper har flere gange været indsat og endnu huskes François Duvalier (“Papa Doc”), der fra 1957 til 1971 styrede diktatorisk og brutalt. Magten gik derefter over til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”), som fortsatte faderens terrorregime i en noget afdæmpet form. Han blev afsat af militæret i 1986.

Perioden efter afsættelsen af Duvalier-dynastiet har imidlertid fortsat været præget af ustabilitet. Landets præsident Jovenel Moise blev den 6.-7. juli 2021 dræbt af ukendte gerningsmænd. Siden har Haiti været plaget af enorm politisk ustabilitet. Der er ikke blevet indsat en anden leder i hans sted, men den upopulære premierminister Ariel Henry er fungerende præsident.

Rivaliserende bander har udnyttet den politiske uro til at overtage store dele af Port-Au-Prince, hvor de blandt andet kontrollerer parlamentsbygningen, og hvor de i oktober blokerede den vigtigste olieterminal i ugevis.

Port-Au-Prince, der huser en femtedel af Haitis 11,5 millioner indbyggere, har siden da været præget af en bølge af kidnapninger samt brændstofmangel, vejblokader og dårlig adgang til sundhedsfaciliteter. Utallige mennesker er blevet dræbt og i slutningen af 2022 brød en koleraepidemi ud i landet.

Spredning til andre lande

Flygtningestrømme, kolera og ulovlig handel med våben og narkotika spreder sig til landene omkring Haiti. Mest påvirket er nabolandet Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti. Nabolandet, der er kendt for sine hvide strande og ferieresorter, er blevet kritiseret for at udvise haitianere og begyndte i februar at bygge en mur langs grænsen for at holde flygtninge ude.

FN-intervention

Der er tidligere foretaget interventioner i Haiti under FN’s flag – i 1994 og i 2004. I oktober 2022 krævede en FN-resolution et øjeblikkelig stop for vol dog kriminalitet i Haiti. Samtidig blev der indført sanktioner, og EU-landene, Storbritannien og Canada er blandt de lande, der som konsekvens af situationen har indført sanktioner mod Haiti. Disse omfatter økonomiske sanktioner mod den tidligere politimand Jimmy “Barbecue” (grill) Chérizier, der leder bandesammenslutningen ”Fòs Revolisyonè G9 an fanmi e alye” (Revolutionary Forces of the G9 Family and Allies). Banden kaldes i daglig tale blot G9, og lederen har fået sit kaldenavn, fordi han sætter ild til sine modstandere. Blandt andre fremtrædende bander kan nævnes ”Baz Gran Grif”.

Som reaktion på lovløsheden og bandevældet er der opstået en række selvtægtsgrupper, der tager loven i egen hånd og dermed bidrager til det totale kaos især i hovedstaden Port-Au-Prince.

Råb om hjælp

Den ekstreme situation fik i oktober premierminister Ariel Henry til at bede verdenssamfundet om “the immediate deployment of a specialized armed force, in sufficient quantity” for at stoppe bandeuvæsenet.

Den 22. december 2022 opfordrede også FN til international invention.

Kenya parat med politistyrke, men det juridiske grundlag mangler

USA, der har overtaget formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd den 1. juli 2023, har taget initiativ til en FN-resolution, der bemyndiger Kenya til at lede en international politistyrke, der kan bekæmpe bandeuvæsenet i Haiti.

Kenya er indstillet til at lede en multinational, FN-støttet styrke for at genoprette orden og sikkerhed i Port-au-Prince. Bander kontrollerer mere end 80 procent af landets hovedstad og tvinger tusindvis af haitianere til at flygte fra eskalerende vold.

Regeringen i Kenya er parat, og Kenyas parlament godkendte torsdag den 16. november 2023 udsendelsen af 1.000 politibetjente til Haiti.

Den østafrikanske nations højesteret modsatte sig imidlertid afgørelsen blot timer senere ved at forlænge ordrer, der blokerer udstationeringen, indtil en ny juridisk afgørelse udstedes næste år. Det er anden gang, at landets øverste domstol blokerer for den planlagte indsættelse.

Coyote vs. Acme er en amerikansk film produceret af Warner Bros. Pictures Animation, der har givet anledning til diskussion i den amerikanske filmindustri.

Ved at kombinere live-action og animation er filmen baseret på karakteren Wile E. Coyote og Acme Corporation fra tegnefilmserien Looney Tunes og Merrie Melodies.

Efter at alle eksplosiver, fælder og snedige konstruktioner, der fremstilles af Acme Corporation, giver bagslag for Wile E. Coyote i jagten på Road Runner, hyrer han en advokat til at sagsøge Acme Corporation.

Skattetænkning

Warner Bros. Pictures havde oprindelig planlagt, at Coyote vs. Acme skulle have biografpremiere i USA den 21. juli 2023 af. Den 26. april 2022 blev den imidlertid taget af udgivelsesplanen, hvor filmen ”Barbie” overtog den oprindelige udgivelsesdato.

Den 9. november 2023 meddelte Warner Bros. Pictures, at de med henblik på e skattefradrag på 30 millioner dollars havde besluttet at skrinlægge filmen og ikke udgive den.

Det var den tredje Warner Bros.-film, efter ”Batgirl” og ”Scoob! Holiday Haunt”, der led denne kranke skæbne.

Den 13. november 2023 ændrede studiet imidlertid deres beslutning efter de offentlige protester, og tillod filmskaberne at afsætte filmen til andre distributører.

Baggrunden

Looney Tunes er en serie af animerede kortfilm, der blev produceret af Warner Bros. under den gyldne æra for amerikanske tegnefilm. Serien opstod i 1930’erne og fortsatte gennem flere årtier og blev en elsket og ikonisk del af populærkulturen. Looney Tunes-tegnefilm er kendt for deres komiske og ofte slapstick-humor samt deres mindeværdige karakterer.

Looney Tunes-serien introducerede publikum for en bred vifte af figurer, hvoraf mange er blevet kulturelle ikoner. Nogle af de mest kendte figurer inkluderer Bugs Bunny, Daffy Duck, Porky Pig, Elmer Fudd, Tweety Bird, Sylvester the Cat, Yosemite Sam, Wile E. Coyote og Road Runner samt mange andre. Disse figurer spillede hovedroller i kortfilm, der spændte fra et par minutter til omkring syv minutter i længde.

Looney Tunes-tegnefilm inkluderede ofte hurtig action, visuelle gags, ordspil og mindeværdige ordspil. Tegnefilmene var designet til at underholde både børn og voksne, og deres tidløse humor har bidraget til deres vedvarende popularitet.

Begrebet “Looney Tunes” refererede oprindeligt til den ofte livlige ledsagemusik til tegnefilmene, og serien gav også anledning til en søsterserie kaldet “Merrie Melodies,” der også inkluderede animerede kortfilm, men fokuserede mere på musikalske elementer.

Looney Tunes-kortfilm blev vist i biografer inden hovedfilmene og fandt senere en ny popularitet på fjernsynet i midten af det 20. århundrede. Figurerne og temaerne fra Looney Tunes har sat deres uudslettelige præg på underholdning, og de har påvirket efterfølgende generationer af animationsfolk, filmmagere og komikere.

Wile E. Coyote og The Road Runner

Duoen Wile E. Coyote og The Road Runner optrådte første gang i 1949. I alle episoderne forsøger den listige, luskede og konstant sultne prærieulv, Wile E. Coyote, at fange og spise Road Runner med den karakteristiske lyd: “Beep beep”!

I de altid mislykkede forsøg, bruger prærieulven, der hyppigt betegner sig selv “Super genius!”, absurd komplekse remedier og eksplosiver, der altid giver bagslag og rammer prærieulven selv. Mange af remedierne er bestilt pr. postordre fra Wile E. Coyotes foretrukne firma: “Acme. The finest in explosives”.

Ved et arrangement i Washington D.C. blev hun ifølge POLITICO spurgt direkte, om hun kunne komme i betragtning til embedet som generalsekretær for NATO.

“Ja,” svarede Kallas.

Den estiske statsminister har tidligere henvist til en joke, der går på, at mange mener, at den næste generalsekretær skal komme fra et relativt nyt NATO-land, der også opfylder NATO’s to procent-mål, og at det burde være en kvinde: “Ja, så ville det kun være logisk, at det blev Mark Rutte”.

Den hollandske premierminister Rutte har længe indgået i spekulationerne om posten som generalsekretær. For et par uger siden sagde han selv, at “en sådan rolle ville være interessant”, men tilføjede, at han kun så en lille chance for at komme i betragtning.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har også været nævnt, men hun har selv fejet den snak til side.

Estland har længe været en del af et mindretal af NATO-lande, der har nået militæralliancens mål om et forsvarsbudget på mindst to procent af BNP.

Alle hidtidige generalsekretærer, har været mænd fra vesteuropæiske lande. At komme fra lande i den tidligere østblok – og i dette tilfælde Estland, der grænser op til Rusland – bliver ofte fremhævet som en kvalifikation for aspiranter til topposten.

Jens Stoltenbergs mandat blev forlænget i sommer og fortsætter i hvert fald indtil oktober næste år.

Ørsted har tabt 19,9 milliarder kroner over 9 måneder, og i samme periode har Ørsted nedskrevet værdien af en række projekter for samlet 28,4 milliarder kroner.

I oktober fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York. Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor havde Ørsted håbet på at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere.

Det kan derfor ikke overraske, at siden begyndelsen af august er Ørsted-aktien faldet omkring 55 procent.

Fyringer og Boston Consulting Group

Den 14. november 2023 blev det meddelt, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter forlader selskabet.

Den 15. november 2023 kunne Børsen oplyse, at Ørsted nu henter hjælp fra konsulenthuset Boston Consulting Group. 

“Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde,” oplyser Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, til Børsen. 

Ørsteds problemer har foranlediget, at der på flere sociale medier kan registreres et krav om, at man vil have forkætrede Goldman Sachs tilbage.

Spørgsmålet er da også, om Ørsted har et ledelsesproblem?

Da Thomas Thune Andersen i 2014 blev udpeget til formand for Dong Energy – nu Ørsted – blev det betegnet som en overraskelse.

Thomas Thune Andersen blev i 2009 fyret fra jobbet som topchef hos Maersk Oil i 2009, og med jobbet i Ørsted kom han nærmest ind fra kulden, efter nogle år hvor han havde været ude af de danske mediers fokus. Børsen mente, at det ville blive interessant at se, hvordan han klarede udfordringen.

Det er Thomas Thune Andersens ansvar, at Mads Nipper Mads den 1. januar 2021 afløste Henrik Poulsen som administrerende direktør og koncernchef i Ørsted.

Nipper, kom fra Grundfos, hvor han siden 2014 havde været administrerende direktør, uden nærmere kendskab til energisektoren.

Ørsteds tidligere topchef Henrik Poulsen indtrådte den 1. januar 2021 i bestyrelsen for Ørsted, men forinden solgte han stort set alle sine aktier i koncernen. Henrik Poulsen ejede aktier i Ørsted for omkring 200 mio. kr., da han fratrådte som koncernchef, men nogle få måneder senere, var hans depot næsten tømt for Ørsted-aktier.

Kristeligt Dagblad har gentagne gange dokumenteret, at Kirkeministeriet i adskillige sager har brugt bemærkelsesværdigt lang tid på at besvare henvendelser og håndtere sagsbehandlinger – til stor frustration for de involverede parter.

Kristeligt Dagblad har forelagt departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen kritikken. Han medgiver, at ministeriet har et problem, når det handler om at behandle sager om samarbejde mellem menighedsråd, men at det helt overvejende skyldes corona, der de seneste to år har lagt stort beslag på ministeriets ressourcer, herunder det begrænsede antal juridiske sagsbehandlere, som ministeriet råder over.

Nu har kirkeminister Louise Schack Elholm imidlertid mistet tålmodigheden.

Ministeren har langt om længe bedt sit ministerium om at arbejde på at forbedre sagsbehandlingen. Udmeldingen er kommet som svar på et spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Men Morten Messerschmidt var tilsyneladende ikke tilfreds med svaret, for få dage senere stillede han et nyt spørgsmål, hvor han efterlyste konkret handling fra ministeren. Det spørgsmål er nu blevet besvaret med henvisning til ministeriets interne retningslinjer, som de ansatte nu vil få genopfrisket.

Som nævnt har Kristeligt Dagblad beskrevet, hvordan sagsbehandlingen i ministeriet kan vare i op til flere år. Ad flere omgange har forvaltningseksperter kritiseret Kirkeministeriet for ikke at leve op til kravene om god forvaltningsskik.

De interne retningslinjer, som kirkeministeren henviser til i sit svar til Morten Messerschmidt, er baseret på ombudsmandens guide. Retningslinjerne betyder blandt andet, at der ikke må gå mere end syv hverdage, før man får svar på en anmodning om aktindsigt, og at der i afgørelsessager skal gives en tidsfrist senest en måned efter modtagelse af sagen.

Som Kirkeministeriet selv påpeger, eksisterer reglerne allerede. Spørgsmålet er derfor om ministeriet overhovedet evner at leve op til helt almindelige forvaltningskrav?

Kristeligt Dagblad har spurgt Kirkeministeriet: Hvordan vil man i ministeriet sikre sig, at de interne retningslinjer vil blive overholdt fremover i forhold til ressourcer?

Svaret fra Kirkeministeriet er, at man har oplevet væsentlige forbedringer, siden kritikken opstod i 2022:

”Det er på den baggrund vurderingen, at sagsefterslæbet er afviklet i forhold til de sager, som gav anledning til omtale i Kristeligt Dagblad i foråret 2022. Ministeriet har fortsat fokus på, at alle henvendelser besvares og behandles inden for rimelig tid, og at information af berørte parter sker inden for ministeriets eksisterende budgetrammer,” svarer Kirkeministeriet i en e-mail.

Adspurgt, hvad det får af konsekvenser, hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt i fremtiden, er svaret, at der arbejdes mere med ledelsesmæssigt fokus: ”Der er i Kirkeministeriet øget ledelsesmæssig fokus på retningslinjerne for god forvaltningsskik i sagsbehandlingen. Som alle andre myndigheder er Kirkeministeriet naturligvis omfattet af ombudsmandens mulighed for at holde øje med, om retningslinjerne for god forvaltningsskik overholdes,” lyder det. Det skal nu blive spændende at se om Kirkeministeriet og departementschef Dons Christensen fortsat bare vil ”spille efter nodebladet” eller faktisk begynde at ekspedere sagerne.

I begyndelsen af 1980’erne morede yngre fuldmægtige i de andre ministerier over, at Kirkeministeriets sagsbehandlere på postmøder næsten kom i slagsmål om at få lov til at behandle de få sager, der landede i ministeriet, og i en periode var det på Slotsholmen almindelig kendt, at Kirkeministeriet i realiteten blev ledet af formanden for betjentstuen!

Departementschef Christian Dons Christensen var tidligere ansat i Udenrigsministeriet, der heller ikke er kendt for effektiv forvaltning.

Den tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd var også kritisk. Selvom formanden fra sin ansættelse i Fødevareministeriet ikke var ubekendt med endog meget lange sagsbehandlingstider, mente han, at det var et negligeret politisk og ledelsesmæssigt ansvar at rette op på de utilfredsstillende forhold i Kirkeministeriet.

Som supplement til Kristeligt Dagblads bedrøvelige beskrivelser af Kirkeministeriet kan anbefales ”Fra psykopatklubben” af Erik Ib Schmidt, der var departementschef i økonomi- og Finansministeriet.

I erindringsbogen Fra psykopatklubben fra 1993 beretter han om sine mange oplevelser frem til 1968, herunder opvækst, studieår og familie, med hovedvægten på samspillet med politikerne i efterkrigstiden og det personlige engagement i 1930’ernes DKP og vilkårene under besættelsestiden.