I forbindelse med regeringsrokaden torsdag den 23. november 2023 fik Klima-, energi- og forsyningsminister fra 15. december 2022, Lars Aagaard, frataget sit formandskab for ”Udvalg for Grøn Omstilling”, der ellers skulle drive klimahandling i regeringen.

Lars Aagaard degraderet

Degraderingen udstiller, at tilliden til Lars Aagaard ikke er i top hos regeringen, og udløst af, at der ikke sker nok under Lars Aagaard på det klimaområde, der hastigt er ved at blive en meget øm tå for regeringen.

”Han er jo bare ikke en dygtig politiker. Det er det, der er hans problem. Det går helt utroligt langsomt”, siges det om Lars Aagaard.

Det nye ”Grønt Udvalg” med finansminister Nicolai Wammen i spidsen og Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen ved bordet, vil være en pendant til de andre magtfulde regeringsudvalg, Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget.

Grønt Udvalg rummer ud over formand Nicolai Wammen (S) Moderaternes partileder, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, klimaminister Lars Aagaard (M), miljøminister Magnus Heunicke (S) samt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) som faste medlemmer.

Hvad skal Jacob Jensen?

Ingen forventer konstruktive bidrag fra den totalt talentløse minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, men han kommer til at fungere som landbrugets gidsel i de kommende armlægninger.

Dan Jørgensen ud af vagten!

Bemærkelsesværdigt er det, at regeringstoppen ikke har ment, at der var brug for minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jannik Jørgensens tvivlsomme kvalifikationer i udvalgsarbejdet.

Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) er kloden på gal kurs med udsigt til en temperaturstigning på 2,9 grader. Det er på den baggrund, verdens lande mødes fra 30. november til 12. december til COP 28 – klimatopmøde nr. 28 mellem parterne i FN’s klimakonvention, UNFCCC, i Dubai.

Sidste år ved COP 27 i Sharm el-Sheikh i Ægypten blev landene ikke enige om nye tiltag til at bremse udledningerne – i år vil en række lande kræve udfasning af fossile brændsler.

Men i en vis forstand er debatten om de fossile brændsler også ligetil: Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) står de for langt størstedelen af de samlede udledninger af CO2, og derfor skal produktion og forbrug af fossile brændsler ifølge den seneste synteserapport fra panelet nedbringes ”substantielt”.

Det er nogle lande enige i. En række lande, herunder Frankrig, der øjner lukrative forretningsmuligheder i energieffektiviseringer, i vedvarende energi og i atomkraft, skrev i begyndelsen af denne måned i en fælles erklæring, at verdens stater på det kommende klimatopmøde bør enes om at udfase både ”brugen og produktionen” af fossile brændsler.

Mange lande og aktører har imidlertid interesse i, at man fortsætter med at bruge fossile brændsler. Ikke mindst lande i det globale syd, kan ikke se hvordan de kan sikre vækst og velfærd for deres voksende befolkninger uden kul, olie og gas.

”Unabated fossil fuels”

 Derfor er holdningen fra en lang række lande, at man ikke skal udfase brugen af alle fossile brændsler, men se på de afledte udledninger af drivhusgasser. Kun de såkaldt ”urensede” eller ”unabated fossil fuels”, hvor de afledte emissioner ikke opfanges og deponeres, skal udfases.

Det skal således fortsat være muligt at anvende ”abated fossil fuels”, hvor udledningerne af drivhusgasser opfanges og deponeres med CCS-teknikker og således ikke bidrager til at øge CO2-koncentrationen i atmosfæren.

COP28 kan blive det klimatopmøde, der vedtager en udfasning af olie og gas, vurderer Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik forud for COP 28. Men som så mange gange før, bidrager Dan Jørgensen til forventninger, der ikke bliver indfriet.

På trods af holdningen i Frankrig og flere andre lande, er der i EU-kredsen ikke enighed om fuldstændig udfasning af olie og gas inden 2050.

På mange måder er alt ved det gamle i Europa. Forbruget af fossile brændsler og herunder naturgas er fortsat højt, og. En række lande mener, at udfasningen kun skal gælde såkaldte ”unabated” brændstoffer. EU’s klimakommissær, Wopke Hoekstra, har ligeledes sagt, at den fælles EU-position i COP 28 er at støtte en udfasning af “unabated” fossile brændstoffer.

I sidste uge opfordrede 131 virksomheder, herunder Volvo Cars og Unilever, med en samlet omsætning på næsten en billion dollars (940 mia. euro) også regeringerne til at blive enige om at sætte en stopper for “unabated” fossile brændstoffer.

Fortsat import af gas fra Rusland

Mens Dan Jørgens pipe-dreams om den totale udfasning af kul, olie og gas ikke har udsigt til at gå i opfyldelse fortsætter EU med at importere gas fra Rusland.

Efter den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 var der ingen grænser for EU’s vilje til at mindske afhængigheden af russiske fossile brændsler – man var simpelthen klar til ”complete Russian gas cut-off”!

Importen af naturgas gennem rørledninger fra Rusland er også reduceret, men nye data fra Institute for Energy Economics and Financial Analysis’ (IEEFA) viser, at EU-landene fortsat udvider forbruget af flydende naturgas – LNG og opretholder importen fra Rusland!

I forhold til Rusland importerede Europa omtrent den samme mængde russisk flydende naturgas (LNG) fra januar til september 2023 som i samme periode sidste år – men i nogle lande var der bemærkelsesværdige stigninger: Spanien og Belgien fordoblede importen af LNG fra Rusland i denne periode, mens Frankrigs import af russisk LNG steg med 40 pct. i samme periode.

Rusland leverer i øjeblikket 12 pct. af af LNG-forsyningen til hele EU.

LNG-importen fra USA er steget kraftigt siden 2022 – hvilket gør USA til EU’s største leverandør, der tegner sig for 46 procent af den samlede forsyning.

Blandt EU’s medlemslande er Spanien den største importør af russisk LNG, tæt fulgt af Frankrig og Belgien.

Samlet set har EU-landenes betaling for russisk LNG – log dermed i bidrag til Putins krigskasse – alene i 2023 løbet op i mere end 41 milliarder kroner.

Uanset hvad fortalerne for topskat og top-topskat påstår, er det danske progressive skattesystem en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet og det er decideret forargeligt, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet. Når det kommer til stykket, er vi så ikke alle nøglemedarbejdere?

Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.

Ordningen indebærer en lav beskatning i form af en bruttobeskatning på 27 pct. + AM-bidrag, og ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.

Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Beskatning efter ordningen, der benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere. Det forudsættes at den ansatte har en lønindkomst på mindst 72.500 kr. pr. måned, hvori værdien af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst, også medregnes.

For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.

Skatteministeriet er ikke meget for at oplyse hvor mange der i 2023 udnytter den såkaldte forskerordning, men ifølge de nyeste tal for var der i 2021 i alt 9216 personer på ordningen

I finanssektoren var antallet 805 personer og i kategorien af kultur, forlystelser og sport (herunder professionelle fodboldspillere) var der 230. Der var i 2021 3108 forskere (og undervisere) omfattet af ordningen. Interessant nok var der i 2021 registreret 538 danskere på den favorable bruttoskatteordning.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.

Forretningsmanden Martin Storm Rasmussen blev i juni 2023 ved Retten på Frederiksberg idømt fem års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Det skete, efter at han tidligere på formiddagen havde aflagt fuld tilståelse.

Frem til marts 2022 fremstod forretningsmanden Martin Storm Rasmussen som en succesrig forretningsmand med flere virksomheder.

Han var primært kendt for sin rolle som direktør og ejer af elselskabet Fauna Energi.

Sideløbende havde han i en årrække tilbudt velhavere og bekendte at investere deres penge med løfter om tårnhøje afkast.

I foråret 2022 gik det op for investorerne, at deres penge var væk.

Martin Storm blev anholdt og sigtet for bedrageri. Han sad varetægtsfængslet fra juni 2022 og frem til domfældelsen.

Martin Storm Rasmussen nægtede alt, og Østre Landsret stadfæstede en byretskendelse om varetægtsfængsling, fordi der var risiko for, at han på fri fod ville vanskeliggøre politiets efterforskning.

Martin Storm Rasmussen var sigtet for groft bedrageri hvor over 40 investorer blev snydt for mere end 300 millioner kroner, og samtidig dukkede der stadig flere mistænkelige transaktioner op i Martin Storm Rasmussens konkursbo. Politiet kunne ikke finde aktiver for i alt 16 millioner kroner. Dels skal der være gemt otte millioner kroner af vejen i kryptovaluta. Og dels skal Storm Rasmussen have skjult guld for stort set samme værdi.

Den vidtløftige Martin Storm Rasmussen kunne i januar 2023 følges i DR-programmet “Indefra” med journalisten Anders Agger. I programmet fik ”Martin” (Storm Rasmussen) og andre taletid på landsdækkende TV til at beklage sig over deres hårde skæbne som varetægtsfængslede.

Det er fortsat en gåde, hvorfor Danmarks Radio og den empatiske Anders Agger vælger at give taletid til kriminelle, der er sigtet for så alvorlige forbrydelser, at politi og domstole ikke kan tillade at de er på fri fod inden domfældelsen.

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som Politiken andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Fra hans lidet glorværdige borgmestertid huskes, at han havde fundet det nødvendigt at indrette sit borgmesterkontor for 130.000 skattekroner. Han udtalte til Radio24Syv, at han ikke kunne arbejde ved et glasbord. Han havde også fundet det nødvendigt at anskaffe sig en specialdesignet daybed samt nogle bænke og borde.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

Op til kommunalvalget i 2017 fremgik det af Niko Grünfelds CV, at han havde en ”master i positiv psykologi” fra Aarhus Universitet. Uddannelsen skulle være taget i årene 2002 til 2004, hed det sig, og det blev bragt i flere medier.

Der var kun ét problem ved den oplysning: Aarhus Universitet kunne ikke bekræfte den.

Senere forlod Niko Grünfeld Alternativet og blev medstifter af Frie Grønne. Som folketingskandidat for Frie Grønne oplyste Niko, at han særligt ville have fokus på tre politiske emner; klimahandling, ligestilling og antiracisme.

Men de alternative Niko Grünfeld skal videre!

På Facebook har Niko under overskriften ”FRA POLITIK TIL PIONER FOR KVINDERS TRIVSEL, LIGESTILLING OG VELBEFINDENDE!” oplyst, at han er begyndt som direktør for Blossom, en landsdækkende NGO med kontor i København, Odense og Aarhus, hvor Niko skal kæmpe for langt bedre vilkår for piger og kvinder i udsatte positioner og svære livsfaser.

Siden 2018 har Blossom i Danmark arbejdet utrætteligt med at skabe fællesskaber og muligheder for alle dem, der står midt i en kompleks kombination af livsudfordringer – ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom, ulighed i sundhed og fattigdom.

PS.

Niko Grünfeld er ikke den eneste, der har en svaghed for “kaffe fra Coffee Collective”. Journalisten Anders Agger blev af en Kristeligt Dagblad-læser beskyldt for at være storbysmart på baggrund af et interview om hans ideelle weekend, der består af hjemmebagt surdejsbrød med “Fanø-laks, røræg og kaffe fra den gode Coffee Collective lavet på kieni-bønnen”.

Den 9. juni 2024 vil udover at være en sommersøndag, også være den dag, der er valg til Europa-Parlamentet. Og denne gang er det virkelig et af de valg, der kommer til at definere, hvilken rolle EU skal spille i verden.

Udvidelse af EU

Ruslands krig i Ukraine har vist et europæisk sammenhold og for alvor åbnet for en diskussion om en udvidelse af EU, hvor en række lande presser på, herunder Ukraine og Moldova.

En udvidelse vil kræve nye beslutningsprocedurer, flere afgørelser med kvalificeret flertal, måske ligefrem en traktatændring, som der nu er flertal for i Europa-Parlamentet?

Indvandring

Krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og nøden i store dele af Afrika har givet os en påmindelse om behovet for at beskytte de ydre grænser, og nødvendigheden af tiltag, der kan bringe den illegale og ukontrollerede indvandring i faste rammer.

Allerede i 2016 sagde den tidligere professor og historiker Uffe Østergaard, at Europas velfærdssamfund ikke kan ikke klare den gigantiske folkevandring, som vi kun har set begyndelsen på. Den eneste måde at beskytte os er at bygge en mur rundt om EU. Tiden er kommet til at bygge Fort Europa: ”Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.”

Trumps grænsemur mod Mexico har været kritiseret også af europæiske politikere. Alligevel bliver der bygget flere og flere kilometer mur og pigtrådshegn langs Europas grænseovergange.

Grækenland har opført grænsemure for at holde flygtninge ude af landet.

Med EU-støtte bygger Tyrkiet grænsemure mod Iran og Syrien. De baltiske lande har etableret meterhøje pigtrådshegn mod Belarus og den finske statsminister, Petteri Orpo, har meddelt, at Finland vil lukke alle grænseovergange til Rusland på nær én i Lapland. I dag er der fire åbne grænseovergange mellem Finland og Rusland.

Forsyningssikkerhed

Den geopolitiske situation har også understreget vigtigheden af forsyningssikkerhed. Det gælder for chips, medicin, værnemidler og meget andet, men ikke mindst for fødevarer og energi, der begge dele må betragtes som kritisk infrastruktur. Imens bliver vi i Europa pres fra både USA og Kina, der bevæger sig i en endnu mere protektionistisk retning.

EU-budgettet

Ændringer i EU’s budgetsystem og finansieringen af EU-programmer i medlemslandene presser sig på, og vi skal indstille os på, at medlemskabet bliver dyrere. En reform af EU’s fælles landbrugspolitik er ligeledes påtrængende. CAP’en kan ikke videreføres uændret med nye medlemmer som Ukraine, der vil udvide EU’s landbrugsareal med over 30 pct.

Klima

En reform af landbrugspolitikken skal også tage højde for, at siden det sidste valg til Europa-Parlamentet har EU fået sin klimalov med en målsætning om at være klimaneutral i 2050. En mere bæredygtig og klimaeffektiv fødevareproduktion bliver kun vigtigere for os og for hele Europa.

Landbrugspolitikken

Dansk landbrug har med 2030-planen vist, hvordan klimamålene nås. Hvis landbrugsproduktionen ikke tvinges til udlandet af nationale afgiftstiltag, kan dansk landbrug hvad end det handler om planteforædling, biosolutions eller mælkeproduktion med lavt klimaaftryk være med til at inspirere og vise vejen for resten af Europa.

Med Europa-Parlamentsvalget i 2024 står Danmark over for et af de vigtigste valg nogensinde.

I valgkampen i Holland har udlændingepolitik og problemerne med at huse et stigende antal asylansøgere fyldt meget. Den folkelige debat har desuden været præget af en udbredt bekymring over fremtiden, over de stigende priser på grund af inflationen, over den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt, over en udbredt mangel på boliger og en kritisabel offentlig forvaltning.

Geert Wilder og hans Frihedsparti (Partij voor de Vrijheid, PVV) er valgets vinder. Med en fremgang på 20 pladser i parlamentet er PVV det største parti i Holland med i alt 37 pladser.

Wilder kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten. Under valgkampen har Wilder modereret nogle af sine synspunkter, og han har understreget, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og han har også sagt, at inflationen er et større og vigtigere problem end indvandring for hollænderne i dag.

Det hidtidige regeringsparti, det højre-liberale Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) måtte notere en tilbagegang på 10 mandater til 24. Med den mangeårige premierminister, Mark Rutte, ude af billedet, tegnes partiet nu af justitsminister Dilan Yeşilgöz-Zegerius. Hun har i valgkampen klart tilkendegivet, at VVD under hendes ledelse ikke er afvisende overfor et regeringssamarbejde med Gert Wilder. Dermed er 61 af de krævede mindst 76 mandater til en regering på plads.

Valgets store overraskelse Nieuw Sociaal Contract (Ny Social Kontrakt), NSC, kom ind med 20 mandater.

Partiet stifter, Pieter Omtzigt, var i 17 år parlamentariker for det kristdemokratiske parti CDA. Han forlod partiet som følge af en skandale med børnepenge, som Omtzigt selv havde været med til at oprulle, og som førte til regeringens fald i 2021. Mange tusinde forældre var fejlagtigt blevet anklaget for at svindle med børnepenge og var blevet tvunget til at betale store beløb tilbage. Pieter Omtzigt spurgte insisterende til sagen, som viste sig ikke at holde stik.

Samme fremgangsmåde har han brugt i en lang række sager i snart to årtier. Lige fra nedskydningen af flyet MH17 i 2014 i Ukraine med en masse hollandske passagerer om bord til insisterende spørgsmål om politikernes pensionsordninger og korruptionssager. Under valgkampen har han gjort sig til talsmand for ”good governace” og en bedre offentlig forvaltning. Omtzigt vil desuden begrænse adgangen af migranter til Holland markant, han har på visse økonomiske områder forbehold overfor EU, og han mener, at meget af den førte klimapolitik er lavet ”af en elite, som kan betale for det”.

En regering af PVV, VVD og NSC vil med 81 mandater råde over et komfortabelt flertal i det hollandske parlament med i alt 150 pladser.

Efter den kvindelige helgen Sankt Cæcilia eller Sankt Cecilie, der døde den 22. november 230 e.Kr. i Rom. Hun er begravet i Basilica di Santa Cecilia in Trastevere i Rom.

Hun er skytshelgen for musik og for de blinde. Hendes festdag den 22. november fejres både af den romersk-katolske og de ortodokse kirker.

Det sidste kongemord i danmarkshistorien blev begået den 22. november 1286.

Historiske kilder fortæller, at Kongen var på vej til Viborg, da han søgte ly for regnen i Finderup Lade. I løbet af natten den 22. november 1286 blev kongen overrasket af en flok forrædere som stak ham ihjel med 56 dolkestik, satte ild til laden og forsvandt sporløs i natten.

Mordet på kongen er aldrig med sikkerhed blevet opklaret og forbliver derfor en gåde, men gennem tiden har der været mange mistænkt for drabet. Erik Klipping blev begravet i Viborg Domkirke, men kirken brændte i 1726, og derfor har et af sagens hovedbeviser – kongens lig – ikke efterfølgende kunnet undersøges nøjere i forsøget på at komme nærmere på sagens omstændigheder.

I pinsen 1287 ved danehoffet i Nyborg dømte man ni mænd for mordet. De dømte var grev Jakob af Nørrehalland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen, Niels Knudsen, Ove Kage, Rane Jonsen og væbneren Arvid Bentsen

I eftertiden er de blevet kaldt de ”fredløse”. Arvid Bentsen blev i øvrigt i 1288 henrettet som en simpel forbryder i Sverige.

På den formodede tomt for laden i Finderup blev der i 1891 på initiativ af digteren Thor Lange rejst et granitkors til minde om mordet.

Da den stærkt højreorienterede og markedsliberale økonom, Javier Milei, i anden runde af præsidentvalget i Argentina søndag den 19. november 2023 komfortabelt slog den socialdemokratiske Sergio Massa fra Peronistbevægelsen kom det for nogle argentinere som et chok. Peronistbevægelsen har i årtier domineret Argentinsk politik med socialdemokratisk fordelingspolitik, men da der ikke var mere at fordele, var det slut.

En hovedkilde til opbakningen til Javier Mileis kommer fra unge mennesker – og unge mænd i særdeleshed.

Forud for valget viste meningsmålinger, at næsten 50 procent af vælgerne på 29 og yngre støttede Milei, outsider og selvbeskreven “anarko-kapitalist”, der taler imod traditionelle politikere og stempler dem som medlemmer af en ” kaste”, der skal gøres op med.

Hans kampagneslogan, “que se vayan todos,” eller “slip af med dem alle,” bringer mindelser om Trumps “dræn sumpen”.

En sejr til Mileis kampagne i Argentina tjener på nogle måder som en indikator for den yderste højrefløjs fremgang. Men med de unge vælgeres støtte, adskiller Milei sig fra de højreekstremistiske stjerner, han ofte sammenlignes med, herunder Trump og Brasiliens Jair Bolsonaro, som begge blev fravalgt af unge vælgere i deres seneste forsøg på genvalg.

Med over 140 procent inflation, foreslår Milei at afskaffe centralbanken og dollarisere økonomien ved at erstatte den argentinske peso med den amerikanske dollar – et skridt, der ikke er testet af lande i Argentinas skala.

Han har givet udtryk for støtte til andre ekstreme holdninger, herunder liberalisering af våbenlovgivningen og mulighed for enkeltpersoners at sælge deres organer. Han benægter menneskeskabte klimaændringer og er imod fri abort. Ved stævner er han ofte set med en motorsav, der symboliserer hans plan om at skære ned på offentlige udgifter og optrevle Argentinas generøse sikkerhedsnet.

Efter Mileis opfattelse bør staten stort set begrænse sig til hjemlandets sikkerhed: Til det formål har han lovet at afskaffe blandt andre ministerierne for undervisning, for miljø og for kvinder, køn og mangfoldighed.

Mileis kampagne har forført folk som Tucker Carlson, der tidligere var på Fox News, er ikke overraskende. Men Argentinas ungdom har faktisk traditionelt ikke været forbundet med højreorienterede kræfter. I det meste af dette århundrede er hovedparten af ​​deres støtte gået til den venstreorienterede, socialdemokratiske, peronistiske bevægelse. Så sent som i 2019, da det sidste præsidentvalg fandt sted, blev unge vælgere set som en vigtig gruppe til fordel for venstrefløjens kandidat og endelige vinder. Tilbage i 1970’erne og 80’erne spillede studerende og unge en stor rolle i oppositionen til den regerende militærjunta.

I en historisk kontekst repræsenterer de unge vælgeres skifte over mod Milei derfor et paradigmeskifte, der vil noget.

Eksperter siger, at der er mange grunde til dette skift, men den vigtigste grund er langvarig og forværret økonomisk krise, som har betydet, at mange er parate til en skarp drejning væk fra den normale politik til noget helt andet. Det er også en modreaktion mod restriktionerne fra pandemitiden, og mod en bølge af nylige progressive tiltag i Argentina, herunder et betydningsfuldt lovforslag, der legaliserede abort i 2020 .

Det, der startede som en ungdomsbevægelse, der støttede Mileis kampagne, udvidede sig til at omfatte grupper i alle aldre over hele landet med unge, der arbejdede på at påvirke ældre slægtninge. Den voksende appel banede Mileis vej til magten.

En sejr til Milei kaster nu Argentina ud i uvished.

Uanset hvilken økonomiske indikator du konsulterer, er resultatet det samme: Tingene i Argentina er forfærdelige. Den årlige inflation ramte 140 procent i oktober. Lidt over 40 procent af argentinerne lever i øjeblikket i fattigdom. Centralbanken er omtrent drænet for reserver, hvilket øger risikoen for en potentiel valutadevaluering og endnu en misligholdelse af aftalerne med IMF og andre internationale långivere. Ingen går ram forbi af den økonomiske krise, men unge mennesker er i særlig grad ramt af arbejdsløshed.

For mange unge er det eneste Argentina, de har kendt, et i en krisetilstand. Siden 2012 har den argentinske økonomi som oftest været i recession, og Den Internationale Valutafond har forudsagt endnu en økonomisk nedgang for´2023.

Mileis slagnummer for at bremse inflationen – dollariseringen – udskiftningen af den argentinske peso med den amerikanske dollar som møntfod, anses af eksperter som nærmest umulig at gennemføre. Ikke mindst på grund af den utilstrækkelige mængde dollars, der er tilbage i centralbankens kasse. I 1990’erne viste en dollar-peso-binding sig populær på kort sigt, men det førte til en knusende devaluering af pesoen, voldsom fattigdom og blodige optøjer.

Nogle analytikere siger, at unge vælgere naivt tror, at Milei problemfrit vil være i stand til at vende Argentinas problemer. Men mange unge, er udmærket klar over, at Mileis politik kan slå fejl, men med ham er der i det mindste et håb om, at det kan blive bedre.

En radikaliserende pandemi

Milei hævede drastisk sin offentlige profil under pandemien, da han sluttede sig til anti-indespærringsprotester organiseret af unge mennesker og hyppigt optrådte på TV, hvor han argumenterede for, at omkostningerne ved regeringens nedlukninger ville ende med at overstige omkostningerne ved Covid. Der var i Argentina et modtageligt publikum for disse synspunkter, delvist på grund af de lockdowns, som Argentina indførte i 2020, og som varede indtil november samme år. Det var ikke i nærheden af ​​intensiteten af ​​Kinas nul-Covid-politik, men de unge blev ramt uforholdsmæssigt hårdt. I Argentina er næsten 45 procent af alle arbejdere i den såkaldte ”uformelle” økonomi mellem 18 og 29 år. At ”arbejde hjemme” var ikke en mulighed, så at blive hjemme betød at give afkald på løn.

Sideløbende havde en hær af Milei-støttende influencers et voksende publikum på TikTok og YouTube. Klip af Mileis tv-optrædener blev vist igen og igen på disse platforme, og de var med til at give Milei en lngt større social rækkevidde end hans konkurrenter ved dette valg. På TikTok har Mileis officielle konto fået næsten fire gange så mange følgere som kandidaterne fra centrum-venstre og fra centrum-højre – tilsammen!

“Jeg vil ikke undskylde for at have en penis,” har Milei sagt i et interview, og ud over at modsætte sig abortrettigheder har Milei benægtet eksistensen af ​​kønsbestemte lønforskelle og undveget et spørgsmål på en debatscene om vold mod kvinder. Disse holdninger gav næring til store feministiske demonstrationer over hele landet i slutningen af ​​sidste måned, hvor deltagere rapporterede frygt for, at deres rettigheder ville være i fare under et Milei-præsidentskab.

Mange unge vælgere deler næppe alle Mileis kontroversielle meninger, Men midt i den alvorlige økonomiske krise er deres topprioritet Mileis forslag om at stabilisere landets økonomi. De fleste af de unge mennesker fordømmer Mileis påstand om, at klimaændringer er en “socialistisk løgn.” Deres stemmer er bare ikke baseret på det.

Det er ikke sådan, at de mennesker, der stemmer på Milei, siger: ”Fuck klimaet”, men mange vil sige, at de skal have nogle penge i lommen først. Så kan de bekymre sig om klimaet.

De eneste mennesker, der kan bekymre sig om klimaændringer, er mennesker, der har fyldte køleskabe. Og sådan er det også med andre af Mileis kontroversielle politiske meninger, lige fra salg af organer til abort.

Iagttagere er enige om, at Javier Milei måske vil finde det væsentligt sværere, når han først den 10. december 2023 er indsat i embedet at gennemføre sine radikale økonomiske reformer og blokere for implementeringen af ​​abortloven.

Det er uklart, om Milei overhovedet vil være i stand til at gennemføre ret meget. Funktionelt er hans basis et enkeltmandsparti med få allierede i den lovgivende forsamling og ingen i provinsguvernørskaber eller større borgmesterposter over hele landet.

Koalitionsopbygning kan vise sig at være kompliceret i betragtning af Milei-lejrens mangel på regeringserfaring.

Disse regeringsmæssige udfordringer kan gøre det svært for Milei at skabe tillid blandt potentielle investorer i Argentinas økonomi.

Nu vil Argentina se, hvordan outsideren kan ryste tingene op – og hvis han formår at implementere dem, om hans ekstreme økonomiske forslag rent faktisk kan fungere.

Thanksgiving er en national helligdag i USA og fejres altid den fjerde torsdag i november. I 2023 er det torsdag den 23. november.

Thanksgiving er blevet afholdt den fjerde torsdag i november siden 1941, hvilket betyder, at den faktiske dato for helligdagen skifter hvert år. Den tidligste dato, Thanksgiving kan finde sted på, er den 22.11.

Liberty og Bell benådet af præsident Biden

Dette års kalkuner blev benådet af Joe Biden mandag den 20. november 2023 som led i en amerikansk Thanksgiving-tradition.

“Jeg gratulerer jer, fugle, tillykke,” sagde Biden, da han benådede Liberty og Bell på sin egen 81-års fødselsdag. Biden jokede med sin egen fødselsdag og sagde, at det ”skam ikke var nemt at blive 60”. Det indforskrevne publikum smilede høfligt, mens Biden selv åbenlyst morede sig over sin egen vits. Det lykkedes ham i øvrigt under seancen at forveksle Taylor Swift med Britney Spears.

De benådede kalkuner slipper for at blive slagtet til Thanksgiving (torsdag den 23. november 2023), men kan se frem til et lidt længere liv på en gård tilhørende University of Minnesota.

Det er noget uklart, hvor benådningsceremonien har sine rødder. I 1947 var Harry S. Truman den første præsident, der blev fotograferet med en kalkun til Thanksgiving. Men det var først i 1989, da George Bush Sr. var præsident, at benådningen blev en årlig Thanksgiving-tradition.