Vi kender Lucius Quinctius Cincinnatus (519 - 430 f.Kr.) fra den romerske historiker, Titus Livius (59 f.Kr. – 17 e.Kr.). Livius’ hovedværk, Ab urbe condita, dvs. ”fra byens grundlæggelse”, beskriver Roms udvikling fra dens sagnagtige begyndelse i midten af 700-tallet f.Kr. til Livius’ egen og kejser Augustus’ tid.

Cincinnatus var en romersk patricier, statsmand og militær leder i den romerske republiks dage, som blev et legendarisk eksempel på romerske dyder.

I en relativt moden alder havde han truffet sig tilbage fra det offentlige liv til en beskeden gård, da en fjendtlig invasion i 458 f.Kr. fik hans medborgere til at opfordre ham til at komme tilbage til Rom og tage ledelsen i republikken.

Cincinnatus slap ploven, fik uindskrænkede og diktatoriske magtbeføjelser og havde efter kun 16 dage besejret fjenden. Umiddelbart herefter nedlagde han sit hverv som konsul og diktator, frasagde sig alle beføjelser og vendte tilbage til sit landbrug.

Hans militære succes og han umiddelbare og frivillige afståelse af al magt blev i eftertiden fremhævet som et eksempel på uselvisk lederskab i en højere sags tjeneste, civil dyd, integritet og beskedenhed. Hans legendariske ry blev yderligere bestyrket, da Cincinattus efter sigende gentog kunststykket i 439 f.Kr., da plebejernes oprør truede med at befordre Spurius Maelius’ monarkistiske ambitioner og dermed den romerske republiks endeligt.

Siden er andre politiske ledere blevet sammenlignet med Cincinattus. Især blev Cincinnatus’ uselviske indsats for fædrelandet kædet sammen med George Washington. Washingtons opgivelse af kommandoen over den kontinentale hær, hans afvisning af overhovedet at overveje etableringen af et monarki i Amerika og hans frivillige tilbagetræden efter 2 præsidentperioder for at vende tilbage til Mount Vernon-farmen blev i datidens historie- og litteraturskrivning ofte sammenlignet med Cincinattus.

UK’s Premierminister, Boris Johnsons, klassiske studier ved Oxford fornægter sig ikke. Han refererede til Cincinnatus i sin afskedstale udenfor Downing Street nr. 10 i London den 6. september 2022. Johnson sagde, at han nu – som Cincinnatus – ville vende tilbage til ploven.

Marie Bjerre, har efter hun den 23. november 2023 måtte forlade posten som digitaliseringsminister og minister for ligestilling, ligeledes på de sociale medier refereret til Cincinnatus.

Måske skal man bide mærke i, at Cincinnatus godt nok vendte tilbage til ploven, men faktisk senere blev kaldt tilbage for at redde Rom i en vanskelig situation. Måske bliver der senere igen bud efter Marie Bjerre. Hvem ved?

Kongehuset har oplyst, at kronprins Frederik deltager i COP 28 i Dubai 5. – 6. december 2023. Præsident Joe Biden og præsident Xi Jinping vil til gengæld ikke deltage. Kronprinsen vil dog ikke være helt alene i De Forenede Arabiske Emirater, UAE, idet flere end 100 andre verdensledere kommer til Dubai, deriblandt britiske kong Charles, den franske præsident, Emmanuel Macron, Brasiliens præsident, Lula da Silva, og den britiske premierminister, Rishi Sunak. Kina, som aktuelt er den største udleder af drivhusgasser, vil være repræsenteret af viceministerpræsident Ding Xuexiang.

Udfasningen af fossile brændsler som olie og gas ventes at blive et centralt issue på COP 28.

Kronprinsen og Mellemøsten

Kronprins Frederik er ikke ubekendt med fossile brændsler og med forholdene i Mellemøsten. Han blev ganske vist afskåret fra at deltage i fodbold-VM i november 2022 i Doha i Qatar. Regeringen var på daværende tidspunkt kun ”fungerende”, og kunne kun løse de mest nødvendige opgaver. Under dem sorterer VM ikke, og derfor kunne Danmark ikke være officielt repræsenteret under fodbold-VM, og det gjaldt også for kongehuset.

I 2016 var Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary kransekagefigurer på et dansk erhvervsfremstød i Saudi-Arabien fra 28. februar til 1. marts.

A.P. Møller – Mærsk A/S

Mens indsatsen i Saudi-Arabien var til fordel for brede danske erhverv, var næste stop helliget Esplanadens interesser.

Daværende udenrigsminister, venstremanden Kristian Jensen, havde allerede den 6. januar 2016 aflagt et besøg i Doha. Udenrigsministeren kastede sig under besøget ind i kampen til fordel for Maersk Oil, der måtte erkende, at de havde fået skarp konkurrence på retten til olieudvinding i Qatar efter 2017. Dagbladet Børsen kunne berette, at Kristian Jensen mødtes med Qatars emir Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani og premierminister Sheikh Abdullah bin Nasser bin Khalifa Al Thani og drøftelserne drejede sig alene om Qatars største oliefelt, Al-Shaheen, som Maersk Oil ingenlunde kunne være sikker på efter udløbet af den hidtidige licens i midten af 2017.

Trods betydelig offentlig kritik af, at det danske kongehus vikles ind i omgangen med udemokratiske og despotiske regimer, rejste Kronprinsen og Kronprinsessen fra Saudi-Arabien til Qatars hovedstad Doha den 2. – 3. marts 2016.

I Doha besøgte Kronprinsparret bl.a. Maersk Oil’s hovedkvarter, og under samtalerne med Qatars emir, H.H. Sheikh Tamim Bin Hamad Al Thani, var der lejlighed til at lægge et god ord ind for Maersk Oils koncessionsinteresser.

Indsatsen fra udenrigsminister Kristian Jensen fra Herning og fra det danske kongehus til fordel for Maersk olieinteresser i Qatar, bar desværre ikke frugt.

Selvom Esplanaden naturligvis også selv pressede på; både Nils Smedegaard, daværende topchef i A.P. Møller – Mærsk, og Ane Uggla, datter af Mærsk Mc-Kinney Møller, besøgte også Qatars emir, H.H. Sheikh Tamim Bin Hamad Al Thani, endte det med, at franske Total S.A. blev valgt til at overtage koncessionen fra Maersk Oil til Qatars største oliefelt, Al-Shaheen.

Taber den mest guldrandede oliekontrakt

Omtrent halvdelen af Mærsk Oils internationale omsætning kom fra Qatar, og uden koncessionen i Qatar mistede Maersk interessen for olie- og gasforretningen.

Den 21. august 2017 blev det meddelt, at A.P. Møller – Mærsk A/S (APMM) havde solgt Mærsk Olie og Gas A/S (“Maersk Oil”) til Total S.A. for 7,45 mia. dollars ved en kombineret aktie- og gældstransaktion.

Det forlyder, at SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Konservative truer med at forlade forhandlingerne om, hvordan Danmark skal leve op til 2025-klimamålene.

Regeringen spillede ud med et krav om, at der skal blandes flere biobrændstoffer i diesel. Siden har regeringen revideret sit oplæg, så det nu også omfatter at hæve afgiften på diesel med 50 øre per liter.

Den afgiftsstigning har både grønne organisationer og Klimarådet efterlyst. Det bemærkelsesværdige er, at Det Konservative Folkeparti tilsyneladende er parat til at gå med på den galej.

Dansk Erhverv og vognmandserhvervet kommer ikke til at bakke op om en forhøjet diesel-afgift medmindre den kilometerbaserede vejafgift suspenderes.

I foråret demonstrerede vrede vognmænd mod afgiften – først foran Christiansborg og senere hen ved at forsøge at blokere trafikken landet over. Men lige meget hvad hjalp det, og i sommer blev afgiften vedtaget i Folketinget.

Kritikken gik – og går fortsat – på, at afgiften ikke reelt batter noget i CO2-regnskabet, men at det i realiteten bare er en “ekstra skat”, fordi den er så omkostningstung for branchen, at regningen ender hos forbrugerne.

Alligevel er De Konservative parate til både kilometerafgift og dieselafgift. Tilsyneladende er problemet, at regeringen ikke er parat til at straffe transporterhvervet yderligere!

Ikke mærkeligt, at partiet roder nede under 5 pct. i meningsmålingerne!

Tyskland har i sin forfatning en såkaldt gældsbremse, der sætter et loft over, hvor meget staten hvert år må låne. I ekstraordinære tilfælde kan gældsloftet overskrides, og under coronapandemien afsatte regeringen ekstra 60 milliarder euro til coronabekæmpelse.

Pengene blev der imidlertid ikke brug for. Derfor blev de omdirigeret til Tysklands såkaldte klima- og transformationsfond, der bl.a. bruges til klimabeskyttelse og modernisering af erhvervslivet, og til den såkaldte ”prisbremse”, der har beskyttet forbrugerne mod eksorbitante energiprisstigninger.

Men den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe fandt, at manøvren var “uforenelig” med den forfatningssikrede gældsbremse. Dermed blev der slået et 60 milliarder euro stort hul i landets klimafond.

En række projekter inden for den grønne omstilling og i industrien mere generelt er nu i fare. Chipfabrikker, klimavenlig stålproduktion, byggeprojekter og en udvidelse af batteriforsyningskæder kan ifølge regeringskilder blive ramt.

De tre partier i den tyske koalitionsregering, som socialdemokratiske Olaf Scholz står i spidsen for – SPD, De Grønne og det liberale FDP – den såkaldte Ampel eller lyskurvregering – er i færd med at finde en løsning, der kan holde så mange udgifter og tiltag i live som muligt. Budgetkrisen har imidlertid betydet, at næste års finanslov ikke kan stemmes igennem i Forbundsdagen i denne uge, som ellers planlagt.

Regeringen, der udsættes for sønderlemmende kritik fra oppositionen, hvor især CDU og Friedrich Merz har ført an – står over for hårde forhandlinger, hvor kansler Olaf Scholz, finansminister Christian Lindner og erhvervsminister Robert Habeck skal blive enige om at finde besparelser på op til 20 milliarder euro. Der skal også træffes en beslutning om, hvilke projekter fra klima- og transformationsfonden, der stadig kan realiseres på trods af, at de 60 milliarder euro nu mangler. Prisbremsen på energipriserne udløber ved årsskiftet, og der skal findes en løsning, der kan sikre at energiprisstigninger ikke ruinerer de økonomisk svagest stillede i de kommende år.

De udestående spørgsmål betyder, at afslutningen af finanslovsforhandlingerne er udskudt på ubestemt tid.

Det har øget usikkerheden om udgiftsposter i en række dele af den tyske økonomi, og skabt betydelig uro i den tyske befolkning.

Olaf Scholz har tirsdag i Forbundsdagen forsøgt at berolige alle og forsikret, at ”Staten vil fortsætte med at løfte sine opgaver”.

Fødevareminister Jacob Jensen har måttet gå den tunge gang til Folketingets Finansudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget og bekende, at danske landmænd og landdistrikter formentlig kommer til at gå glip af 1,6 milliarder kroner i EU-tilskud, fordi det ikke er lykkedes Fødevareministeriet at finde afløb for beløbet, som er en del af budgetrammen for Landdistriktsprogrammet 2014-2022. Midlerne skal hjemtages fra EU inden udgangen af 2025, og midlerne kan først hjemtages efter, at tilskudsberettigede projekter er realiseret, og tilskudsmidlerne er udbetalt. Det ser ikke ud til at ville ske, og så går pengene tilbage i EU-kassen.

Til Folketingets udvalg forklarer Jacob Jensen, at “Den større manglende hjemtagning skyldes især, at udbetalinger til lavbunds- og vådområdeprojekter forventes lavere end tidligere antaget. Grunden til dette er, at projekterne er længere tid om at blive gennemført end hidtil antaget. Derudover kan der konstateres en højere andel af annullerede tilsagn på særligt miljø- og klimateknologiområdet og forventes lavere søgning af en række ordninger. Endelig har en regnskabsfejl i Landbrugsstyrelsen medvirket til en underestimering af hjemtagningsudfordringen”.

En supplerende forklaring fremgår af en pressemeddelelse, hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen tilstår, at kun 187 ud af 100.000 hektar lavbundsjord er udtaget.

I Landbrugsaftalen fra den 4. oktober 2021 fastsatte partierne bag aftalen en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbund i 2030.

Selvom ministeren erkender, at udtagningen af lavbundsjorder, er helt afgørende i den grønne omstilling af landbruget er der opbygget en administration, der involverer flere forskellige ordninger hos henholdsvis Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

Jacob Jensen er klar over, at ”udtagning af lavbundsjorder er drønsvært” og derfor er der kun 187 ha af målsætningen på 100.000 ha realiseret, mens projekter omfattende 38.441 ha er under behandling i den kafkaske myndighedsjungle.

Den af regeringen nedsatte ekspertgruppe har ikke den nødvendige information til at sikre et godt fundament under en CO2-afgift, oplyser formanden Michael Svarer til Jyllands-Posten.

Ekspertgruppen – det såkaldte Svarer-udvalg – som regeringen har nedsat for at komme med et bud på, hvordan Danmark som et af de første lande i verden kunne lave en CO2-afgift, er blevet markant forsinket.

Rapporten skulle være udkommet ultimo efterår 2023, men den er forsinket frem til første uge i februar 2024.

Økonomiprofessor Michael Svarer bekræfter at en CO2-afgift på dansk landbrug vil føre til værditab

Der er stort set ingen erfaringer med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Alligevel aftalte et bredt flertal i Folketinget I sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen, men SVM-regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Regeringen vil fremlægge et forslag til en afgift, når en ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger. Venstrefløjen og Det Konservative Folkeparti har på forhånd sagt ja til en CO2-afgift på landbruget, og kun Danmarksdemokraterne har utvetydigt afvist, at Danmark skulle gå enegang og indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

New Zealand er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift. Den tidligere Labour-ledede centrum-venstre udsatte i august 2023 klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser fra starten af 2025 til udgangen af 2025. Selvom man i New Zealand i princippet har tilsluttet sig en afgift, er man på ingen måde i mål hverken med beregningsmodellen eller niveauet for en afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20-30 kroner pr. ton CO2, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2, der tales om i Danmark.

Svarer-udvalget

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet.

Professor Michael Svarer, der er formand for den ekspertgruppe, der senere vil fremlægge anbefalinger, sagde onsdag den 8. november 2023 på landbrugets delegeretmøde i Herning, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

Udover de økonomiske konsekvenser for dansk landbrug, vil en afgift også få politiske omkostninger. Venstre vil næppe kunne holde til at forblive i regeringen, og der er dermed udsigt til samme konsekvenser, som DONG-salget havde for Socialistisk Folkepartis deltagelse i Helle Thornings regering.

New Zealand

Den tidligere Labour-regering i New Zealand præsenterede i emissions reduction plan for 2022-25 forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”. Den nærmere udformning af CO2-afgiften var oprindeligt planlagt til udgangen af 2022, men i august meddelte regeringen at afgiften ikke ville blive indført ved udgangen af 2025.

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

Parlamentsvalget i Polen den 15. oktober 2023 var en skuffelse for det yderste højre i Polen. Mange vælgere støttede midterpartierne, moderate konservative og venstreorienterede partier.

Det ledende regeringsparti – det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, med Jaroslaw Kaczynski som formand, der har ledet Polen siden 2015, er dog stadig det klart største parti i Polen med 35,4 pct. af stemmerne og 194 mandater.

Sammen med støttepartiet Konfederacja, der gik tilbage ved valget, opnåede de imidlertid færre pladser i det polske parlament – Sejm – med i alt 460 pladser, end Donald Tusk-oppositionskoalitionens 248 pladser.

Polens præsident, Andrzej Duda, sagde allerede før valget, at han ville give det største parti ret til at forsøge at danne regering først, og han gav mandag den 6. november 2023 den fungerende premierminister, den konservative PiS-politiker Mateusz Morawiecki, en frist på 3 uger til at danne regering.

Ny regering tages i ed

Situationen er nu den, at mandag eftermiddag den 27. november 2023 vil Polens præsident Andrzej Duda tage Morawieckis kabinet i ed.

Vil det sige, at Morawiecki trods alle odds er lykkedes med at etablere en levedygtig regering?

På ingen måde! Den regering Morawiecki præsenter mandag har ikke flertal i parlamentet. I de seneste uger har Morawiecki ført kampagne for en “koalition af polske anliggender” og lokket og truet i forsøgene på at vinde individuelle grupper fra oppositionslejren over på sin side. Alle parter har imidlertid afvist lokketonerne.

På trods af oppositionens sejr i Polens parlamentsvalg vil præsident Andrzej Duda derfor indsværge et nyt kabinet under ledelse af den hidtidige premierminister Mateusz Morawiecki.

Dette forsøg fra det nationalkonservative PiS-parti på at danne regering har dog ingen chance og er en taktisk manøvre for at forsinke magtoverdragelsen.

Morawiecki er forpligtet til senest om 14 dage at fremstille sig for parlamentet og bede om et tillidsvotum.

Igen ny regering den 11. december

Som alt ser ud i øjeblikket, vil det ikke ske. Derfor vil en anden den 11. december 2023 blive bedt om at forsøge, og Donald Tusk står klar.

Ved valget 15. oktober vandt tre proeuropæiske partier under ledelse af tidligere formand for EU-Rådet, Donald Tusk, et klart flertal på 248 af de 460 pladser. I mellemtiden er der allerede underskrevet en koalitionsaftale mellem den liberale Borgerplatform, Civic Coalition (KO), den konservative Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og venstreføjen Lewica (New Left). Vejen er således banet for, at de kan danne en ny regering, når PiS den 11. december ventes at smide håndklædet i ringen.

Mange på den polske politiske højrefløj er ikke begejstrede ved udsigten til en regering bestående af Donald Tusks koalition. I de kredse frygtes det, at en sådan regering vil føre til en gradvis udhuling af landets uafhængighed: “Vi kan forvente – med stor sandsynlighed – en ændring i EU-traktater, som vil påvirke Polens suverænitet og Polens uafhængighed på den internationale arena, og især inden for EU”, sagde Bartosz Malewski, leder af uafhængighedsmarchforeningen, ifølge Al Aljazeera til journalister i oktober.

Siden 2010 har nationale, højreorienterede kræfter markeret Polens nationaldag den 11. november med et optog i Warszawa. Nationaldagen – Święto Niepodległości – markerer dagen, hvor Polen genvandt sin uafhængighed fra Østrig, Preussen og Rusland i 1918.

Marchen blev i år afholdt under parolen ”Jeszcze Polska Nie Zginęła” (Endnu er Polen ikke fortabt), der samtidig er indledningen til Polens nationalsang, Mazurek Dąbrowskiego.

”Sloganet ’Endnu er Polen ikke fortabt’ udtrykker også vores holdning til behovet for at understrege Polens suverænitet og truslerne mod denne suverænitet” sagde Bartosz Malewski, leder af uafhængighedsmarchforeningen, ifølge Al Aljazeera.

Joe & The Juice er en restaurationskæde, der primært sælger juice, kaffe og sandwich. Virksomheden blev grundlagt i 2002 af Kaspar Basse med den første butik i København. Kasper Basse ejer stadig en bid af selskabet.

I midten af november 2023 blev det meddelt, at ejerkredsen hos juicekæden var ændret.

Den amerikanske kapitalfond General Atlantic har overtaget den svenske kapitalfond Valedos ejerandele i selskabet og sidder nu på aktiemajoriteten.

Kapitalfonden Valedo købte sig oprindeligt ind i Joe & The Juice tilbage i 2013, og General Atlantic fulgte efter tre år senere, da kæden skulle etablere sig i USA og havde brug for mere arbejdskapital. Dagbladet Børsen mener i øvrigt at vide, at handlen har værdisat selskabet til fem milliarder kroner.

Joe & The Juice sælger i dag juice, kaffe og sandwicher 360 steder i 18 lande i verden. Alene i USA findes kæden 70 steder.

Men hvor kommer navnet – Joe & The Juice – fra?

På engelsk/amerikansk er Joe selvfølgelig en forkortelse for Joseph, og “joe” refererer ofte til en almindelig, gennemsnitlig fyr, en soldat men også til kaffe. Som i ”Joe & The Juice” og som i ”Joe Coffee”, der er navnet på en populær kæde af kaffeforretninger i New York.

Brugen af ”joe” som slang for en kop kaffe, stammer formentlig fra 1. verdenskrig. I 1914 blev Josephus “Joe” Daniels, der startede sin karriere som avisudgiver i North Carolina, udnævnt til marineminister under præsident Woodrow Wilson.

Som det fremgår af en biografi, forsøgte Daniels at højne moralen i flåden. Han øgede antallet af feltpræster, modvirkede prostitution på flådebaser og – mest kontroversielt – forbød han indtagelse af alkohol.

Som en erstatning øgede flådens hovmestre deres indkøb af andre drikkevarer, herunder kaffe. Søfolkene var ikke udelt begejstrede over at opdage at kaffe var det stærkeste de kunne få i flåden. En kop kaffe blev nedsættende kendt som ”en kop Joseph Daniels” – snart forkortet til ”a cup of joe”, der kunne tages som et udtryk for misbilligelse, uden åbent at kritisere marineministeren.

Udtrykket fandt almindelig udbredelse i 1930’erne og Daniels navn blev forbundet med millioners daglige kaffe rundt om i verden

På et tidspunkt, hvor mange tyskere er bekymrede for Forbundsregeringens budgetkrise og konsekvenserne for forbrugernes betalinger for strøm og varme, demonstrerede klimabevægelsen ”Die Letzte Generation vor den kipppunkten” (Vi er den sidste generation før klimaets vendepunkter) lørdag i Berlin med krav om udfasning af kul, olie og gas.

Den fossile industri ses som en afgørende trussel mod klimaet, og Rolf Meyer, fysiker og talsmand for den sidste generation, siger: ”Wir können es schaffen“ – “Vi kan gøre det. Den tyske regering kunne i morgen begynde at udfase olie, gas og kul på en socialt retfærdig måde. Vi kan stadig forhindre millioner af dødsfald og utallige klimaflygtninges lidelser, få ren luft til at trække vejret og opbygge et mere retfærdigt samfund. Vi skal bare starte nu”

Demonstrationen med 800 – 1400 deltagere blev støttet af medlemmer af gruppen ”Scientist Rebellion”, der siger, at de er “vrede og desperate” over, at politikerne ikke anerkender den “alvorlige situation”.

Fjerde lørdag i november – lørdag den 25. november – er Holodomor Memorial Day eller Holodomor Remembrance Day. En årlig mindedag for ofrene for Holodomor – en hungerkatastrofe skabt af Stalin, begået i de østlige egne af USSR i 1932 og 1933. ”Holodomor” kommer af ukrainsk, der betyder “to kill by hunger.”

Hvor mange der i virkeligheden omkom, er usikkert og omdiskuteret, men i den nyere forskning varierer tallet mellem 2,4 og 7,5 mio. mennesker. De fleste opfatter den menneskeskabte hungersnød som en kombineret konsekvens af den fejlslagne industrialisering af landbruget, dårlige høstudbytter samt den sovjetiske ledelses ønske om at knuse kulakkerne, dvs. de selvstændige bønder, som samfundsklasse, fordi de modsatte sig kollektiviseringen.