EU-Kommissionen åbner nu op for at udbetale indefrosne penge til Viktor Orbán og Ungarns regering.

Nyhedssitet Politico Europe skriver tirsdag den 12. december 2023, at EU-Kommissionen ventes at “kapitulere” og træffe beslutning om udbetaling af ti milliarder euro i EU-støtte til Ungarn.

Midlerne har været indefrosset på grund af bekymringer om korruption og manglende efterlevelse af retsstatsprincipper.

Åbenbart anser EU-Kommissionen nu problemerne for at være i det mindste delvist håndteret.

Afpresning ?

Det faktum, at EU-Kommissionens beslutningen kommer netop ny giver anledning til hævede øjenbryn.

Torsdag den 14. december afholdes det sidste og afgørende EU-topmøde i Bruxelles, hvor det skal afgøres, om der kan indledes optagelsesforhandlinger med Ukraine og ydes landet langsigtet økonomisk støtte.

Indtil sidste øjeblik er det uklart, om det vil være muligt at træffe beslutningen, der kræver enstemmighed.  Ungarn og dets premierminister Viktor Orbán har hidtil højt og tydeligt sagt nej.

Møde mellem Orbán og Zelenskyy i Buenos Aires

I forbindelse med indsættelse af den nye argentinske præsident, Javier Milei, den 10. december 2023, havde Viktor Orbán og Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyy, lejlighed til en kort meningsudveksling.

Netop som den polske regering er ved at blive erstattet af en koalition af mere EU-venlige partier, har landets forfatningsdomstol afsagt en kontroversiel dom: EU-Domstolens præjudicielle afgørelser om bøder til Polen dømmes ulovlige!

Det polske nationalkonservative, kristendemokratiske og højrepopulistiske politiske parti PiS (Lov og Retfærdighed – Prawo i Sprawiedliwość) har siddet ved magten i Polen siden 2015.

Partiet blev ved valget i oktober 2019 med 198 pladser i Sejmen og 48 pladser i Senatet det største politiske parti i det polske parlament.

Partiet blev stiftet i 2001 af tvillingerne Lech og Jarosław Kaczyński – Jarosław Kaczyńskis er fortsat den suveræne leder af PiS!

Præsidentens rolle

Ved præsidentvalget i juli 2020 blev den socialkonservative Andrzej Duda, der bakkes op af regeringspartiet PiS, genvalgt med 51,2 procent af stemmerne mod den liberale Warszawa-borgmester Rafal Trzaskowskis 48,8 procent.

Selvom PiS ved parlamentsvalget søndag den 15. oktober igen blev Polens største parti med knap 37 pct. af stemmerne opnåede partiet sammen med støttepartiet, det yderliggående højreparti Konfederacja, kun knap 200 af parlamentets 460 pladser. Det er imidlertid klart mindre end de 248 pladser, som oppositionskoalitionen opnåede ved valget.

Polens hidtidige premierminister Mateusz Morawiecki blev imidlertid efter valget – som leder af det største parti – af præsident Duda bedt om at danne regering, og det gjorde han.

Mistillid

Denne interim-regering måtte imidlertid mandag den 11. december 2023 i det polske parlaments underhus, Sejmen, indkassere et mistillidsvotum, og der ventes derfor i løbet af kort tid dannet en ny regering under ledelse af Donald Tusk, der står i spidsen for Civic Coalition (KO), Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og Lewica (New Left).

Selvom en ny Tusk-regering forventes at prioritere genoprettelsen af positive forbindelser med EU, bliver det ikke let.

Med forfatningsdomstolens afgørelse mandag eskalerede domstolen nemlig yderligere et langvarigt juridisk slagsmål med EU. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har afsagt præjudicielle kendelser, der pålægger Polen bøder i flere tvister. Men forfatningsdomstolen har nu afgjort, at disse EU-afgørelser er i strid med Polens forfatning.

Forfatningsdomstolen i Warszawa henviser til, at Domstolen allerede i 2021 udtalte, at EU-retten kun finder anvendelse på visse begrænsede områder, og at den polske forfatning ellers har forrang for EU-retten.

Konflikten mellem Polen og EU om Rule of Law

Den historiske baggrund er vigtig, når den verserende kontrovers mellem Polen og EU skal vurderes.

I den største del af det 20. århundrede afløste fascister, nazister og kommunister hinanden i det, der i dag er Polen; mennesker blev myrdet, grænser flyttet. I mere end 100 år, frem til 1918, eksisterede Polen end ikke, fordi det var delt mellem Rusland, Preussen og Østrig. Warszawa blev et storhertugdømme under Napoleon.

Polakker har altså, også historisk betinget, ganske fintfølende sensorer, når andre forsøger at blande sig i deres indre anliggender.

EU-Domstolen

Allerede i 2017 indledte EU en såkaldt paragraf syv-sag om traktatbrud mod Polen. Årsagen var polske retsreformer, som ifølge EU-Domstolen underminerer retsstaten og magtens tredeling ved at give regeringen politisk kontrol over domstolene.

EU-domstolen fastslog i en dom fra den 2. marts 2021, at europæisk ret kan tvinge medlemsstater til at ignorere enkelte forskrifter i national ret, hvis de er i strid med europæisk ret – det gælder også forfatningsretlige spørgsmål.

I Polens tilfælde medførte EU-dommen også, at den måde, den polske Forfatningsdomstol er blevet sammensat på – udpeget af PiS-regeringen – ikke efter EU-Domstolens opfattelse var legitim.

EU-domstolen forsøgte således at tvinge den polske regering til at droppe sin yderst omstridte justitsreform, og herunder en ny disciplinærinstans, som ifølge EU-myndighederne kan lægge politisk pres på dommerne i landets retsinstanser.

Polen og EU har også været uenige om deres respektive syn på homoseksuelles rettigheder. Tilbage i 2021 indledte EU’s advokater en sag mod Polen, efter at nogle af landets regioner og kommuner erklærede sig “LGBT-ideologifrie zoner”.‎

PiS-regeringen protesterede

Den daværende PiS-premierminister, Mateusz Morawiecki, bad Forfatningsdomstolen i Polen om at vurdere EU-dommen.

Torsdag den 7. oktober 2021 blev Forfatningsdomstolens opfattelse offentliggjort. Med en 12-til-2 afstemning, vurderede den polske forfatningsdomstol at EU har overskredet sin kompetence og derfor ikke kunne tilsidesætte love i de enkelte medlemslande.

Præsidenten for Forfatningsdomstolen, Julia Przyłebska, sagde efter afgørelsen: ”EU-institutionerne handler uden for rammerne af de beføjelser, som Polen har tildelt dem ved tiltrædelsen af traktaten”.

Regeringschefen Jarosław Kaczyński, sagde umiddelbart efter afgørelsen: ”Den højeste lov i Polen er forfatningen, som EU’s retsakter naturligvis også er underlagt”.

Polen har dermed på bestemte områder afvist EU-traktatens forrang over for polsk grundlov og EU-rettens forrang overfor polske love.

De videregående konsekvenser kan være, at der er opstået tvivl om Polens opbakning til artikel 1 og artikel 19 i EU-traktaten. Artikel 1 drejer sig om, hvorvidt EU-landene altid skal gå efter at blive knyttet tættere i en proces “hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk”, og artikel 19, hvor det fastslås, at det er EU-Domstolen, der træffer afgørelse i henhold til traktaterne, fortolker EU-retten, afgør gyldigheden af retsakter vedtaget af EU-institutionerne og sikrer, at traktaten respekteres i hele EU.

Tyskland har anfægtet EU-Domstolen

PiS har gentagne gange henvist til, at konflikten mellem national og europæisk lovgivning ikke er enestående. Den tyske forfatningsdomstol har således kritiseret Den Europæiske Centralbank for at overskride sit mandat ved at optage lån til den genopretningsfond, som skal hjælpe medlemslandene med at komme på ret køl efter Coronapandemien.

I Tyskland bemærkede den tidligere tyske justitsminister Katarina Barley, at: “You can’t compare it [the German case] to the Polish tribunal’s verdict. German judges in their ruling underlined the primacy of EU law over national law several times. Their verdict specifically concerned regulation of the European Central Bank”.

Danmark har også udfordret EU-rettens forrang

At en national domstol må kontrollere om EU-institutioner overskrider sine beføjelser burde ikke i Danmark komme som en overraskelse. Efter dansk forfatningsret ligger det ganske klart, at EU ikke med bindende virkning for danske myndigheder og institutioner kan lovgive på en måde, der ville være i strid med den danske grundlov.

EU kan heller ikke tiltage sig kompetence, der ikke er overladt til EU via tiltrædelsesloven af 1972 (som senere er ændret flere gange).

EU-rettens forrang for national lovgivning beror på mindst 2 forhold: 1) Har den pågældende EU-institution kompetence til at udstede retsakten, og 2) EU-retsakten bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger inden for det pågældende medlemslands suverænitetsafgivelse.

Maastricht-sagen

Højesteret i Danmark har således i forbindelse med den såkaldte grundlovssag eller Maastricht-sag fra 1990erne fastslået, at danske domstole ikke kan fratages retten til at prøve loves grundlovsmæssighed, og at domstolene dermed ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse:

”Højesteret finder imidlertid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis.”

Spørgsmålet var om tiltrædelse af Maastricht-traktaten ville forudsætte en grundlovsændring.

Dette blev afvist af regeringen, idet man fandt fornøden hjemmel i grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse i begrænset omfang. Dette tiltrådte Højesteret, men Højesteret gjorde det samtidig klart, at det hermed også – ud fra et juridisk set ganske logisk ræsonnement – er givet, at grundloven står over EU-lovgivning.

Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EU-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EU-domstolens praksis.

Ajos-sagen

Højesterets holdning kom også på bordet i en sag fra 2016, hvor en afgørelse fra EU-Domstolen blev underkendt.

Det skete i den såkaldte Ajos-sag, hvor Vejle-virksomheden Ajos fyrede en medarbejder. Eftersom han var 60 år, kunne han få sin arbejdsgiverpension. Og så, mente Ajos, kunne man slippe for at betale fratrædelsesgodtgørelsen på tre måneders løn.

Men eftersom medarbejderen fik job et andet sted og altså blev på arbejdsmarkedet, fik han ikke pensionen. Derfor krævede han i stedet godtgørelsen.

Set fra EU-Domstolen var der tale om aldersdiskrimination, og derfor sagde den, at Ajos skulle betale den ansatte. Men det blev underkendt af Højesteret.

EU-ret/dansk ret

Forholdet mellem EU-retten og dansk ret reguleres af tiltrædelsesloven af 1972 med senere ændringer og selvom der som udgangspunkt gælder et princip om EU-rettens forrang, er denne forrang statsretligt set en følge af tiltrædelsesloven og ikke af EU-retten.

Generelt formuleret er den danske forståelse således, at EU-retten har forrang, hvis vi har afgivet suverænitet til EU efter Grundlovens paragraf 20. Hvis det ikke er tilfældet, har EU-retten ikke forrang.

Søndag den 10. december 2023 blev Javier Milei i Buenos Aires indsat som præsident i Argentina. Indsættelsen blev overværet af repræsentanter fra alverdens lande. Fra Europa med den spanske konge i spidsen.

Medierne har foreviget, at Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyy under indsættelsen havde en meningsudveksling med Ungarns præsident, Viktor Orbán.

På trods af den betydelige internationale interesse for den politiske og økonomiske kurs præsident Mileai vil følge, var der fra Danmark ikke deltagelse fra hverken Kongehuset, regeringen eller andre officielle repræsentanter i indsættelsesceremonien.

Dronningen i Argentina

Det var anderledes, da Udenrigsministeriet i 2019 lokkede Dronningen til at aflægge et statsbesøg i Argentina.

Selvom Argentina i årevis havde vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen var motiveret af et påstået økonomisk samhandelspotentiale, men allerede dengang helt uforståeligt.

Udenrigsministeriets dårlige jugement havde måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.

PISA-undersøgelsen viser, at de 15-årige elevers færdigheder er faldet i matematik og læsning siden den seneste undersøgelse i 2018.

Det samme mønster går igen i vores nordiske nabolande, hvor tilbagegangen er på niveau med eller større end den danske.

Ifølge Berlingske Tidende har undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) givet udtryk for, at faldet i færdigheder muligvis skyldes ”coronanedlukningen”.

De svenske skoler lukkede imidlertid ikke ned under corona, men alligevel har de svenske elever oplevet et større fald i deres færdigheder inden for matematik og læsning.

Ifølge forfatterne til PISA-undersøgelsen kan ”demografiske ændringer” have en betydning for det generelle fald i færdighederne. Et uafklaret spørgsmål er, hvordan indvandringen på lang sigt påvirker undersøgelsen.

”Vi kan se i tallene, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med dansk oprindelse. Det samme mønster går igen i vores nordiske nabolande. Hvis antallet og andelen af elever med den baggrund stiger, så vil det påvirke resultatet i en negativ retning,” siger seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der er ansvarlig for den danske del af PISA-undersøgelsen.

Europæisk tendens

PISA-undersøgelsen dokumenterer land for land i Europa, at elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med oprindelse i det land, hvor testen foretages. I alle vesteuropæiske lande er andelen af elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund vokset siden de første PISA-undersøgelser i 2000.

Sverige

I Sverige har Pisa-undersøgelsen givet anledning til et forslag om at forbyde mobiltelefoner i svenske skoler.

Ifølge formanden for de svenske lærere, Åsa Fahlén, er et forbud mod mobiltelefoner i folkeskolen for så vidt en god foranstaltning, men hvis det er det eneste, politikerne kan finde på efter den dystre læsning af Sveriges resultater i PISA-undersøgelsen, svarer det til ”et plaster på en overskåret halspulsåre”.

Som tidligere år viser PISA-resultaterne at det største problem i svenske skoler er forskellene mellem forskellige grupper af elever, siger Åsa Fahlén. Hvis problemet er, at skolerne ikke formår at kompensere for de eventuelle svagere forudsætninger hos elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund, vil det kræve en langt større indsats end et mobilforbud for at rette op på ulighederne.

Ifølge lærerformanden har kommunerne ikke penge nok, og de skærer ovenikøbet ned. Mange kommuner har det åbenlyst svært ved at håndtere opgaven med at kompensere for forskellene i elevernes baggrund.

Åsa Fahlén mener derfor, at politikerne bør gøre en større indsats for at sikre, at lærerne har mere tid til forberedelse og opfølgning, og at de har det rigtige antal elever i deres klasse.

Det blev mildest talt en kort tid som ligestillings- og digitaliseringsminister for erhvervskvinden Mia Wagner, da hun, på grund af helbredsproblemer, torsdag den 7. december 2023 trak sig efter 14 dage i jobbet, hvoraf de seks var reelle arbejdsdage.

Efter reglerne Mia Wagner får seks måneders eftervederlag, svarende til omkring 700.000 kr.

Med den ultrakorte ministertid nåede Mia Wagner imidlertid ikke, som tidligere kortlivede ministre, at optjene ret til ministerpension.

Jan Sjursen

Da Poul Nyrup Rasmussen efter Tamilsagen den 25. januar 1993 med tydelig reference til Poul Schlüters såkaldte Firkløverregering (1982-88) dannede den såkaldte Rødkløverregering, var det med deltagelse af Kristeligt Folkeparti (sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne). Kristeligt Folkeparti var det mindste parti i koalitionen med kun 2 ministerposter: Partiets formand, Jann Sjursen, som Energiminister, og Flemming Kofod-Svendsen som Boligminister og Minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål.

Ligesom Venstre er klemt i den nuværende SMV-regering havde Kristeligt Folkeparti det svært i Rødkløverregeringen. Socialdemokratiet, der havde stærke synspunkter på både energi- og boligpolitik, og på en række af Kristeligt Folkepartis traditionelle mærkesager, afholdt sig ikke fra på den mest brutale måde at vride armen om på de kristelige. Partiets overvejende borgerlige bagland i Ringkøbing og omegn var langt fra begejstrede og kritikken rettede sig ikke mindst mod partiets 29-årige formand, Jann Sjursen.

En uheldig sag om Jann Sjursens ministerbil bidrog til kritikken og tiden er måske inde til en tilståelse:

Energiministeriets ministerbil havde nået en alder og km-stand, der efter de daværende finansministerielle regler tillod udskiftning. Dialogen om erstatningen foregik mellem energiminister Jann Sjursen (formand for Kristeligt Folkeparti og i øvrigt boende i Næstved) og ministerchaufføren. Ministerchaufføren havde en stærk præference for en stor bil, som forhandleren havde tilbudt til en pris, der ved forskellige kunstgreb var presset ned under den finansministerielle beløbsgrænse. Der stod ingenlunde Mercedes eller andet på Jann Sjursens ønskeliste – tværtimod gjorde han modstand, og talte endda om en lille, energivenlig bil – forskellige modeller, herunder en 2CV blev nævnt. Ministerchaufføren kom ingen vegne og gik i sin kvide til undertegnede, der var departementschef i Energiministeriet. Jeg tog sagen op med ministeren og foreholdt ham i indtrængende vendinger, at ministerbilen måtte betragtes som et rullende kontor, som han måtte forvente at tilbringe mange timer i. Traditionen, ministerchaufførernes forventninger og de finansministerielle regler tilsagde desuden en vis standard, som det ikke tilkom en ny og ung minister at tilsidesætte. Mit afgørende argument over for Jann Sjursen var, at tanken om en ministerbil i 2CV-klassen ville blive opfattet som en ukollegial handling og at eventuel goodwill ville være på de andre ministres bekostning. Det må betænkes, at Jann Sjursen på daværende tidspunkt var 29 år gammel og ganske lydhør for ministeriets rådgivning.

Det endte som bekendt med, at ministerchaufføren som følge af min intervention fik sin vilje og der blev anskaffet en meget stor Mercedes med et benzinforbrug – viste det sig – der oversteg alle andre ministerbiler.

Ekstra Bladet forfulgte sagen – og Jann Sjursen, der ellers stod for bæredygtighed og klimabevidsthed blev udsat for ganske heftig kritik.

Jeg måtte selvfølgelig over for Jann Sjursen beklage – ikke blokeringen for en 2CV-løsning, men at jeg ikke havde anbefalet en lidt mindre prangende ministerbil.

Burde Kristeligt Folkeparti i 1994 have forladt regeringen?

Der var aldrig tale om, at Jann Sjursen ligesom Jakob Ellemann-Jensen skulle træde tilbage, men sagen bidrog således til det grundlæggende problem: At Kristeligt Folkeparti var klemt i regeringen. En nøgtern analyse allerede i begyndelsen af 1994 ville have vist, at Kristeligt Folkeparti ville have haft langt bedre muligheder for at positionere sig selv uden for regeringen end mast af Poul Nyrup Rasmussen og de andre socialdemokrater.

Kristeligt Folkeparti gjorde ikke noget, og ved Folketingsvalget onsdag den 21. september 1994 blev partiet udraderet.

Tiden, der fulgte

Den 20. oktober 2023 kunne tidligere MF og energiminister Jann Sjursen fejre ikke kun sin 60-års fødselsdag, men også 30 år på pension.

Jann Sjursen, der var energiminister i fra januar 1993 til september 1994, har siden han som 30-årig fratrådte som minister den 28. september 1994 været berettiget til ministerpension, der årligt (i 1995 iflg. L42) udgjorde 212.665 kr.

Paradoksalt nok var Jann Sjursen 2020-22 formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Loven om vederlag og pension m.v. for ministre blev ændret i 1995, så tidligere ministre tidligst kan oppebære ministerpension når de fylder 60.

Bør Venstre træde ud af regeringen?

Venstre nuværende situation minder meget om den klemme, Kristeligt Folkeparti i 1994 befandt sig i: Venstre er klemt i SMV-regeringen. Partiet indtrådte i regering uden varsel til baglandets store overraskelse, og Venstre står nu i meningsmålingerne så ringe, at Venstres hovedbestyrelsen meget snart må erkende, at partiet har bedre mulighed for at positionere sig selv uden for regeringen end mast mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.

Jakob Ellemann-Jensen

Jakob Ellemann-Jensen er umiddelbart berettiget til eftervederlag som medlem af Folketinget og som minister. Hans tid som Miljø- og fødevareminister (2. maj 2018 – 27. juni 2019) og Vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister (15. december 2022 – 23. oktober 2023) betyder, at Jakob Ellemann-Jensen nåede være minister to år og fire dage. Derfor er han fra folkepensionsalderen berettiget til en ministerpension, der årligt (i 2017-niveau) udgør 123.411,54 kr.

Ved at vente med at meddele sin afgang til mandag efter efterårsferien – frem for at gå af lige før efterårsferien – sikrede Jakob Ellemann-Jensen sig solid pensionsstigning på knap 45.000 kr. om året.

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri 29 procent af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021. Heraf stod landbruget for mere end 95 procent. En kommende CO2-afgift og store klima- og miljømæssige udfordringer truer fremtiden for dansk landbrug.

En CO2-afgift på landbruget kan betyde konkurs for et stort antal af de tilbageværende småskalalandbrug, hvis hektarer derfor vil blive inddæmmet i større bedrifter. En udvikling, der har været mange år undervejs. Især ventes den animalske produktion at blive berørt, men på sigt er det spørgsmålet om de konventionelle landbrugsmetoder – som i sig selv er i rivende udvikling! – overhovedet har en fremtid?

Økosystemers sundhed

Begrebet “regenerering” inden for økologi handler om at genoprette og forbedre sundheden i økosystemer i stedet for blot at minimere skade.

Fra økologien er regenerativt landbrug udbredt som en tilgang til landbrug, der fokuserer på at forbedre og genoprette sundheden og produktiviteten af landbrugsjord samtidig med at det reducerer negative miljømæssige påvirkninger. Målet med regenerativt landbrug er at opbygge og bevare jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten og reducere behovet for kunstige inputs som kemikalier og kunstgødning.

Regenerativt landbrug søger at skabe landbrugssystemer, der ikke kun producerer fødevarer, men også forbedrer jordens sundhed og økosystemets modstandskraft. Det betragtes som en reaktion på de negative konsekvenser af konventionelt landbrug, herunder jordudpining, tab af biodiversitet og klimaforandringer.

Regenerativt landbrug har således en langsigtet vision og stræber efter at forbedre jordens sundhed og produktivitet over tid, ofte på bekostning af kortvarige udbytteforøgelser.

Kristeligt Dagblad har berettet om det regenerative landbrug Øm Klostergaard, hvor man i dyrkningsmetoderne lægger vægt på blandt andet at give plads til flere læhegn og træer for dermed at give flere levesteder til insekter og fugle og derigennem skabe en naturlig balance mellem nyttedyr og skadedyr i markerne.

Er ”regenerativ” det nye buzzword?

Efterhånden har begrebet ”regenerativ” spredt sig og bruges på meget andet end organiske processer.

Regenerativ ledelse er således en tilgang til ledelse med fokus på at skabe nye bureaukratiske strukturer, organisationer og samfund, som ikke blot opretholder status quo, men hvor kreativitet og kompetencer kan udfolde sig og bidrage til at genoprette og forbedre økosystemer, sociale strukturer og menneskelig trivsel.

I praksis indebærer regenerativ ledelse bæredygtige og langsigtede beslutninger, som tager hensyn til økologiske, sociale og økonomiske faktorer. Det handler om at skabe organisationer, der ikke blot er i harmoni med naturen og samfundet, men som også aktivt bidrager til at forbedre disse systemer. Dette kan omfatte tiltag, der fremmer miljøbevidsthed, social retfærdighed, ansvarlig ressourceforvaltning og positiv påvirkning af lokalsamfund.

Det stilles i udsigt, at en regenerativ transformation af organisationer kan resultere i betydningsfulde fordele på både menneskelige, faglige og økonomiske områder. Regenerativ ledelse går således ud over blot at minimere skadelig påvirkning, men stræber efter at adressere problemer på en holistisk måde og dermed være en positiv kraft for regenerering og restaurering af natur og samfund. Denne tilgang er særligt relevant i lyset af stigende bekymring for klimaforandringer, tab af biologisk mangfoldighed og sociale udfordringer.

Regenerativ økonomi stræber efter at skabe økonomiske systemer, der går ud over blot at minimere negative påvirkninger og i stedet aktivt bidrager til at genskabe og forbedre økonomiske og sociale forhold i samfundene. Dette kan inkludere forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi og social retfærdighed.

Regenerativ byplanlægning og arkitektur søger gennem regenerativt design at skabe bygninger og bymiljøer, der bidrager til økosystemernes sundhed og biodiversitet og reducerer ressourceforbruget. Det kan omfatte brugen af grønne tage, solenergi, vandgenbrug og bæredygtige materialer.

Det globale netværk “The Campus Advisor”, der indsamler oplysninger, der kan lette studerende valg mellem forskellige universiteter og højere læreanstalter, rangerer hvert år alverdens universitetsbyer efter de studerendes bedømmelser.

Efter den seneste ranking for 2023 er Melbourne i Australien, Berlin i Tyskland og Newcastle i UK de bedste byer for studerende.

Campus Advisors rangfølge tager ikke hensyn til universiteternes kvalitet, men til faktorer som kultur- og nattelivet, leveomkostninger, offentlige transport, sikkerhed og fritidsaktiviteter.

Newcastle rangerer således som den bedste studenterby i verden hvad angår ”Nightlife”.

Berlin er den bedste by i verden for “Public Transport”, mens Melbourne er verdens rareste universitetsby – bedst vedrørende ”Amenities”.

København

København rangers som den 27. bedste universitetsby og fremhæves for at være en smuk og ren by, men en god atmosfære og et velfungerende offentligt transportsystem. De høje leveomkostninger trækker ned.

Aalborg rangeres som nr. 47 og fremhæves for sit natteliv.

Jens Otto Krag trak sig i 1972 og overlod statsministerposten til Anker Jørgensen, der i november 1973 måtte udskrive valg til afholdelse den 4. december 1973.

Folketingsvalget den 4. december 1973 kaldes hyppigt “Jordskredsvalget”, der fik store konsekvenser for det politiske system i Danmark, der hidtil havde været domineret af 4 partier: Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale.

Tre nye partier – Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti – drog fordel af massiv vælgervandring og blev repræsenteret i Folketinget, medens de fire gamle partier tilsammen mistede 54 mandater, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet.

Desuden kom Kommunisterne og Retsforbundet, der havde været ude af Folketinget siden 1960, ind igen.

Baggrunden

De store bevægelser i stemmeafgivningen kom bl.a. som en reaktion på stigende skatter som følge af mange ansættelser i det offentlige, indførelsen af fri abort, legalisering af billedporno, beskæring af forsvarsbudgettet og en generel mangel på tillid til de gamle partiers politikere.

”Træskoregeringen”

Selvom Venstre var gået tilbage med 8 mandater til 22, dannede Poul Hartling den 19. december Regeringen Poul Hartling, der sad indtil den 13. februar 1975. Den såkaldte ”Træskoregering”, havde danmarkshistoriens mindste opbakning med kun 22 venstremandater bag sig. Der blev imidlertid ikke konstateret noget flertal imod regeringen, der kun havde 12 ministre, og derfor også fik tilnavnet ”Det beskidte dusin”.

Interne stridigheder i Det Konservative Folkeparti

De Konservative havde ved jordskredsvalget i december 1973 mistet 15 af 31 mandater og var underdrejet af intern magtkamp mellem Erik Haunstrup-Clemmensen og Erik Ninn-Hansen. Hovedbestyrelsesmødet i januar 1974 tegnede derfor til at skulle blive alt andet end mindeværdigt. Sent lørdag aften tog nu afdøde landsretssagfører Kristian Mogensen mod en udfordring fra Clemme-fløjen om til næste dag at nedfælde væsentlige konservative grundsynspunkter, som alle ville kunne slutte op om.

Konservative teser

Søndag formiddag fremlagde Kristian Mogensen 11 konservative teser (se nedenfor) for hovedbestyrelsen.

Landsretssagfører Kristian Mogensen havde allerede inden da spillet en vigtig rolle på de indre linjer i Det Konservative Folkeparti. Med han nyformulering af klassiske konservative standpunkter bidrog han med de 11 teser konstruktivt til at give partiet ny styrke efter striden mellem fløjene og den uforsonlige strid mellem Erik Haunstrup Clemmensen og Erik Ninn-Hansen.

Traditionelt anses den britiske statsmand Edmund Burke for at være den moderne konservatismes fadder. Burke udgav i 1790 ”Reflections on the Revolution in France”, hvor han, som titlen fortæller, reflekterede over, hvad den liberale franske revolution havde bragt. Efter at have ironiseret over, hvor let det er at rive ned og kritisere fejl og mangler ved det bestående, skrev han: ”På én gang at bevare og forandre er noget ganske andet. Når man holder fast ved de nyttige dele af bestående institutioner, og skal tilpasse det nye, kræves der både åndskraft, beslutsomhed, evner til sammenligninger og kombinationer og forståelse for det hensigtsmæssige”. Og senere: ”En generel trang til forandring er typisk resultatet af selvtilstrækkelighed. Mennesker, der aldrig ser tilbage mod sine forfædre, kan ikke se frem mod det, der skal komme«.

Poul Schlüters epoke

Den næstfølgende fredag udgjorde teserne i bearbejdet version fundamentet for Poul Schlüters tale som politisk ordfører under Folketingets åbningsdebat efter jordskredsvalget. Teserne kom også til at præge det holdningsprogram, der blev vedtaget i februar 1974 af partiets repræsentantskab.

Udover at slå politisk bro i det splittede parti kom teserne derved til at pege fremad mod Schlüters langstrakte regeringstid, der startede med hans valg til partiformand ved Landsrådet i 1974. I Schlüters våbenskjold står ”At forandre for at bevare”.

Træskoregeringens endeligt

I mellemtiden havde Hartlings smalle Venstre-regering det svært. Regeringen forsøgte at føre en økonomisk genopretningspolitik, men mødte stor modstand fra oppositionen og ikke mindst fra fagbevægelsen.

Poul Hartling udskrev valg til afholdelse i januar 1975, og selv om Venstre næsten fordoblede sit mandattal, var det Anker Jørgensen, der nu dannede en socialdemokratisk regering. En borgerlig firkløverregering var ellers under opsejling, med den forholdsvis nyslåede leder for Det Konservative Folkeparti, Poul Schlüter som udenrigsminister, selvom de konservative ved valget blev reduceret fra 16 til 10 mandater. Hartling valgte til sidst at opgive regeringsdannelsen, da han ikke ville være afhængig af Mogens Glistrup og hans Fremskridtsparti.

—–

Teserne:

1: Vi må bekæmpe de patentreformatorer, som plager landet med deres evige trang til at lave om på alt muligt. Vort udgangspunkt må være, at når en samfundsindretning har virket godt og længe, er dette et argument for at bevare den og ikke for at afskaffe den. Selvfølgelig skal vi være med til at lave forandringer, og vi har selv adskillige at foreslå. Men betingelsen for at støtte en forandring må være, at det er en forandring til det bedre.

2: Der må føres en politik til støtte for de flittige og stræbsomme, som trækker læsset, men som for tiden nærmest må føle sig til grin, og som idelig mistænkeliggøres eller bliver misundt, hvis de får nogen fordel ud af deres indsats. Vi må fremme forståelsen for, at det først og fremmest er folks egen indsats, som skaber tryghed og gode kår; det er ikke de værdifuldeste samfundsborgere, som forlanger, at de stegte duer af sig selv skal komme flyvende ind i munden på dem, og som samtidig har travlt med at føre misundeligt kontrol med, om der kommer flere stegte duer til naboen.

3: Vi må støtte de frie erhverv, hvis indsats er grundlaget for samfundets velstand. Både de store virksomheder og de små (den enkelte handlende eller håndværker) skal have lov til at være her uden idelig at blive generet af samfundet.

4: Vi må bekæmpe klassepolitik og skabe forståelse for, at når vi f.eks. vil fremme industriens interesser, tænker vi ikke blot og ikke først og fremmest på industriens ejere, men på alle, som er beskæftiget i industrien, og som til syvende og sidst har fælles interesser.

5: Vi må til det yderste bekæmpe den lammende skatteplyndring, som er slået igennem i de senere år, ikke mindst på grund af overhåndtagende offentligt fråseri.

6: Vi må effektivt bekæmpe det tiltagende statsdirigereri og skrankepaveri, som irriterer os alle.

7: Vi vil føre en ansvarlig og human socialpolitik, men afskaffe den bestikkelses- og fordelingspolitik, som samfundets socialpolitik efterhånden har udviklet sig til.

8: Vi må værne om retsbevidstheden, og på ny sætte det gamle ord om, at lov er lov og lov skal holdes, i højsædet. Man må holde op med idelig at lave om på love og andre offentlige forskrifter, så efterhånden ingen kan finde ud af, hvad der er gældende ret. Man må også holde op med at lefle for bevidste lovbrydere. Når det f.eks. kaldes miljøskabende, at man i “Christiania” og andre “alternative samfund” åbenlyst sætter sig ud over gældende regler og bestemmelser, er det at gøre nar ad de folk, der endnu søger at skabe miljø hjemme eller på deres arbejdsplads inden for rammerne af gældende lov og ret.

9: Vi må have mod til at bekæmpe de højtråbende mindretal, som har travlt med at nedbryde almindelig moral og anstændighed.

10: Vi må føre en skolepolitik, der respekterer forældrenes ret til at opdrage deres børn. Det er ikke skolens fornemmeste opgave at præge børnenes livssyn og karakter, og vi vil ikke lade pædagoger og psykologer bemægtige sig denne opgave. Derimod er det skolens opgave at bibringe børnene kundskaber, og det er børnene, der senere må betale prisen, hvis skolen forsømmer opgaven. – Man må i skolepolitikken holde op med de håbløse forsøg på at bortforklare eller tilsløre den kendsgerning, at menneskene er født med forskellige evner og anlæg.

11: Sidst, men ikke mindst, må vi stå vagt om landets forsvar.

På det konservative landsråd i 2008 blev de taget op i en indstilling, som havde til hensigt at opdatere dem. Indstillingen blev forkastet.

New Zealand har længe været målet for talrige studieture. Det der tiltrækker – udover en eksotisk placering ”øst for Suez” og en overvældende natur – er, at New Zealand på en række områder er gået nye veje. Det gælder i skolepolitikken, indenfor klima og ikke mindst i forhold til landbrug.

New Zealand har en omfattende landbrugsproduktion, men det er også landet, hvor landbrugsstøtten blev revet væk natten over i 1990. Vel at mærke uden, at landmændenes økonomi kollapsede.

New Zealand har en befolkning på omkring 5 millioner, men 10 millioner køer og 26 millioner får.

Faktisk har landmændene det udmærket. De er hele tiden i gang med at udvikle deres landbrug og produktionsmetoder indenfor den animalske produktion og inden for planteavl med pløjefri dyrkning, Conservation Agriculture osv.

Næsten halvdelen af New Zealands samlede emissioner af drivhusgasser kommer fra landbrugssektoren, som har været undtaget for landets CO2-kvotesystem.

Klimaafgift på landbruget

Trods landbrugets egne bestræbelser på at mindske klimaaftrykket, indførte den tidligere Labour-ledede centrum-venstre regering i slutningen af 2022 en klimaafgift på landbrugets emissioner af drivhusgasser fra starten af 2025.

Selvom man i New Zealand i princippet besluttede at indføre en afgift, har man på ingen måde færdiggjort forberedelserne – hverken hvad angår den præcise beregningsmodel eller niveauet for en afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20-30 kroner pr. ton CO2-ekvivalenter, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2e, der tales om i Danmark.

Ingen andre lande i verden havde erfaringer med klimaafgifter på landbrugets biologiske processer, og forslaget var kontroversielt. Ikke mindst landbrugets organisationer spåede erhvervets undergang og lækageeffekter, hvor produktionen ville blive flyttet ud af landet. Oppositionen kørte ligeledes kampagne mod CO2e-afgiften.

I august 2023 – inden parlamentsvalget den 14. oktober – udsatte regeringen klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser fra starten af 2025 til udgangen af 2025.

Jordskredsvalg

Ved valget den 14. oktober 2023 mistede den hidtidige socialdemokratisk ledede regering magten.

Et hovedemne i valgkampen var leveomkostningerne for den brede befolkning. New Zealand har været føleligt berørt af COVID-epidemien og den økonomiske afmatning i Kina, der er landets største handelspartner.

Resultatet var et chok for Labour-regeringen, der ellers så sent som i 2020 havde sikret sig absolut majoritet i parlamentet.

Den store vinder var Christopher Luxon, National Party, der sammen med partierne ACT og NZ First, kunne danne regering.

Christopher Luxon har haft en hurtig politisk karriere. Luxon var tidligere administrerende direktør i luftfartsselskabet Air New Zealand, men blev i 2020 indvalgt i parlamentet for det konservative National Party, og allerede i 2021 blev han partiets leder.

Klimainitiativer rulles tilbage

Luxon og den nye konservative regering i New Zealand har allerede bebudet, at en række af den tidligere regerings klimainitiativer vil blive rullet tilbage.

CO2-afgift på landbruget

CO2e-afgiften på landbruget er nu udsat på ubestemt tid. Regeringen er stadig indstillet på at landbrugets emissioner af drivhusgasser skal nedbringes, men det skal ske i dialog med erhvervet.

Luxon har under valgkampen sagt, at regeringens afgiftsplan ville “rip the guts out of rural New Zealand”, og at det ville føre til “20 per cent reduction” i fåre- og oksekødssektorerne.

Regeringen vil også ophæve den tidligere regerings moratorium på nye tilladelser til efterforskning efter olie og gas på New Zealandsk territorium.

Luxon vil også gribe ind overfor den tidligere regerings massive subsidiering af offentlig transport.

Mobiltelefoner

Mobiltelefoner vil blive forbudt i skoler i New Zealand, har Christopher Luxon meddelt.

Målet er angiveligt at standse nedgangen i læse- og skrivefærdigheder: “Vi ønsker, at vores børn skal lære noget i skolen, og at vores lærere skal kunne undervise,” sagde Luxon under et skolebesøg i Auckland, landets største by.

Skoler i New Zealand plejede at kunne konkurrere med de bedre lande i verden med hensyn til læsefærdigheder. Men resultaterne er faldet, og Luxon mener, at det vil hjælpe eleverne med at koncentrere sig mere om skolearbejde og stoppe forstyrrende adfærd.

Tobakslove

Luxon-regeringen har også gjort det klart, at de hårde tobakslove, som den tidligere regering indførte, skal fjernes.

New Zealands socialdemokratiske regering fremsatte et lovforslag, der indebar, at personer, der er under 15 år på tidspunktet for lovens ikraftsættelse, aldrig vil kunne købe tobak lovligt i landet.

Benzinafgifter taget af bordet

Regeringen har også tilkendegivet, at en række forslag til skattelettelser for mellemindkomster vil blive gennemført, ligesom den tidligere regerings planer om at hæve afgifterne på motorbrændstof er taget af bordet.

Lokal klimahandling er blandt temaerne ved COP28, der afvikles fra den 30. november til den 12. december 2023 i Dubai, United Arab Emirates (UAE).

Det er et område, som Danmark er langt fremme på, og på klimatopmødets dag tre den 2. december skal en række danske borgmestre og formanden for Danske Regioner derfor fortælle om deres arbejde med lokale klimahandlingsplaner.

Delegationen til COP 28 består af borgmester i Vejen Kommune, Frank Schmidt-Hansen, formand for KL’s Klimahandlingsudvalg og Klimaalliancen samt borgmestre fra Lejre, Frederikshavn, Lolland, Hørsholm, Fredericia, Roskilde, Norddjurs, Billund, Allerød, Haderslev og overborgmesteren fra København. Desuden er der repræsentanter for Realdania, Danmark grønne tænketank CONCITO, C40 Cities, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Præsident Joe Biden og Xi Jinping vil ikke deltage i COP 28, men det er oplyst, at Christiansborg vil være affolket i begyndelsen af november, ligesom toppen af regeringen, centraladministrationen, tænketanke, miljøorgansatiner og spidser fra erhvervslivet med kronprins Frederik i spidsen, vil deltage i klimatopmødet i Dubai, som forventes at tiltrække 70.000 deltagere.