Analysen ”Power-to-X – Et vækstområde møder udfordringer”, blev offentliggjort den 1. december 2023 under overskriften ”Danmark har stort potentiale, men der er bump på vejen”.

Analysen er lavet i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, DBI, FORCE Technology og Teknologisk Institut, og undersøgelsen er gennemført blandt virksomheder med interesse og aktiviteter inden for PtX.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har finansieret analysen.

Baggrunden for interessen for Power-to-X er, at med de allerede trufne politiske beslutninger forventes vindmøller og solceller til havs og på land i 2030 at kunne producere grøn strøm, der kan forsyne ca. 30 millioner husstandes forbrug – og dermed langt mere, end vi selv kan bruge i Danmark på det tidspunkt!

PtX har potentialet til at udgøre et væsentligt element i at opfylde Danmarks klimamål ved en grøn omstilling af de dele af industri- og transportsektoren, der ikke kan elektrificeres. Teknologien gør det i princippet muligt at omdanne overskydende energi fra vindmøller og solcelleanlæg til grønne brændstoffer.

Bag de politiske aftaler ligger således en forventning om at efterspørgslen efter brint lavet på grøn strøm vil være enorm. Tyskland og øvrige nabolande forventes at efterspørge brint i store mængder. ThyssenKrup, BASF, Stadtwerke Flensburg og Uniper er blandt de tyske virksomheder som efterspørger grøn brint.

De potentielle investorer er således fokuseret på, at eksporten af grøn strøm og grøn brint har potentiale til at generere store indtægter.

Men i hvor høj grad er PtX udfordret på sit bidrag til den grønne omstilling og eksportindtjeningen? Det sætter den nye analyse ”Power-to-X – Et vækstområde møder udfordringer” tal på.

Ambitionerne bag politikernes aftaler er store – man taler om at ville installere 4-6 GW (gigawatt) elektrolysekapacitet inden 2030.

Imidlertid dokumenterer analysen fra Teknologisk Institut m.fl. at teknologierne nok er på plads i laboratorieforsøg, men endnu ikke er helt modne i forhold til drift af store fuldskala PtX-produktionsanlæg.

Udover de teknologiske udfordringer peger de adspurgte PtX-virksomheder især på usikkerheden omkring den faktiske adgang til de lovede store mængder grøn strøm. Det er ikke gået ubemærket hen, at opstillingen af nye vindmøller både på land og til havs er gået helt i stå.

PtX-virksomhederne ser også udfordringer når det gælder udbygning af en energiinfrastruktur til PtX. Det gælder både den nødvendige kraftige udbygning af transmissionskapaciteten for el som for etableringen af de nødvendige brintrør-forbindelser til Tyskland.

Der hersker desuden usikkerhed om finansieringen – dels af selve PtX-anlæggene, men især til finansieringen af energiinfrastrukturen. Det er således usikkert, om der er politisk vilje til at sikre statslig finansiering af private investorers aktiviteter.

Samlet set, skaber det ifølge analysen fra Teknologisk Institut m.fl. usikkerhed om, hvornår PtX kan udvikle sig til en kommerciel bæredygtig forretning.

Rederierne Maersk Line, det tyske Hapag-Lloyd, det taiwanske containerrederi Evergreen og det belgisk ejede Euronav og flere andre rederier indstillede allerede i sidste uge sejladserne gennem Bab al-Mandeb Strædet i Det Røde Hav.

Mandag den 18. december 2023 fulgte oliegiganten BP og satte alle sejladser gennem Det Røde Hav på pause – et skridt, der pressede oliepriserne op og skabte uro på energimarkederne!

Rederiernes beslutninger er truffet efter angreb på fragtskibe fra anti-israelske militante i Yemen. Iran-støttede houthi-militante begyndte den 19.november 2023 at angribe skibe langs hovedruten som reaktion på Israels krig mod Hamas efter Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober. Det er Houthi-bevægelsen, der har taget ansvaret for angrebene, der udspringer fra den Houthi-kontrollerede del af Yemen, hvorfra der affyres missiler eller droner mod skibe, ligesom skibe forsøges bordet fra hurtiggående speedbåde.

Houthi-bevægelsen er shia-muslimsk og har nære forbindelser til både det iranske styre og den shiamuslimske milits og politiske bevægelse Hezbollah, som har rødder i Libanon.

USA har meddelt at det vil opbygge en international koalition for at tackle houthi-angrebene i Det Røde Hav.

Initiativet, kendt som Operation Prosperity Guardian, skal omfatte Storbritannien, Bahrain, Canada, Frankrig, Italien, Holland, Norge, Seychellerne og Spanien. Danmark overvejer at deltage i koalitionen.

Uden adgang til Rødehavsruten og dermed til Middelhavet via Suezkanalen, bliver mange skibe nødt til at sejle rundt om Afrika for at nå deres destinationer. Turen omkring Kap Kap Det Gode Håb forlænger transporttiden med mindst 14 dage og resultatet kan blive prisforhøjelser og leveringsvanskeligheder.

Baggrund for borgerkrigen i Yemen

Den sydlige del af Yemen, med Aden som hovedstad, var selvstændig indtil 1990, hvor Nord- og Sydyemen blev forenet. Nordyemen blev selvstændigt allerede da det ottomanske imperium gik i opløsning efter første verdenskrig og Sydyemen blev selvstændig efter Storbritannien trak sig ud efter flere års kamp mod oprørere i 1968.

Magtkampen mellem politiske ledere fra nord og syd udviklede sig til en tre måneder lang borgerkrig i 1994, som blev vundet af Nord. De interne stridigheder blussede op igen i 2004, da hæren og oprørsstyrker under ledelse af præsten og politikeren Hussein al-Houthi stødte sammen. Al-Houthi blev dræbt og bevægelsen tog hans navn. Gruppen har sit udspring i landets nordlige bjergegne og medlemmerne tilhører shia-grenen af islam.

Efter nogle relativt fredelige år begyndte kampene igen i 2014 mellem shia-muslimske houthi-oprørere fra den nordlige del af landet og regeringen, som dengang var ledet af den folkevalgte præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi. Houthierne er en del af det shia-muslimske mindretal i Yemen. Ud af Yemens samlede befolkning på ca. 28 millioner udgøres knap to tredjedele af sunnimuslimer og godt en tredjedel af shiamuslimer.

Som følge af kampene overtog houthierne kontrollen med den nordvestlige del af landet, herunder hovedstaden Sanaa. Samtidig udnyttede terrorgruppen Al Qaeda og siden Islamisk Stat (IS) det politiske kaos til at positionere sig i landet.

Iran og Saudi-Arabien blander sig i borgerkrigen

Som andre shia-grupper i regionen, for eksempel i Libanon og Irak, bliver Houthi-bevægelsen støttet af Iran. Den støtte var med til at få Yemens store nabo i nord, det sunni-muslimske Saudi-Arabien, til at gå ind i krigen på regeringens side i 2015.

Sammen med Saudi-Arabien kom den nære allierede de Forenede Arabiske Emirater, UAE, der heller ikke var interesseret i en Iran-kontrolleret, shia-muslimsk nabo.

Konflikten, der i dag er fuldstændig fastlåst, har delt landet i en houthi-kontrolleret nordvestlig zone, som bl.a. omfatter hovedstaden Sanaa samt en sydøstlig zone, der kontrolleres af Saudi-ledede styrker og andre styrker, som er loyale overfor regeringen.

Mandag den 18. december 2023 var Berlins centrum og området omkring Brandenburger Tor præget af en massiv traktorprotest med op til 10.000 deltagere, ifølge landmændenes organisation, DBV.

Landmændene protesterer mod at lovede skatte-og afgiftslettelser på traktorer og landbrugsmaskiner foreslås ophævet i forbindelse med den budgetkrise Tyskland befinder sig i efter at Tysklands forfatningsdomstol annullerede det tidligere budget som værende i strid med forfatningen.

Det betyder omfattende besparelser og at tidligere indførte hjælpeforanstaltninger fjernes.

Joachim Rukwied, formanden for den tyske landboforening, hævder, at fjernelsen af skattelettelsen vil koste tyske landmænd mere end en milliard euro om året, og han annoncerer modstand fra januar, hvis forbundsregeringen ikke trækker planerne helt tilbage: “Det bliver en meget varm januar,” sagde Joachim Rukwied ved starten af demonstrationen.

Tusindvis af landmænd protesterer derfor i Berlin under parolen “Cem Özdemir er en hykler!”. Det er således forbundsminister for landbrug Cem Özdemir fra Die Grüne, der må stå for skud. Ministeren dukkede op til demonstrationen og mandag eftermiddag viste han forståelse for protesterne: “Jeg ved, at I er kommet her til Berlin med et enormt raseri.”

I de seneste dage har Özdemir faktisk modsat sig sin egen regering og skarpt kritiseret nedskæringerne i landbruget. Ikke desto mindre er han bestemt ikke populær blandt de demonstrerende landmænd. Han blev buhet af og demonstranter krævede “nyvalg” og fjernelse af regeringskoalitionen bestående af SPD, Die Grüne og det liberale FDP – den såkaldte Ampel eller lyskurvregering.

Mange af demonstranterne kommer med deres traktorer langvejs fra og flere har brugt hele søndagen på rejsen til Berlin.

Foran Brandenburger Tor er hundredvis af traktorer linet op, og ifølge Berliner Zeitung havde en af traktorførerene – Stefan Preuß – været 6 timer undervejs fra Celle i Niedersachsen. Fra hans monstertruck, der kan køre 55 kilometer i timen, erklærede han, at “Vi er ikke længere konkurrencedygtige” sammenlignet med andre europæiske lande. Omkostningerne stiger ubønhørligt, det kan ikke fortsætte på denne måde, sagde manden fra Niedersachsen.

Økonomiminister Robert Habeck fra Die Grüne, forsvarer den kontroversielle beslutning om at annullere landbrugsdieselsubsidier og køretøjsafgiftsfritagelsen for landbruget.

Christian Friis Bach, der netop på Det Radikale Venstres vegne har deltaget i forhandlingerne om en ny Europapolitisk aftale om et stærkere dansk engagement i EU, er frustreret.

Ifølge Ritzau og andre medier havde Christian Friis Bach sammen med Martin Lidegaard håbet på en plads i SMV-regeringen, men et flertal i den radikale gruppe ville det anderledes.

Mens Friis Bach venter på sin chance, er han optaget af at værne om sit eftermæle. Berlingske Tidende beskrev i en artikel den 15. december 2022 at Christian Friis Bach i sin tid som udviklingsminister havde misinformeret Folketinget i Lars Løkke Rasmussens GGGI-sag.

Den ærekære Friis Bach tvang Berlingske Tidende til den 20.12.2022 at præcisere, at godt nok blev Folketinget misinformeret, men på tidspunktet for misinformationen kendte Friis Bach ikke selv til fejlen.

Realiteten i GGGI-sagen og Christian Friis Bachs afgang som Udviklingsminister

Da sagen om Lars Løkke Rasmussens omfattende og kostbare rejseaktivitet på 1. klasse som formand for udviklingsorganisationen GGGI i efteråret 2013 rasede, oplyste den daværende udviklingsminister og bestyrelsesmedlem i GGGI, Christian Friis Bach, overfor Folketinget og pressen, at han intet kendte til, at rejserne skulle være afviklet i overensstemmelse med GGGI-reglerne.

Den 21. november 2013 meddelte Friis Bach på et pressemøde i København, at han trak sig som udviklingsminister. Det skete på baggrund af, at Folketinget kritiserede Christian Friis Bach for at have tilbageholdt informationer, men han ”var kommet i tanke om”, at han i foråret 2013 personligt havde deltaget i et bestyrelsesmøde i GGGI, hvori Lars Løkkes rejser som formand for GGGI blev godkendt, uden at han tilsyneladende havde bemærket det, selvom rejsereglerne var detaljeret beskrevet i et bilag til dagsordenen.

Friis Bach som udviklingsminister

Da S, R, SF-regeringen, hvor Friis Bach beklædte posten som udviklingsminister, tiltrådte den 3. oktober 2011, blev alle fagministerierne beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de krævede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Regeringens projekt vedrørende ”Effektiv Administration” skulle efter Bjarne Corydons og David Hellemann i Finansministeriet for enhver pris tvinges igennem. Bevillinger skulle målrettes mod kerneopgaverne. Det betød, at fagministerierne fik at vide, at de skulle fokusere: ikke­prioriterede opgaveområder skulle skæres bort og øvrige områder effektiviseres. Målet var en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser skulle understøtte S, RV, SF-regeringens overordnede politik.

Resultatet var et veritabelt blodbad i centraladministrationen., hvor ministerierne brutalt skilte sig af med i hundredvis af især ældre, erfarne (og dyre) medarbejdere. I Christian Friis Bachs eget Udenrigsministerium fik 60 medarbejdere umiddelbart marchordre og flere fulgte.

Dem, der i den periode kom tæt på Friis Bach, kunne ikke registrere den mindste fortrydelse over regeringens radikale og brutale personalepolitik – tværtimod forekom udviklingsministeren fuldstændig ubekymret over de personlige konsekvenser og den svækkelse, fremfærden indebar for bistandsadministrationen.

Mens Friis Bach i Udviklingsministeriet huskes for den skandaløse håndtering af GGGI-sagen, har han ikke efterladt sig varige spor på dansk udviklingspolitik.

Friis Bachs meritter i tiden der fulgte

Efter afgangen som udviklingsminister var Christian Friis Bach 2014-2017 undergeneralsekretær i FN og leder af FN’s økonomiske kommission for Europa, 2014-2017.

Det fortoner sig i tågerne, hvordan Friis Bach overhovedet fik stillingen, men siden han forlod FN i Geneve, har han opretholdt kordiale forbindelser til organisationen i håbet om forefaldende småopgaver i FN-systemet. Således mente Christian Friis Bach, at kritikken af WHO’s forhold til Kina covid-håndtering ”ramte ved siden af”. Han påpegede dog samtidig, at WHO og FN-systemet generelt er ”bureaukratisk og handlingslammet”, og at der er behov for grundlæggende reformer af struktur, finansiering og governance. En reorganiseringsopgave man forstå at Friis Bach i givet fald ville være parat til at forestå!

Fyringen fra Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp fyrede i april 2019 af generalsekretær Christian Friis Bach. Fyringen gav anledning til uro i nogle af de 28 medlemsorganisationer, og spekulationer om der måske var forhold i Bachs adfærd overfor kvindelige medarbejdere, der var årsagen til fyringen. Både FN-Forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke krævede en grundig redegørelse af både beslutningsgrundlaget og forløbet frem til fyringen.

Den officielle begrundelse for fyringen var: “Et enigt forretningsudvalg vurderer, at der er behov for en anden ledelsesprofil til at føre Dansk Flygtningehjælp godt igennem de nødvendige forandringer, således at positionen som en af verdens førende humanitære organisationer videreføres.”

Dansk Flygtningehjælp er en såkaldte NGO – en ikke-statslig organisation. Imidlertid er det kun en mindre del af aktiviteterne, der finansieres af medlemmerne og ved indsamlinger – kun omkring 125 mio. kr. om året.

Hovedparten af de samlede aktiviteter på over 3 mia. kr. finansieres af donorer, herunder den danske stat.

Dansk Flygtningehjælp driver også indtægtsdækket virksomhed – sprogundervisning og diverse integrationsaktiviteter.

Denne del af virksomheden har givet dundrende underskud i de sidste 2 regnskabsår. Flygtningehjælpen har over 7.000 ansatte og bistås i øvrigt i Danmark af over 8.000 frivillige.

Dansk Flygtningehjælp har en vaklende økonomi, men organisationen ville ligesom fleste danske NGO’er kollapse totalt, hvis de ikke var afstivet med en kraftig, bærende konstruktion af skattekroner. Betegnelsen NGO – ikke statslig organisation – er derfor aldeles misvisende.

Samtidig er det over en årrække gået sådan, at store NGO’er som for eksempel Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis er blevet kapret af partipolitiske interesser. De optræder uden blusel med politiske krav, som man ellers kun finder hos de yderligtgående, venstreorienterede og radikale partier – men slipper for at stå til ansvar overfor Rigsrevision og andre tilsynsmyndigheder, som statslige og offentlige institutioner må leve op til.

Fyringen af Christian Friis Bach efter blot 18 måneder på posten tyder dog på, at organisationens ledelse i april 2019 tog konsekvensen af generalsekretærens åbenbare inadækvate ledelsesadfærd.

Radiovært

Christian Friis Bach, der i en periode havde meldt sig ud af Det Radikale venstre, var med på holdet, da den Aarhusbaserede Radio4 den 1. november 2019 overtog Radio24syvs del af FM-båndet.

Christian Friis Bach har været vært for programmet ”Den danske forbindelse”. Programmet, der med radioens egne ord var “et anderledes udenrigspolitisk magasin, som samler op på de vigtigste internationale begivenheder.”

I programmet var de primære kilder hverken udlandskorrespondenter, -redaktører eller -kommentatorer. Det var derimod danskere, som er rejst ud i verden for at leve, studere, bo og arbejde.

Christian Friis Bach supplerede selv i programmet beretningerne fra udlandsdanskere, “som er øjenvidne til, hvad der faktisk foregår på gaden i Hong Kong eller som kan give os nye perspektiver på et Rusland, vi har svært ved at forstå.”

Programmet løb over 6 måneder, men på trods af alle værtens ”rigtige” meninger, blev programmet aldrig rigtig interessant.

Warfair

I foråret 2020 etablerede Christian Friis Bach importvirksomheden Warfair med visionen om at skabe fred gennem handel.

Warfair importerer varer fra krigs- og konfliktzoner, der skal lanceres på det europæiske marked i samarbejde med kvalitetsbrands.

Christian Friis Bachs vision er, at handlen med varer fra sådanne konfliktramte områder kan skabe fred og fremgang i det pågældende land. I slutningen af 2023 undersøger Warfair ifølge referater fra bestyrelsens møder mulighederne for at importere olivenolie og Freekeh (en type grøn durum-hvede, der har sin oprindelse i Mellemøsten og Afrika) fra Palæstina.

Bæredygtig kaffe, Coffee Collective og POLITIKEN

Warfairs første samarbejde var med Coffee Collective, hvis butikker skulle sælge importeret kaffe fra det krigshærgede Yemen. Coffee Collective har dog ikke i 2023 købt kaffe fra Warfair.

Coffee Collective, der selv oplyser, at ”Vi er drevet af at skabe de bedste kaffeoplevelser i verden og samtidig skabe merværdi for kaffefarmerne. Hos The Coffee Collective rister vi friskt hver dag og fokuserer på bæredygtighed fra bønne til kop”.

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som POLITIKEN andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Senest er det oplyst, at Niko Grünfeld er begyndt som direktør for Blossom, en landsdækkende NGO med kontor i København, Odense og Aarhus, hvor Niko skal kæmpe for langt bedre vilkår for piger og kvinder i udsatte positioner og svære livsfaser.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

En anden, der er i pagt med den woke tidsånd er Anders Agger. Ifølge et interview med Kristeligt Dagblad har TV-kendisses sagt, at ”Når jeg skal slappe af, læser jeg Politiken fra ende til anden i en sort øreklapstol”, og ”vi spiser altid virkelig god morgenmad. Jeg bor i et surdejsvelsignet hus. Så morgenbrødet er sprødt og varmt – og hvis man topper det med Fanø-laks, røræg og kaffe fra den gode Coffee Collective lavet på kieni-bønnen, så kan man faktisk ikke bede om mere.

Christian Friis Bach og seksuelle krænkelser i Det Radikale Venstre

Det var X-factor-værten Sofie Linde, der genstartede hele sexchikane-debatten og MeToo-bølgen med en personlig historie om en utidig chef, der forsøgte at bruge sin magt seksuelt ved en julefrokost. Siden er lignende sager væltet ud skabene i flere brancher.

Det Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, greb bolden og kritiserede statsminister Mette Frederiksen for at udnævne Jeppe Kofod til udenrigsminister, fordi Kofod for 12 år siden havde sex med en 15-årig pige.  Senere stod kvindelige folketingsmedlemmer fra flere partier offentligt frem og talte om krænkelser, de har været udsat for i politik.

Internt i Det Radikale Venstre var debatten intens og nåede et foreløbigt højdepunkt, da partiets politiske leder, Morten Østergaard, onsdag den 7. oktober brødebetynget annoncerede sin afgang på grund af en ti år gammel sexchikanesag omhandlende “en hånd på låret” af folketingsmedlem Lotte Rod. Senere er Morten Østergaards synderegister udvidet betydeligt.

Folketingsgruppen valgte Sophie Carsten Nielsen som ny politisk leder i kampvalg med Martin Lidegaard. Stemmefordelingen hed 12-4, men desuagtet er Sofie Carsten Nielsens troværdighed blevet draget i tvivl, da det efterfølgende har vist sig, at hun kendte til flere sager om krænkelser, end hun i første omgang lod forstå.

Christian Friis Bach, som igen var blevet medlem af Det Radikale Venstre, blev af nogle (hvem mon?) i det radikale bagland set som partiets potentielle redningsmand, blev inddraget i krænkelsesdebatten, da han lørdag morgen den 10. oktober 2020 skulle deltage i programmet ”Go’ morgen Danmark” på TV 2. Her skulle han tale om nødvendigheden af at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb og krænkelser.

Men kort før han skulle på, fortalte redaktøren ham, at der gik rygter om, at han var blevet fyret fra sit tidligere arbejde som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp som følge af seksuelle krænkelser.

Christian Friis Bach har i et længere opslag på Facebook afvist alle anklager, men han oplyser samtidig, at han har levet i et ”åbent” ægteskab, og forhold til andre end hustruen (der ligeledes er radikal politiker), er forekommet.

Folketingsmedlem

I marts 2021 blev Christian Friis Bach valgt til at efterfølge Marianne Jelved som Folketingskandidat i Hjørring.

Friis Bach udtalte, at ”det går tilbage for demokrati og frihed i verden for tiende år i træk, og der er en tendens til, at lande vender sig indad mod sig selv. Det er en farlig tendens, som jeg gerne vil bidrage til at få vendt”.

Ved Folketingsvalget den 1. november 2022 blev Christian Friis Bach valgt i Nordjylland med 1.489 stemmer – og erobrede dermed den lidet prangende 25. plads på listen over de store stemmeslugere i Nordjylland.

Er det betryggende at sætte en ”snotforvirret” Kaspar Colling Nielsen til at ”se kritisk og analytisk på den nye verdensorden, hvor der sættes spørgsmålstegn ved vedtagne sandheder, og hvor det globale hierarki, vi kender, er i forandring”?

Kaspar Colling Nielsen

Da forfatteren Kaspar Colling Nielsen i efteråret 2019 bebudede, at han ville sætte forfatterskabet på hold for at hellige sig jobbet som taleskriver for den daværende socialdemokratiske klimaminister, Dan Jørgensen, gik det ikke ubemærket hen.

Det var til nogles forundring og manges forargelse at Klimaminister Dan Jørgensen ansatte Kaspar Colling Nielsen til at sætte ord på de klimavisioner og pipe dreams, ministeren og hans nyorganiserede storrumsministerium arbejdede på.

I slutningen af oktober 2020 delte Kaspar Colling Nielsen en kortfattet opdatering på Facebook, hvor han meddelte, at han samme dag havde sagt sit job op. Efter aftale med ministeriet ville han blive frem til 1. februar, men opsigelsen var indgivet, og beslutningen var truffet.

Han har overfor Berlingske Tidende beskrevet tiden i ministeriet som ”frustrerende”, ”en skuffelse« og decideret »meningsløs”.

Colling Nielsen nåede at skrive 142 taler i Klimaministeriet. Hans taleudkast skulle som hovedregel forbi kontorchefen, afdelingschefen, departementschefen og den særlige rådgiver, inden de landede hos ministeren. Alligevel blev langt de fleste taler aldrig nogensinde brugt.

Ifølge Kaspar Colling Nielsen var problemet, at der i Klimaministeriet i virkeligheden ikke var brug for det, han som forfatter kunne bidrage med: Den store og nødvendige fortælling om Danmark som bæredygtigt land.

Dan Jørgensen brugte ikke de taler Colling Nielsen havde forberedt til sammenkomster i Dansk Fjernvarme, i beboerforeninger, eller til møder i forskellige erhvervsfora og interesseorganisationer. Ifølge Colling Nielsen var årsagen, at Dan Jørgensen på baggrund af sin erfaring, meget nemt kunne improvisere en tale, hvis der overhovedet var behov for en tale.

Det skal blive interessant at følge, om DR’s lyttere har større interesse end Dan Jørgensen i Colling Nielsen ”store og nødvendige fortællinger”?

På EU-topmødet i Bruxelles torsdag den 14. december 2023 gik Ungarns premierminister, Viktor Orbán, uden for døren mens de øvrige 26 EU-lande godkendte at indlede forhandlinger om Ukraines optagelse i EU. Medlemskabet ligger dog ikke lige for, og Orbán har truet med at skifte mening og blokere Kyivs tiltrædelsesbestræbelser fremadrettet, hvis EU ikke bøjer sig for hans krav.

Viktor Orbán, nedlagde da også allerede fredag på EU-topmødet veto mod en EU-hjælpepakke på 50 mia. euro til Ukraine. Hjælpen på 375 mia. kroner over 4 år er tænkt som en håndsrækning til Ukraine i en situation hvor landet står over for endnu en hård russisk vinteroffensiv.

Orbán truede med at fortsætte med at blokere bistandsaftalen, så længe EU tilbageholder milliarder af euro øremærket til Ungarn, som er blevet indefrosset på grund af bekymringer i Bruxelles for demokratiets tilstand og om Budapest lever op til EU’s principper for retsstaten.

Onsdag havde EU ellers frigivet 10 mia. euro, der hidtil har været indefrosset. Frigivelsen blev begrundet med, at Ungarn angiveligt havde gjort en ”betydelig indsats” for at reformere retsvæsenet.

Men det var ikke nok til, at Orbán accepterede større hjælp til Ukraine. Hjælpen til Ukraine er en mulighed for Ungarn til at gøre det klart, at det skal have, hvad det har ret til: ikke halvdelen af det eller en fjerdedel, sagde Viktor Orbán, og henviste til at EU-midler på over 20 mia. euro bestemt for Ungarn fortsat er indefrosset.

Imens i Washington…

Ungarns blokering betyder, at EU tidligst i januar kan finde en ny formel for at yde den bistand til Ukraine, som medlemslandene i enige om.

Mens det i Bruxelles er Ungarn, der prøver at udnytte situationen er det i Washington republikanerne, der er stenen i skoen. Den mislykkede afstemning om Ukraine-bistanden i EU kommer nemlig på et tidspunkt, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyy, også kæmper for at sikre yderligere hjælp fra USA.

Præsident Biden og demokraterne er indstillet på en nødhjæpspakke her og nu på mere end 60 mia. dollars, men i Kongressen blokerer republikanerne for bestræbelserne fra Det Hvide Hus på at bistå Ukraine. De har krævet at der samtidig skal iværksættes nye immigrations- og sikkerhedsforanstaltninger ved USA’s sydlige grænse, hvor illegale immigranter strømmer ind i USA.

På trods af Zelenskyys personlige møder sidste uge i Washington, er der især i det republikanske parti voksende forbehold mod den massive militære og økonomiske støtte til Ukraine.

På COP28 var der enighed om målsætningen om netto nul-udledninger af drivhusgasser i 2050. Med henblik på at nå målsætningen opfordres landene til ”in a just, orderly and equitable manner” at omstille sig fra fossile brændsler i energisystemerne.

For at nå målsætningen opfordres landene til at udnytte alle kendte teknologiske muligheder.

Allerede inden 2030 skal den globale kapacitet for vedvarende energi 3-dobles, og de årlige forbedringer i den globale energieffektivitet skal fordobles.

Bestræbelserne på at udfase ”unabated” kulkraft skal accelereres. Opfordringen fra COP28 er altså ikke at kulkraft skal udfases her og nu. Kun den såkaldt ”urensede” eller ”unabated coal”, hvor de afledte emissioner ikke opfanges og deponeres, skal udfases frem mod 2050.

Det skal således fortsat være muligt at anvende ”abated fossil fuels”, hvor udledningerne af drivhusgasser opfanges og deponeres med CCS-teknikker og således ikke bidrager til at øge CO2-koncentrationen i atmosfæren.

Landene opfordres til i en overgangsperiode frem mod målet om netto nul-udledninger i 2050 i stadig stigende omfang at bruge ”zero- and low-carbon fuels” f.eks. ved i en overgangsperiode at erstatte kul med biomasse eller naturgas.

Opfordringen går også på at accelerere udviklingen af teknologier, der reducerer emissionerne af drivhusgasser, herunder f.eks. vedvarende energi, kernekraft, rensning og deponering og produktion af grøn brint (Accelerating zero- and low-emission technologies, including, inter alia, renewables, nuclear, abatement and removal technologies such as carbon capture and utilization and storage, particularly in hard-to-abate sectors, and low-carbon hydrogen production).

I bestræbelserne på at nå de globale målsætninger i 2050 er der altså enighed om, at landene i de respektive nationale klimahandlingsplaner, NDC’er, der skal opdateres over de næste 2 år, hvor COP29 afholdes i Aserbajdsjan og COP30 i Brasilien, har frihed til at tage højde for nationale forudsætninger og behov således at omstillingen fra fossile brændsler i energisystemerne sker ”in a just, orderly and equitable manner”.

COP28 har således understreget, at der ikke findes én bestemt formel for omstillingsprocessen til emissionsfrie energisystemer. Det skal respekteres, at landene har forskellige forudsætninger og behov. COP28 har også elimineret tendenserne til dæmonisering af teknologiske løsninger som CCS, Power-to-X og kernekraft. Alle kendte (og endnu ukendte) teknologiske løsninger skal bringes i anvendelse, hvis målet om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, som verdens ledere i Paris gav håndslag på at sikre i 2015.

COP28 fastslår også – igen – at der uanset bestræbelserne på at imødegå store temperaturstigninger stadig er enorme behov for tilpasninger til klimaændringer. Ikke mindst i Det Globale Syd er der behov, der kræver finansieringsbistand fra de ”rige” lande.

På COP28 blev de udviklede landes bestræbelser på at fordoble niveauet for finansieringsbistanden til klimatilpasning fra 2019 til 2025 (Notes the efforts of developed country Parties to make progress in at least doubling adaptation finance from 2019 levels by 2025).

Ved en demonstration for Palæstina i Berlin var op mod ni tusinde demonstranter på vej til Potsdamer Platz, da ifølge Berliner Zeitung nogle af dem stoppede foran en Starbucks-filial og råbte “Skam dig” og viftede med palæstinensiske flag, brød ind i butikken, spyttede på væggene og chikanerede kunderne.

Selvom om det ikke umiddelbart er indlysende, hvorfor det netop var mod Starbucks, der blev demonstreret, deles opfordringer til boykot af kaffehuskæden millioner af gange på sociale medier. Årsagen kan være, at Hamas-tilhængerne angreb Starbucks fordi kædens grundlægger, Howard Schultz, er kendt som Ashkenazi jøde (havde vedtaget synagogeritualet “tysk rite”, omtalt som Ashkenazim til forskel fra sefardiske jøder, der havde vedtaget synagogeritualet ”spansk rite”).

Tilsyneladende har det hele at gøre med en tvist mellem Starbucks og dele af dets arbejdsstyrke. Blot få dage efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober postede fagforeningen Starbucks Workers United sloganet “Solidaritet med Palæstina” på X (tidligere Twitter) med et billede af en Hamas-bulldozer, der i Gazastriben rev et hegn ned. Ifølge CNN reagerede Starbucks i første omgang med en erklæring, der fordømte Hamas’ handlinger og tog afstand fra Workers Uniteds udtalelser og synspunkter. Samtidig har Starbucks krævet, at fagforeningen ændrer sit logo, der let kan forveksles med Starbucks officielle varemærke.

I Danmark har mindst 4 McDonald’s-restauranter været udsat for angreb, der kobles til krigen mellem Israel og Hamas. Også Føtex-butikker har haft besøg af Israel-kritiske demonstranter.

Det bemærkelsesværdige er, at både McDonald’s og Føtex ikke er indstillet på at tale om angrebene. Natten til søndag blev størstedelen af ruderne på McDonald’s-restauranten i Tilst smadret, men McDonald holder lav profil.

I tre af burgerrestauranterne er der blevet lukket rotter og mus ud. På en video delt på det sociale medie Tiktok kan man se en person komme ind på en McDonald’s i Odensebydelen Vollsmose med en kasse med rotter, som bliver smidt ud på gulvet.

Noget tilsvarende er hændt på McDonald’s i Glostrup og i Slagelse.

McDonald’s har været kritiseret i den arabiske verden, efter at en franchiseafdeling af McDonald’s i Israel annoncerede, at den ville give gratis måltider til israelske soldater, betjente og borgere. Det skete efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, der kostede over 1.400 israelere livet.

Siden har der været beretninger om kast af rotter og mus på McDonald’s restauranter i Danmark, Storbritannien og andre steder – bl.a. mus malet i Palæstinas flags farver.

Føtex på Mimers Plads i København har været udsat for en aktion begået af pro-palæstinensere, som har sat ”Boykot Israel”-klistermærker på varer produceret i Israel.

Fælles for McDonald’s og Føtex er, at de ikke ønsker opmærksomhed omkring episoderne. Samtlige spørgsmål bliver således besvaret med tavshed.

McDonald’s restauranterne bliver drevet af individuelle franchisetagere. Flere oplyser, at det er besluttet, at alle pressehenvendelser om angrebene skal besvares af den øverste ledelse. Herfra ønsker man ikke at svare på, om burgerkæden fordømmer angrebene.

”Vi har ikke andre kommentarer end at bekræfte hændelserne, og at de er meldt til politiet”, oplyser burgerkædens danske presseafdeling til Jyllands-Posten.

Samme model – tavshed – har man valgt i Salling Group, der ejer Føtex-butikkerne: ”Det er en sag, der kalder på mange følelser, og derfor håndterer vi sagen praktisk og lokalt”, oplyser Henrik Vinther Olesen, kommunikationschef i Salling Group til Jyllands-Posten.

Hamas supporters attack a Starbucks after learning that its founder, Howard Schultz, is a Ashkenazi Jew. pic.twitter.com/mjrib05qY4

— @amuse (@amuse) December 12, 2023

Administrationen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af EU’s enormt komplicerede og hele tiden ændrede landbrugsstøtte på over 9 milliarder kroner til de cirka 35.000 landbrugere, som årligt modtager landbrugsstøtte, har længe været nødlidende og et eksempel på vaskeægte skandaløs offentlig forvaltning.

Skandale på skandale

Ministeriet stod også centralt i skandalerne omkring aflivningen af alle mink og udtagningen af lavbundsjorder, hvor der er realiseret forsvindende få af de planlagte 100.000 ha.

Skandalerne omkring ministeriet og flere fejlslagne it-projekter til mange millioner har indgået i normalbilledet af Fødevareministeriet i efterhånden mange år. I bare de seneste år, har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne ved adskillige lejligheder udtalt kritik.

I 2019 havde Rigsrevisionen og Statsrevisorerne en række konkrete kritikpunkter af forløbet omkring konkurrenceudsættelsen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet.

I 2020 kritiserede Statsrevisorerne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for ikke at have sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere. Udover konsekvenserne for landmændene indebar den kritisable forvaltning risiko for uregelmæssigheder, omgåelser og efterfølgende underkendelser fra EuropaKommissionen og dermed tilbagebetaling af EU-støtte.

Mink-skandalen kostede Fødevareminister Mogens Jensen posten, og den ansvarlige departementschef, Henrik Studsgaard forlod staten inden han kunne få sine forhold afklaret ved en tjenestemandssag.

Værre end mange troede!

Mens skiftende ministre har tumlet rundt med medieprojekter vedrørende madspild, kostråd og dyretransporter har det været almindelig kendt, at det sejlede i Fødevareministeriet, men det er åbenbart langt værre end mange troede!

Fødevareministeriet søger hele to kontorchefer til koncernøkonomi-enheden, som skal varetage den overordnede udgifts- og aktivitetsstyringen på ministerområdet gennem løbende, systematiske udgiftsopfølgninger på såvel driftsområdet som på ministeriets tilskudsøkonomi, der bærer præg af høj kompleksitet. Der er desuden behov for forbedring af styringen af større IT-projekter.

Hvordan nogle kan tro, at Fødevareministeriet, nogensinde vil være i stand til at administrere klimaafgifter på landbrugets biologiske processer, er helt uforståeligt.

COP28-aftalen den 13. december 2023 er den første vedtagne COP-aftale, der nævner fossile brændsler og kernekraft.

Fossile brændsler

Da det stod klart, at ”udfasning” (”phase-out”) af fossile brændsler ikke kunne opnå flertal, foreslog Norge formuleringen ”omstilling væk fra fossile brændsler i energisystemerne” (”transitioning away from fossil fuels”) for at sikre en nettonul-udledning i 2050.

Det er dog ikke noget, som landene er juridisk forpligtet til, men den tidligere vage formulering om at landene kunne (”could”) blev ændret til at landene opfordres (“calls on”) til klimapolitiske handlinger, herunder “transitioning away from fossil fuels in energy systems, in a just, orderly and equitable manner, accelerating action in this critical decade, so as to achieve net zero by 2050 in keeping with the science,” og de øvrige klimapolitiske handlinger, der er nævnt i aftalen. Herunder en tredobling af vedvarende energi og fordobling af energieffektiviteten i 2030.

De 8 konkrete klimatiltag, herunder 0- og lavemissionsteknologier (Accelerating zero- and low-emission technologies, including, inter alia, renewables, nuclear, abatement and removal technologies such as carbon capture and utilization and storage, particularly in hard-to-abate sectors, and low-carbon hydrogen production), som landene opfordres til at implementere “in a just, orderly and equitable manner” under hensyntagen til landenes forskellige omstændigheder, forudsætninger og tilgange, er følgende:

Nationale klimahandlingsplaner, NDC’er

Aftalen skal danne grundlag for, at verdens lande skal opdatere deres nationale klimahandlingsplaner (NDC’er – nationalt bestemte bidrag) over de næste 2 år, hvor COP29 afholdes i Aserbajdsjan og COP30 i Brasilien.

Adaptation

I COP28-terksten understreges behovet for at landene udvikler planer for tilpasningen til klimaændringer samt behovet for finansiel bistand til udviklingslandene.

Finansiering

I tekstdelen om finansiering understreges behovet for finansiel bistand fra de rige lande til udviklingslandene. Ikke mindst fra den Globale Syd-gruppe har man understreget behovet for mindst fordobling af finansieringen af adaptation fra niveauet i 2019 til 2025.