Med kilde i den russiske Telegram-kanal ”Kreml Snuffbox” tirsdag kan Newsweek berette om ukrainsk sabotørvirksomhed bag fjendens linjer på Krim.

Forgiftet vodka

Telegram-kanalen rapporterede, at det russiske sikkerhedspoliti – Federal Security Service (FSB) – havde oplyst, at i det seneste anslag havde 2 kvindelige sabotører, der forgiftede mere end 40 russiske militærpersoner, under et anholdelsesforsøg i et privat hjem i Jalta dræbt 2 FSB-officerer og derefter forsvundet.

“Sabotørerne viste sig at være godt bevæbnede og godt forberedt. Nogen havde måske advaret dem om vores besøg,” sagde Telegram-kanalens FSB-kilde. “Så snart specialstyrkerne ankom for at arrestere dem, åbnede de ild mod dem. Fra pistoler og automatiske våben”.

De kvindelige sabotører undslap

Kilden tilføjede: “De kriminelle flygtede fra stedet i en bil. De forlod bilen i udkanten af Jalta. Vi ved ikke, hvor sabotørerne er nu.”

Den seneste udvikling kommer, efter at en partisangruppe, der kalder sig “Krim Combat Seagulls”, i et indlæg på Telegram i begyndelsen af december 2023 oplyste, at den havde dræbt 24 russiske soldater og indlagt 11 andre på hospitalet efter at have givet dem forgiftet mad og drikke i Simferopol på Krim.

I slutningen af december rapporterede Kreml Snuffbox-kanalen, at to “unge kvindelige sabotører” i Bakhchisarai på Krim havde forgiftet soldater, med tærter, øl og vodka, der indeholdt store doser arsenik rottegift. Anslaget dræbte angiveligt 18 og indlagde yderligere 14.

Militært personel, der er stationeret på Krim, er opfordret til ikke at tage mod mad eller drikke fra fremmede “for at undgå nye forgiftninger”, sagde ”Kreml Snuffbox”.

Newsweek oplyser, at det ikke har været muligt at verificere oplysningerne, men mediet har kontaktet Ruslands udenrigsministerium for en kommentar via e-mail.

Det republikanske præsidentielle såkaldte caucus (valgmøde for partimedlemmer) blev i Iowa afholdt i sne og kulde mandag den 15. januar 2024.

Valget er led i det republikanske partis primærvalg, hvor partiets delegater til det republikanske partis ”National Convention”, der afholdes den 15. juli 2024, hvor partiets præsidentkandidat udpeges.

I Iowa har det republikanske parti fravalgt et formelt primærvalg med hemmelig afstemning til fordel for 1.670 caucuses – fysiske partimøder, hvor republikanske partimedlemmer udpeger 40 delegater ud af de i alt 2429 delegerede til National Convention. Den endelige præsidentkandidat skal sikre sig mindst halvdelen af de delegerede.

Med 85 pct. af stemmerne optalt mandag aften, kan det fastslås, at Donald Trump har vundet det republikanske primærvalg i Iowa.

Det er et vigtigt første skridt i hans forsøg på at genvinde præsidentposten i USA.

Donald Trump fik 51 pct. af stemmerne, mens Ron DeSantis fik 21,2 pct. og Nikki Haley fik 19,1 pct. Vivek Ramaswamy fik under 5 pct.

Inden mandagens caucus havde Donald Trump ligget forrest i meningsmålingerne.

Nikki Haley, Trumps FN-ambassadør i 2017-21 og tidligere republikansk guvernør i South Carolina, lå på andenpladsen med 17 pct. i meningsmålingerne.

Den tredje kandidat – Florida-guvernør Ron DeSantis – havde ligeledes 17 pct. i meningsmålingerne.

Den fjerde kandidat – tech-milliardæren Vivek Ramaswamy har efter valget i Iowa besluttet at suspendere sin valgkamp. Han har nu meddelt, at han støtter Donald Trump.

Næste valg – det første officielle republikanske primærvalg – afholdes den 23. januar 2024 i New Hampshire, hvor der udpeges 22 delegater.

Mandag den 15. januar 2024 blokerede omkring 6.000 traktorer og landbrugsmaskiner Berlins hovedgader, hovedsageligt omkring Brandenburger Tor.

Et afgørende spørgsmål for landmændene og fra den tyske bondeforening, DBV, vedrører prisen på brændstof, især diesel, som er steget, siden regeringens skattelettelser blev fjernet. Men regeringen holder fast i sin beslutning om at afskaffe subsidier.

Finansminister og leder af det liberale regeringsparti FDP, Christian Lindner, talte til demonstranterne men kunne ifølge avisen Tagesspiegel ikke formilde de vrede bønder: “Jeg kan ikke love statsstøtte i øjeblikket” sagde Lindner og blev mødt af buh-råb.

Tidligere har regeringen, ledet af socialdemokraten Olaf Scholz fra SPD, delvist opgivet spareplaner relateret til landbruget. Men højere dieselpriser forbliver i budgettet.

Samtidig fortsætter utilfredsheden med den tyske koalitionsregering – den såkaldte trafiklysregering med SPD, FDP og Die Grüne – at vokse. Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af opinionsforskningsinstituttet INSA for avisen Bild am Sonntag er 76 procent, eller omkring tre fjerdedele af borgerne, utilfredse med regeringen. Ifølge undersøgelsen er kun 17 procent tilfredse med trafiklysregeringen – den værste måling fra INSA siden forbundsregeringen tiltrådte i december 2021.

I den seneste opinionsmåling taber SPD et point og når kun 15 procent, halvt så meget som CDU/CSU med 30 procent. De Grønne med 12 procent og FDP med 5 procent holder fast i deres værdier, ligesom Die Linke med 4 procent. AfD går 1 point tilbage til 22 procent.

Det svenske toldvæsen har besluttet, at uniformeret personale, der arbejder med kontrol ved landets grænser, skal kunne være bevæbnet med en tjenestepistol. Det fremgår af den rapport om bevæbning og andre værnemidler, som det svenske toldvæsen, Tullverket, mandag den 15. januar 2024 har afleveret til regeringen, skriver telegrambureauet TT ifølge Aftonbladet.

Indtil nu har de svenske toldere kun været bevæbnet med knipler og peberspray, når de udførte grænsekontrol, hvor de blandt andet kan blive konfronteret med kriminelle, der transporterer store mængder narkotika og våben. Men i fremtiden kan de nu udstyres med en tjenestepistol.

”I Sverige skyder kriminelle uden at blinke, og hvem siger, at de ikke også vil gøre det, hvis vi afslører dem med narkotika eller våben”, udtalte en anonym svensk toldtjenestemand i 2023 til SVT Nyheter i Skåne i forbindelse med at en række toldchefer havde krævet mulighed for selvforsvar til tolderne.

“Vi foretager flere og flere omfattende narkotikabeslaglæggelser, og i dag møder vi oftere voldsparate kriminelle i vores arbejde ved grænserne. Den seneste tendens med stadig mere alvorlig kriminalitet har betydet, at vi skal skabe sikrere arbejdsforhold for vores medarbejdere, der arbejder i kontroloperationerne”, siger Charlotte Svensson, generaldirektør for det svenske toldvæsen.

Bevæbning kan være relevant, hvis efterretninger eller forhåndsoplysninger indikerer, at en situation kan være særlig risikabel. Det er således ikke kun i forbindelse med grænsekontroller, at tolderne oplever øget risiko. Også i forbindelse med Tullverkets lagre, hvor beslaglagte våben og narkotika opbevares, oplever tolderne et øget trusselsniveau og en generelt øget risiko for, at kriminelle vil forsøge at få det, der er blevet beslaglagt, tilbage: ”I langt de fleste af de beslaglæggelser af narkotika, vi foretager i dag, er smuglergodset udstyret med en GPS-sporingsenhed, og på den måde ved de kriminelle, hvor godset befinder sig, når vi har beslaglagt det”, udtalte den anonyme toldtjenestemand til SVT.

Selvom beslutningen om at give tolderne adgang til skydevåben nu formelt er taget, skal man ikke forvente at se bevæbnet toldpersonale ved kontrollerne i Ystad og ved Øresundsbroen foreløbig.

Det vil være det svenske toldvæsens kontrolafdeling, der vil vurdere, hvornår brugen af et våben er berettiget, men det kan tage tid, før bevæbningen er fuldt implementeret, da udstyr skal købes og personale uddannes. Tullverkets direktør, Charlotte Svensson, påpeger ikke overraskende, at disse investeringer sandsynligvis vil kræve en øget budgetbevilling til Tullverket.

Tidligere har kun civilklædt svensk toldpersonale, der arbejder for eksempel med overvågning og husundersøgelser, været bevæbnet.

Mathias Parsbæk Skibdal, fungerende direktør for DIPD, Dansk Institut for Partier og Demokrati, gennemgår i en kommentar i Globalnyt udviklingen i 2023 og stiller spørgsmålet, om det er med håb eller med fortvivlelse, vi tager hul på 2024?

DIPD-direktøren kommer vidt omkring, men nævner også ganske kort Hamas-terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023. Direktøren betegner de civile tab i Gaza som ”frygtelige, uafrystelige tal, uanset hvilken sympati man i øvrigt måtte have for enten den israelske eller palæstinensiske sag”.

Det er påfaldende, at DIPD-direktøren ikke nævner og beklager, at det skandaleramte Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, på Enhedslistens foranledning siden 2010 har kanaliseret millioner af danske ulandsmidler til terrororganisation i Palæstina.

DIPD-instituttet, der blev stiftet ved lov i maj 2010, har muliggjort at Enhedslisten og andre danske partier har kunnet kanalisere danske skattepenge til venner i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika.

Instituttets sekretariat har svigtet fatalt, men der kan også stilles spørgsmål ved Udenrigsministeriets mangelfulde tilsyn.

Instituttets første direktør, Bjørn Førde, var ansvarlig, da Enhedslisten indledte det dansk finansierede samarbejde med deres venner i Palæstina, terrororganisationen DFLP.

Førde, der var tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, fik ikke bremset samarbejdet. Hans efterfølgere – den radikale Rasmus Helveg Petersen, Lisbeth Pilegaard og Mathias Parsbæk Skibdal – fandt ej heller anledning til at advare bestyrelsen.

Derfor kunne Enhedslisten i en årrække uforstyrret samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP, som deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – er en marxistisk-leninistisk organisation, der i 1968 udsprang af PFLP, der er registreret som terrororganisation i EU og USA. PFLP, der har stået bag en lang række terroraktioner og flykapringer, samarbejdede i 1970’erne og 80’erne med Blekingegadebanden i Danmark.

Banden var en af de mest brutale og totalitært tænkende bander, Danmark nogensinde har set.

I 1970’erne og 80’erne forsøgte Blekingegadebanden på forbryderisk vis at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og en række voldsomme bankrøverier.

Enhedslisten består af en alliance dannet i perioden 1989-91 imellem en række politiske partier: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

Med etableringen af DIPD i 2010 fik Enhedslisten mulighed for med danske skatteborgermidler og gennem den tilsyneladende tilforladelige organisation DFLP at genoptage støtten til terroraktiviteter i Palæstina.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har i årevis været venner og arbejdet politisk sammen med Torkil Lauesen, der var med i Blekingegadebanden.

Efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023 blev det afsløret, at DFLP langt fra var den tilforladelige humanitære organisation, Enhedslisten gav indtryk af i ansøgningerne til den talentløse administration i DIPD; FLP’s militære gren – National Resistance Brigades, også kendt som Martyr Omar Al-Qassem Forces – skriver på hjemmesiden Al-Hourriah, at organisationen ikke alene støtter, men deltog aktivt i Hamas-angrebet på israelere og personer fra andre lande 7. oktober. DFLP erklærer således på hjemmesiden, at “vores krigere” deltog i terroraktionen, som DFLP og Hamas benævner som ”Al-Aqsa Flood-operationen”.

Brigaden har tidligere foretaget en række aktioner mod israelere, herunder et angreb på byen Ma’alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

Enhedslisten tog tilsyneladende afstand fra terroraktionen den 7. oktober, men på trods af Enhedslistens afstandtagen fra Hamas, har man set prominente repræsentanter for Enhedslisten til demonstrationer marchere side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører ledsaget af velkendte Hamas-slogans, slagsange og tilhørende symbolik.

Enhedslisten burde selv skamme sig, og andre politiske partier bør nøje overveje, om de vil forbindes med et parti af Enhedslistens kaliber.

Nu søger DIPD med ansøgningsfrist den 14. januar 2024 ny direktør. Det bør dog ikke afholde Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udenrigsministeriet straks at indlede en kulegravning af en organisation, der fra starten har været et misfoster i dansk ulandspolitik og som burde nedlægges – hellere i dag end i morgen!

https://www.altinget.dk/artikel/partier-er-uegnede-til-selv-at-fordele-skattekroner

I november 2023 måtte fødevareminister Jacob Jensen gå den tunge gang til Folketingets Finansudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget og bekende, at danske landmænd og landdistrikter formentlig kommer til at gå glip af 1,6 milliarder kroner i EU-tilskud, fordi det ikke er lykkedes Fødevareministeriet at finde afløb for beløbet, som er en del af budgetrammen for Landdistriktsprogrammet 2014-2022. Midlerne skal hjemtages fra EU inden udgangen af 2025, og midlerne kan først hjemtages efter, at tilskudsberettigede projekter er realiseret, og tilskudsmidlerne er udbetalt. Det ser ikke ud til at ville ske, og så går pengene tilbage i EU-kassen.

Til Folketingets udvalg forklarer Jacob Jensen, at “Den større manglende hjemtagning skyldes især, at udbetalinger til lavbunds- og vådområdeprojekter forventes lavere end tidligere antaget. Grunden til dette er, at projekterne er længere tid om at blive gennemført end hidtil antaget. Derudover kan der konstateres en højere andel af annullerede tilsagn på særligt miljø- og klimateknologiområdet og forventes lavere søgning af en række ordninger. Endelig har en regnskabsfejl i Landbrugsstyrelsen medvirket til en underestimering af hjemtagningsudfordringen”.

En supplerende forklaring fremgår af en pressemeddelelse, hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen tilstår, at kun 187 ud af 100.000 hektar lavbundsjord er udtaget.

I Landbrugsaftalen fra den 4. oktober 2021 fastsatte partierne bag aftalen en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbund i 2030.

Selvom ministeren erkender, at udtagningen af lavbundsjorder, er helt afgørende i den grønne omstilling af landbruget er der opbygget en administration, der involverer flere forskellige ordninger hos henholdsvis Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

Jacob Jensen er klar over, at ”udtagning af lavbundsjorder er drønsvært” og derfor er der kun 187 ha af målsætningen på 100.000 ha realiseret, mens projekter omfattende 38.441 ha er under behandling i den kafkaske myndighedsjungle.

Fødevareminister Jacob Jensen har desuden fremhævet, at det bidrager til problemet, at man i den forrige regeringsperiode overførte midler fra puljen af midler til den direkte landbrugsstøtte til Landdistriktsprogrammet 2014-2022. De ubrugte midler på 1,6 mia. kr. kunne således uden problemer have været fordelt til danske landmænd i direkte hektar-støtte.

Sagen kan således ses som endnu et eksempel på at skiftende danske regeringer ikke har evnet at udnytte de muligheder, der ligger i EU-programmer, som Danmark som netto-bidragyder er med til at finansiere.

Radio4 har forud for et samråd den 24.januar 2024, som Folketinget har indkaldt fødevareminister Jacob Jensen til, repeteret skandalen. Det må forventes at Jacob Jensen står til spanking fra både højre og venstre side i det politiske spektrum. Spørgsmålet er om det er betryggende, at ansvaret for hjemtagelsen af EU-midler ligger i hænderne på en minister og en Landbrugsstyrelse, der tydeligvis ikke magter at forvalte danske interesser på betryggende vis?

Mens Danmarks Radio beredvilligt rapporterer fra ”kæmpedemonstrationer” i København, der sigter på, at få danske politikere til at lægge mere pres på Israel, kæmper Israel for sin eksistens på 2 fronter – i Gaza mod Hamas og på den anden front mod Hizbollah i Libanon. Usikkerheden ved den nordlige grænse, har betydet at mere end 60.000 israelere er evakuerede af frygt for Hizbollahs missiler.

I sidste uge fik den israelske hær (IDF) med et droneangreb i Beirut ram på den politiske leder af Hamas på Vestbredden, Salah al-Arouri. At Al-Arouri befandt sig i Beirut var endnu et eksempel på de tætte forbindelser mellem terrororganisationerne Hamas og Hizbollah.

Mandag den 8. januar 2024 fik den israelske hær (IDF) ram på den øverstkommanderende for Hizbollah i det sydlige Libanon, Wissam al-Tawil.

Lederen af Hizbollahs Radwan-enhed, der er en elitespecialoperationsstyrke, der er kendt for sine bestræbelser på at infiltrere Israel, blev dræbt i den libanesiske landsby Khirbet Selm, omkring 14 km fra grænsen mellem Israel og Libanon. Mindst syv andre Hizbollah-medlemmer blev dræbt i weekenden i en række israelske angreb rettet mod Radwan-infrastruktur, sagde IDF søndag.

Internationalt har der været bestræbelser fra bl.a. Frankrig og USA på at få Hizbollah til at flytte sine Radwan-styrker nord for Litani-floden og derfor længere væk fra den israelske grænse.

IDF’s stabschef, generalløjtnant Herzl Halevi, har udtalt, at Israel ville starte “endnu en krig” mod Hizbollah, hvis dialog og målrettede angreb ikke er nok til at skubbe Radwan-enheden tilbage og genoprette sikkerheden ved Israels nordlige grænse.

Et israelsk kampfly udførte allerede mandag en “række angreb” mod Hizbollahs infrastruktur efter et Hizbollah-angreb lørdag på Northern Air Control Unit, en IDF-base på Mount Meron.

Spørgsmålet er hvordan Hizbollah vil reagere? Hizbollah er næppe interesseret i en fuldskalakrig, dels fordi der ikke er opbakning i Libanons sunnimuslimske og kristne grupperinger, der udgør mere end halvdelen af befolkningen, dels fordi Irans ledelse ikke anser det for formålstjenligt at angribe Israel. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, lod allerede i oktober forstå, at et fuldtonet angreb på Israel vil udløse en amerikansk militær reaktion – det er ikke tilfældigt, at USA har et hangarskib og et kontingent på et par tusind marineinfanterister ankret op ud for Libanons kystlinje.

Alligevel er situationen bekymrende. “Dette er en konflikt, der let kan metastasere,” advarede USA’s udenrigsminister Antony Blinken under sin fjerde diplomatiske rejse til Mellemøsten, siden Hamas angreb Israel den 7. oktober. Blinken holdt samtaler i De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien mandag, før han mandag den 8. januar fløj til Israel for at diskutere den aktuelle krigsindsats, manglen på humanitær bistand i Gaza, stigende spændinger på Vestbredden og eskalerende angreb langs grænsen mellem Israel og Libanon.

Samtidig indledte Israel mandag den næste fase af sin krig mod Hamas i Gaza. Ifølge IDF’s talsmand sigter Israel mod at bruge færre landtropper og luftangreb som en del af en mindre intens kampstrategi, der primært vil fokusere på at styrke Israels grænseforsvar.

I det centrale og sydlige Gaza beskyldte de palæstinensiske myndigheder imidlertid Israel for fortsatte kraftige bombardementer. Mere end 22.000 palæstinensere er blevet dræbt, siden krigen begyndte for tre måneder siden.

I en pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus den 8. januar 2024 oplyses det, at Marchen Neel Gjertsen er udpeget som ny ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten.

Udnævnelsen, der bekræfter at JP/Politikens Hus er mere Politiken end Jyllands-Posten, fem måneder efter at Jacob Nybroe i august sidste år stoppede i avisens øverste redaktionelle job. Siden da har 38-årige Marchen Neel Gjertsen været konstitueret chefredaktør.

Da Jacob Nybroe stoppede, og Marchen Neel Gjertsen blev chefredaktør, kaldte Jacob Nybroe hende for ”en 30-årig hændelse af journalistisk talent” på et medarbejdermøde ifølge finans.dk. Hun blev det første kvindelige medlem af chefredaktionen i Jyllands-Postens 150 år lange historie. Nu er hun også avisens første kvindelige ansvarshavende chefredaktør.

Marchen Neel Gjertsen er uddannet journalist fra SDU i 2010. Før hun blev chefredaktør på Jyllands-Posten, var hun politisk redaktør samme sted.

Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen har i øvrigt en fortid som kandidat for Enhedslisten, der er et konglomerat af kommunistiske fraktioner.  Hun optræder på stemmesedlen for Enhedslisten ved kommunalvalget i 2005. Lidt længere oppe på samme stemmeseddel finder man den berygtede islamist Asmaa Abdol-Hamid, der også var opstillet for Liste Ø.

Marchen Neel Gjertsen har også en fortid som medlem af den revolutionære organisation SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål er at omstyrte det danske samfund. I SUF’s medlemsblad fra 2004 optræder Marchen Neel Gjertsen som central kontaktperson for den radikaliserede bevægelse i Odense.

I det venstreradikale svenske medie ”Fria Tidningar” bliver Marchen Neel Gjertsen i 2011 omtalt som ”journalist” hos den venstreorienterede og autonome researchgruppe Redox, der samler informationer og udgiver nyheder og rapporter om den danske højrefløj, og hvis medlemmer blandt andet er dømt for vold og ulovlig hacking af politiske modstandere.

Gjertsen trådte i karakter i sagen om den “Israel-kritiske” RUC-forsker Sune Haugbølle

Jyllands-Posten har taget skridtet at varedeklarere enkelte forskere, så det altid fremgår, at de for eksempel er Israel-kritiske.

Det gælder professor Sune Haugbølle, der underviser og forsker i Mellemøsten på Roskilde Universitet (RUC).

Forskeren var i 2021 var medunderskriver på en opfordring i Politiken om en boykot af Israel til støtte for palæstinensernes kamp.

I Jyllands-Posten er forskeren af chefredaktør Neel Gjertsen anklaget for at ”relativere Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober”, og avisen har derfor taget skridtet at varedeklarere alle hans udsagn fremover som ”Israel-kritiske”.

”Israel, der ifølge ham er et apartheidstyre, som han politisk har engageret sig i at bekæmpe. At en dansk underviser og forsker forklarer et koldblodigt terrorangreb som indirekte krigslogik, er forstemmende, og RUC burde øjeblikkeligt reagere,” skrev JP’s chefredaktør Marchen Neel Gjertsen i en leder forleden.

På DR valgte man at tage et lignende skridt mod Haugbølle efter artiklen Gaza er endnu engang omdrejningspunkt i en konflikt: Det er krigslignende tilstande, hvor Haugbølle optræder som ekspert og underskriftsindsamlingen ikke er nævnt.

”Dette burde være fremgået af artiklen, men journalisten var ikke vidende derom. Artiklen er derfor blevet opdateret,” skrev udlandschef Niels Kvale. Alligevel blev de sagesløse seere i TV Avisen torsdag den 26. oktober kl. 21 udsat for den såkaldte uafhængige eksperts mening om krigen mellem Israel og Hamas.

Belgien overtog den 1. januar 2024 formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union. En udfordring er Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der har været tung at danse med. Han har blokeret for hjælpen til Ukraine. Måske mere for at få frigivet indefrosset EU-støtte end sympati for Putin og Rusland?

Ungarn overtager den 1. juli 2024 EU-formandskabet og mange gruer for hvad der vil ske når Orbán skal være Ministerrådets talsmand.

Polens nye premierminister, Donald Tusk, er til gengæld hilst velkommen tilbage. Med ha bliver Polen igen et centralt EU-land i stedet for konstante skænderier med Bruxelles. Det kan få store konsekvenser for Ungarn, som længe har kunnet regne med flankestøtte fra Warszawa i sine kampe mod Bruxelles.

Estlands premierminister, Kaja Kallas, er blandt kandidaterne til at afløse Jens Stoltenberg som generalsekretær for NATO. Tiden er på kvindens side som leder, og Kallas er dygtig til at blive set og hørt. Men måske er hun for ufleksibel i sit syn på Rusland – det kunne bane vejen for andre kandidater som hollandske Mark Rutte, lettiske Krisjanis Karins eller endda Mette Frederiksen.

Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har gode chancer for at fortsætte på posten efter valget til Europa-Parlamentet 6. 9. juni, selvom der også er kritiske røster omkring hendes kontrollerende ledelsesstil.

Formanden for Rådet, Charles Michel, har meddelt at han stiller op til Europa-Parlamentet ved valget i Belgien den 9. juni 2024. Efter planen skulle han under alle omstændigheder været stoppet ved udgangen af november 2024, men hvis han vælges, skal der allerede i juni findes en ny Rådsformand. Det vil i givet fald ske den 27.-28. juni, hvor der afholdes ordinært topmøde i Bruxelles. Spørgsmålet er om Mette Frederiksen kan komme i spil til den post?

I Holland er regeringsdannelsen stadig uafklaret efter parlamentsvalget i november. Vil Dilan Yesilgöz-Zegerius og VVD-partiet danne regering støttet af den yderste højrefløjs Geert Wilders – eller vil det være omvendt?

I Tyskland går der rygter om at forbundskansler Olaf Scholz i løbet af 2024 bliver tvunget til at gå af. Scholz er presset af det dårlige samarbejde i centrum-venstre-regeringskoalition med FDP og Die Grüne, men hertil kommer spekulationer omkring en massiv svindelsag, som begyndte for tre år siden, mens Scholz var finansminister.

Sagen drejer sig om betalingstjenesten Wirecard og dens daværende chef, Jan Marsalek. Scholz er beskyldt for at have ignoreret advarsler om sagen. Svindelsagen udviklede sig til en ren spionthriller, da avisen The Wall Street Journal for nylig kunne fortælle, at Jan Marsalek i årevis har arbejdet som spion for Rusland.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ikke medlem af EU endnu – men vil gerne ind. Det er meningen, at de formelle medlemskabsforhandlinger skal begynde til foråret, men der er risiko for, at de vil blive forsinket og langvarige. Det meste afhænger selvfølgelig af krigens udvikling: Vil Ukraine overhovedet stadig eksistere – og i så fald på hvilken måde?

Den 1. januar 2025 overtager Polen formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union.

I Berlin afholdes internationale ”Grüne Woche” fra den 19. til den 28. januar 2024.

Den Grønne Uge er en messe for landbrugsprodukter, hvor producenter, marketingfolk og besøgende fra hele verden vil besøge udstillingen af den grønne uge i Berlin. Stedet for den grønne uge er udstillingshallerne under radiotårnet.

Den Grønne Uge regnes som verdens vigtigste messe for landbrug, gartneri og fødevarer. Arrangementet arrangeres af Messe Berlin. Den første grønne uge fandt sted i februar 1926. Dengang havde man 50.000 besøgende. På Grüne Woche i 2020 kom 400,000 mennesker til messeområdet.

Det må forventes, at de demonstrationer tyske landmænd indledte før jul, vil kulminere op til ”Grüne Woche”, hvis landmændenes krav ikke forinden er blevet opfyldt.

Demonstrationerne startede mandag den 18. december 2023, hvor Berlins centrum og området omkring Brandenburger Tor var præget af en massiv traktorprotest med op til 10.000 deltagere, ifølge landmændenes organisation, DBV.

Landmændene protesterer mod at lovede skatte-og afgiftslettelser på traktorer og landbrugsmaskiner foreslås ophævet i forbindelse med den budgetkrise, Tyskland befinder sig i efter at Tysklands forfatningsdomstol annullerede det tidligere budget som værende i strid med forfatningen.

Det betyder omfattende besparelser og at tidligere indførte hjælpeforanstaltninger fjernes.

Joachim Rukwied, formanden for den tyske landboforening, hævder, at fjernelsen af skattelettelsen vil koste tyske landmænd mere end en milliard euro om året, og han annoncerer forstærket modstand fra den 8. januar 2024, hvis forbundsregeringen ikke trækker planerne helt tilbage: “Det bliver en meget varm januar,” sagde Joachim Rukwied ved starten af demonstrationen.

Økonomiminister Robert Habeck fra Die Grüne, har forsvaret den kontroversielle beslutning om at annullere landbrugsdieselsubsidier og køretøjsafgiftsfritagelsen for landbruget. Alligevel har regeringen trukket lidt i land, og lovet at forringelserne i støtten ville blive indfaset gradvist.

Det har ingenlunde stillet Joachim Rukwied, formanden for den tyske landboforening DBV, tilfreds, der argumenterer med at regeringens indgreb vil betyde, at tysk landbrug ikke længere er konkurrencedygtigt i en tid, hvor omkostningerne hele tiden stiger. Det er således ifølge DBV selve eksistensen af tysk landbrug, der er truet.