Ifølge en stor spørgeundersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der kortlægger, hvor minoritetsdanskere møder forhindringer, fordi de enten hedder noget andet end hr. og fru Jensen eller ser anderledes ud, mener 4 ud af 10 danskere med minoritetsbaggrund, at de inden for det seneste år i forbindelse med ansøgning om et lån er blevet afvist i banken alene på grund af deres etnicitet.

De hårde anklager mod banker om at de diskriminerer etniske minoriteter offentliggøres samtidig med, at tilliden til den danske banksektor er på et lavpunkt. Låntagerne raser over, at rentemarginalen vokser. Kundernes rentebetalinger på lån er således langt større – og voksende – end den rente, der ydes på indlån i bankerne.

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, trodser imidlertid al kritik, og lancerer den 22. januar 2024 Finans Danmarks strategi 2024-2026.

Mange gode ord!

Det reklamebureau, der har udarbejdet strategien for Finans Danmark, har tydeligvis haft gang i den helt store floskelgenerator. Mens begreber som ”sorte penge”, ”hvidvask”, ”rentemarginal”, ”åger”, ”udbytning”, ”profit”, ”tvangsauktioner”, ”afdrag” og ”skattely” overhovedet ikke nævnes, er strategien fyldt med positive udtryk: digital og udvikling nævnes 32 og 25 gange. Tryg, sikker, vækst nævnes 14 gange. Inklusion, diversitet, kompetence hævnes 12, 9 og 10 gange. Kunde, medarbejder, balance nævnes 8 gange og bæredygtighed, omstilling, læring nævnes 4, 6 og 5 gange. Cyber, svindel nævnes 6 og 8 gange.

Finans Danmark erkender i strategien, at når en sektor spiller en så vigtig rolle i samfundsøkonomien, følger der naturligvis krav med. Men samtidig understreges det, at kravene ”ikke må hæmme sektorens mulighed for at fungere som en motor for vækst og velstand, både nationalt og internationalt”.

I strategien hævdes det, at Finans Danmark arbejder – både herhjemme og i EU – for at sikre fornuftige rammevilkår og finansiel regulering, der på den ene side skaber en robust og stabil sektor, og på den anden side gør det muligt for sektoren at levere attraktive løsninger til borgerne.

Finans Danmark påstår frimodigt, at de danske banker er aktive medspiller på EU-Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finans, ”et engagement vi vil fastholde i forhold til den nye kommission i 2024, både når det gælder klima, biodiversitet samt sociale og ledelsesmæssige forhold”!

Virkeligheden er en ganske anden

Læsningen af ”Seks bidrag til et Danmark rigere på muligheder – Finans Danmarks strategi 2024-2026” vil få det til at sortne for øjnene for de fleste. Det eneste der mangler, er et højstemt motto i stil med: Forbundne, Forpligtet for Kongeriget Danmark!

Desværre kan selv almindelige bankkunder se at virkeligheden ikke er ganske som skildret i strategiplanen.

Finans Danmark har ved adskillige lejligheder udtrykt modstand mod forslag fra EU-Kommissionen, der har sigtet på at øge robustheden og stabiliteten i den finansielle sektor, herunder krav om øgede kapital- og dokumentationskrav m.v. til de danske banker. Faktisk erindres ikke et eneste reguleringstiltag fra Bruxelles eller Basel, som Finans Danmark har taget positivt imod!

Bankkrak i USA og i Europa har sat fokus på bankernes ”polstring” eller evne til at modstå ”modvind”, og EU-Kommissionen præsenterede allerede den 27. oktober 2021 i Bruxelles forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skulle polstre sig med for at leve op til de såkaldte Basel IV-krav.

Kravene vil fra 2025 gradvist blive introduceret over 5 til 8 år, men baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics var det Finans Danmarks umiddelbare skøn, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Finans Danmark modstander

Bankernes interesseorganisation har argumenteret – ikke med bankernes egne interesser – men med hensynet til danske virksomheder. Danmark bør efter Finans Danmarks opfattelse ikke gå foran andre lande, og det kan i sidste ende komme til at koste konkurrenceevne for danske virksomheder og hæmme væksten og den grønne omstilling, har direktøren for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, udtalt.

Finans Danmark bekymret deling af finansielle data

Som en del af EU-Kommissionens digitale finansstrategi præsenterede Kommissionen den 28. juni 2023 et forslag til forordning om et rammeværk for finansiel datadeling.

Strategien har til formål at gøre den europæiske finansielle sektor mere digital og innovativ, herunder at fremme innovation af datadrevne produkter og tjenesteydelser

Forslaget om datadeling har til formål at skabe en mere åben og transparent finansiel sektor og styrke forudsætningerne for vækst af innovative datadrevne tjenesteydelser ved at give forbrugerne bedre muligheder for at dele deres finansielle data med f.eks. platforme, som kan sammenligne finansielle produkter med udgangspunkt i forbrugerens personlige data. Forslaget har også til formål at give forbrugerne større kontrol med og overblik over, hvem der har adgang til deres data, og til hvilket formål de anvendes

Den danske regering støtter formålet med at etablere en ramme for obligatorisk datadeling for finanssektoren i EU. Det vil kunne skabe nye og potentielt bedre ydelser, som forbrugeren ikke har i dag, samt styrke forbrugernes vilkår, skabe øget konkurrence og bidrage til at understøtte udvikling af innovative produkter og tjenester baseret på forbrugernes data.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor og Finans Danmark og øvrige finansielle sektor er af konkurrencehensyn generelt kritiske overfor øget datadeling. Dertil vil udvidelsen af kundedata kunne medføre ny, omkostningsfuld digital infrastruktur. Finans Danmark kritiserer således den manglende skelnen mellem rådata fra kunder og internt behandlet data. Anvendelsesområdet bør derfor ikke dække intern databehandling, dvs. data som virksomheden selv har genereret eller beriget, men kun rådata fra kunder.

Finans Danmark påpeger, at bankerne bør have kompensation for datadelingen – betalingen bør dække løbende omkostninger til indsamling, behandling, strukturering og deling af data og ikke kun etablering og vedligeholdelse af infrastruktur.

Finans Danmark udtrykker bekymring for det brede omfang af obligatorisk datadeling, da internt behandlet data ses som mindre hensigtsmæssigt at dele. Finans Danmark mener, at en hensigtsmæssig implementering og standardisering kræver en række yderligere præciseringer i forordningen, udsættelse af tidspunktet for ikraftsættelse og i øvrigt afklaring af en række tvivlsspørgsmål.

Finans Danmark står ret alene med sin modstand mod at øge forbrugernes kontrol over data og forbedret indsigt i de lånebetingelser, der tilbydes i markedet.

Således støtter Forbrugerrådet Tænk forslaget med henvisning til, at det vil kunne forbedre konkurrencen på det finansielle marked. Dansk Erhverv er overordnet positiv over for forslaget, da det skaber muligheder for forbrugeres kontrol over data og for fintech-virksomheders udvikling og innovation, og Danmarks Nationalbank imødeser forslaget, da det vurderes at kunne øge konkurrencen og innovationen på markedet for finansielle tjenester og derudover potentielt kunne øge effektiviteten af betalingsløsninger.

New York Times offentliggjorde torsdag en foruroligende artikel om udviklingen i den tyske økonomi: “Tysklands økonomi er gået i stå“

Økonomien i Tyskland skrumpede sidste år ifølge nye officielle tal med 0,3 procent. Det betyder at nok er Tysklands økonomi den største, men også den langsomst voksende økonomi blandt de 20 lande i eurozonen. Industriproduktionen er faldet fem måneder i træk.

Det er ingen katastrofe, men det er langt fra hverdagskost, at Tysklands BNP ligefrem skrumper. Det er en grum kombination af høje prisstigninger samt de høje renter, der har sendt tysk økonomi i bakgear.

Tyske forbrugere har holdt igen med forbruget, fordi deres købekraft er forværret ovenpå den høje inflation. Husholdningernes forbrug faldt med 0,8 pct. i 2023.  Samtidig lægger de høje globale renter en dæmper på de globale investeringer, hvilket rammer den tyske fremstillingsindustri hårdt, fordi maskiner og andre investeringsgoder udgør en stor del af Tysklands eksport.

Økonomien i Tyskland er gået i stå

Siegfried Russwurm, formand for Federation of German Industries, er i artiklen citeret for at sige: “Økonomien i Tyskland er gået i stå. Vi ser ingen chance for en hurtig genopretning i 2024.”

Den tyske økonomis problemer forklares også med voksende international konkurrence, stigende bureaukrati og manglende fleksibilitet hjemme. “I dag skal Tysklands bilproducenter konkurrere med forholdsvis billige elbiler fra Kina. Der er også stigende konkurrence med USA om at tiltrække tech-giganter. Der er en voksende erkendelse af, at Tyskland ikke har været i stand til at bringe sin industri ajour med tilstrækkelig fleksibilitet og digital knowhow til at forblive konkurrencedygtig.

I artiklen anføres, at Tyskland på grund af den budgetkrise, der blev udløst af en afgørelse fra forbundsforfatningsdomstolen, der forkastede det oprindelige budget for 2024, vil være nødt til at skære ned på de nødvendige investeringer.

I G20-gruppen indtager Tyskland og Argentina de sidste pladser med hensyn til økonomisk vækst.

Det seneste fald i inflationen og stigende lønninger og købekraft skaber forhåbninger om fremgang, men disse forhold vil dog ikke løse de fundamentale strukturelle problemer.

Danmark går ikke fri

Mens Tysklands BNP skrumpede i 2023, ser det umiddelbart bedre ud for Danmark. BNP-væksten var i 2023 i størrelsesordenen 1-1,5 pct. Det er især trukket af høj vækst i medicinalindustrien.

Tilbagegangen i Tyskland kan imidlertid allerede ses herhjemme.

Eksportmarkedet i Tyskland  

Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked. I 2022 var Danmarks eksport til Tyskland på 217 mia. kr.

Modgangen i Tyskland har også givet modvind i Danmark. Store dele af industrien i Danmark kan mærke tilbagegangen i tysk økonomi, fordi afsætningsmulighederne er forværret.

Det ses allerede på bundlinjen hos industrien. Hvis vi ser bort fra medicinalindustrien, er industriproduktionen i Danmark faldet med 9,2 pct. fra november 2022 til november 2023.

Den 14. december 2023 er der indgået en politisk aftale i Europa-Parlamentet om et kædeansvarsdirektiv, som skal sikre, at flere virksomheder etablerer såkaldte due diligence-processer for bæredygtighed. Det er i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI), at Parlamentets holdning til Due diligence-direktivet er blevet forhandlet. Direktivet er også kendt under navnet CS3D (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) og omfatter virksomheder i EU med mere end 500 ansatte og mere end 150 mio. euro i global nettoomsætning.

Virksomheder holdes ansvarlige for f.eks. børnearbejde

EU’s kædeansvarsdirektiv har til formål at holde store virksomheder ansvarlige, hvis de f.eks. tjener penge på børnearbejde eller tvangsarbejde uden for EU. Det aftalte direktiv vil skabe en form for kædeansvar for virksomheder, så de skal have styr på, hvad deres produkt har betydet for klima, miljø og menneskerettigheder helt fra den første underleverandør af for eksempel råvarer og frem til det færdige produkt.

Direktivet vil indebære, at større virksomheder skal have processer på plads til at identificere og forebygge eller håndtere potentielle og aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet. Processerne skal dække aktiviteter i virksomheden og i hele dens værdikæde.

Direktivet kommer også til at indeholde et krav om, at virksomheder skal udarbejde en klima-transitionsplan i overensstemmelse med Paris-aftalens reduktionsmål, og ledelsens resultataflønning skal tage højde for opfyldelsen af denne plan.

Sanktioner

De kommende regler giver mulighed for, at de omfattede virksomheder kan stilles til ansvar og f.eks. afkræves erstatning. Det betyder desuden, at der kan anlægges en erstatningssag ved domstolene. Derudover indeholder den politiske aftaletekst forskellige krav om påbud mv. for virksomheder, der undlader at betale bøder, der er pålagt dem i tilfælde af overtrædelse af direktivet. Ved pengebøder tages der udgangspunkt i virksomhedens omsætning (maksimum 5 % af virksomhedens nettoomsætning).

Som anført, retter direktivet sig mod de større virksomheder i EU. Virksomheder med et gennemsnitligt antal ansatte på mere end 500 og mere end 150 mio. euro i global nettoomsætning er omfattet af direktivet. Derudover er virksomheder inden for særlige højrisikosektorer som olie, gas, tekstiler, landbrug og fødevarer omfattet, hvis de har mere end 250 ansatte og mere end 40 mio. euro i global nettoomsætning.

Finansielle virksomheder er også omfattet af kravet om due diligence-forpligtelser, men ifølge aftalen i Europa-Parlamentet kun for deres leverandørkæde (upstream). I tilfælde af alvorlige negative indvirkninger kan virksomheder blive tvunget til at stoppe samarbejdet med en forretningspartner.

Formel vedtagelse af direktivet i 1. halvdel af 2024?

Den politiske aftale skal formelt godkendes af EU’s parter, dvs. EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet, før direktivet kan betragtes som vedtaget, hvilket potentielt set kan ske allerede i 1. kvartal 2024. Herefter har medlemsstaterne to år til at implementere direktivet i national lovgivning.

Kritik fra klima- og udviklingsorganisationer

Mange grønne organisationer og udviklingsorganisationer hilser forslaget velkomment, men kritiserer, at reglerne ikke er skrappe nok, og at alt for mange virksomheder bliver undtaget fra reglerne.

Modstand fra det tyske erhvervsliv

Samtidig lægger de tyske erhvervsorganisationer pres på kansler Olaf Scholz for ikke at godkende det planlagte kædeansvarsdirektiv.

I et brev til SPD-politikeren, som det tyske pressebureau DPA (Deutschen Presse-Agentur) ifølge Berliner Zeitung er kommet i besiddelse af, advares kansleren om, at direktivet vil kunne drive virksomheder ud af Europa, og at virksomheder kunne blive konfronteret med ubegrundede retssager og overdrevne sanktioner: “Det planlagte direktiv vil stille virksomhederne over for betydelig retsusikkerhed, bureaukrati og uoverskuelige risici,” hedder det.

Den tyske forbundsregering bør derfor efter organisationernes opfattelse ikke godkende direktivplanerne.

Brevet er underskrevet af formændene for Federation of German Industries (BDI), Confederation of German Employers’ Associations (BDA), German Chamber of Industry and Commerce (DIHK) og German Confederation of Skilled Crafts (ZDH).

I Tyskland findes der allerede en forsyningskædelov, men EU-direktivet går langt videre end kravene i tysk lovgivning, der kun gælder for virksomheder med mere end 1000 ansatte.

Børnearbejde udbredt

Den tyske regering har oplyst, at næsten 80 millioner børn verden over arbejder under kummerlige forhold på tekstilfabrikker, stenbrud eller på kaffeplantager.

Ifølge hjælpeorganisationen Terre des Hommes kan der i mange produkter være involveret børnearbejde. Det gælder blomster, tøj, computere, tobak, fyrværkeri, fodbolde, kosmetik og mad.

Den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, Bettina Jensen, som nu er idømt otte måneders fængsel for bestikkelse, risikerer at skulle levere de 1,4 millioner kroner tilbage, som hun fik i fratrædelse. 

Rigspolitiet kommer nemlig til at køre en civil retssag med det formål at få hendes gyldne håndtryk tilbage.

Afdelingschef Bettina Jensen var ansvarlig for en stor del af de konsulentydelser, der var indkøbt uden at udbudsreglerne var overholdt. Bettina Jensen havde tidligere slået sine folder i Danmarks Radio sammen med Mariann Færø, men benægtede hårdnakket, at hun havde private relationer til sin konsulentveninde Mariann Færø, ligesom hun undlod at fortælle, at hun havde modtaget 790.250 kroner af Mariann Færø for konsulentarbejde.

Undersøgelsen om brud på udbudsreglerne gav anledning til kritik i dagspressen og mistanke om at Rigspolitiet havde overbetalt konsulenter. Men selvom der over hele sagen var tegn på uregelmæssigheder og måske ligefrem bestikkelse, kunne Bettina Jensen alligevel – efter gensidig aftale med Rigspolitiet – fratræde sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017.

Da hun fratrådte, modtog hun i alt 1,4 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse og løn i opsigelsesperioden.

På fratrædelsestidspunktet i 2017 blev Bettina Jensen imidlertid også i al diskretion politianmeldt. I første omgang henlagde Københavns Politi sagen, men efter indgriben fra Rigsadvokaten blev sagen genoptaget, og det var den efterforskning, der langt om længe førte til domfældelsen den 18. januar 2024.

Dommen indebærer udover fængselsstraffene, at de to kvinder skal betale sagens omkostninger. Bettina Jensen har desuden fået konfiskeret 150.000 kroner ud af de knap 800.000 kroner, hun har modtaget fra Mariann Færø.

Rigspolitiet forsøger nu gennem et civilt søgsmål at få sine penge tilbage. I stævningen gøres det gældende, at Bettina Jensen havde misligholdt sin kontrakt i en grad, så der i 2017 havde være belæg for bortvisning, og derfor grundlag for at Rigspolitiet kan få de 1,4 millioner kroner tilbage. 

Under alle omstændigheder efterlader Bettina jensen-sagen Rigspolitiet med røde ører. Politiet bruger flere hundrede millioner på konsulenter, der får opgaverne uden offentligt udbud, og der er tilsyneladende ingen kontrol med den faktiske levering af konsulentydelserne.

Længden af sagsforløb og efterforskningen påkalder sig undren, og i forhold til sagen med Britta Nielsen i Socialstyrelsen forekommer strafudmålingen i sagen i Rigspolitiet ikke at være proportional.

Nationalbanken har den 17. januar 2024 offentliggjort en analyse af Færøernes økonomi – ”Demografisk modvind øger behovet for finanspolitisk tilpasning på Færøerne”.

I sammenligning med den økonomiske situation i Danmark er beretningen fra Nordatlanten den rene solstrålehistorie.

Højkonjunktur

Efter et relativt mild tilbageslag i forbindelse med corona, har den økonomiske aktivitet på Færøerne siden 2021 været i kraftig fremgang. Der er samtidig høj vækst i boligpriser og kredit. Den færøske økonomi er inde i en decideret højkonjunktur med pres på produktionskapaciteten i store dele af økonomien.

Efter Nationalbankens opfattelse er økonomien overordnet set sund, hjulpet på vej af de seneste års stærke økonomiske fremgang. Færøsk økonomi er i dag karakteriseret ved høj beskæftigelse og lav ledighed, overskud på betalingsbalancens løbende poster og positiv udlandsformue, lav offentlig gæld samt velkonsoliderede husholdninger.

Set over de seneste ti år har væksten på Færøerne været blandt de højeste i Europa. I de seneste ti år har den årlige gennemsnitlige vækstrate i BNP i Danmark og EU20 været på henholdsvis 2,1 pct. og 1,4 pct.

På Færøerne er BNP vokset med i gennemsnit 3,4 pct. om året de seneste ti år, og i de sidste 3 år har væksten i BNP ligget på 6 – 9 pct!

Fiskepriserne

Den positive økonomiske udvikling drives af servicesektoren og situationen i den altdominerende fiskesektor.

Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet. Hertil kommer værdien af fiskeriaftaler med Rusland, der er meget betydelige.

Høj beskæftigelse

Samtidig er ledigheden på Færøerne lav – nærmest ikke eksisterende. og især byggeriet mangler arbejdskraft selvom der på Færøerne er flere end i Danmark, der er aktive på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen på Færøerne er oppe 84 pct. I Danmark ligger frekvensen på 77 pct.

Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er vendt til overskud i Landskassen og forbruget og investeringerne i kommunerne er høje.

Høj økonomisk vækst

Den økonomiske vækst på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og allerede i 2015 nåede BNP – produktionen pr. indbygger på Færøerne – op på siden af den danske.

Ifølge Nationalbanken 2023-analyse udgjorde bruttonationalproduktet på Færøerne (BNP) pr. indbygger 431.000 kr. i 2021. I Danmark var BNP pr. indbygger i 2021 lavere – 425.000 kr.

Fejl i Nationalbankens opgørelse af BNP på Færøerne

Når Nationalbanken i 2024-analysen skriver, at BNP pr. indbygger på Færøerne i 2022 kan opgøres til 375.000 kroner, er der således tale om en åbenlys fejl.

Realiteten er, at Færøerne er rigere end Danmark

Siden 2021 er BNP pr. indbygger i Danmark stagneret og forskellen i Færøernes favør er vokset. Det bør bemærkes, at BNP udelukkende medregner produkter, som er produceret inden for landets grænser – hvor meget indkomst der er skabt i landet.

Et andet begreb – bruttonationalindkomsten, BNI – er et udtryk for værdien af den samlede indkomst, som landets indbyggere råder over, uanset om indkomsten er skabt indenlandsk eller udenlandsk.

På Færøerne vurderes den disponible BNI at være stigende, mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer. Derfor er forskellen i BNI langt større i Færøernes favør.

I tillæg til BNP medtager BNI et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Det betyder, at den enkelte af de 54.128 indbyggere på Færøerne derfor har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI.

Offentlige finanser

Til trods for flere gode år i færøsk økonomi er Nationalbanken bekymret for de offentlige finanser og den finanspolitiske styring på Færøerne.

Trods flere års højkonjunktur har der ikke været nævneværdige overskud på den offentlige saldo. Heller ikke i de kommende år forventes nævneværdige overskud på de offentlige finanser.

Efter Nationalbankens opfattelse bidrager den offentlige sektor på Færøerne dermed til at forstærke højkonjunkturen i en periode, hvor den private efterspørgsel er høj, frem for at bidrage til et mere stabilt konjunkturforløb.

At de offentlige finanser ikke er tilstrækkeligt forbedret under højkonjunkturen, betyder, at den offentlige sektor på Færøerne udskyder nødvendige tilpasninger og risikerer at skulle gennemføre stramninger under en lavkonjunktur.

Nationalbanken påpeger, at ud over at finanspolitikken bidrager til at forstærke højkonjunkturerne, er en række ordninger også med til at forstærke konjunkturudsvingene. Det drejer sig f.eks. om skattefradrag til færinger, der arbejder udenlands, og landskassens tilskud på 35 pct. af husholdningernes renteudgifter til bolig. Samtidig er der på Færøerne ingen beskatning af fast ejendom.

Bloktilskuddet fra Danmark

Selvom Færøerne er mere velhavende end Danmark og den enkelte færings disponible forbrugsmuligheder er væsentlig større end den almindelige danskers, betyder gamle politiske aftaler i Rigsfællesskabet, at der hvert år overføres 642 millioner kroner fra København til Torshavn.

Nationalbanken tilkendegiver ikke sin opfattelse af dette forhold.

Færøerne vil ikke opgive bloktilskuddet fra Danmark

Efter lagtingsvalget 8. december 2022 har partierne Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet), Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale Framsókn dannet regering under ledelse af formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som lagmand.

Den nye færøske regering vil have reduceret det årlige bloktilskud, som Færøerne modtager af Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret torsdag den 22. december 2022.

Den foreslåede reduktion er peanuts

Over de næste fire år ønsker regeringen, at der skæres 25 millioner kroner om året i bloktilskuddet. I dag er tilskuddet på 642 millioner kroner årligt.

På baggrund af den gunstige økonomiske situation på Færøerne forekommer den færøske regerings ambitioner vedrørende bloktilskuddet uambitiøst. I dag må en sum på 25 millioner danske kroner på Færøerne betragtes som peanuts.

I øvrigt ses det ikke nogen steder, at bloktilskuddet faktisk er blevet reduceret.

Den 18. januar 2024 kunne Politiken med kilde i Ritzau oplyse, at tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen i Østre Landsret var blevet idømt otte måneders fængsel for bestikkelse. To måneder skal afsones.

Hendes medtiltalte, ekstern konsulent Mariann Færø, idømmes en straf på seks måneders betinget fængsel.

Dermed omgør landsretten byrettens dom fra marts 2022. Her blev begge kvinder frikendt.

Skandalen i Rigspolitiet

Skandalen omkring afdelingschef Bettina Jensen i Rigspolitiet startede for mere end 6 år siden. En analyse, som Rigspolitiet selv gennemførte, afdækkede at markante fejl havde præget Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser i 2015 og 2016. Udbudsreglerne havde ikke været overholdt i en stor del af aftalerne. I analysen indgik 240 kontrakter. Det dækker 87 procent af de indgåede aftaler i perioden 1. januar 2015 til 1. september 2016 til en samlet værdi af 273 millioner kroner.

Ifølge analysen var udbudsreglerne kun overholdt for 38 procent af de undersøgte udgifter. Derudover var det ikke muligt at vurdere, om 11 procent af de undersøgte udgifter var sket efter reglerne.

Afdelingschef Bettina Jensen var ansvarlig for en stor del af de konsulentydelser, der var indkøbt uden at udbudsreglerne var overholdt. Bettina Jensen havde tidligere slået sine folder i Danmarks Radio, og mon ikke det kan antages, at en undersøgelse der ville afdække, at reglerne ikke har været overholdt?

Undersøgelsen gav anledning til mistanke om at Bettina Jensen havde modtaget bestikkelse, men alligevel kunne Bettina Jensen – efter gensidig aftale – fratræde sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017.

I november 2019 blev det så oplyst, at Københavns Politi havde besluttet ikke at indlede en straffesag om blandt andet bestikkelse mod Bettina Jensen.

Oplysningen om, at Københavns Politi i 2019 standsede bestikkelsessagen, kom fra den ledende anklager – advokaturchef Dorit Borgaard, der udtalte at: ”Efterforskningen har ikke kunnet påvise, at hun har modtaget bestikkelse eller begået andre strafbare forhold i forbindelse med sin ansættelse i Rigspolitiet”.

Daværende rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, havde ellers tidligere indrømmet, at der skete “markante fejl”. Sagerne rejste derfor alvorlig tvivl om Rigspolitiet: Når Bettina Jensen ikke kunne drages til ansvar, betød det så, at hendes omgåelse af udbudsregler m.v. har været sanktioneret af Rigspolitiets ledelse?

På foranledning af højere magter blev Københavns Politi derfor tvunget til at genoptage bestikkelsessagen mod Bettina Jensen.

Det endte med, at Bettina Jensen blev tiltalt for at have modtaget knap 800.000 kroner i bestikkelse, mens hun sad som afdelingschef i Rigspolitiet og blandt andet stod for konsulentkontrakter.

Pengene havde hun ifølge anklageskriftet modtaget fra konsulenten Mariann Færø, som i samme periode fik godt ti millioner kroner for sit arbejde for Rigspolitiet.

Frifindelse i byretten

I marts 2022 blev tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen og medtiltalte Mariann Færø i Københavns Byret frifundet for anklagen om bestikkelse.

Anklagemyndigheden havde i byretten nedlagt påstand om to års fængsel til Bettina Jensen og ti måneder til Mariann Færø, mens begge forsvarere argumenterede for frifindelse af de to kvinder.

I byretten lagde en enig domsmandsret særligt vægt på, at man ikke har fundet beviser for, at overførsler for flere hundredtusinder af kroner fra konsulenten Mariann Færø til Bettina Jensen var gaver eller bestikkelse. De tiltalte hævdede, at udbetalingen af de mange penge stammer fra arbejde, som Bettina Jensen har udført for konsulenten. Byretten fandt ikke bevis for det modsatte.

Tværtimod lagde retten blandt andet vægt på, at der ved ransagninger i de to kvinders hjem blev fundet fakturaer fra Bettina Jensen til Mariann Færø, og at Bettina Jensen indberettede det til skattemyndighederne.

Frifindelsen ankes

Statsadvokaten i København (SAK) besluttede at anke dommen og begge kvinders frifindelser: ”SAK anker sag mod forhenværende afdelingschef i Rigspolitiet, der er tiltalt for at have modtaget penge fra et konsulentfirma, samtidig med at firmaet fik opgaver hos Rigspolitiet. Bestikkelsessagen mod ejeren af konsulentfirmaet ankes tillige. Begge blev frifundet i byretten” skrev Statsadvokaten på Twitter.

Dom i Landsretten

Med Østre Landsrets afgørelse den 18. januar 2024 er der endelig sat punktum i en langstrakt og for politiet særdeles pinlig sag. Dommen til Bettina Jensen på 8 måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones, er noget mildere end kravet fra anklagemyndigheden på 10 måneders ubetinget fængsel.

Det danske selskab Ørsted (tidligere Dong Energy) driver traditionel forsyningsvirksomhed som konventionelle kraftværker og gasforsyning, men selskabet fokuserer primært på vedvarende energi, især havvindmølleparker i Storbritannien, Tyskland og Danmark. Koncernen har planer om at udvide sine havvindsaktiviteter uden for Europa med projekter i Taiwan og USA. Ørsted driver også onshore vind- og solenergianlæg primært i USA.

Den 7. februar 2024

Onsdag den 7. februar klokken 8.00 offentliggøres 2023-regnskabet, og vi kan alle få indblik i hvordan det går i energiselskabet, hvor den danske stat er hovedaktionær.

Desværre er industrien, investorerne og analytikerne indstillet på, at 2023-regnskabet nok bliver tragisk læsning.

Fredag den 1. januar 2021 overtog Mads Nipper fra Grundfos styringen med Ørsted – tidligere Dong Energy, som under Henrik Poulsens ledelse havde udviklet sig til danskernes verdensførende udvikler af grøn energi. Aktien havde længe buldret op, og blot en uge efter Nippers tiltrædelse slog den rekord med en lukkekurs på 1.351,50 kroner.

Ørsteds markedsværdi faldet med 70 pct.

Da den nu 58-årige Mads Nipper 1. januar 2024 kunne fejre tre års jubilæum som topchef, var Ørsteds samlede markedsværdi faldet med 70 procent – eller med langt over 400 milliarder kroner. Aktien blev handlet til kurs 373 og ikke kurs 1.352.

Investorerne er med andre ord flygtet over hals og hoved, og særligt det seneste år har tilliden til Ørsteds ledelse fået et knæk.

I oktober 2023 fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York. Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor havde Ørsted håbet på at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere. På den baggrund besluttede Ørsted at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2 i USA.

Ørsted tabte 19,9 milliarder kroner i de første ni måneder af 2023.

Samtidig har Ørsted nedskrevet værdien af en række projekter for samlet 28,4 milliarder kroner.

Det kan derfor ikke overraske, at siden begyndelsen af august er Ørsted-aktien faldet omkring 55 procent.

Fyringer og Boston Consulting Group

Den 14. november 2023 blev det meddelt, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter forlader selskabet.

Den 15. november 2023 kunne Børsen oplyse, at Ørsted nu ville hente hjælp fra konsulenthuset Boston Consulting Group. 

“Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde,” oplyser Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, til Børsen. 

Kapitaludvidelse (salg) eller nedskæringer i investeringsprogrammet?

Den problematiske udvikling i Ørsted har givet anledning til spekulationer; Hvis det meget ambitiøse udvidelses- og investeringsprogram skal fastholdes kræver det tilførsel af ny kapital. Det er næppe muligt gennem lånoptagelse, og derfor kan det blive nødvendigt sælge Ørsted til en kapitalstærk spiller på det internationale energimarked.

Alternativt kan Ørsted opgive planerne om at blive en væsentlig international aktør på havvind og koncentrere sig om opgaverne som et nationalt forsyningsselskab.

Sælges Ørsted til RWE?

I tyske medier er der vedholdende rygter om, at det tyske energiselskab RWE ligger i forhandlinger om overtagelse af kriseramte Ørsted.

RWE (oprindelig Rheinisch-Westfälisches Elektrizitätswerk AG), er et tysk energiselskab med hovedsæde i Essen, Nordrhein-Westfalen. RWE beskæftiger sig med elektricitet, naturgas, offentlig forsyning og vedvarende energi. RWE er efter E.ON den næststørste elektricitetsproducent i Tyskland.

Den danske regering, der sidder på aktiemajoriteten (50,1 pct.) i Ørsted, har dog ifølge pressens kilder ikke umiddelbart været interesseret i et salg. Ørsted selv afviser ifølge EnergiWatch at kommentere på rygterne.

Den tyske energikoncern RWE har signaleret, at den ønsker at udvide med grøn elektricitet. I den sammenhæng ville en overtagelse af den danske vindmølleparkgigant Ørsted passe godt ind.

Sammen ville virksomhederne blive førende i Europa i alternativ energiproduktion med en omsætning på omkring 56 milliarder euro og 29.000 ansatte.

Internationale medier oplyser mandag den 15. januar 2024, at den britiske regering nu har taget skridt til at forbyde forbyde gruppen Hizb ut-Tahrir, der betegnes som antisemitisk og terroristisk.

Parlamentet vil i denne uge drøfte et forslag om at gøre det ulovligt at tilslutte sig gruppen i Storbritannien i henhold til terrorlovgivningen, sagde indenrigsministeriet mandag. Hizb ut-Tahrir vil herefter være på niveau med andre terror-grupper, herunder al-Qaeda og ISIL (ISIS).

”Hizb ut-Tahrir er en antisemitisk organisation, der fremmer og opmuntrer til terrorisme, herunder lovprisning og fejring af de forfærdelige angreb den 7. oktober”, siger indenrigsminister James Cleverly.

Hizb ut-Tahrirs fejring af Hamas’ angreb på det sydlige Israel den 7. oktober og beskrivelserne af Hamas-medlemmer som helte på deres hjemmeside har været eksempler på opfordring og opmuntring til “terrorisme”, sagde Cleverly.

Cleverly sagde også, at organisationen har en historie med at rose og fejre angreb på jøder.

Kort efter Hamas’ angreb og den efterfølgende krig mod Gaza opfordrede gruppen muslimske lande til at “Få jeres hære og gå ud og fjern de zionistiske besættere.”

Tidligere premierministre Tony Blair og David Cameron har tidligere forsøgt at forbyde gruppen, mens de var ved magten, men begge droppede planerne.

Gruppen, der blev grundlagt i 1953 med hovedkvarter i Libanon, opererer i 32 lande, herunder Storbritannien, USA, Canada og Australien. Det har et langsigtet mål om at etablere et kalifat styret under islamisk lov, oplyste det britiske indenrigsministerium.

Gruppen er allerede forbudt i flere lande, herunder Bangladesh, Egypten og Tyskland.

Ifølge det britiske indenrigsministerium, vil forbuddet mod organisationen træde i kraft fra fredag forudsat parlamentet er enig.

Forbuddet vil også gøre det strafbart at støtte gruppen, hvilket vil kunne straffes med op til 14 års fængsel og kan føre til beslaglæggelse af aktiver.

Ifølge regeringens hjemmeside kan indenrigsminister Cleverly stemple en gruppe som en “terroristisk” organisation i henhold til britisk lov, hvis organisationen menes at være “involveret i terrorisme, og det er proportionalt at gøre”.

Labours (skygge)indenrigsminister, Yvette Cooper, hilste meddelelsen velkommen.

”Det er rigtigt, at regeringen hurtigt har kigget på de beviser og efterretningsoplysninger, de har til rådighed om truslen fra Hizb ut-Tahrir, og vi glæder os over og støtter beslutningen om at forbyde dem”, siger hun.

“De, der tilskynder til vold og fremmer eller glorificerer terrorisme, har ingen plads i Storbritanniens gader og må bekæmpes med lovens fulde kraft.”

På Hizb ut-Tahrirs hjemmeside betegnes regeringens forslag om at forbyde organisationen i Storbritannien som “et tegn på desperation”.

Danmark

Hizb ut-Tahrir er tilladt i Danmark. Dansk Folkeparti har arbejdet for at forbyde organisationen, men den 13. april 2018 meddelte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen Folketinget, ”at Rigsadvokaten ikke finder grundlag for at opløse Hizb ut-Tahrir”.

Ruslands angreb på Ukraine har fået EU-ledere til i kontante vendinger at melde ud, at man fuldstændig skal have udfaset importen af fossile brændsler fra Rusland.

Alligevel når den europæiske import af flydende russisk naturgas rekordhøjde.

Den russiske eksport af kul, olie og naturgas, der transporteres via rørledninger til Europa, er faktisk faldet kraftigt siden Moskvas invasion af Ukraine i slutningen af februar 2022. Samtidig er tankskibsimporten af russisk LNG – nedkølet, flydende naturgas – steget med 50 pct.

Forsyningerne fra Rusland af rørledningsgas er reduceret til omkring 20 pct. af niveauet fra før Ukraine-krigen, men globale forsyninger af LNG, herunder fra Rusland, har vist sig at være et vigtigt alternativ.

Størstedelen af den russiske LNG-import kommer fra det privatejede selskab, NOVATEK, der er Ruslands næststørste naturgasproducent efter Gazprom. NOVATEK driver Yamal LNG-projektet i Sabetta på Yamal halvøen i det nordvestlige Sibirien. Udover LNG-anlægget omfatter projektet gasproduktionen fra Yuzhno-Tambeyskoye gasfeltet, og transportinfrastruktur inklusive Sabetta havn og lufthavn.

Rusland, der er verdens fjerdestørste LNG-producent (efter Australien, Qatar og USA), dækker i øjeblikket omkring 15 pct. af Europas samlede LNG-forsyning.

Sanktioner omfatter ikke naturgas

Europæiske sanktioner mod Rusland er endnu ikke rettet mod nogen form for naturgas på grund af dens betydning for energiforsyningen i nogle lande – herunder EU’s største økonomi, Tyskland.

Ligesom Ruslands rørledningsgas gjorde Europa sårbar, vil pludselige forsyningsafbrydelser af LNG fra Moskva ligeledes skabe vanskeligheder. Stigningen i LNG-importen kan også siges at være i konflikt med ambitionen om helt at afbryde båndene til russisk energi og kvæle finansieringen af Kremls krigsindsats.

Indtil videre i år er den globale LNG-import til Europa steget med 47 pct. til omkring 86 millioner tons, hvor størstedelen kommer fra USA og Qatar, men en stigende andel altså også fra Rusland.

Transporten af LNG foregår ved hjælp af specialbyggede skibe, der opbevarer naturgassen i store tanke på dækket. LNG kan kun losses i havne med særlige anlæg, der kan omdanne den flydende gas til ”almindelig” gas, som pumpes ud i distributionsnettet og bruges i alt fra komfurer til kraftværker.

LNG-importen foregår til terminaler i Frankrig, Spanien, Portugal, Holland og Belgien, men det bemærkelsesværdige er, at der nu også importeres russisk LNG til lande som Sverige, Spanien, Grækenland og Portugal, der ikke tidligere har været aftagere af russisk rørledningsgas.

Den svenske regering vil indføre importforbud for russisk gas

Ifølge Aftonbladet vil energi- og erhvervsminister Ebba Busch fra regeringspartiet Kristdemokraterna undersøge muligheden for at forbyde import af russisk gas til Sverige.

Skibe med LNG ankommer til stadighed fra Rusland og afleverer deres last i LNG-terminalen i Nynäshamn. LNG-gassen er ikke omfattet af EU’s sanktioner mod Rusland. Spørgsmålet har simpelthen været for svært at blive enige om, men landene har mulighed for at handle individuelt.

Finlands klimaminister har således signaleret, at landet sigter mod at forbyde import af russisk gas inden 2025.

“Som energi-, erhvervs- og innovationsminister er mit budskab til svenske virksomheder meget klart: Slip af med jeres afhængighed af russisk gas. Det kan ikke forsvares moralsk. Vi undersøger Sveriges muligheder for at handle individuelt,” siger Ebba Busch, der dog ikke kan oplyse om hvornår, der træffes beslutning udover at ”regeringen arbejder aktivt”.

Danmark?

Ingen dansk havn råder over en egentlig LNG-terminal, men i f.eks. Hirtshals Havn står et mindre anlæg. Det bruges til at tanke skibe, som sejler på LNG. Hvor LNG-gassen kommer fra vides ikke.

Onsdag den 7. februar klokken 8.00 får vi alle lejlighed til at studere Ørsteds regnskab for 2023, og industrien, investorerne og analytikerne er indstillet på at nok bliver tragisk læsning.

Fredag den 1. januar 2021 overtog Mads Nipper fra Grundfos styringen med Ørsted – tidligere Dong Energy, som under Henrik Poulsens ledelse havde udviklet sig til danskernes verdensførende udvikler af grøn energi. Aktien havde længe buldret op, og blot en uge efter Nippers tiltrædelse slog den rekord med en lukkekurs på 1.351,50 kroner.

Ørsteds markedsværdi faldet med 70 pct.

Da den nu 58-årige Mads Nipper 1. januar 2024 kunne fejre tre års jubilæum som topchef, var Ørsteds samlede markedsværdi faldet med 70 procent – eller med langt over 400 milliarder kroner. Aktien blev handlet til kurs 373 og ikke kurs 1.352.

Investorerne er med andre ord flygtet over hals og hoved, og særligt det seneste år har tilliden til Ørsteds ledelse fået et knæk.

Mads Nipper

Kort tid efter Mads Nippers udnævnelse til direktør for Ørsted så jeg ham på genbrugspladsen i Gentofte. Med sin Porsche (m. jydekrog) bakkede han en trailer med haveaffald hen i nærheden af affaldsbunken. Før jeg kørte, så jeg den handskebeklædte Nipper energisk losse haveaffaldet af traileren, og den tanke strejfede mig, om det virkelig var sådan en mikromanagement fedterøv Ørsted havde brug for?

Thomas Thune Andersen (tv.), bestyrelsesformand i Ørsted siden 2014, har hidtil haft ”fuld tillid” til Mads Nipper. Mange mener dog, at kritikken af Ørsteds krise i mindst lige så høj grad burde rettes mod formanden selv.

I oktober fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York. Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor havde Ørsted håbet på at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere. På den baggrund besluttede Ørsted at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2 i USA.

Ørsted tabte 19,9 milliarder kroner i de første ni måneder af 2023.

Samtidig har Ørsted nedskrevet værdien af en række projekter for samlet 28,4 milliarder kroner.

Det kan derfor ikke overraske, at siden begyndelsen af august er Ørsted-aktien faldet omkring 55 procent.

Fyringer og Boston Consulting Group

Den 14. november 2023 blev det meddelt, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter forlader selskabet.

Den 15. november 2023 kunne Børsen oplyse, at Ørsted nu ville hente hjælp fra konsulenthuset Boston Consulting Group. 

“Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde,” oplyser Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, til Børsen. 

Er Thomas Thune Andersen Ørsteds ledelsesproblem?

Da Thomas Thune Andersen i 2014 blev udpeget til formand for Dong Energy – nu Ørsted – blev det betegnet som en overraskelse.

Thomas Thune Andersen blev i 2009 fyret fra jobbet som topchef hos Maersk Oil i 2009, og med jobbet i Ørsted kom han nærmest ind fra kulden, efter nogle år ude af de danske mediers fokus. Børsen mente, at det ville blive interessant at se, hvordan han klarede udfordringen.

Mens Henrik Poulsen, der siden den 27. august 2012 havde været administrerende direktør for Ørsted, var der ingen problemer.

Den første store udfordring var at finde en kapabel afløser for Henrik Poulsen, der den 1. januar 2021 forlod direktørposten til fordel for en plads i bestyrelsen.

Det er således Thomas Thune Andersens ansvar, at Mads Nipper Mads den 1. januar 2021 afløste Henrik Poulsen som administrerende direktør og koncernchef i Ørsted.

Nipper, kom fra Grundfos, hvor han siden 2014 havde været administrerende direktør, uden nærmere kendskab til energisektoren.

Henrik Poulsen

Ørsteds tidligere topchef Henrik Poulsen indtrådte den 1. januar 2021 i bestyrelsen for Ørsted, men forinden solgte han stort set alle sine aktier i koncernen. Henrik Poulsen ejede aktier i Ørsted for omkring 200 mio. kr., da han fratrådte som koncernchef, men nogle få måneder senere, var hans depot næsten tømt for Ørsted-aktier. Henrik Poulsen har siden forladt Ørsteds bestyrelse.