På trods af, at låneomkostningerne i USA ligger på det højeste niveau i årevis, fastholder den amerikanske centralbank, the Fed, den pengepolitiske rente på 5,25 pct. til 5,5 pct. Det blev meddelt onsdag aften af Fed-formand Jerome Powell efter mødet i centralbankens Federal Open Market Committee.

Når den amerikanske centralbank fastholder et højt renteniveau, hænger det sammen med inflation og forholdene på det amerikanske arbejdsmarked.

Inflationstallet for maj landede på 3,3 pct. målt på årsbasis, hvilket er et fald i forhold til april-tallet, som lød på 3,4 pct. Det viser den månedlige opgørelse fra Bureau of Labor Statistics.

Inflationen ligger dermed fortsat et godt stykke over målsætningen om en inflation på 2 pct., og samtidig er der fortsat pres på det amerikanske arbejdsmarked og dermed risiko for løn- og prisstigninger.

Finansmarkederne havde faktisk ventet, at Fed ville fastholde sin rente i spændet på 5,25 pct. til 5,5 pct., men mange havde håbet på signaler om fremtidige rentenedsættelser. I øjeblikket er der imidlertid ikke udsigt til mere end højest en mindre rentesænkning i indeværende år.

Præsidentvalget 5. november 2024

Hvordan den amerikanske økonomi klarer sig, er særlig vigtig op til præsidentvalget den 5. november. Det menes, at inflation, beskæftigelse og renteniveau vil påvirke den amerikanske præsident Joe Bidens popularitet, da mange amerikanere fortsat føler sig økonomisk klemte.

Virkning i Danmark

I Danmark vil rentemeldingen fra USA betyde, at danske boligejere med fast rente ikke har udsigt til markante rentefald.

Da det socialdemokratiske medlem af EU-Parlamentet, Niels Fuglsang, kort før Europa-Parlamentsvalget agiterede for, at alle danske boliger inden 2035 mindst skulle have energimærke E, vakte det et ramaskrig.

Forslaget ville påvirke omkring 400.000 enfamiliehuse i Danmark, der med forslaget skal renoveres eller på anden måde opgraderes, vurderer professor på Aalborg Universitet Per Heiselberg over for DR.

Professoren mener, at det vil koste boligejerne til de huse i gennemsnit 300.000 kroner at leve op til kravet.

I parlamentet har han været hovedforhandler på EU’s direktiv om energieffektivitet og det må antages, at lobbyorganisationen SYNERGI, Dansk Industri, Dansk Erhverv og andre interesseorganisationer stod på bag Fuglsangs forslag.

Forslaget fra den socialdemokratiske europaparlamentariker Niels Fuglsang blev imidlertid prompte afvist af hans eget parti. I hvert fald hamrede Socialdemokratiet forslaget så monumentalt ned, at han måtte trække det tilbage. Og spidskandidaten Christel Schaldemose måtte slå fast, at Fuglsang ikke havde talt på partiets vegne og havde trukket sit forslag tilbage, og at det, han sagde, aldrig kunne blive socialdemokratisk politisk.

Regeringens køreplan

Regeringen har den 11. juni 2024 præsenteret sin ”Køreplan for energieffektivitet” – planen for hvordan Danmark vil leve op til kravene i EU-direktivet om energieffektivitet, som den selv har været med til at presse på for.

Regeringen forventer, kort fortalt, at komme i mål med kravet om årligt at spare 1,5 procent af det samlede energiforbrug frem mod 2030, og præsenterer derfor ikke nye tiltag.

Kritik fra SYNERGI og andre interesseorganisationer

Det sidste forhold falder en række organisationer for brystet. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Rådet for Grøn Omstilling og energieffektiviseringsorganisationen Synergi m.fl. kritiserer i skarpe vendinger ambitionsniveauet.

EU-bygningsdirektiv

Det er ikke kun i Danmark, at energieffektivesering har givet anledning til debat. Specielt forslaget til et revideret bygningsdirektiv (EPBD, Energy Performance of Buildings Directive), har givet anledning til ophedede diskussioner forud for den endelige vedtagelse i Ministerrådet den 24. maj 2024.

Den grønne omstilling

Hensigten med direktivet er at anvise hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

EPBD eller Bygningsdirektivet skal regulere krav og rammer for energiforbruget i EU’s bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger hævdes ikke at være tilstrækkelig energieffektive.

En stor del af de danske bygninger, der vil blive berørte af det nye direktiv, vil helt eller delvist kunne opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.

Danske virksomheder med interesser i energi effektivisering som Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX har gennem lobbyorganisationen ”Synergi” med den tidligere konservative formand, Bendt Bendtsen, i spidsen, har presset på for skærpede krav i EPBD-direktivet.

Regeringen har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022: ”Sikre et stærkt fokus på energi effektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger”.

Er den økonomiske belastning for stor?

Det er fint med grønne ambitioner, men det er ikke altid let at realisere målsætningerne. Det gælder i den ældre bygningsmasse, men især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langt fra dækker lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med for eksempel en varmepumpe, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.

Landdistrikterne

I Danmark har især Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd peget på de negative økonomiske konsekvenser af skærpede bygningskrav.

SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd og Dansk El-Forbund har derfor udarbejdet en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan blive i stand til at deltage i den grønne omstilling.

Planen indeholder forslag til et grønt renoveringsfradrag og at eksisterende statslige tilskudspuljer målrettes mod relevante boligejere. De samlede omkostninger er ikke angivet, men i planen oplyses det, at partiet Venstre har foreslået en ”grøn håndsrækning til boligejerne” til 8,5 mia. kr.

Tyskland har været forbeholden

Det er ikke kun i Danmark der er kritik af kommende EPBD-krav. Tyske ministre har været kritiske og boligminister Klara Geywitz fra SPD har også tydeliggjort modstanden mod obligatoriske renoveringer, efter at finansminister Christian Lindner fra FDP offentligt har fremsat kritik.

Ifølge Spiegel i Tyskland har Christian Lindner overfor nyhedsmediet ”Politico” udtrykt stærke forbehold overfor de foreslåede retningslinjer i EPBD, hvor han betvivlede den økonomiske fornuft, det klimamæssige udbytte og ligefrem karakteriserede dem som ”farlige”: ”Diese Richtlinie halte ich für enorm gefährlich – nicht nur hinsichtlich des Gebots der ökonomischen Vernunft, wonach wir an der Stelle Geld einsetzen sollten, wo es den besten Effekt für das Klima in Verbindung mit unserer wirtschaftlichen Wettbewerbsfähigkeit hat”.

Det er ikke første gang, at højtstående medlemmer af den tyske regeringskoalition har udtrykt deres bekymring over EU-reformen af bygningsdirektivet.

“Jeg siger nej til minimumsstandarder for hvert hus uden hensyntagen til, hvem der bor i det, hvem der ejer det, og hvor længe det stadig må bruges,” sagde SPD-boligminister Klara Geywitz til Neue Osnabrücker Zeitung og tilføjede, at renovering er en “massiv indsats, som vi ikke kan pålægge med lovgivning”.

Spændinger mellem De Grønne og FDP i regeringskoalitionen

Tysklands regeringskoalition –  SPD, FDP og De Grønne – indgik en aftale om at trække støtten til direktivets oprindelige minimumsstandarder i et forsøg på at formilde de liberale i FDP i striden om varmesystemer, som blev fremkaldt af Die Grünes økonomiminister Habecks grønne diktat om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper.

Klara Geywitz, en nær allieret med kansler Olaf Scholz (SPD), havde allerede sat spørgsmålstegn ved forfatningsmæssigheden af ​​de obligatoriske renoveringer i marts. 

Den tyske regering er i øjeblikket målrettet mod overdreven regulering og bureaukrati som reaktion på voksende økonomisk pres, da en række chok og pessimistiske prognoser har forsuret erhvervsklimaet. I kølvandet på den erklærede kamp mod bureaukrati bliver Bruxelles i stigende grad et mål.

Især FDP-embedsmænd og ministre som justitsminister Marco Buschmann (FDP) har givet EU-regulering skylden for at kvæle den tyske økonomi, fordi størstedelen af ​​reglerne i Tyskland angiveligt blev pålagt af Bruxelles.

Ifølge de internationale nyhedsbureauer har regeringen i New Zealand opgivet planerne om at indføre en CO2-afgift i landbruget.

I den danske debat om at pålægge landbruget en afgift for udledning af drivhusgasser, har der været henvist til netop New Zealand. Nu har New Zealands landbrugsminister oplyst, at landets regering vil leve op til sine klimaforpligtelser uden at skulle risikere at lukke newzealandske landbrug.

”Det giver ikke mening at sende job og produktion til udlandet, mens mindre CO2-effektive lande producerer den mad, som verden har brug for”, siger landbrugsminister Todd McClay.

Landbruget er af stor betydning for New Zealands økonomi og hjemtager 44 pct. af landets eksportindtægter. På de newzealandske marker og gårde er der 10 millioner kvæg og 25 millioner får.

Ifølge beregninger kommer knap halvdelen af New Zealands udledning af drivhusgasser fra landbruget. Blandt andet udledes der metangas fra kvæg, når de prutter og bøvser, mens der udledes nitrogenoxid fra landbrugsdyrenes urin.

Afgiftsplanerne i New Zealand

Det var New Zealands daværende Labour-regering med premierminister Jacinda Ardern i spidsen, der i 2022 fremsatte forslaget om at påføre landbruget en afgift på drivhusgasudledning.

Regeringen præsenterede emissions reduction plan for 2022-25 med forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”.

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons – og dermed langt lavere end det afgiftsniveau Svarer-udvalget opererer med i Danmark. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

Planerne affødte protester i landbruget. Landmændene frygtede, at det ville skade deres forretning.

Da en ny centrum-højre-regering trådte til i slutningen af 2023, skete det med et løfte om, at landbruget, kød- og gødningsproducenterne ville blive undtaget den kommende afgift, som skulle indføres i 2025.

Ifølge New Zealands landbrugsminister vil regeringen nu hjælpe landbruget med at sænke dets udledning af CO2 og andre drivhusgasser ved hjælp af teknologiske løsninger.

Det skal ske på en måde, som ikke tvinger landbruget til at skrue ned for produktionen og eksporten af varer til udlandet.

Afgiftsplanerne i Danmark

Landet over er landboforeningernes generalforsamlinger præget af debat om CO2-afgiften og andre udfordringer for landbruget. Bekymringen er udbredt i landbruget. På generalforsamlingen i Fjordland, der er Danmarks største landboforening og en af de største rådgivningsvirksomheder inden for landbrugssektoren, fortalte 35-årige Michael Bisgård, der sammen med hustruen Lene og seks medarbejdere har drevet Hagens Mølle i 10 år, at CO2-afgiften har sat udviklingen i stå på bedriften, der udover mælkeproduktionen til Thise Mejeri også satser på dyrkning af spisekartofler. Han frygter, at en afgift vil gøre det svært for andre unge at komme ind i erhvervet: ”Vi er kun 4,8 procent af landmændene, der er under 40 år. Og os, der burde vækste, holder os tilbage på grund af CO2-afgiften. Vi kunne for eksempel have solceller på alle tage, men det tør jeg ikke investere i lige nu”, sagde Michael Bisgaard.

Økologi rammes hårdt

Økologiske landmænd er i særlig grad bekymrede ved den bebudede CO2-afgift. Afgiften vil paradoksalt nok føre til, at økologiske landmænd rammes hårdere end konventionelle landmænd – og dermed svækkes økologien i forhold til konventionelt landbrug.

Det mener Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening, og hans bekymring deles af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse: ”Den nuværende model for en CO2-afgift betyder, at økologiske landbrug risikerer at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af de landbrug, der skal lukke”.

I valgkampen forud for Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 har Danmarksdemokraterne været det eneste parti, der klart og utvetydigt har afvist en CO2-afgift på landbruget.

Ikke mindst i Jylland, har Venstres kandidater, der – trods partiets officielle holdning stort set alle er modstander af en CO2-afgift – været presset af Danmarksdemokraterne i den løbende politiske debat.

Folketingets formand, Søren Gade, er også valgt i Vestjylland med det højeste personlige stemmetal i storkredsen. Før valget var han imod en CO2-afgift på landbruget, som Venstres stærke mand i Jylland advarede imod: ”Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa. Så kan vi sidde med fødderne i rent vand og være glade over, at vi er bedre end andre, mens vi bare høvler varer ind fra hele verden, hvor de forurener mere pr. kg enhed, end vi selv gjorde, inden vi lukkede produktionen,” sagde Søren Gade i valgkampen. der nu taler om behov for debat i partiet om CO2-afgiften.

Hvorfor betegnes danske enegang som ”tudetosset”?

Debatten om en CO2-afgift er næret af, at der globalt stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Konsekvenserne af en CO2-afgift: arbejdspladser, dyrere fødevarer og værditab

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen.

Dansk enegang i totalt ukendt terræn afholdt ikke SVM-regeringen fra at indskrive i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Herefter har en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen afrapporteret fra udvalget på et pressemøde den 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Anbefalingerne indeholder tre modeller: en høj, en mellem og en lav afgift.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet. Alle modeller vil gøre mælk og kød dyrere og føre til tabte arbejdspladser i landbruget. Mellem 3.050 og 8.000 job afhængigt af modellen.

Professor Michael Svarer har samtidig understreget, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Ekspertanalyse af klimaafgift: Andelen af ”stærkt konkurstruede” landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

Hvis den kommende klimaafgift indføres uden kompensation, vil det kunne føre til en konkursbølge inden for det danske landbrug. Det vil reducere landbrugserhvervets driftsindtjening med 7 milliarder kroner og potentielt få værdien af landbrugsejendomme til at falde med helt op til 160 milliarder kroner, lyder det i en rapport fra Seges Innovation.

EU-Kommissionen lemper miljøkravene til landbruget

Ved en afstemning i Europa-Parlamentet onsdag den 24. april 2024 var der klart flertal for en pakke fra EU-Kommissionen, hvor der bliver lempet på en række miljøkrav til landbruget. 425 stemte for og 130 stemte i mod.

Kommissionen har begrundet pakken med ønsket om at forenkle EU’s landbrugspolitik. Der er fra Kommissionens side ikke lagt skjul på, at det sker for at imødekomme protesterne fra europæiske landmænd, hvor ikke mindst protesterne i Frankrig, Polen, Holland, Belgien og Tyskland har været særdeles højlydte.

Det bemærkelsesværdige er, at de to socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Marianne Vind, begge stemte imod pakken fra EU-Kommissionen, som skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Den danske regerings officielle holdning til pakken er positiv, og man støtter, at EU fjerner kravet om fire procent brak, og forslagene fra EU-Kommissionen, der skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Frankrig har i alt 81 pladser i Europa-Parlamentet. Marine Le Pens parti, National Samling, Rassemblement National (RN), får 30 pladser og bliver det største parti i Europa-Parlamentet.

Præsident Macrons koalition af partigrupper Besoin d’Europe får 13 pladser.

Réveiller l’Europe-koalitionen, der omfatter det franske socialistparti, får også 13 pladser.

Til venstre får partiet Okuvade France, La France Insoumise, 9 mandater mens det mere traditionelle højre, Les Républicains, får 6 mandater.

National Samlings (RN) bragende valgsucces rystede Frankrig, men da præsident Macron knap en time efter valgresultatet forelå meddelte, at ville opløse nationalforsamlingen og udskrive nyvalg til den 30. juni 2024, kom det som en veritabel overraskelse.

Franskmændene har tre uger til at skifte til parlamentsvalget den 30. juni. Det på et tidspunkt, hvor mange er valgtrætte efter EU-valgkampen, og der er intensive forberedelser i gang til sommer-OL i Paris senere i juli.

Det er et højt spil, præsident Emmanuel Macron spiller. Hovedmodstanderen RN med Marine Le Pens kronprins Jordan Bardella som partileder har vind i sejlene, og hvis de vinder parlamentsvalget, bliver unge Jordan Bardella premierminister.

Er Frankrig ”Terre de Champions” eller EU’s syge mand?

Det er ellers  ikke længe siden, at Emmanuel Macron luftede sine drømme om Frankrig som økonomisk og politisk stormagt.

Mandag den 13. maj 2024 var Macron på Versailles-slottet vært for det 7. ”Sommet Choose France”.

Topmødet, der blev afholdt under temaet ”France, terre de champions”, var indledningen på en stribe arrangementer i Frankrig i løbet af 2024 – ikke mindst de Olympiske og Paraolympiske lege.

Emmanuel Macron startede topmøderne i 2018 med henblik på at tiltrække udenlandsk investeringskapital til den skrantende franske økonomi.

Topmødet kunne dog ikke skjule, at præsident Macron allerede inden katastrofevalget til Europa-Parlamentet stod i problemer til halsen. Frankrig kæmper med budgetunderskud og arbejdsløshed.

Offentlig gæld

Frankrigs offentlige gæld udgjorde ifølge Frankrigs Statistik, Insee, ved udgangen af 2023 3.101 mia. euro – over 110 pct. af BNP! Det betyder, at Frankrig indtager 3. pladsen over de mest forgældede lande efter Italien og Grækenland, men også at landet er særdeles følsomt overfor ændringer i det internationale renteniveau.

Budgetunderskud

Frankrigs budgetunderskud i 2023 blev med 5,5 pct. langt større end forventet ifølge Frankrigs Statistik, Insee, hvilket har bidraget til bekymring for præsident Macrons finanspolitiske mål.

Underskudsstigningen blev tilskrevet ”globale økonomiske udfordringer” og ”konflikten i Ukraine”, men realiteten er at det ikke er lykkedes at få kontrol over de offentlige udgifter efter amok-løbet under Covid-krisen.

Offentlige udgifter

Frankrigs offentlige udgifter udgør 58 pct. af BNP sammenlignet med et gennemsnit på godt 49 pct. i EU. De tunge poster er udgifter til pensioner, sundhed og ledighed.

Pensionsudgifterne nåede i 2023 op på 14,4 pct. af BNP, langt over EU-gennemsnittet. Frankrigs ofte lovpriste sundhedssystem koster 12,2 pct. af BNP, hvilket er 1,7 procentpoint over det europæiske gennemsnit. Også statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse er højere end EU-gennemsnittet.

Nedskæringer

Skattestigninger er i den nuværende politiske situation helt udelukket, og Frankrig står derfor overfor ubehagelige nedskæringer i de offentlige udgifter, hvis målet om et budgetunderskud på 4,4 pct. skal nås i år.

Social uro

Med tanke på Gule Veste og franskmændenes velkendte modstand mod enhver forringelse af velerhvervede rettigheder, er det spørgsmålet, om Macron har modet til at føre den nødvendige politik?

Macrons vision for EU

Samme dag, Emmanuel Macron bød internationale investorer velkommen til “Choose France”-topmødet i Versailles, opfordrede han til tættere integration og konsolidering af de europæiske finansielle sektorer. Macrons bemærkninger kom i et TV-interview med Bloomberg.

Macron har længe advokeret for EU’s kapitalmarkeds-union, og ment at fragmenteringen af EU’s banksektor hæmmer konkurrenceevne og økonomisk vækst.

Præsidentvalg i 2027

Emmanuel Macron er nu i sin anden (og sidste) periode som præsident, men Macron er tydeligvis parat til at gå vidt for at undgå en præsident fra højrefløjen ved præsidentvalget i 2027.

28-årige Sigrid Friis er radikal spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024. Hun væltede Rasmus Helveg af pinden i kampen om EU-spidskandidaturet.

Sigrid Friis har formået at gøre sig bemærket i valgkampen med et radikalt energi-, miljø- og klimaprogram, men sporene fra andre radikale skræmmer.

Da den nuværende radikale leder Martin Lidegaard i sin tid var klima- og energiminister var han ansvarlig for katastrofale fejl i solcellelovgivningen, der kostede skatteborgerne milliarder og Energistyrelsens direktør hans stilling.

 Martin Lidegaards kostbare fejl kom få måneder efter at den daværende radikale kulturminister Uffe Elbæk måtte forlade ministerposten som følge af dyre skatteyderbetalte arrangementer på en cirkusskole.

Offentligheden blev især opmærksom på de uhyrlige omkostninger ved regeringens energipolitik da den radikale Rasmus Helveg Petersen indtog energiministerposten 2014 – 2015.

Det Radikale Venstre fik i den periode sammen med den Socialdemokratiske venstrefløj gennemtvunget en grøn klima- og energipolitik, som stadig koster danske energiforbrugere dyrt.

Selvom Rasmus Helveg Petersen jævnlig prøvede at foregøgle befolkningen, at de høje danske energipriser er en myte opfundet af ”sorte” kultilhængere. Men det er – desværre – sandt: danske borgere mest for deres strøm. Eurostat opgør hvert år energipriserne i alle medlemslande.

Den danske førsteplads i EU skyldes dog i høj grad, at Danmark har de højeste skatter og afgifter på strømmen. Hele 57 pct. af den danske elpris kommer således fra skatter og afgifter

Martin Lidegaards og Rasmus Helveg Petersens landsskadelige huseren står ikke alene; Den radikale energiminister Jens Bilgrav Nielsen måtte i 1990 gå den tunge gang til Folketingets Energipolitiske Udvalg og oplyse, at der var en regnefejl på 30 mia.kr. (!) i det notat, som udvalget tidligere havde modtaget om de samfundsøkonomiske virkninger af hans Energihandlingsplan ”Energi 2000 – handlingsplan for en bæredygtig udvikling”.

De radikale problematiske forhold til skatteborgernes penge bør haves i erindring før der den 9. juni stemmes på den radikale Sigrid Friis.

Den danske byggebranche var ikke happy, da netmediet Byrummonitor i januar sidste år kunne fortælle om Forbrugerombudsmandens nye kvikguide om brug af bæredygtige termer. I kvikguiden slog Forbrugerombudsmanden fast, at man kun kan kalde sit byggeri ”bæredygtigt” hvis man ved hjælp af en livscyklusvurdering kan dokumentere et minimalt klima- og miljøaftryk fra vugge til grav.

 Reduction Roadmap, udviklet af Effekt, Moe og Cebra, er et forsøg på at skitsere, hvordan byggeriets CO₂-udledning skal falde frem mod 2029 for at leve op til Parisaftalen. Her er man kommet frem til, at byggeriet skal helt ned på 0,4 kilo CO₂ per kvadratmeter årligt – mod de 9,6 kilo, som nybyggede boliger i dag udleder i dag – altså en reduktion på 96 procent.

Forbrugerombudsmandens opfattelse af bæredygtighed

Selv en så betydelig reduktion er forbrugerombudsmanden ikke parat til at betegne som bæredygtig.

Årsagen er, at Forbrugerombudsmandens definition af ordet ”bæredygtighed” læner sig op ad den definition, som FN definerede i Brundtlandrapporten i 1987, og som kort fortalt kræver, at produktionen ikke skader miljøet. Det betyder altså, at også kemikalier, udvinding af råstoffer på måder, som skader for eksempel havmiljøet, og en række andre faktorer i dag spænder ben for, at et byggeri kan kalde sig bæredygtigt.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse, er der i dag meget langt til bæredygtighed og næppe en eneste bygning i Danmark kan betegnes som bæredygtig.

Undgå ”greenwashing”

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at byggebranchen i stedet for ”greenwashing” med henvisning til tvivlsom ”bæredygtighed” bruger konkrete og dokumenterbare udsagn: ”vi har reduceret CO2-udledningen så og så meget”, eller ”vi bruger 40 procent genanvendt plastik”.

Under alle omstændigheder tegner opførelse, renovering og drift af bygninger sig for en stor del af Danmarks forbrug af energi og ressourcer.

Bygge- og anlæg står for 30 pct. af CO2-udledningen

Bygge- og anlægsbranchen står direkte og indirekte for 30 pct. af den samlede CO2e-udledning.

Derfor er det afgørende, at vi reducerer CO2e-udledningen fra byggeriet, men som noget nyt også fra byggepladsen særskilt. Samtidig er der et ønske fra branchen om at styrke den nødvendige grønne omstilling i byggeriet.

Af Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri af 5. marts 2021 fremgår det, at grænseværdien fra 2025 skal omfatte alt nybyggeri, som er omfattet af bygningsreglementets krav om energirammeberegning. Udgangspunktet i medfør af 2021-aftalen er, at grænseværdien strammes i 2025, så ca. 1/3 af nybyggeriet skal præstere bedre klimamæssigt i forhold til 2021.

Ny aftale med strammere klimakrav til nybyggeri

I forlængelse af Aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri er der den 30. maj 2024 indgået en supplerende aftale, der strammer klimakravene til nyt byggeri markant ligesom flere typer af byggerier og boliger vil blive omfattet.

Aftaleparterne enige om at fremskynde den grønne omstilling i byggeriet med følgende yderligere tiltag for at begrænse byggeriets klimapåvirkninger og ressourceforbrug:  Fra juli 2025 må byggeri gennemsnitligt udlede mellem 4 og 8 kilo CO2, 7,1 kilo i 2025, 6,4 i 2027 og 5,8 i 2029.

Grænseværdien for CO2-udledning sænkes fra 12 til et gennemsnit på 7,1 kg.

Særlige samfundskritiske bygninger, herunder landbrugsbygninger og uopvarmede bygninger under 50 m2 fritages fra CO2e-grænseværdien

Tiltagene medfører, at en større del af nybyggeriet underlægges CO2e-kravene og det danske forbrug af CO2 på globalt plan reduceres med omtrent 0,50 mio. tons svarende til ca. 1 pct. af de danske forbrugsbaserede CO2e-udledninger i 2025.

Supplerende omkostninger

Aftaleparterne noterer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet skønner, at de økonomiske omkostninger for bygningsejerne udgør ca. 913 mio. kr. som følge af tiltagene, hvilket svarer til under 0,5 pct. af byggebranchens årlige omsætning på 215 mia. kr.

Spørgsmålet er om det især bliver borgerne i udkantsdanmark, der må bære omkostningerne ved den grønne omstilling i form af højere byggeudgifter, el-, benzin- og dieselafgifter og høje varmeregninger?

Disse borgere udelukket fra boligfesten, hvor boligejerne i de store byer kan overvælte stigende byggeudgifter til klimatiltag i priserne, og ifølge de økonomiske vismænds boligprisprognose har udsigt til fortsat at score enorme værdistigninger og friværdier.

Ved det indiske valg i 2024 er næsten 1 milliard mennesker berettiget til at afgive deres stemme.

Der er snesevis af forskellige partier på stemmesedlen, hvor alle mulige forskellige holdninger og politiske anskuelser – herunder kaste, etnicitet, religion, sprog, køn og formueforhold – spiller en rolle i udformningen af indiske vælgeres beslutninger.

Men i kernen handler valget om premierminister Narendra Modis bestræbelser på at revolutionere den indiske stat. Hvis meningsmålingerne er bare tæt på at være dækkende, vil Modi få mandat til at afslutte det projekt, han har startet.

Siden Indien sparkede briterne ud i 1947, har landets valg været et af den demokratiske verdens store vidundere.

Ethvert valg i et stort land giver logistiske udfordringer, og disse udfordringer er enorme i et land fuld af landsbyer uden elektricitet eller rindende vand. Stemmeafgivningen vejledes af partisymboler – f.eks. har Narendra Modis parti, Bharatiya Janata Party, BJP, en lotus som bomærke, og Kongrespartiet, INC, en kost. 

Alligevel har Indiens upartiske valgkommission på en eller anden måde formået at afvikle rimeligt respekterede valghandlinger i årtier.

Valget i 2024 har været en langvarig proces. Afstemningen begyndte allerede den 19. april og er foregået i syv faser indtil afslutningen den 1. juni. Resultaterne forventes kun tre dage senere, den 4. juni.

Indien har et parlamentarisk politisk system: Kontrollen med regeringen udøves ved flertalsafstemninger i Lok Sabha, det indiske parlaments underhus. Uden for Modis egen valgkreds i den nordlige by Varanasi stemmer indiske vælgere ikke direkte på ham. I stedet stemmer de på de lokale medlemmer af hans Bharatiya Janata Party (BJP) eller dets mange rivaler.

Men der er ingen tvivl om, at premierministeren er valgets centrum. Han stiller op til en tredje periode, hvilket er usædvanligt sjældent i indisk politik. Kun to andre premierministre – Jawaharlal Nehru og Indira Gandhi, de mest indflydelsesrige ledere i Indiens historie efter uafhængigheden – har vundet tre separate valg.

Der er grund til at tro, at Modi hører til blandt de til alle tider mest indflydelsesrige indiske politikere. Siden han først tiltrådte i 2014, har han forsøgt at transformere selve den indiske stats identitet. Han har allerede gjort store fremskridt.

Efter uafhængigheden blev Indien formelt en sekulær stat. Gandhi, Nehru og Indiens andre stiftende ledere, mente, at et så komplekst og forskelligartet samfund – Indien har 22 officielle sprog og flere religioner – ikke kunne overleve som et rent Hindustan.

Allerede før uafhængigheden var der dog en modbevægelse – Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), der agiterede for at Indien er en stat for hinduer, hvor muslimer og andre religiøse minoriteter kun blev tålt og var henvist til en sekundær placering.

 BJP er RSS’ valgfløj; Modi har været medlem af RSS siden han var otte år gammel.

Hovedmålet for Modis tid i embedet har været at gøre RSS-ideologi, kaldet Hindutva, til den indiske regerings herskende doktrin.

Han har haft bemærkelsesværdig succes: Mangeårige hindutva-mål, der engang blev betragtet som usandsynlige ekstremistiske drømme, er blevet til virkelighed.

Eksempler inkluderer vedtagelse af en statsborgerskabslov, der diskriminerer muslimer. Statsborgerskabsloven var anledning til voldsomme optøjer, da muslimer protesterede mod en lovændring, der gør det muligt for hinduer, kristne og andre religiøse minoriteter, der opholder sig illegalt I Indien, at opnå indisk indfødsret hvis de kan bevise at de var udsat for forfølgelse pga. deres religion i muslimske nabolande som Bangladesh, Pakistan og Afghanistan. Lovændringen gælder ikke for muslimer, der opholder sig illegalt i Indien.

Kritikere mente at loven var en krænkelse af Indiens sekulære forfatning og opfatter loven som endnu et forsøg fra Modi-regeringen på at marginalisere Indiens 200 millioner muslimer.

Desuden er selvbestemmelsesrettighederne for Jammu og Kashmir, Indiens eneste stat med muslimsk flertal, tilbagekaldt.

For at sikre, at intet kan stå i vejen, har Modi udfordret spillereglerne i det indiske demokrati. Hans regering har fængslet oppositionens politiske ledere, hjulpet venligtsindede oligarker med at konsolidere kontrollen over pressen, intimideret domstolene, undertrykt protester, fordrejet valgloven og undermineret valgkommissionens uafhængighed.

Alt tyder på, at Modis angreb på både demokrati og minoritetsrettigheder vil fortsætte, hvis BJP sejrer ved dette valg. Hvilket betyder, at indsatsen dybest set ikke kunne være højere.

Meningsmålinger har længe indikeret, at BJP er tæt på at vinde flertallet i Lok Sabha. Modi er personligt meget populær, og der er mange grunde til hans popularitet: Udover opbakning til hans ideologi blandt hinduistiske vælgere, er en stærk omend ujævn økonomisk vækst en del af historien.

Indiens mange oppositionspartier har ikke formået at formere en samlet front mod Bharatiya Janata Party (BJP), og det historisk dominerende kongresparti, Nehru og Indira Gandhis parti, er en skal af sit tidligere jeg: dets ledende figur, Rahul Gandhi, har ry som en nepobaby, der ikke formår at konkurrere med en magtfuld og karismatisk politiker som Modi.

Med andre ord er det meget sandsynligt, at BJP ville vinde valget, men spørgsmålet er med hvilken margin.

Hvis BJP opnår to tredjedeles flertal, vil det have stemmer nok til at ændre den indiske forfatning. Hvis det har et endnu større flertal – det flertal på tre fjerdedele, som premierministeren har sagt, at han går efter – så vil han have et klart folkeligt mandat til at forfølge gennemgribende forandringer.

Omvendt – hvis partiet ikke lever op til sine erklærede mål eller endda mister mandater, er det muligt, at Modis angreb på indisk sekularisme og demokrati kan blive bremset.

Nyt EU-direktiv skal drive den grønne omstilling og fremme en bæredygtig dagsorden.

Flere virksomheder oplever, at større erhvervskunder, investorer eller samarbejdspartnere stiller krav om ansvarlighed og bæredygtighed. Det sker bl.a. på grund af et nyt EU-direktiv (CSDDD), der stiller krav om at virksomheden selv udviser ”due diligence” eller ”rettidig omhu” ved at gennemgå alle virksomhedens forhold angående bæredygtighed.

Direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) forpligter store EU-virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning på over 450 mio. euro til at iværksætte due diligence-processer til at identificere, forebygge og håndtere negative indvirkninger på mennesker og miljø.

Den 23. februar 2022 vedtog EU-Kommissionen et forslag til direktiv og den 24. maj 2024 godkendte Rådet for Den Europæiske Union direktivet.

De nye regler skal sikre, at virksomheder identificerer og håndterer negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø af deres handlinger i og uden for Europa.

EU’s medlemsstater skal sikre, at ofre får erstatning for skader som følge af forsætlig eller uagtsom undladelse af at implementere CSDDD-direktivet.

Omkostninger for virksomhederne

Virksomhederne skal selv bære omkostningerne ved etablering og drift af due diligence-processen, herunder udgifter og investeringer til at tilpasse en virksomheds egne aktiviteter og værdikæder for at opfylde due diligence-forpligtelsen, hvis det er nødvendigt.

Mindre virksomheder er ikke umiddelbart omfattet af de foreslåede regler, men disse virksomheder kan indirekte kan blive påvirket som forretningspartnere i værdikæder.

En mindre virksomhed, der er leverandør til en større virksomhed, som er omfattet af direktivet, kan blive mødt af krav fra den pågældende virksomhed om at inkorporere due diligence eller dokumenterer, at virksomheden ikke har negative indvirkninger på mennesker, og miljø.

Det anbefales derfor, at også mindre virksomheder allerede nu forbereder og igangsætter arbejdet med due diligence for bæredygtighed.

Rapportering

Et element i CSDDD er, at virksomheden årligt skal kommunikere om sin indsats med due diligence. Det skal ske i årsrapporten efter en række rapporteringsstandarder.

Administrative omkostninger

Reglerne om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed vil blive håndhævet af medlemsstaterne, der skal etablere eller udpege en myndighed til at føre tilsyn med og håndhæve reglerne, herunder gennem påbud og sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning (navnlig bøder).

Direktivet indebærer også, at ofre kan sagsøge virksomheder for erstatning for skader, der er opstået, som følge af at virksomheden ikke har udført korrekt due diligence. Der vil være tale om civilretlige erstatningssager, som afgøres ved en domstol.

På europæisk plan vil EU-Kommissionen oprette et europæisk netværk af tilsynsmyndigheder, der vil samle repræsentanter for de nationale organer for at sikre en koordineret tilgang.

Ikrafttræden

Direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne har to år til at gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen de relevante tekster. Et år senere vil reglerne begynde at finde anvendelse på virksomheder med en gradvis indfasning mellem 3 og 5 år efter ikrafttrædelsen.

Nye EU-krav betyder, at prisen på benzin og diesel kan komme op på over 20 kroner pr. liter. Årsagen er, at EU sidste år vedtog en ny klimalov for prissætning af CO2-udledning fra bl.a. brændstoffer til transport og opvarmning. Emissions Trading System 2 (ETS2), som loven hedder, træder i kraft fra 2027. ETS2 supplerer, men er uafhængigt af det eksisterende EU-kvotesystem – EU ETS – for industrien.

Da direktivet blev vedtaget sidste år, var det forventningen, at den pris, olieselskaberne skal betale, ikke ville overstige 45 euro pr. ton CO2. I praksis vil det betyde en prisstigning på benzin og diesel på omkring 10 cent eller 75 øre pr. liter.

Klimaminister Lars Aagaard har i Folketinget bekræftet, at det nye ETS2-kvotesystem i 20230 i Danmark ventes at betyde en årlig ekstraomkostning på 4,7 mia. kr., der bl.a. vil sætte sig i benzin- og dieselprisen som et prishop på 1,09 kr. for en liter benzin og ekstra 1,17 kr. for en liter diesel.

Bliver prisstigningerne højere?

Nu er EU-politikerne imidlertid ikke så sikre på, at dette løftet om en kvotepris på 45 euro pr. ton CO2 holder. Til Euractiv siger Peter Liese, der var Europa-Parlamentets chefforhandler i denne sag, at han er “lidt mere pessimistisk nu” med hensyn til, at løftet om grænsen på 45 euro vil blive holdt.

Årsagen siges at være, at EU’s mål om at reducere emissionerne fra transport og opvarmning er langsommere, end hvad Kommissionen har antaget. Den nye klimalov er markedsbaseret, så jo dårligere Europa er til at reducere brugen af fossile brændstoffer, jo større er efterspørgslen efter CO2-certifikater, hvilket igen vil øge prisen på kulstofemissioner.

Salget af elbiler er faldende

Reduktionen af emissioner fra personbiler, transportsektoren og opvarmning af huse går langsommere end forventet. Hvad angår transportsektoren, går omstillingen i Tyskland med udfasningen af fossile biler langsomt. Salget af elbiler er således faldende. I april 2023 var 14,7 procent af alle solgte nye biler elektriske. I april i år er det faldet til 12,2 procent.

Ifølge en ny undersøgelse kan den pris, olieselskaberne skal betale, når den nye lov træder i kraft, langt overstige 45 euro pr. ton CO2.

I denne undersøgelse advarer forskerne om, at vi kan forvente en pris på mere end 200 euro pr. ton CO₂, hvis overgangen ikke går hurtigere. I så fald kan det betyde en stigning i pumpepris på 3.00 kr.  pr. liter for benzin og diesel.

Bilister kan således komme til at skulle betale 20 kr. eller mere pr. liter benzin og diesel, når den nye lov træder i kraft i 2027.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil på baggrund af Korsør-sagen undersøge, om man burde have handlet anderledes i efterforskningen af Emilie Mengs forsvinden.

Skiftende justitsministre har talte truende om bandepakker, forbud mod LTF og Bandidos, burkaforbud, udvisninger og hårdere straffe, men i realiteten indsatsen fra Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden været særdeles kritisabel.

Justitsministeriets håndtering af Offentlighedslov, offentligt ansattes ytringsfrihed, sagspuklerne i anklagemyndigheden, Tibet-sagen, Tele-sagen og politiets generelle ineffektivitet påkalder sig sønderlemmende kritik.

Politiets oplysninger om borgernes aktivitet i telenettet kan være helt afgørende brikker i efterforskning og retssager. Men i årevis har disse teledata været fyldt med fejl på grund af en systemfejl i Rigspolitiet.

Over 10.700 sager skal granskes for at afdække de potentielt skæbnesvangre fejl. Affæren om politiets fejl, der rejser ny tvivl om et centralt bevismiddel, blev holdt skjult for domstolene og Folketinget i over 100 dage.

Dagbladet Politiken prøvede ganske vist den 27. januar 2019 at skabe det indtryk, at Justitsministeriet siden 2015 har undergået en kulturrevolution under ledelse af departementschef Barbara Bertelsen.

Barbara Bertelsen, der i dag er departementschef i Statsministeriet, blev udnævnt i februar 2015 af Socialdemokraternes nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen, der blev justitsminister efter den såkaldte nødløgnssag. Sagen kostede justitsminister Morten Bødskov og PET-chef Jakob Scharff deres stillinger, mens den daværende departementschef, Anne Kristine Axelsson, efter en midlertidig hjemsendelse blev degraderet til Kirkeministeriet og siden er gået videre til ATP.

Barbara Bertelsen kom fra en stilling som vicedirektør i den forkætrede Moderniseringsstyrelse, hvor hun havde spillet en nøglerolle i lærerkonflikten i 2013 i tæt samarbejde med den daværende arbejdsminister, Mette Frederiksen.