Med den nye grønne trepartsaftale med CO2-afgift på landbruget er der udsigt til prisstigninger. Økonomiministeren har bebudet at prisen på en pakke oksefars vil stige med omkring 1 krone.

Med et prisniveau på 49 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark i forvejen langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Island har endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 75 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land, lå på 43 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er under det danske prisniveau.

De næsthøjeste forbrugerpriser i EU er i Irland, der ligger 42 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige, som alle ligger mellem 37 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser er observeret i Bulgarien, Rumænien og Polen, der alle ligger på 60 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse og fremgår af Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2023 – Næste udgivelse: 11. december 2024.

Fødevarer er dyrest i Danmark og Luxembourg

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger Danmark og Luxembourg i toppen inden for EU med et prisniveau på 21 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Malta og Irland, der ligger på hhv. 18 og 16 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Norge og Island har et endnu højere prisniveau på hhv. 64, 46 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande ligger Sverige 14 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Rumænien, Bulgarien og Polen billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, ligger i Danmark 33 pct. over EU-gennemsnittet. Også her har EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 57, 57 og 34 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Rumænien på 44 pct. under EU-gennemsnittet, mens Bulgarien og Polen ligger på hhv. 40 og 39 pct. under EU-gennemsnittet.

Ingen udsigt til lavere fødevarepriser

Blot én procent af detailhandlen forventer at sænke priserne i juni, mens priserne på føde- og drikkevarer uden alkohol i Danmark ligger 21 procent over EU-gennemsnittet.

For få måneder siden forventede mange dagligvarebutikker, at priserne ville falde. Men stort set ingen i detailhandlen forventer at sænke priserne i den kommende tid.

Det viser tal fra Danmarks Statistik for juni.

Kun én procent af hele branchen forventer nemlig at sætte priserne ned i de næste tre måneder, samtidig med at de danske priser på føde- og drikkevarer uden alkohol ligger hele 21 procent over gennemsnittet for hele EU.

Der er således ikke udsigt til, at Danmarks topplacering i EU sammen med Luxembourg vil blive ændret, når snakken går på fødevarepriser.

Den 4. oktober 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Erfaringerne med lavbundsjorder

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at i maj 2024 er der kun udtaget 187 ha, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Ifølge Landbrugsstyrelsen er omkring 56.000 ha dog i forskellige stadier under etablering

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og 7 år.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Er landbrugsministeren uduelig?

Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen skyldes de begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder, at ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Trepartsaftalen

Den grønne trepartsaftale, der er indgået den 24. juni 2024, vil stille gigantiske krav til den offentlige administration.

Afgift på biologiske processer

Selve opkrævningen af CO2-afgiften på 300 kr. pr. tons CO2 i 20230 stigende til 750 kr. i 2035 vil stille store krav. Intet sted i verden har man erfaringer med klimaafgifter på landbrugs biologiske processer, og det skal blive spændende at se hvordan det udskældte Skatteministerium i Danmark vil løse den opgave.

Tilbageførsel af provenuet

Provenuet fra CO2-afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet i form af en støttepulje til støtte for omstillingsprojekter i landbruget. Der skal også etableres en gigantisk støtteordning for biokul fra pyrolyse. Gad vide hvilken del af det statslige bureaukrati, der får disse opgaver?

Tilskud til slagterier

Slagterierne skal støttes med en lettelse af gebyrerne på slagtesvin på 45 mill.kr. om året, ligesom der etableres en opkvalificeringspulje på 100 mill.kr. i 2027-30. Hvem skal administrere?

Arealfond

Den skatteborgerfinansierede arealfond på 40 mia. kr. skal bringes i anvendelse i forbindelse med rejsning af 250.000 ha skov og udtagelse af 140.000 ha lavbundsområder, der skal omdannes til vådområder. Arealfondstanken fremkalder urovækkende mindelser om de dårlige erfaringer med en tidligere landbrugsaftales ”fonde til nedbringelse af landbruget overforfaldne grovvaregæld”.

Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

I betragtning af Landbrugsstyrelsens, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens kendte og lidet prangende præstationer må det stærkt betvivles, at opgaven kan løftes indenfor den aftalte tidshorisont.  

Det viser en ny rapport, som den schweiziske handelshøjskole Institute for Management Developments (IMD) udgiver hvert år.

Efter at have indtaget en førsteplads i opgørelserne fra 2022 og 2023 er Danmark i år røget ned på en tredjeplads

Singapore er den mest konkurrencestærke økonomi ud af de 67 undersøgte lande. Schweiz kommer ind på andenpladsen med Danmark som nr. 3.

Rangeringen baseres på hele 164 indikatorer i kombination med næsten 7000 udfyldte spørgeskemaer.

Tyskland går ligesom Danmark 2 pladser tilbage, men til en mere ydmyg placering som nr. 24. Begge lande går tilbage på ”Economic Performance”, men hvor Danmark scorer højt på ”Business Efficiency”, ”Infrastructure” og ”Government Efficiency” ligger Tyskland lavere på disse parametre.

Om Danmarks udfordringer henviser IMD til Dansk Industri, der anbefaler

• Arbejdsmarkedsreformer der kan øge adgangen til kvalificeret arbejdskraft
• Incitamenter til produktivitetsfremmende investeringer, herunder automatiseringer og digitale færdigheder
• Reformer af den offentlige sektor med henblik på øget produktivitet og øget offentligt-privat samarbejde
• Fremme af forskning og udvikling gennem et skattefradrag på 130 pct.
• Skattelettelser der kan øge virksomheders internationale konkurrenceevne

Regeringens reaktion

Regeringen har netop fremlagt en plan for erhvervsskattelettelser, hvor der tillades fradrag for forskning og udvikling på 120 procent og beskatningen af generationsskifter reduceres fra 15 til 10 pct.

I forhold til den offentlige sektor går den danske regering den modsatte vej. I stedet for at reducere og effektivisere den offentlige sektor er man i gang med at analysere, om Danmark skal have et nyt ministerium, der har det overordnede ansvar for sikkerheden i samfundet, når der f.eks. opstår en krise eller katastrofe.

Den 18. juni 2024 blev det annonceret at Nationalbankens repræsentantskab havde udpeget FinansDanmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, til en direktørpost i Nationalbanken.

Meddelelsen fra Nationalbanken har skabt opmærksomhed om den finansielle sektors interesseorganisation.

Interesseorganisationens anbefalinger til danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Forud for valget til EU-Parlamentet den 9. juni 2024 præsenterede FinansDanmark den finansielle sektors anbefalinger til hvordan en velfungerende og robust finanssektor kan bidrage til et styrket og bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa.

FinansDanmark har en overordnet kæphest, og det er at undgå utidig indblanding i finanssektorens virksomhed.

FinansDanmark påpeger, at den europæiske finanssektor overvåges af nationale tilsynsmyndigheder, centralbankernes Single Supervisory Mechanism (SSM), Bankunions Single Resolution Board (SRB) og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) – og ofte i kombination. Efter FinansDanmarks opfattelse er konsekvensen vidt forskellig anvendelse af regler, hvilket er en direkte årsag til markedsfragmentering og adgangsbarrierer.

Finanskrisen medførte nye og strammere regler for, hvordan man opgør og måler finansielle risici, hvordan man styrer sin bank, og hvor stor kapitalstødpude man skal have. Derudover indførte man nye regler for, hvor meget ekstra kapital, banker skal have på grund af risici i det omkringliggende samfund – såkaldte makroprudentielle regler. Reglerne er nu ti år gamle, og det fremgår tydeligt, at de trænger til at blive forenklet for at få mere forudsigelighed og begrænse adgangen til at bruge reglerne til at sætte ubegrundede kapitalkrav.

Polstring

Det er velkendt, at FinansDanmark har været indædt modstander af EU-Kommissionens forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med – de såkaldte Basel IV-krav.

Kapitalkravene vil over en årrække have betydelige konsekvenser for danske pengeinstitutter. Baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics har FinansDanmarks tidligere skønnet, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Hvis den europæiske regulering skal sikre pengeinstitutternes konkurrenceevne, bør reguleringen efter FinansDanmarks opfattelse finde den rette balance mellem at kontrollere risici og fremme innovation.

Anbefaler ”tilsynsmæssig pragmatisme”

Al ny regulering af banker og kapitalmarkeder skal derfor være tilstrækkeligt kalibreret i forhold til sektorernes konkurrencemæssige styrke på de globale finansmarkeder. Samtidig tilsiger de mange usikkerhedsmomenter, at ”en vis grad af tilsynsmæssig pragmatisme” supplerer den igangværende reguleringsindsats.

Ved at lette unødvendige rapporteringskrav og andre uhensigtsmæssige lovkrav kan kapitalmarkederne blive mere attraktive for institutionelle investorer, private investorer, såvel som for virksomheder – og især SMV’er – der søger investeringer i EU.

I et interview i Berlingske onsdag den 19. juni 2024 lufter forsvarsministeren tanken om etablering af et nyt ministerium med overordnet ansvar for samfundets robusthed: ”Vi sidder nu og analyserer, om vi skal have et overordnet ministerium. Det er der både svagheder og ulemper ved, og jeg er ikke afklaret, i forhold til hvor vi skal ende”.

I dag følger det af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Situationen i forbindelse med Covid-krisen og Ruslands invasion af Ukraine har klaret demonstreret, at regeringen langt fra lever op til forpligtelsen til at sikre samfundets robusthed i krisesituationer. Manglen på basale værnemidler under Covid og den katastrofale energisituation i 2022 er klare eksempler, og tilgangen til landbruget demonstrerer, at regeringen fuldstændig negligerer ethvert hensyn til fødevareforsyningssikkerhed.

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas, og generelt planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, hvis der foreligger en større ulykke eller en katastrofe.

Og det ansvar lever regeringen ikke op til!

Mandag den 17. juni 2024 vedtog et flertal i EU’s Ministerråd genopretningsplanen for EU’s natur.

Ifølge planen skal mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal genoprettes inden 2030. Og senest i 2050 skal alle økosystemer, der har behov for det, være genoprettet.

Formålet med naturgenopretningsloven er at øge skov- og mosearealet og få floder til at vende tilbage til deres naturlige tilstand. Basalt set handler det om, hvordan enge og vådområder kan genskabes, skove blandes sammen, og der skabes grønne områder i byerne.

Forpligtelserne

Danmark og de andre medlemslande har nu to år til at komme med deres nationale planer for, hvordan de hver især vil bidrage til at nå de fælles mål, som man med planen har forpligtet sig til:

• At gennemføre tiltag for at forbedre to ud af tre af følgende indikatorer for biodiversitet: Bestanden af sommerfugle på græsarealer. Lagre af organisk kulstof i dyrket mineralsk jord. Og andel landbrugsarealer, der har landskabstræk med stor diversitet.
• At indføre tiltag for at øge indekset for agerlandsfugle, da fugle er gode indikatorer for biodiversitetens generelle tilstand.
• At sikre, at grønne områder i byerne og den såkaldte trækronedækningsgrad ikke samlet set bliver mindre frem mod 2030.
• At gennemføre tiltag for at genoprette drænede tørvemoser. Genopretningen af drænede tørveområder er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningen fra landbruget, og derfor skal minimum 30 procent af disse områder være genoprettet senest i 2030.
• At hjælpe med at plante tre milliarder træer samlet i EU inden udgangen af 2030.
• At fjerne menneskeskabte barrierer, der blokerer for, at floder kan flyde sammen. Et mål med loven er at genomdanne minimum 25.000 kilometer af floder til frit flydende vandløb inden 2030.

Hvad vil det kræve?

Regeringen har i et såkaldt rammenotat til Folketinget vurderet, at EU’s naturgenopretningsplan bl.a. vil betyde, at 20.000 hektar landbrugsjord skal udtages og omlægges til fri natur.

I forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag er den endelige plan justeret. De ændringer, der under forhandlingerne er kommet med, er blandt andet en sænkelse af det samlede mål for genopretning fra 30 til 20 procent, at man garanterer muligheden for opførelse af vedvarende energikilder, at finansieringen ikke skal findes i budgettet for EU’s landbrugspolitik, CAP’en, og at Natura 2000 arealerne tæller med.

Landbrug og Fødevarer er dog fortsat betænkelige ved de økonomiske konsekvenser for de produktive erhverv.

Miljøminister Magnus Heunicke har i et svar til Folketinget i februar i år, oplyst at genopretningsplanen forventeligt vil koste 1,3 milliarder kroner årligt frem mod 2050.

Modstand

Sverige var kun et af seks lande, der sammen med Ungarn, Polen, Italien, Holland og Finland i Ministerrådet sagde nej til planen. Østrigs grønne miljøminister Leonore Gewessler valgte at gå imod sin egen konservative kansler på trods af, at hun dermed udløste en større regeringskrise derhjemme. Med støtte fra lande, der repræsenterer de nødvendige to tredjedele af EU’s befolkning, kunne det belgiske formandskab – der også havde forbehold for planen – undlade at stemme og stadig få loven vedtaget.

Sverige

Sveriges klima- og miljøminister Daniel Westlén, har udtalt, at det var hensynet til Sveriges landbrug og skovbrug, der fik det ellers normalt relativt miljøvenlige nordiske land til at stemme imod: ”Under forhandlingerne har tingene rykket sig i Sveriges retning. Der er kommet tydelige forbedringer til EU-Kommissionens forslag. Men vi mener stadig, at der mangler en del forståelse for, hvordan landbrug og skovbrug fungerer. Der er brug for mere fleksibilitet, så medlemslandene kan arbejde forskelligt med det her” lød det fra Daniel Westlén.

Ungarn

Også Ungarn er imod loven, og Ungarns miljøminister Anikó Raisz har fastslået, at Ungarn ligesom Sverige bakker op om målene i EU-Kommissionens forslag. Men det er muligt for medlemslandene at nå dem uden EU-lovgivning, mener hun: ”I Ungarn er det allerede omkring en tredjedel af landets territorium, der er i næsten naturtilstand. Så vi mener, at det er muligt at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af naturen på nationalt niveau”, sagde Anikó Rais.

Svenske land- og skovbrugsinteresser

Den svenske skovindustriforening og sammenslutningen af svenske landmænd (LRF) er meget bekymrede over, hvordan Sverige vælger at gennemføre loven. “Grundlæggende synes vi, at det er godt, at der bliver sat ambitiøse mål for genopretning af naturen. Men vi mener også, at denne lovgivning er både uklar og ubalanceret i forhold til andre samfundsmæssige mål,” siger Viveka Beckeman, administrerende direktør for den svenske skovindustriforening og fortsætter: “Det, vi primært er bekymrede for, er, hvordan det vil blive implementeret i Sverige.

Ikke mindst spørgsmålet om at tage landbrugs- og skovarealer ud af produktion er kildent i Sverige: “Så snart man taler om naturbeskyttelse, både i Sverige og i EU, har man en tendens til at tale om braklægning,” siger Beckeman og fortsætter:”Det havde været bedre, hvis vi havde arbejdet mere for god kvalitet i den natur, vi laver. For at øge biodiversiteten og øge modstandsdygtigheden i de svenske skove bør der tages flere værktøjer i brug”, mener Beckeman. “Hvis man bare vælger enten at forvalte skoven eller lægge den til side – så får vi aldrig den bedst mulige naturbeskyttelse”.

Palle Borgström, formand for sammenslutningen af svenske landmænd, er også kritisk over for den nye lov.

Danske nyhedsmedier modtager i væsentligt omfang økonomisk støtte fra det offentlige. Når der ses bort fra de særlige forhold omkring Danmarks Radio, løber støtten årligt op i mindst 1,5 mia. kr.

Momsfritagelse

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 18 skal der ikke betales moms ved levering af aviser, herunder aviser leveret elektronisk, der normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt. Fritagelsen omfatter også udbringningsgebyr for aviser. Vurderet på basis af det tabte moms-provenu kan værdien af 0-momsen til danske nyhedsmedier anslås til mindst 1,1 mia. kr. om året.

Redaktionel produktionsstøtte

Hvert år yder Kulturministeriet såkaldt ”Redaktionel produktionsstøtte” på knap 392 millioner kr. i tilskud til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold.

Redaktionel produktionsstøtte kan søges én gang om året og i 2024 har 94 titler søgt om redaktionel produktionsstøtte. Redaktionel produktionsstøtte består af en hovedordning og en supplementsordning. Dertil ydes der øget tilskud til lokale/regionale nyhedsmedier, der formidler selvstændigt journalistisk bearbejdet stof.

Det er Medienævnet, der vurderer og træffer afgørelse vedrørende ansøgninger om redaktionel produktionsstøtte og fredag den 14. juni blev resultatet offentliggjort.

Berlingske Media og JP/Politikens Hus

Af de 94 ansøgere blev 74 imødekommet. Berlingske Media og JP/Politikens Hus er igen i år de største tilskudsmodtagere. Det belgisk ejede Berlingske Media med i alt 44.482.960,38 kr. og JP/Politikens Hus med 43.972.593,23 kr.

Vejnavneudvalget i København behandler den 17. juni 2024 et forslag om at kalde en plads på Nørrebro ”Palæstinas Plads”. Forslaget blev udskudt i efteråret efter Hamas-angrebet på Israel med over tusind dræbte og flere hundrede gidseltagninger. Når nævnet har taget stilling, sender de det tilbage til kommunens teknik- og miljøforvaltning, som træffer den endelige beslutning.

Pladsen skal i givet fald ligge mellem Nørrebrogade og Hillerødgade i forlængelse af Nørrebroparken. Den del af pladsen, der ligger helt ud til Nørrebrogade, hedder Aksel Larsens Plads, men resten af arealet mellem Esromgade og Hillerødgade er unavngivet. Det er her ved skaterparken og Café Friheden, partierne foreslår, at Palæstinas Plads skal ligge.

Hvad siger den gamle CIA-agent?

Efter Axel Larsens død den 10. januar 1972, bragte Jewish Telegraphic Agency under overskriften “Axel Larsen, Staunch Supporter of Israel, Jews, dies at 74” bl.a. følgende: ”Israel’s oldest friend in the Danish Parliament, Axel Larsen, died today at 74, leaving a gap in the ranks of left-wing parliamentarians supporting Israel’s position in the Middle East. Mr. Larsen, who represented the Social Folk Party, always backed Israel and the Jewish people, especially Danish Jews.”

Danmark anerkender ikke Palæstina

Udover det historiske og geografiske område bruges Palæstina også som betegnelse for staten Palæstina (“The State of Palestine”) ledet af the Palestinian National Authority (PNA).

Palæstina anerkendes af et flertal af FN’s medlemslande, men lande som Australien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Syd Korea, Mexico, UK og USA ikke anerkender Palæstina. Landene anerkender en to-stats løsning på konflikten, men holdningen er at deres anerkendelse beror på forhandlinger mellem Israel og PNA.

Danmarks officielle politik er også en to-statsløsning, der skal give palæstinenserne retten over deres eget land. Danmark har ikke anerkendt staten Palæstina, men Danmark betaler udviklingsbistand til Palæstina.

Israels Plads

Danmark anerkender (ligesom 167 andre lande) staten Israel, og der er et meget tæt bånd mellem Israel og Danmark. Danmark har en ambassade og et forskningscenter i Tel Aviv. Danmark har en samarbejdsaftale med Israel. Danske pensionsfonde investerer milliarder i israelske virksomheder og Danmark køber våben i Israel. Statsminister Mette Frederiksen rejste i 2021 til Israel for at lave et vaccinesamarbejde. I den forbindelse udtalte hun til dagbladet Politiken: ”Vores opbakning til Israel går utrolig mange år tilbage, og man bliver bare nødt til at huske, hvorfor Socialdemokratiet tilbage i 40’erne og heldigvis en stor del af verdenssamfundet var så aktivt understøttende i Israels oprettelse. […] Betyder det, at jeg er enig i alt? Nej, det gør det ikke, og som i andre sammenhænge skal man kunne kritisere, når der foregår noget, som man er uenig i. Men vores støtte til Israel bliver nødt til at være fuldstændig klar og enhver tendens til noget som helst, der emmer af antisemitisme, må Socialdemokratiet aldrig nogensinde være en del af. Aldrig.”

Israels Plads er en plads mellem Frederiksborggade, Rømersgade, Vendersgade og Linnésgade tæt ved Nørreport Station i Indre By i København. Pladsen hed tidligere Linnés Torv og fungerede fra 1889 til 1958 som Københavns grønttorv.

Pladsen blev navngivet Israels Plads den 11. november 1968 for at markere 25 årsdagen for redningen af de danske jøder. I dagbladet Politikens reportage står bl.a. ”Navngivningen havde foranlediget et stort og imponerende fremmøde. For navngivningen var, som borgmester Wassard Jørgensen forklarede, byen Københavns markering af 25-året for de jødiske danskeres transport fra det nazi-besatte Danmark til det frie Sverige.”

I Israel indviedes en uges tid efter Danmarks Pladsen i Jerusalem-forstaden Bet Hakerem under en Danmarks Uge, der også skulle markere redningen af Jøderne.

I 2009 foreslog Enhedslisten, at man opkaldte en del af Israels Plads efter Palæstina for – som det hed – at bringe ”balance i regnskabet”. Det blev dog ikke vedtaget.

Fra 2009 til 2011 blev pladsen renoveret og projektet indebar bl.a., at der etableredes torvehaller, der i dag er populære indkøbs-, møde- og spisesteder.

Forud for det franske parlamentsvalg den 30. juni og med 2. runde den 7. juli, var der lørdag den 15. juni i Paris og Rennes store demonstrationer mod højrefløjen og immigrationsmodstandere. Politiet måtte bruge tåregas mod sortklædte demonstranter, der under vajende palæstinensiske flag bombarderede politiet med allehånde kasteskyts.

Marine Le Pen og Les Républicains

Marine Le Pens National Samling står i øjeblikket i meningsmålingerne til godt 30 pct. og dermed langt fra et flertal i nationalforsamlingen. Det har brug for valgalliancer med den moderate højrefløj. Les Républicains, Nicolas Sarkozys og Jacques Chiracs gamle parti, har indgået en kontroversiel samarbejdsaftale med National Samling, der indebærer, at den bedst placerede kandidat efter første valgrunde trådte tilbage for at favorisere den anden – et arrangement, hvor Le Pens parti for første gang får støtte fra højrefløjen i Frankrig og som givet vil sikre valg af en række Republikanske kandidater, der ifølge aftale vil bakke op om National Samlings Jordan Bardella som premierminister.

Jean-Luc Mélenchon

Den venstre-grønne alliance – Ny Folkefront, NPF – under ledelse af Jean-Luc Mélenchons La France Insoumise og omfattende socialisterne, den hårde venstrefløj, De Grønne og kommunisterne – har lidt mindre opbakning end National Samling. Mens alliancens valgkampagne forud for Europavalget fokuserede på Gaza-konflikten og var præget af palæstinensiske flag og partisantørklæder i et forsøg på at kapre stemmer fra de unge og slumkvartererne, er parolen nu ”mod fascisme ved vores dør”.

Alliancens officielle partiprogram, der blev offentliggjort fredag den 14. juni, opfordrer til suspension af EU-traktater med Israel og “kilometerafgifter” på importerede varer proportionalt med den tilbagelagte afstand, en genindførelse af formueskatten, et arveloft, en lavere pensionsalder, højere mindsteløn og flere ydelser udbetalt til alle, men mest af alt til migranterne, som skal “bydes ordentligt velkommen”.

Det må antages at alliancens program er et ideelt dokument for National Samling at føre kampagne imod.

Emmanuel Macron

Emmanuel Macrons Renew står i øjeblikket til omkring 19 pct. i meningsmålingerne.

Francois Hollande

Den tidligere socialistiske præsident François Hollande, der blev skubbet ud af Emmanuel Macron i 2017, har også meldt sig på banen. Han stiller op i sin gamle valgkreds Corrèze for New Popular Front og har tilbudt sig selv som en vold mod ekstremisme.

Reformpartiets leder, Nigel Farage, ligger ifølge den seneste meningsmåling forud for det britiske parlamentsvalg den 4. juli foran de konservative. Reformpartiet opnår tilslutning fra 19 procent mens de konservative får 18 procent. Labour ligger i spidsen med 37 pct. mens de liberale har 14 procent.

Nigel Farage kræver nu at Reformpartiet indbydes til de valgmøder med partilederne, som BBC afholder op til valget. Farage, der selv er opstillet i valgkredsen Clacton i det sydøstlige England, ser sig selv som Storbritanniens virkelige oppositionsleder. Reformpartiet, der især i udlændingespørgsmålet har placeret sig til højre for de konservative, betragter sig selv som det sande oppositionsparti til Labour.

Fire partier – de konservative, Labour, de liberale og det skotske SNP – er blevet inviteret til debat på BBC. I modsætning til Farages parti er de fire partier repræsenteret i parlamentet.

I de tv-debatter, Farage hidtil har måttet nøjes med, har de andre partier sendt repræsentanter med lavere status. Men han kræver også en tv-duel med Labour-lederen Keir Starmer for at kræve svar på sit vigtigste spørgsmål, der handler om immigration.