Efter præsidentvalget I Venezuela sidste søndag er der udbrudt uro og demonstrationer i Caracas og flere er døde og sårede under demonstrationerne.

Nicolás Maduro har udråbt sig selv til vinder af valget, men det mener oppositionen er løgn, og det har ført urolighederne med sig.

Flere lande har udtrykt bekymring over valget i Venezuela og har opfordret til, at valgdata bliver fremlagt.

Nicolás Maduro var vicepræsident indtil 2013, hvor han overtog præsidentposten, da den siddende præsident, Hugo Chávez, døde af kræft.

Venezuelas Bolivarianske Revolution

Økonomiske kriser førte i 1980’erne og 1990’erne til alvorlige politiske uroligheder i Venezuela, der med en befolkning på godt 28 millioner er godt 20 gange større end Danmark.

Flere fejlslagne statskup mod præsident Carlos Andrés Pérez, og rigsretssagen mod samme præsident for at have taget af statskassen førte til generel mistillid til det politiske establishment, og i 1998 vandt den tidligere kupdømte officer Hugo Chávez præsidentvalget.

Chávez indledte i 1999 den såkaldt Bolivarianske Revolution, der bl.a. medførte en ny forfatning. Denne nye forfatning ændrede officielt landets navn til República Bolivariana de Venezuela (Den Bolivarianske Republik Venezuela).

Imidlertid er det ganske forudsigeligt gået med Venezuela som alle andre steder, hvor den yderste venstrefløj har fået magten. Venezuela har under Hugo Chávez og Nicolás Maduro fulgt hvad de har kaldt “21st-century socialism”. Det har involveret omfattende nationaliseringer og udstrakt statskontrol, der har skabt økonomiske problemer og stadig strammere autoritær kontrol. Samarbejdet med Castros Cuba og andre venstreorienterede regimer i Caribien og Sydamerika har v æret intenst.

Demokratiet er langsomt afskaffet, og økonomien i det ellers olie- og ressourcerige land er hurtigt kollapset.

I Venezuela er inflationen løbet løbsk og 80 procent af alle husstande lever i fattigdom. Over 8 millioner mennesker er af økonomiske grunde flygtet fra landet.

Venstrefløjen har hyldet det venstrepopulistiske eksperiment

I årtier har dele af venstrefløjen i Danmark og andre vestlige lande hyldet det venstrepopulistiske eksperiment i Venezuela som et forbillede for socialisme, mens landet er blevet drevet ud i økonomisk ruin og politisk undertrykkelse.

Maduro-regimets valgsvindel og systematiske overgreb på menneskerettighederne understreger, hvordan det Bolivarianske projekt har fejlet.

Kritikken af Venezuela har ramt Danmark

Danmark er imidlertid ikke gået fri af den vestlige kritik af Venezuela.

Amerikanske kommentatorer har ved flere lejligheder karakteriseret Danmark som et socialistisk land på linje med Venezuela.

Sammenligningen er ofte fremført under debatter om sociale velfærdspolitikker, sundhedsvæsen og beskatning.

Bernie Sanders

Under den amerikanske præsidentkampagne i 2016 citerede Bernie Sanders, der beskriver sig selv som demokratisk socialist, ofte Danmark som et eksempel på vellykket implementering af socialdemokratiske politikker.

Som svar ligestillede nogle kommentatorer og politiske modstandere Sanders’ forslag med socialisme og trak sammenligninger med Venezuela.

I en demokratisk debat sagde Sanders: “Vi bør se på lande som Danmark, Sverige og Norge og lære af, hvad de har opnået for deres arbejdende folk.” Dette fremkaldte diskussioner og sammenligninger i medierne.

Donald Trump

I sin 2019 State of the Union-tale erklærede daværende præsident Donald Trump: “Her i USA er vi bekymrede over nye opfordringer til at indføre socialisme i vores land. Amerika blev grundlagt på frihed og uafhængighed – ikke statslig tvang, dominans og kontrol. Vi er født frie, og vi vil forblive frie.” Selvom han ikke nævnte Danmark direkte, blev den brede fordømmelse af socialisme af nogle tolket som inklusiv lande med omfattende velfærdsstater.

Fox News m.fl.

Forskellige kommentatorer på Fox News og andre konservative mediekanaler har ofte kritiseret socialdemokratiske politikker ved at sidestille dem med socialisme. For eksempel har meningsdannere som Tucker Carlson og Sean Hannity diskuteret Danmark i forbindelse med debatter om socialisme, nogle gange underforstået eller direkte sagt, at omfattende velfærdsstater er skridt mod socialisme ligesom Venezuela.

Konservative tænketanke

Forfattere fra konservative tænketanke som Heritage Foundation eller Cato Institute har offentliggjort artikler, der argumenterer for, at omfattende velfærdsstater, som dem i Danmark, kunne føre til økonomiske problemer svarende til dem, der ses i socialistiske lande som Venezuela. Disse sammenligninger bruges ofte til at argumentere imod udvidelse af velfærdsprogrammer i USA.

Lars Løkkes svar

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte på et tidspunkt i anledning af de amerikanske påstande: “Jeg ved, at nogle mennesker i USA forbinder den nordiske model med en slags socialisme. Derfor vil jeg gerne gøre én ting klart. Danmark er langt fra en socialistisk planøkonomi. Danmark er en markedsøkonomi.”

Irans nyvalgtepræsident Masoud Pezeshkian aflægger tirsdag den 30. juli 2024 ed. Det sker efter at Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei ved en godkendelsesceremoni i Teheran, Iran, søndag den 28. juli 2024, godkendte udnævnelsen. Pezeshkian vil nu have to uger til at danne sit eget kabinet før en tillidsafstemning i parlamentet.

Ayatollah Khamenei opfordrede Pezeshkian til at prioritere naboer, afrikanske og asiatiske nationer samt lande, der har “støttet og hjulpet” Iran i

Den reformistiske politiker og hjertekirurg Masoud Pezeshkian har dermed overtaget præsidentskabet i et Iran, der er svækket af økonomiske sanktioner på grund af dets atomprogram.

Ayatollah har kritiseret de europæiske nationer for at “opføre sig dårligt over for os” ved at vedtage sanktioner, en olieembargo og for at råbe op om påståede krænkelser af menneskerettighederne.

Han har også fordømt Israel for dets handlinger i Gaza og beskyldt Israel for at sætte en “ny rekord i mord” og grusomhed. Han har også fordømt også den amerikanske kongres for at tillade den israelske premierminister Benjamin Netanyahu at tale til den lovgivende forsamling.

I sin tale ved godkendelsen hyldede Pezeshkian general Qassem Soleimani, arkitekten bag Irans regionale militære aktiviteter, som blev dræbt i et amerikansk droneangreb i 2020. Han gentog sit løfte om at føre en “konstruktiv og effektiv” udenrigspolitik, styrke retsstaten, tilbyde lige muligheder for borgerne, støtte familier og beskytte miljøet.

I sin første officielle handling i embedet udnævnte Pezeshkian Mohammad Reza Aref, 72, som sin første vicepræsident. Aref, der anses for at være en moderat reformist, beklædte posten mellem 2001-2005 under den tidligere præsident Mohammad Khatami. Aref har en doktorgrad i ingeniørvidenskab fra Stanford University.

Pezeshkian overtager præsidentskabet efter Ebrahim Raisi, hvis død i et helikopterstyrt i maj, der udløste det tidlige valg.

Den nye iranske præsident lovede i sin valgkampagne, at han ikke ville foretage radikale ændringer i Irans shiitiske teokrati, men Pezeshkian kan faktisk påvirke Irans udenrigspolitik i retning af enten konfrontation eller samarbejde med Vesten. Han vil dog stå over for de hardliners, der stadig trækker i trådene i Iran.

Blandt de presserende udfordringer, Pezeshkian står over for, er den igangværende krig mellem Israel og Hamas i Gazastriben og Vestens frygt for at Iran vil berige uran til næsten våbenniveauer med et tilstrækkeligt lager til at producere flere atomvåben, hvis de ønsker det.

I april lancerede Iran sit første direkte angreb nogensinde på Israel på grund af krigen i Gaza, mens militsgrupper bevæbnet af Teheran – herunder Hizbollah i Libanon og Yemens Houthi-oprørere – har optrappet deres egne angreb.

Iran har haft indirekte samtaler med den amerikanske præsident Joe Bidens administration om dets atomprogram, men der har ikke været fremskridt med at ophæve hårde økonomiske sanktioner mod Teheran. 

PtX i den maritime sektor

Den internationale skibsfart har forpligtet sig til at blive helt fri for udslip af drivhusgasser i 2050. Det er aftalt i den Internationale Maritime Organisations (IMO) miljøkomite, MEPC 80.

Den videre vej fremad mod de skitserede ambitiøse klimamål i form af stærk reduktion af klimagasserne kan desværre kun i begrænset omfang løses via konkrete skibstekniske tiltag.

For at nå helt i mål med udfasningen af fossile brændstoffer i skibsfarten, har der hidtil været fokus på de brændstoffer, som skibenes motorer fremover skal anvende.

Der forskes allerede intenst i anvendelsen af metanol og ammoniak, vel at mærke såkaldt e-metanol og e-ammoniak.

Begge brændstoffer skal produceres ved anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, f.eks. sol og vind, hvis deres emissionsreducerende egenskaber skal komme skibene fuldt til gode. Brændstofferne benævnes også Power to X-brændstoffer (PtX).

Problemet er, at der kræves meget store mængder energi til fremstillingen af PtX-brændstoffer. F.eks. kræver fremstilling af metanol, at der fremstilles af brint via elektrolyse, der efterfølgende i en kemisk proces sammen med CO2 skal omdannes til metanol.

Der vil blive behov for store mængder opsamlet CO2, og også den proces bliver meget energikrævende.

Alt i alt vil fremstillingen af e-metanol kræve langt mere energi, end selve brændstoffet besidder, hvilket stiller store krav til tilvejebringelsen af den samlede nødvendige billige vedvarende energi for omstilling til PtX-brændstoffer.

Problemerne med de grønne PtX-brændstoffer får nu skibsfartsrepræsentanter til nedprioritere grønt brændstof til fordel for andre lavthængende frugter.

Flere tørlastrederier mener ifølge Energi Watch ikke, at grønne brændstoffer er vejen frem på den korte bane.

Markante spillere som Golden Ocean, Genco og Navios ser ikke grønt brændstof som løsningen i tørlastbranchen på kort sigt.

De vil i stedet fokusere på at drive deres skibe mere effektivt for at nå de ambitiøse klimamål, som shippingindustrien skal leve op til allerede fra 2030 og frem mod 2050, hvor udledningen skal gå i nul.

”Jeg tror, det er en udfordring i tørlast at få gang i PtX eller dual fuel. Så for vores vedkommende er det ikke noget, vi har lyst til. Det giver ikke mening. Men der er mange lavthængende frugter, vi arbejder med på tværs af hele feltet,” sagde Peder C.G. Simonsen, finansdirektør og midlertidig topchef i rederiet Golden Ocean, under en debat på en Marine Money-konference i New York onsdag den 26. juni 2024.

Er el-biler fremtiden i transportsektoren?

Skibsfartens forbehold overfor PtX-fuels kommer samtidig med, at Anders Karl Bruun, formand for bestyrelsen i K.W. Bruun, har fremsat en kontroversiel udtalelse om elbiler, der har skabt debat i bilindustrien.

Bruun hævder, at elbiler hverken er så grønne eller fornuftige, som de ofte fremstilles.

Bruun har udtalt, at han ikke selv vil købe en elbil i dag, fordi markedet er for ustabilt, og at han i øvrigt har en større fidus til e-fuel som løsning på den grønne omstilling af personbilerne. Det blev sagt til Motor-Magasinet.

Bruun påpeger, at produktionen af elbiler kræver betydelige ressourcer og energi, især når det kommer til fremstilling af batterier: “Når man tager hele livscyklussen i betragtning, er elbiler ikke nødvendigvis bedre for miljøet end moderne benzin- og dieselbiler,” siger Bruun til Mobilitywatch.

Han mener, at den nuværende teknologi og infrastruktur ikke understøtter en fuldstændig overgang til elbiler på en bæredygtig måde.

Bruun opfordrer til en mere nuanceret diskussion om fremtidens transportløsninger.

Hybride løsninger?

Han mener, at hybride løsninger og forbedrede forbrændingsmotorer også bør være en del af samtalen om bæredygtig transport.

“Det er vigtigt, at vi ikke lægger alle æggene i én kurv,” advarer han.

“En mangfoldig tilgang til transportteknologi vil være mere robust og realistisk.”

Bruun uddyber til Finans, at han mener, det er på tide, at der kommer en debat i Danmark, som ikke kun har et ”ensidigt fokus” på elbiler. At fokus også kommer på andre teknologier, som kan skubbe bilbranchen over den grønne målstreg: ”Jeg er fortaler for e-fuel, da den kan faciliteres af den eksisterende distribution i stedet for etablering af et kostbart elnet. Men jeg tror stadig, at der vil være brug for batteridrift i persontransporten fremover, måske specielt i storbyerne,« skriver Anders Bruun i en besked til Finans.

Selvom Bruuns udtalelser har mødt modstand fra fortalere for elbiler, understreger de behovet for en bredere debat om, hvordan vi bedst kan opnå bæredygtig mobilitet.

Det er klart, at overgangen til en grønnere transportsektor kræver mere end blot en enkel løsning.

Denne udtalelse fra en ledende figur i bilindustrien tilføjer en ny dimension til diskussionen om elbiler og fremtidens transport.

AUDI

Anders Karl Bruun er ikke alene med sin skepsis overfor en hurtig overgang til el-biler. Den 23. juli 2024 har Audi annonceret planer om inden for de næste 10 år at forøge og udvide produktionen af hybride køretøjer. Det sker i konsekvens af den langsommere end forventede omstilling fra forbrændingsmotorer til biler med elmotorer – EV’ere.

Meddelelsen fra Audi kommer samtidig med at andre større bilproducenter som Mercedes-Benz, BMW og den kinesiske bilfabrikant BYD Auto med hovedsæde i Shenzhen har foretgaet lignende strategiskift i konsekvens af den langsommere end forventede overgang til el-biler.

De næste generationer af hybridbiler vil samtidig blive udstyret med en større batterikapacitet, der vil tillade omkring 100 km el-kørsel.

Verdens næststørste økonomi er i krisemed økonomiske og politiske problemer. Udenlandske investeringer er på et 30-årigt lavpunkt, ejendomssektoren er i vanskeligheder, og i det kinesiske kommunistparti gennemføres mystiske udrensninger af flere ministre.

3. Plenum

Det var baggrunden, da det såkaldte ”3. plenum” blev indledt i Peking mandag den 15. juli 2024. Af de utallige møder, som Kinas kommunistparti afholder regelmæssigt, skiller det 3. plenum sig ud for sin potentielle betydning for verdens næststørste økonomi. Mødet holdes normal hvert 5. år, og konklavet af topembedsmænd beskæftiger sig normalt med de større økonomiske og politiske linjer. Deng Xiaoping brugte i sin tid plenumbegivenheden i 1978 til at annoncere Kinas markedsåbning og nye muligheder for at markedskræfterne kunne spille en rolle i Kina, der dengang var et modelsamfund for traditionel sovjetisk centraldirigeret planøkonomi.

Plenummødet var forbeholdt for kommunistpartiets centralkomité, og dette organ fastlægger partiets vigtigste officielle politikker og personaleplaner. I virkeligheden gummistempler plenummødet beslutninger truffet af en meget mindre gruppe i det kinesiske kommunistparti – først og fremmest Xi Jinping.

Rentesænkning

Folkets Bank (People’s Bank of China) meddelte mandag den 22. juli 2024, at en række toneangivende rentesatser ville blive sænket med 0,1 procentpoint. Dn etårige primære lånerente, der i vid udstrækning bruges som benchmark for erhvervsudlån, vil således blive sænket med 0,1 procentpoint til 3,35 procent.

Den femårige ækvivalent, der påvirker prisfastsættelsen på realkreditlån, blev også reduceret 0,1 procentpoint for første gang siden februar til 3,85 procent.

Rentesænkningen i Kina sker på baggrund af en langvarig ejendomsafmatning og svagt indenlandsk forbrug. De politiske beslutningstagere er kommet under pres for at gøre en større indsats for at styrke investorernes og forbrugernes tillid.

Økonomisk vækst på 4,7 pct.

Officielle data i sidste uge viste, at den kinesiske økonomi voksede med 4,7 procent i andet kvartal og dermed væsentligt lavere end vi har set tidligere. Analytikere påpeger, at rentesænkningerne viser, at den kinesiske regering er parat til at bruge makroøkonomiske instrumenter til at støtte den vaklende økonomisk aktivitet i verdens næststørste økonomi.

Verdens næststørste økonomi er i krise. Udenlandske investeringer er på et 30-årigt lavpunkt, ejendomssektoren kæmper, og i det kinesiske kommunistparti gennemføres mystiske udrensninger af flere ministre. Sådan er situationen, når det såkaldte ”3. plenum” mandag den 15. juli 2024 indledes i Peking.

Af de utallige møder, som Kinas kommunistparti afholder regelmæssigt, skiller det 3. plenum sig ud for sin potentielle betydning for verdens næststørste økonomi. Mødet holdes normal hvert 5. år, og konklavet af topembedsmænd beskæftiger sig normalt med de større økonomiske og politiske linjer. Deng Xiaoping brugte i sin tid plenumbegivenheden i 1978 til at annoncere Kinas markedsåbning og nye muligheder for at markedskræfterne kunne spille en rolle i Kina, der dengang var et modelsamfund for traditionel sovjetisk centraldirigeret planøkonomi.

Præsident Xi Jinping har med forsinkelse indkaldt til det lukkede plenummøde den 15. juli og inden- og udenlandske Investorer vil holde nøje øje med ethvert initiativ, der kan genstarte Kinas skrantende økonomi.

Plenummødet er forbeholdt for kommunistpartiets centralkomité, og dette organ fastlægger partiets vigtigste officielle politikker og personaleplaner. I virkeligheden gummistempler plenummødet beslutninger truffet af en meget mindre gruppe i det kinesiske kommunistparti – først og fremmest Xi Jinping.

Enighed i Nato om truslen fra Kina

”Jeg vil give det råd til alle virksomheder, der i dag har aktiviteter i Kina, at de gradvist begynder at trække sig ud og begynder at placere deres aktiviteter i andre lande i Asien.”

Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen 20. januar 2023 i Berlingske Tidende.

Anders Fogh er ikke alene – EU ser Kina som ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Det netop afholdte Nato-topmøde i Washington markerede ikke kun alliancens 75-års jubilæum med USA’s præsident Joe Biden som vært. Mødet cementerede også en sjælden enighed i Nato-kredsen i synet på Kina.

Nato fordømmer Kina

Topmødet, der startede tirsdag og sluttede torsdag den 11. juli 2024, fremhævede NATO’s faste beslutning om at forsvare sine globale interesser og understregede den trussel, som partnerskabet mellem Rusland og Kina udgør mod den vestlige verden. For første gang pegede NATO direkte på Kina som en aktiv støtte for Ruslands krigsførelse i Ukraine, og udtrykte dyb bekymring over det stadig dybere strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina, som søger at undergrave den regelbaserede internationale orden. I deklarationen blev det klart, at Kina ved at støtte Rusland i konflikten i Ukraine ikke blot truer Vestens interesser, men også risikerer negative konsekvenser for sine egne interesser og omdømme.

Kritikken af Kina er tydelig i Nato-deklarationen:

”26.       The PRC has become a decisive enabler of Russia’s war against Ukraine through its so-called “no limits” partnership and its large-scale support for Russia’s defence industrial base.  This increases the threat Russia poses to its neighbours and to Euro-Atlantic security.  We call on the PRC, as a permanent member of the United Nations Security Council with a particular responsibility to uphold the purposes and principles of the UN Charter, to cease all material and political support to Russia’s war effort.  This includes the transfer of dual-use materials, such as weapons components, equipment, and raw materials that serve as inputs for Russia’s defence sector.  The PRC cannot enable the largest war in Europe in recent history without this negatively impacting its interests and reputation.

27.       The PRC continues to pose systemic challenges to Euro-Atlantic security.  We have seen sustained malicious cyber and hybrid activities, including disinformation, stemming from the PRC.  We call on the PRC to uphold its commitment to act responsibly in cyberspace.  We are concerned by developments in the PRC’s space capabilities and activities.  We call on the PRC to support international efforts to promote responsible space behaviour. The PRC continues to rapidly expand and diversify its nuclear arsenal with more warheads and a larger number of sophisticated delivery systems.  We urge the PRC to engage in strategic risk reduction discussions and promote stability through transparency.  We remain open to constructive engagement with the PRC, including to build reciprocal transparency with the view of safeguarding the Alliance’s security interests.  At the same time, we are boosting our shared awareness, enhancing our resilience and preparedness, and protecting against the PRC’s coercive tactics and efforts to divide the Alliance.”

Belarus, Nordkorea og Iran

I forhold til den globale sikkerhedsarkitektur understregede NATO behovet for at håndtere trusler fra andre stater end Kina som Belarus, Nordkorea og Iran, som også støtter Ruslands handlinger i Ukraine:

“23.       We urge all countries not to provide any kind of assistance to Russia’s aggression.  We condemn all those who are facilitating and thereby prolonging Russia’s war in Ukraine.

24.       Belarus continues to enable this war by making available its territory and infrastructure.  Russia’s deepening political and military integration of Belarus, including the deployment of advanced Russian military capabilities and personnel, has negative implications for regional stability and the defence of the Alliance.

25.       The Democratic People’s Republic of Korea (DPRK) and Iran are fuelling Russia’s war of aggression against Ukraine by providing direct military support to Russia, such as munitions and uncrewed aerial vehicles (UAVs), which seriously impacts Euro-Atlantic security and undermines the global non-proliferation regime.  We strongly condemn the DPRK’s exports of artillery shells and ballistic missiles, which are in violation of numerous United Nations Security Council resolutions and note with great concern the deepening ties between the DPRK and Russia.  Any transfer of ballistic missiles and related technology by Iran to Russia would represent a substantial escalation.”

USA har endelig fået alle Nato-landene med i kampen mod KIna

Realiteten er, at længe før Kinas støtte til Ruslands krig mod Ukraine, har Kina været på kant med Vesten. Kina har snydt og stjålet og kopieret i årtier, har købt sig ind i vestlig infrastruktur og brugt sin magt til at true og straffe lande, som vover at støtte demokratikræfter i Hongkong og Taiwan.

USA har siden 2018 ført an i opgøret med Kina. Den 1. august 2019 annoncerede USA en straftold på ti pct. på kinesiske varer for ca. 300 mia. dollar fra 1. september. De kinesiske myndigheder svarede igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter.

Ved at lægge told på en lang række varer ignorerede USA fuldstændig de bekymringer som erhvervslivet og EU tidligere havde for konfrontationen med Kina kunne udløse en bølge af protektionisme, som kunne blive gnisten til en ny global krise.

Demokraterne og præsident Biden har fortsat den amerikanske linje overfor Kina.

I maj 2024 annoncerede USA’s præsident Joe Biden en skyhøj straftold på en vifte af kinesiske varer for 124 mia. kr. – og samtidig beskyldte Kina for at “stjæle, snyde og dumpe prisen på varer”.

Elbiler, batterier, mikrochip, solceller og stål er omdrejningspunktet i handelskrigen mellem USA og Kina, men EU følger trop med straftold på elbiler og solpaneler.

Hvor er WTO?

Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001, afholdt det ikke Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande, stjæle intellektuelle rettigheder, tvinge udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi, og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad daværende præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, argumenterede for i de amerikanske handelsforhandlinger:

”Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.”

Først enig front mod Kina i 2024

Mens den danske og andre regeringer har været tøvende med kritik af Kina, har USA og andre været mere ligefremme.

Allerede i 2020  siger den tidligere leder af Det britiske konservative parti, Iain Duncan Smith det ligeud:

“Den brutale sandhed er, at Kina ignorerer de normale adfærdsnormer på alle områder – fra fødevaresikkerhed og sundhed til handel og fra valutamanipulation til intern undertrykkelse. Alt for længe har mange lande gjort gode miner til slet spil i et desperat håb om at opnå handelsmæssige fordele.  Når vi har klaret den forfærdelige corona-pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle overvejer vores forhold til Kina, og baserer det på et meget mere afbalanceret og ærligt grundlag”.

”Jeg vil give det råd til alle virksomheder, der i dag har aktiviteter i Kina, at de gradvist begynder at trække sig ud og begynder at placere deres aktiviteter i andre lande i Asien.”

Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen 20. januar 2023 i Berlingske Tidende.

Anders Fogh er ikke alene – EU ser Kina som ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Det netop afholdte Nato-topmøde i Washington markerede alliancens 75-års jubilæum med USA’s præsident Joe Biden som vært.

Nato fordømmer Kina

Topmødet, der startede tirsdag og sluttede torsdag den 11. juli 2024, fremhævede NATO’s faste beslutning om at forsvare sine globale interesser og understregede den trussel, som partnerskabet mellem Rusland og Kina udgør mod den vestlige verden. For første gang pegede NATO direkte på Kina som en aktiv støtte for Ruslands krigsførelse i Ukraine, og udtrykte dyb bekymring over det stadig dybere strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina, som søger at undergrave den regelbaserede internationale orden. I deklarationen blev det klart, at Kina ved at støtte Rusland i konflikten i Ukraine ikke blot truer Vestens interesser, men også risikerer negative konsekvenser for sine egne interesser og omdømme.

Belarus, Nordkorea og Iran

I forhold til den globale sikkerhedsarkitektur understregede NATO behovet for at håndtere trusler fra andre stater end Kina som Belarus, Nordkorea og Iran, som også støtter Ruslands handlinger i Ukraine:

“23.       We urge all countries not to provide any kind of assistance to Russia’s aggression.  We condemn all those who are facilitating and thereby prolonging Russia’s war in Ukraine.

24.       Belarus continues to enable this war by making available its territory and infrastructure.  Russia’s deepening political and military integration of Belarus, including the deployment of advanced Russian military capabilities and personnel, has negative implications for regional stability and the defence of the Alliance.

25.       The Democratic People’s Republic of Korea (DPRK) and Iran are fuelling Russia’s war of aggression against Ukraine by providing direct military support to Russia, such as munitions and uncrewed aerial vehicles (UAVs), which seriously impacts Euro-Atlantic security and undermines the global non-proliferation regime.  We strongly condemn the DPRK’s exports of artillery shells and ballistic missiles, which are in violation of numerous United Nations Security Council resolutions and note with great concern the deepening ties between the DPRK and Russia.  Any transfer of ballistic missiles and related technology by Iran to Russia would represent a substantial escalation.

26.       The PRC has become a decisive enabler of Russia’s war against Ukraine through its so-called “no limits” partnership and its large-scale support for Russia’s defence industrial base.  This increases the threat Russia poses to its neighbours and to Euro-Atlantic security.  We call on the PRC, as a permanent member of the United Nations Security Council with a particular responsibility to uphold the purposes and principles of the UN Charter, to cease all material and political support to Russia’s war effort.  This includes the transfer of dual-use materials, such as weapons components, equipment, and raw materials that serve as inputs for Russia’s defence sector.  The PRC cannot enable the largest war in Europe in recent history without this negatively impacting its interests and reputation.

27.       The PRC continues to pose systemic challenges to Euro-Atlantic security.  We have seen sustained malicious cyber and hybrid activities, including disinformation, stemming from the PRC.  We call on the PRC to uphold its commitment to act responsibly in cyberspace.  We are concerned by developments in the PRC’s space capabilities and activities.  We call on the PRC to support international efforts to promote responsible space behaviour. The PRC continues to rapidly expand and diversify its nuclear arsenal with more warheads and a larger number of sophisticated delivery systems.  We urge the PRC to engage in strategic risk reduction discussions and promote stability through transparency.  We remain open to constructive engagement with the PRC, including to build reciprocal transparency with the view of safeguarding the Alliance’s security interests.  At the same time, we are boosting our shared awareness, enhancing our resilience and preparedness, and protecting against the PRC’s coercive tactics and efforts to divide the Alliance.”

Den 24. december 2024 indledes Vatikanets jubelår med åbningen de hellige døre ved Peterskirken og ved Roms andre store basilikaer. Dørene er forseglet indefra og åbnes i jubelåret. Åbningen af de hellige døre symboliserer tilbuddet om en “ekstraordinær vej” mod frelse for katolikker under et jubelår. Pilgrimme, der går igennem en hellig dør, kan således modtage en aflad for deres synder.

Jubelåret 2025, der begynder den 24. december 2024 (juleaften) og slutter den 6. januar 2026, har været under forberedelse i mange måneder.

Pave Bonifacius VIII erklærede det første hellige år i 1300, og nu afholdes de hvert 25. år og 2025-udgaven er det første rigtige jubelår siden St. Johannes Paul II’s jubilæum i 2000, da han indvarslede den katolske kirkes indtræden i det tredje årtusinde.

Vatikanet og byen Rom forventer, at omkring 35 millioner mennesker vil strømme til den evige stad til jubelår 2025.

Jubelår har bibelske rødder. Tredje Mosebog opfordrede til, at jubelår skulle afholdes hvert 50. år til frigivelse af slaver og eftergivelse af gæld som tegn på Guds barmhjertighed. Denne praksis blev genindført af pave Bonifatius VIII i 1300.

Anlægsarbejder

Som det skete i tiden op til 2000, har offentlige anlægsarbejder før jubilæet lammet Rom, med byggepladser, der opererer døgnet rundt, trafikken på centrale boulevarder omdirigeret og intens trafik i byens allerede overbelastede gader.

Det mest betydningsfulde projekt, som samtidig har forårsaget den største trafikforstyrrelse til dato, er en ny piazza og gågade i Vatikanområdet, der forbinder Castel St. Angelo (Engelsborg) med Via della Conciliazione-boulevarden, der fører op til Peterspladsen.

Tidligere skar en større og trafikeret færdselsåre sig gennem de to vartegn, hvilket forårsagede en uskøn og fodgænger-uvenlig barriere.

De nye anlægsarbejder omfatter en tunnel der leder trafikken under den nye fodgængerpiazza. Men dette projekt har krævet omlægning og udskiftning af et stort underjordisk kloaksystem.

Caligulas have

Under arbejdet har arkæologiske udgravninger afsløret resterne af en gammel have med udsigt over højre bred af Tiberfloden – sandsynligvis var ejet af den romerske kejser Caligula, har Italiens kulturministerium oplyst torsdag.

I oldtiden husede området prestigefyldte kejserlige boliger med udsigt over Tiberen med spektakulære søjlegange, promenader og haver. Hvad der er afdækket under udgravningerne, er en travertinmur, fundamentet til en søjlegang og en have, sagde ministeriet.

Udgravningerne afslørede også et blyvandrør stemplet med navnet på ejeren af vandforsyningen og sandsynligvis haven.

Detaljerne peger på Caligula, søn af Germanicus og Agrippina den ældre, og kejser af Rom fra 37 til 41, sagde ministeriet og tilføjede, at der er litterære referencer, der synes at bekræfte forbindelsen mellem stedet og Caligula.

Marine Le Pen og højrepartiet Rassemblement National (RN) fik knap 30 pct. af stemmerne ved første valgrunde af valget, foran venstrefløjsalliancen i Nouveau Front Populaire, der fik 27,99 pct. mens Macrons støtter i ENS Ensemble! blev henvist til en ydmygende tredjeplads med 20,04 pct. Valget synes at være afslutningen for macronismens sats på den moderate politiske midte.

Højrenationale vinder valget

Den overhængende sandsynlighed er nu, at Rassemblement National bliver vinderen, når franskmændene søndag den 7. juli igen går til valgurnerne for at vælge de 577 medlemmer af Nationalforsamlingen. Spørgsmålet synes nu at være, om RN og deres republikanske allierede, fik 6,57 pct. i første runde, vil kunne få et absolut flertal på mere end 289 pladser i parlamentet og dermed vil kunne danne regering.

Partileder Marine Le Pen advokerede da også søndag for, at franskmændene netop skal give hendes parti et absolut flertal.

Marine Le Pen kunne glæde sig over sin personlige triumf. Hun fik over halvdelen af stemmerne i sin nordfranske kreds og blev dermed valgt i første runde, hvilket sker yderst sjældent ved franske parlamentsvalg.

Forsøg på blokering af RN

Venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire (NFP) og Emmanuel Macrons koalition Ensemble vil med henholdsvis cirka 28 og 20 procent af stemmerne formentlig kunne forhindre det, hvis de allierer sig mod de højrenationale.

Præsident Macron, der op til valgets først runde ellers har slået den yderste venstrefløj i hartkorn med RN, lagde for, kort efter at de første exitpolls blev kendt: ”Tiden er inde til en bred, republikansk og klart demokratisk alliance over for Rassemblement National” opfordrede Macron i en pressemeddelelse. Der er således udsigt til at de øvrige partier vil søge at danne en ”republikansk barriere”, hvor de samler støtten om den kandidat, der har størst udsigt til at kunne slå RN-kandidaten.

RN’s alliance med republikanerne

Modtrækket kom, da RN og det republikanske parti indgik en aftale om at trække kandidater og støtte kandidaten fra det andet parti med størst udsigt til valg.

Hvis RN og deres allierede efter 2. runde næste søndag kan mønstre et flertal i parlamentet må det forventes at præsident Macron ikke kan undgå at skulle udnævne en regering under ledelse af Jordan Bardella fra RN.

Uroligheder efter valget

Allerede inden nyheden om Marine Le Pens valgsejr i det franske valg tikkede ind, var flere butiksejere i Paris og andre byer i Frankrig begyndt at barrikadere deres vinduer.

Der gik da heller ikke længe, efter at det stod klart, at Marine Le Pens højrenationale parti, Rassemblement National (RN), stod til en krystalklar sejr, før tusindvis af franskmænd gik på gaden i protest med slagord som ”Fuck Rassemblement National”.

Da demonstrationen sluttede omkring midnat, fortsatte flere hundrede personer, hvoraf mange var maskerede eller klædt i sort, med at hærge med rudeknusninger i Paris’ gader.På forhånd frygtede ordensmagten voldelige protester. Ifølge franske medier har det ikke udviklet sig så voldeligt som frygtet.

I Berlin har SPD og De Grønne fremsat et forslag om omdøbning af nogle gader i Berlin. Specifikt handler det om gaderne Iltis, Lans og Taku, hvis navne ifølge forslagsstillerne er forbundet med forbrydelser, der blev begået under “Bokseropstanden” i Kina, 2. november 1899 – 7. september 1901.

Initiativet fremgår af et Facebook-opslag fra SPD’s parlamentariske gruppe. Ifølge parlamentsgruppen kritiseres disse gadenavne som et udtryk for ligegyldighed over for demokratiske værdier og folkenes ret til selvbestemmelse.

Ifølge Facebook-opslaget skal ansøgningen også være baseret på en anmodning fra Freie Universität i Berlin, der optager store dele af de berørte gader. I distriktsrådet (BVV) stemte CDU, FDP og AfD imidlertid imod omdøbningen.

“CDU’s, FDP’s og AfD’s fælles stemmeafgivning i BVV mod omdøbningen af disse gader bryder med intentionerne om at komme overens med tysk historie i vores distrikt,” sagde SPD’s parlamentsgruppe i erklæringen.

Bokseropstanden og ”Iltis”, ”Lans” og ”Taku”

Forhistorien er, at i slutningen af 1800-tallet kiggede tyske koloniinteressenter ikke kun til Afrika for kolonier og mere Lebensraum – de kiggede også mod øst.

I 1898-99 opstod i Kina en national, fremmedfjendtlig bevægelse i Kina, der iværksatte en opstand mod vestlig politisk og kommerciel indflydelse i Kina.

Stormagternes havneforpagtninger: Port Arthur, Wei-hai-wei og Kiau-tsjou, koncessioner og missionærer var medvirkende årsager til bokseropstandens rivende udbredelse. I maj 1899 så europæerne bevægelsens øvelser og kaldte det boksetræning, hvoraf opstanden fik sit navn.

Tyskland havde allerede i 1897 med den tyske kanonbåd ”Iltis” besat den kinesiske bugt Jiaozhou og havnen i Qingdao, og efter at Bokseropstanden var brudt ud i lys lue angreb kanonbåden “Iltis” under kaptajn Wilhelm Lans i 1900 de kinesiske Taku-forter.

Europæiske magters beskydning af Taku-forterne gav det kinesiske kejserdømme påskud til at gå med til Bokserbevægelsens krav om europæernes fordrivelse.

Det var begyndelsen på kolonialistiske fremskridt fra en koalition af 8 vestlige magter mod Bejing. Vestmagterne sendte en undsætningsekspedition på cirka 45.000 soldater fra Frankrig, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig-Ungarn og ledet af den russiske general Lenevitsch.

Peking blev delvis besat, og kejserfamilien flygtede hovedkulds til Sin-ganfu i provinsen Sjensi. Under fredsforhandlingerne i Peking holdtes Peking stadig besat, og i vinteren og foråret 1901 udsendtes flere europæiske, især tyske, straffeekspeditioner mod bokserne.

Fredsaftalen 1901

Ved freden den 7. september 1901, kendt som Bokserprotokollen og Xinchou-aftalen (kinesisk: 辛丑条约) mellem Kina og ottenationsalliancen bestående af Storbritannien, USA, Japan, Rusland, Frankrig, Tyskland, Italien, Østrig-Ungarn, Belgien, Spanien og Nederlandene måtte det kinesiske imperium gøre følgende indrømmelser:

• Qing-imperiet skulle betale en krigsskadeserstatning på 450 mio. taels sølv (ca. 18.000 tons svarende til værdi på ca. 333 millioner dollar) til de udenlandske magter;
• Qing pålagdes at straffe de embedsmænd, som havde støttet oprøret (prins Tuan degraderedes og forvistes til Turkestan, tre stormænd måtte dræbe sig selv, tre henrettedes);
• Forterne i Tagu skulle sløjfes;
• Qing-imperiet fik forbud mod at indkøbe krigsmateriel i 2 år;
• De sejrende magter fik ret til at permanent placere tropper i legationskvarteret og steder omkring Peking og Tianjin;
• Suspension af de kejserlige eksaminer i de provinser, som havde støttet oprøret;
• Den tyske gesandt Clemens von Ketteler blev myrdet i juni 1900 og Qing-imperiet pålagdes at sende en særskilt ambassadør (prins Tsjun) til Berlin for at undskylde over for den tyske kejser for mordet.

Italienske medier kunne onsdag den 26. juni 2024 rapportere om hærværk mod Den Spanske Trappe i Rom.

Den Spanske Trappe er en stor turistattraktion i Rom, og trappen, der som kulturmonument er beskyttet af italiensk lovgivning, der bl.a. forbyder indtagelse af mad og drikke på trappen, blev angrebet af demonstrerende aktivister, der overhældt trappen med blodrød maling.

Aktionen, der blev gennemført af aktivister fra organisationen ”Bruciamo Tutto” (brænd alt), skulle angiveligt gøre opmærksom på problemet med vold mod kvinder. Vold mod kvinder er stadig et problem i det 21. århundrede, og aktivisterne fremviste plakater med navnene på de yngste ofre for vold mod kvinder, før de blev ført væk af politiet.

“Dette er deres blod – en massakre, som samfundet nægter at se,” sagde gruppen i en erklæring. “Som om det er normalt at dø i hænderne på en mand, partner eller søn.” Gruppen oplyste samtidig, at malingen på trappens trin var børnemaling, der kan vaskes af.

Gruppens navn kommer fra en appel fra søsteren til Giulia Cecchettin, en studerende, der blev myrdet af sin ekskæreste sidste år. Sagen udløste sorg og vrede over hele landet. “Hold ikke et minuts stilhed for Giulia, brænd alt,” sagde Elena Cecchettin og opfordrede til et oprør over for en kultur, der tillader vold mod kvinder.

Den Spanske Trappe, der fører op til kirken Trinità dei Monti, blev bygget i det 18. århundrede og er en af Roms mest berømte turistattraktioner. Kendte kultursteder bliver i stigende grad brugt som mødesteder for protestaktioner for at skabe mere opmærksomhed – ofte af klimaaktivister.

I sidste uge oversprøjtede gruppen ”Just Stop Oil” det forhistoriske Stonehenge i England med et orange stof.