Jeppe Bruus (S) forlader Skatteministeriet og bliver minister for den grønne trepart. Opgaven er at implementere den grønne trepartsaftale, der er indgået mellem SVM-regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Aftalen er endnu ikke vedtaget i Folketinget.

Hovedpunkterne i aftalen omfatter en CO2-afgift på landbruget, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og en milliardfond.

Spørgsmålet er om den grønne trepartsaftale med CO2-afgift vil udsætte landbrug, kommuner og landdistrikterne for nye bureaukratiske benspænd?

Erfaringerne med lavbundsjorder er ikke gode. Den 4. oktober 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030.

Realiteten er, at i 2024 kun er udtaget 187 ha, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Ifølge Landbrugsstyrelsen er omkring 56.000 ha dog i forskellige stadier under etablering

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og 7 år.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Er både landbrugs- og miljøminister uduelige?

Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen skyldes de begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder, at ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Trepartsaftalen

Den grønne trepartsaftale, der er indgået den 24. juni 2024, vil stille gigantiske krav til den offentlige administration. Spørgsmålet om samlingen af opgaven i et nyt ministerium under Jeppe Bruus vil sikre at aftalen overhovedet implementeres?

Etablering af et helt nyt ministerium

Den første udfordring er at Jeppe Bruus er satr i spidsen for et ministerium, der ikke – endnu – eksisterer. Enhver med det mindste kendskab til opbygningen af nye administrative strukturer ved, at det tager tid før et nyt ministerium overhovedet vil være funktionsdueligt.

Afgift på biologiske processer

Selve opkrævningen af CO2-afgiften på 300 kr. pr. tons CO2 i 20230 stigende til 750 kr. i 2035 vil stille store krav. Intet sted i verden har man erfaringer med klimaafgifter på landbrugs biologiske processer, og det skal blive spændende at se hvordan det udskældte Skatteministerium i Danmark vil løse den opgave.

Tilbageførsel af provenuet

Provenuet fra CO2-afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet i form af en støttepulje til støtte for omstillingsprojekter i landbruget. Der skal også etableres en gigantisk støtteordning for biokul fra pyrolyse. Gad vide hvilken del af det statslige bureaukrati, der får disse opgaver?

Tilskud til slagterier

Slagterierne skal støttes med en lettelse af gebyrerne på slagtesvin på 45 mill.kr. om året, ligesom der etableres en opkvalificeringspulje på 100 mill.kr. i 2027-30. Hvem skal administrere?

Arealfond

Den skatteborgerfinansierede arealfond på 40 mia. kr. skal bringes i anvendelse i forbindelse med rejsning af 250.000 ha skov og udtagelse af 140.000 ha lavbundsområder, der skal omdannes til vådområder. Arealfondstanken fremkalder urovækkende mindelser om de dårlige erfaringer med en tidligere landbrugsaftales ”fonde til nedbringelse af landbruget overforfaldne grovvaregæld”. Enhver med det mindste kendskab til jordfordeling, ekspropriation og de andre værktøjer, der skal bringes i spil, for at målsætningen om 250.000 ha skov og 140.000 ha lavbundsområder realiseres, venter ikke at det vil ske i den nuværende konges regeringstid.

Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

I betragtning af Landbrugsstyrelsens, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens kendte og lidet prangende præstationer må det derfor stærkt betvivles, at opgaven kan løftes indenfor den aftalte tidshorisont. Om flytningen af medarbejdere fra de 3 styrelser til et nyt ministerium vil effektivisere implementeringen, er derfor et åbent spørgsmål.

Texas Manufacturing Outlook Survey, der blev offentliggjort af Federal Reserve Bank of Texas den 26. august 2024, viser at salget af pølser er stigende. Ifølge kødproducenten en tendens, der ofte viser sig, når de generelle økonomiske udsigter er dårlige.

Hvorfor? Pølser er en billigere substitut for dyrere former for proteiner som oksekød og T-bonesteaks, som folk kan købe for at strække deres budgetter.

Pølseobservationen stemmer overens med traditionelle detailhandelsrapporter, der melder om, at forbrugerne i stigende grad er på jagt efter gode tilbud i de økonomisk trange tider.

Selvom det kan virke usædvanligt for en amerikansk bank i centralbanksystemet at tage hensyn til sådanne tendenser i deres konjunkturanalyser, er det ikke det eneste eksempel på tvivlsomme konjunkturindikatorer.

De hysteriske kællinger på Børsen

Daværende finansminister Mogens Lykketoft betegnede engang aktørerne på de finansielle børser som hysteriske kællinger, der overreagerede. Kendsgerningen er at den fremtidige økonomiske udvikling ikke altid kan aflæses i de hårde makroøkonomiske tal for BNP, beskæftigelse, inflation, obligationsrente og betalingsbalance m.v.

Disse tal foreligger ofte med betydelig forsinkelse, og derfor ledes der med lys og lygte efter andre indikatorer. I Danmark har man således betragtet lastbiltrafikken over Storebælt som en god indikator for aktiviteten og væksten i økonomien. Trafiktallene har dog ikke altid vist sig at være en pålidelig indikator for kommende nedgangstider.

Blandt de mere utraditionelle konjunkturindikatorer er Big Mac-indexet velkendt, og det såkaldte læbestiftindeks (der forbinder et stigende kosmetiksalg med trange tider – tilskrives Leonard Lauder, en af milliardærarvingerne til Estée Lauders kosmetikimperium) er heller ikke ubekendt.

Derudover har tvivlsomme økonomer anbefalet at holde øje med:

• Salget af underbukser. Faldende salg af herreundertøj kan betyde økonomiske problemer, da mange mænd tilsyneladende udsætter indkøb af nyt undertøj til bedre tider. Indikatoren fik udbredelse, da den tidligere Federal Reserve-formand Alan Greenspan henviste til fænomenet. Salget af herreundertøj faldt faktisk i 2008 og 2009 under den store recession og steg mellem 2010 og 2015, ifølge Euromonitor-data. Det amerikanske salg af herreundertøj faldt også dramatisk i 2020 midt i pandemiens usikkerhed, før det steg igen i 2021, viser Bloomberg-data.
• Marinekorpsets hverveannoncer. Tidligere er de fysiske og mentale udfordringer ved tjenesten i det amerikanske marinekorps blevet tydeligere i hverveannoncerne for korpset i økonomiske nedgangstider, da rekruttering er lettere i hårde tider.
• Uafhentede lig. En stigning i antallet af uafhentede lig i lighuse kan indikere dårlige økonomiske tider, hvor folk forsøger at undgå en dyr begravelse for deres kære.
• Kjolesøm-indekset, der siger, at efterhånden som økonomien bliver værre, bliver skørterne længere. Sømindekset blev udviklet i 1920’erne og der er tidspunkter, hvor teorien er blevet bevist. Mini-nederdelen blev trendy i 1960’erne, mens økonomien blomstrede, men da oliekrisen ramte i 1970’erne, blev nederdelene længere igen, som Bloomberg bemærkede. Og i begyndelsen af 2022 var ultra-mini-nederdelen, også kaldet mikro-minien, hittet ved forårssalget. Senere – efter måneder med skyhøj inflation og fornyet frygt for en forestående recession – blev den ankellange maxi-nederdel en af de hotteste trends.
• Papkasseindekset. Tankegangen er, at papkasser kan fungere som et barometer for økonomiens sundhed, da de spiller en så afgørende rolle i transporten af varer – ikke kun til forbrugere, der køber ting online, men til butikker og lagre, der modtager disse varer i løs vægt. Det betyder, at hvis efterspørgslen efter pap aftager, køber forbrugerne færre ting. Denne indikator er mere præcis end nogle af de andre, da der er en så direkte sammenhæng mellem papefterspørgsel og forbrugerkøb. Tilbage i begyndelsen af 2009, da USA var midt i en recession, faldt papforsendelserne drastisk, og de amerikanske papproducenters driftsrater faldt også. En lignende tendens opstod i begyndelsen af 2023: Fibre Box Association, en handelsgruppe, der repræsenterer branchen, rapporterede, at papforsendelserne var faldet med 8,4 % i fjerde kvartal af 2022, hvilket er det stejleste fald siden finanskrisen.
• Indikator for rød numse. Engangsbleer er en betydelig udgift for småbørnsforældre, og i økonomiske hårde tider kan nogle forældre blive tvunget til at rationere bleer for at spare penge. Men ved mindre hyppige bleskift, er der større risiko for, at babyen udvikler bleudslæt, hvilket fører til øget salg af salve til behandling af rød numse. Det lavere blesalg og højere salvesalg kan tjene som et fingerpeg om, at økonomien er på vej i recession. Der er faktisk eksempler på, at denne indikator kommer i spil i stramme perioder. Tendensen begyndte i hårde økonomiske tider i 2011, hvor forældre skar ned på at købe bleer eller handlede ned til billigere mærker samtidig med, at salget af salver steg med 8 pct., rapporterede The Wall Street Journal dengang.
• Champagne-indekset. Dybest set det omvendte af læbestiftindekset: Når økonomien er dårlig, vil folk holde op med at købe så meget champagne og vælge billigere alkohol i stedet. Før recessionen i 2008 oversteg det amerikanske salg af champagne 23 millioner flasker, men i 2009 var dette tal faldet til 12,5 millioner, ifølge UC Berkeleys Business Review.

Der er ikke udsigt til, at verdens energiforbrug begynder at falde frem mod 2050. På det tidspunkt vil klodens befolkning stige til næsten 10 milliarder, og de vil også gerne have adgang til billig energi, lyder det fra det amerikanske energiselskab Exxon Mobile.

I Exxons globale outlook, der blev offentliggjort den 26. august i Houston, Texas, vurderes det, at verdens efterspørgsel efter råolie i 2030 vil stabilisere sig på godt 100 mio. tønder om dagen, og at det niveau ikke vil ændre sig væsentlig frem mod 2050. Prognosen ligger 25 pct. højere end forudsigelserne fra Exxons største europæiske rival, BP.

Exxon er den største amerikanske spiller, der i år pumper 4,3 millioner tønder olie og gas om dagen – 30 pct.pct. mere end konkurrenten Chevron.

ExxonMobile forudser også, at der på trods af et generelt fald i energiforbruget på 10 procent i de industrialiserede lande, vil ske en stigning på 15 procent i det globale energiforbrug fra 2023 til 2050.

Den stærkere efterspørgsel understøtter Exxons egne produktionsvækstplaner – de mest ambitiøse blandt vestlige olieselskaber, men tegner også et dystert syn på mulighederne for markante globale kulstofemissionsreduktioner.

Exxon anslår, at elektriske køretøjer ikke vil ændre den langsigtede globale olieefterspørgsel væsentligt, da verdens befolkning forventes at stige fra 8 milliarder i dag til næsten 10 milliarder i 2050, hvilket øger efterspørgslen efter energi.

Hvis hver ny bil, der sælges i verden i 2035, var elektrisk, ville efterspørgslen ifølge Exxon efter råolie stadig være 85 millioner tønder pr. dag, det samme som i 2010.

Exxon-estimaterne er mere end tre gange så høje som de 24 millioner tønder pr. dag, som ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil gøre det muligt for verden at nå netto-nul-emissioner i 2050.

Exxon forventer, at 67 pct. af det globale energimiks i 2050 vil udgøres af fossile brændsler – olie, naturgas og kul. I 2023 var andelen 68 pct.

Exxon vurderer, at der er behov for flere investeringer i olieindvinding. En stor del af de nuværende investeringer er i ressourcer, der som f.eks. skiferolie, har en kortere produktionslevetid. Uden nye investeringer vil olieproduktionen falde med omkring 15 pct. om året. Dette fald kan ifølge Exxon få oliepriserne til at femdobles.

Danmark åbner ambassader i Tunesien, Senegal og Rwanda, mens ambassaderne i Mali og Burkina Faso lukker.

Foruden en ekstra ambassade tilføres de fire eksisterende ambassader i Sydafrika, Kenya, Egypten og Nigeria ekstra “muskelkraft”, som det hedder i udenrigsministeriets pressemeddelelse.

Også den danske ambassade i Ghana styrkes.

De nye ambassader betyder også lukning af ambassaderne i Sahel-landene Mali og Burkina Faso, der begge inden for de seneste år har oplevet, at de siddende regeringer er blevet væltet af militærkup.

Nedlukningen skyldes ifølge Udenrigsministeriet, at militærkuppene har efterladt “et stærkt begrænset handlerum” for ambassaderne.

Der vil dog også blive tale om en samlet styrket dansk repræsentation i Afrika. I alt vil der frem mod 2026 ifølge udenrigsministeriet være 10 flere udsendte diplomater på det afrikanske kontinent end i dag.

Det er de mest konkrete konsekvenser i Danmarks nye Afrika-strategi, som regeringen lancerede på et pressemøde den 26. august 2024. Ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: “Det er vores ambition at være til stede der, hvor det giver mening, hvor vi ser potentiale, og hvor vi har klare danske interesser,” som udenrigsministeren siger ifølge DR.

Handel, afdæmpet migration og sikkerhedspolitisk modvægt til Kina og Rusland

Ifølge regeringen er de danske interesser særligt øget handel, en dæmper på migrationen og ikke mindst et sikkerhedspolitisk ønske om at genvinde det afrikanske kontinents tillid ved at tilbyde et bedre alternativ end Kina og Rusland.

Et af de centrale aspekter i strategien er, at der skal skrues op for Danmarks handel med og investering i afrikanske lande.

“Vi vil gøre det nemmere for danske virksomheder at investere i Afrika. Vi vil øge udvekslingen mellem afrikanske og danske unge,” står der i strategien.

Det sker blandt andet ved, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) styrkes.

Vedrørende migrationen, begrunder udenrigsministeriet blandt andet placeringen af en ambassade i Tunesien med, at landet er det “primære afrejseland for irregulære migranter mod EU på den centrale middelhavsrute”.

Og mens Senegal er et af de lande, der kommer flest migranter fra til de europæiske grænser, lyder argumentationen her, at “Senegal er et toneangivende land i Vestafrika med en lang demokratisk tradition i en geografisk kontekst præget af militærkup”.

Den nye ambassade i det lille østafrikanske land Rwanda er en opgradering af det eksisterende projektkontor i hovedstaden Kigali.

Desuden skal den danske indsats for at styrke videregående uddannelser og erhvervsuddannelser i Afrika opprioriteres, selvom der ikke indgår konkrete tiltag for, hvordan det skal føres ud i livet.

Er der folkelig opbakning – eller burde bistandspolitikken afskaffes?

I det daglige er bistandspolitikken overladt tilminister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen. Jørgensen og hans PR-medarbejdere er særdeles synlige på stort set alle medieplatforme. Dan Jørgensen udgiver endog et nyhedsbrev, der gør det muligt for eventuelle interesserede at følge med i, hvordan ministeren arbejder med at drive Danmarks dagsordener på hans områder frem på den internationale scene.

Kun seks ud af 10 danskere mener udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel

Spørgsmålet er om regeringens nye Afrika-strategi vil ændre befolkningens skepsis overfor bistandspolitikken.

Realiteten er, at på trods af Dan Jørgensens indsats, mener næsten halvdelen af danskerne, at størstedelen af udviklingsmidlerne ender i de forkerte lommer. Og kun seks ud af ti danskere mener, at udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel.

Det står klart i den årlige rapport fra Udenrigsministeriet, “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”. Rapporten udkom tirsdag den 30. januar 2024, men minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har ikke fundet anledning til en særlig indsats for at eksponere undersøgelsens resultater.

Undersøgelsen har været gennemført siden 2012, men fra og med 2018 er den gået fra at spørge til danskernes holdning og kendskab til ”udviklingsbistand” til i stedet at spørge til
”udviklingssamarbejde”.

Spørgeskemaet om udviklingssamarbejde er besvaret af 2.039 repræsentativt udvalgte
danskere. Besvarelserne er indsamlet i perioden 9. – 22. august 2023.

Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at der har været et mindre fald i danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet. 58 procent af danskerne er tilhængere sammenlignet med mellem 61 og 63 procent de seneste tre år, og det er under 16 procent af danskerne, der mener, at vi giver for lidt i udviklingsbistand.

Er udviklingssamarbejdet nytteløst?

Hver fjerde dansker mener, at “problemerne i udviklingslandene er så store, at udviklingssamarbejdet er nyttesløst”.

I rapporten er danskerne også blevet spurgt, om hvad de tror “Danmarks indsats i verdens udviklingslande går ud på”.

Til det pegede de fleste på nødhjælp, rent vand og sundhed samt hjælp til flygtninge i deres nærområder.

Realiteten er, at i de seneste år er den største post på den danske udviklingsbistand modtagelse af flygtninge i Danmark forårsaget af krigen i Ukraine.

Hvad er der blevet af fattigdomsbekæmpelsen?

Når det kommer til udviklingsbistandens oprindelige formål, nemlig at bekæmpe fattigdommen, er vi nede på et snævert flertal på 52 procent, der mener at udviklingssamarbejdet hjælper med netop det.

Det har ikke undgået offentlighedens opmærksomhed, at udviklingsbistanden de seneste årtier er blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere:

• Danmark yder bidrag til globale klima- og miljøfaciliteter – og fremstår som grønt foregangsland!
• Kosovo udlejer fængsler til Danmark – og får dansk udviklingsbistand!
• Rwanda samarbejder om at modtage flygtninge fra Danmark – og får dansk udviklingsbistand og en ny dansk ambassade!
• Tunesien er det “primære afrejseland for irregulære migranter mod EU på den centrale middelhavsrute” og får derfor en ambassade!
• Senegal er et af de lande, hvorfra der kommer flest migranter, og derfor får Senegal en ambassade!
• Mellemindkomst-lande får miljø- og klimabistand – og får danske vindmøller, pumper og vandteknologi!

Regeringen fokuserer på Afrika og det globale syd, men af de godt 9 milliarder kr., regeringen regner med at sende til Afrika, kanaliseres kun godt 1 milliard kr. via de bilaterale landeprogrammer, der tidligere var grundpillen i det danske udviklingssamarbejde.

Regeringen fordømmer forslag om bistandssløjfning.

Dansk Folkeparti præsenterede mandag den 25. marts 2024 deres nye 2030-plan med blandt andet afskaffelse af udviklingsbistanden, færre djøf’ere og et løft til pensionister og seniorer.

Forslaget vil føre til mere migration og give terrorister friere hænder, sagde Dan Jørgensen ifølge Ritzau. Dansk Folkepartis forslag om at sløjfe udviklingsbistanden i partiets 2030-plan er ifølge Dan Jørgensen “uigennemtænkt og irrationelt”.

Dan Jørgensen mener, at det er i Danmarks interesse at yde bistand til de steder, hvor “al-Shabaab og andre er ude på at rekruttere unge mænd i deres modbydelige sags tjeneste”.

Hvor er klima og miljø?

Mens handel, afdæmpet migration og sikkerhedspolitisk modvægt til Kina og Rusland er de nye prioritetsområder, er det tidligere fokus på klima og miljø gledet i baggrunden.

Regeringen har tidligere bekendtgjort, at man i 2024 vil bruge 6 milliarder kr. til grøn bistand. Med Amazonasskoven som baggrund har regeringen annonceret en markant indsats for skov og natur med bidrag på 1,3 milliarder kr. over de kommende år.

Bidragene til den Grønne Klimafond (GCF) øges til 1,2 milliarder kr. og til genopfyldning af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) ydes 800 millioner kr.

Bilaterale landeprogrammer vil indeholde grønne aktiviteter for 1.522 millioner kr., privatsektorinstrumenter 1.674 millioner kr. og multilaterale grønne indsatser vil løbe op i 650 millioner kr.

Fredag den 22. august 2024 vil The Federal Reserve Bank of Kansas City være vært for centralbankchefer, politikere, akademikere og økonomer fra hele verden ved det årlige symposium om økonomisk politik i Jackson Hole, Wyoming.

Den storslåede dal i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming forbindes i USA med utallige beretninger om begivenheder fra erobringen af det vilde vesten i USA.

2024-symposite, der afholdes for 47. gang, afholdes i år under overskriften “Reassessing the Effectiveness and Transmission of Monetary Policy”.

Federal Reserve og renten

Som altid knytter der sig særlig interesse til indlægget fra Federal Reserves formand. Jerome Powell holder sin store tale fredag.

I den amerikanske centralbankchefs jobbeskrivelse er der 2 afgørende succeskriterier for den pengepolitik, der skal føres i USA: beskæftigelsen skal understøttes og inflationen skal holdes nede på omkring 2 pct.

Det alle venter på, er Powells synspunkter på den monetære politik og især på renteniveauet. Mens centralbankfolk fra hele verden samles omkring udsigten over Teton-bjergkæden i Wyoming på fredag, ventes det, at Federal Reserve-formand Jerome Powell vil fremlægge argumenterne for og imod at begynde at sænke benchmark-renten på centralbankens næste rentepolitiske møde, 17.-18. september.

Han bliver nødt til både at forsikre offentligheden om, at Fed ikke har tøvet for længe med at sænke renten (fra de nuværende 5,25 – 5,5 pct.) og dermed har bidraget for sent til at undgå en større økonomisk nedtur. Samtidig må Powell undgå at skabe så meget jubel over udsigten til pengepolitiske lempelser, at det risikerer at genoplive inflationspresset.

USA’s centralbank, Federal Reserve (The Fed) besluttede under det seneste rentemøde i centralbankens FOMC-udvalg den 31. juli 2024 at holde renten i ro.

Centralbankens ledelse ville fastholde en stram pengepolitik i en situation hvor den økonomiske aktivitet i USA er høj, arbejdsløsheden nede på godt 4 pct. og inflationen fortsat er højere end ønsket.

Centralbankdirektør Jerome Powell gav under pressemødet efter FOMC-mødet klart udtryk for, at centralbanken er opmærksom på de økonomiske udfordringer den fortsat høje inflation og rente skaber for almindelige amerikanske lønmodtagere:

” My colleagues and I are acutely aware that high inflation imposes significant hardship as it erodes purchasing power, especially for those least able to meet the higher costs of essentials like food, housing, and transportation”.

Mens Jerome Powell på pressemødet ikke udelukkede fremtidige rentenedsættelser, noterer de finansielle markeder, at renten i USA fortsætter på det højeste siden 2001.

Tal fra Bureau of Labor Statistics viser, at inflationen i USA senest lød på 3 pct. i juni, hvilket var lidt lavere end ventet af analytikere, og langt lavere, end da den nåede op på 9,1 pct. for nøjagtigt to år forinden, men fortsat over Federal Reserves målsætning på 2 pct.

Næste rentemøde i september

Det næste rentemøde i FOMC-udvalget finder sted den 18. september, hvor den amerikanske præsidentvalgkamp må forventes at være på sit højeste.

En rentenedsættelse på det tidspunkt ville være en gave til Vicepræsident Kamala Harris.

Biden-administrationen har kæmpet indædt for at overbevise de amerikanske vælgere om at økonomien er i toppform, mens Republikanerne og Trump har slået på, at forbrugerpriserne under Biden med omkring 20 pct. er steget langt mere end lønningerne.

Præsidentvalget

Det er vigtigt at Powell og centralbanken holder balancen i betragtning af, hvor følsomme investorerne har været, når de forsøger at forudse tempoet og størrelsen af de kommende nedskæringer.

Da arbejdsmarkedsdataene for juli blev offentliggjort, udløste det alvorlig markedsuro i begyndelsen af august, hvor S&P 500-indekset for amerikanske aktier tabte mere end 6 pct. på tre handelsdage.

I flere dage forudsagde mange investorer, at Fed ville lancere rentenedsættelser i september med en større bevægelse end normalt på 50 basispoint. Futures-handel afspejler stadig en vis chance for, at politikerne gør mere end de sædvanlige 25.

Powell har fejlet før. Han og andre politiske beslutningstagere formåede ikke at handle hurtigt nok til at dæmme op for den stigende inflation under pandemien, som de efterfølgende erkendte. Finansmarkederne forventer, at Fed-embedsmænd nu er fast besluttede på at undgå en lignende fejlbedømmelse af bekæftigelsesudviklingen og inflationspresset.

Powells budskab i år skal være velkalibreret. Rationalet for nedskæringer skal være stærkt nok til at tilfredsstille det politiske pres omkring Fed i dette valgår. Det kan indebære at pege på et aftagende arbejdsmarked og aftagende vækst som begrundelse for en rentesænkning.

Men det er også vigtigt at Jerome Powell ikke sender et for negativt budskab om de økonomiske udsigter. Det vil også kunne forårsage politisk uro om Federal Reserve, der har været kritiseret af såvel Donald Trump som Kamala Harris.

I USA kunne Biden-administrationen torsdag den 15. august 2024 meddele, at de amerikanske-Medicare myndigheder efter et længere forhandlingsforløb med medicinalproducenter har opnået skelsættende rabatter for 10 bredt ordinerede lægemidler til behandling af lidelser som hjertesygdomme, kræft og diabetes.

Inflation Reduction Act, der trådte i kraft for 2 år siden, gav de føderale sundhedsmyndigheder mulighed for at forhandle priser direkte med medicinalvirksomhederne.

Den nye prissætning træder i kraft i 2026, hvor omkostningerne til nogle lægemidler reduceres med hele 79 pct. i forhold til 2023-priserne, dog uden at tage hensyn til eksisterende rabatordninger.

For eksempel kan en 30-dages forsyning af gigtmedicinen Enbrel fremover koste $2,355 i stedet for $7,106.

Blodfortynderen Eliquis, produceret af Bristol Myers Squibb og Pfizer, nedsættes til $231 fra $521. En række NOVO-produkter bliver ligeledes nedsat.

Embedsmænd sagde, at hvis de nye priser havde været i kraft sidste år, ville det have medført besparelser på 6 milliarder dollars. Patienternes egenbetaling ville have været 1,5 milliarder dollars lavere.

Pharmaindustrien er ikke udelt begejstret. Mens Joe Biden og Kamala Harris betegner aftalen som en sejrfor at udråbe det som en sejr, hævder Novartis og Johnson & Johnson, at forhandlede prisnedsættelser på sigt vil skade patienternes adgang til medicin.

Industriens lobbygruppe – Pharmaceutical Research and Manufacturers of America – advarede om at Medicares pres vil mindske incitamenterne til at udvikle nye lægemidler.

Selvom medicinalproducenterne forventer begrænsede økonomiske konsekvenser af de nye lægemiddelpriser, siger eksperter, at industrien sandsynligvis er mere bekymret for kommende forhandlinger, der kan omfatte langt flere lægemidler.

I februar 2025 planlægger Medicare at annoncere yderligere 15 lægemidler, som de ønsker nedsat. Det upartiske Congressional Budget Office forventer, at prisindrømmelser fra pharmaindustrien vil betyde besparelser på 100 milliarder dollars i 2031.

Det blodfortyndende medikament Eliquis, der produceres af Bristol Myers Squibb og Pfizer, er vidt udbredt i Danmark, hvor det anvendes til:

• Forebyggelse af blodpropper hos patienter, der får indsat kunstigt hofte- eller knæled.
• Forebyggelse af blodpropper i hjernen hos visse patienter med hjerteflimren/-flagren.
• Forebyggelse og behandling af blodpropper i de dybe vener (DVT) og i lungerne (LE).

I Danmark koster Eliquis på recept 10 – 12 kr. pr. 2,5 mg tablet og den anbefalede dagsdosis af Eliquis til forebyggelse af recidiverende DVT løber op i over 40 kr.

SMV-regeringens aktive indkomstpolitik, hvor indkomstudligning syntes at være et prioriteret mål for selv et liberalt parti som Venstre, fører til misbrug af skattesystemet. Uanset hvad fortalerne for topskat og top-topskat påstår, er det danske progressive skattesystem en trussel mod konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse.

Det er veldokumenteret, at de høje marginalskatter begrænser arbejdsudbuddet og det er decideret forargeligt, at Danmark er tvunget til grov økonomisk forskelsbehandling af landets skatteydere for at tiltrække nøglemedarbejdere fra udlandet.

Når det kommer til stykket, er vi så ikke alle nøglemedarbejdere?

Siden 1992 har det været muligt at søge om nedsat skattebetaling for forskere og højtbetalte nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution. Ordningen kan også udnyttes af danskere, der har opholdt sig mindst 10 år i udlandet.

Internationale medarbejdere slipper med 27 pct. i skat

Ordningen indebærer en lav beskatning i form af en bruttobeskatning på 27 pct. + AM-bidrag, og ordningen kan udnyttes uafbrudt i op til syv år.

Formålet med ordningen er på trods af de høje danske skatter at gøre det muligt overhovedet at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Beskatning efter bruttoskatteordningen, der ofte benævnes ”forskerskatteordning” selvom ordningen især tilgodeser andre medarbejdere. Det forudsættes at den ansatte har en lønindkomst på mindst 75.100 kr. pr. måned, hvori værdien af skattepligtige personalegoder, der er A-indkomst A. Dette omfatter ud over pengeløn også værdi af fri telefon/internet og fri bil.

For forskere er der ikke noget indkomstkrav, men kvalifikationerne som forsker skal godkendes.

Mens almindelige danske skatteborgere oplever at SKAT er tung at danse med, går det anderledes hurtigt med at få skattekort til internationale medarbejdere. Dansk Industri finder det utroligt positivt, at Skattestyrelsen har held med at forkorte sagsbehandlingstiden for tildeling af skattepersonnummer og skattekort.

Godt 11.000 slipper billigere

Ifølge den seneste opgørelse fra Skatteministeriet bruger lidt over 11.000 udlændinge – fortrinsvis englændere og tyskere, men også enkelte danskere, der har boet i udlandet i en årrække – den særlige forskerskatteordning. Gruppen af udlændinge, der kan ansættes under den særlige forskerskatteordning, udvides markant i 2026, hvor kravet til størrelsen af deres løn sænkes med 20 %. Det kommer især startups – men måske også sygehusvæsenet – til gode.

Langt de fleste af brugerne – omkring 2/3 – er slet ikke ansat i forskerstillinger, men arbejder som specialister i danske virksomheder. For dem er anvendelse af ordningen kun mulig, hvis deres løn er af en vis størrelse. I 2024 skal den som minimum udgøre 75.100 kr. om måneden i gennemsnit.

Forskerskatteordningen forbedres fra 2026

Som led i udmøntningen af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti lempes bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under forskerskatteordningen.

Lønkravet til forskerskatteordningen vil med virkning fra 2026 blive sænket med 15.000 kr. til 60.100 kr. (2024-niveau).

Et udkast til det lovforslag, der skal udmønte aftalen, er i øjeblikket i høring.

Aftalepartierne mener, det vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere. Reduktionen af vederlagskravet kan måske også betyde, at danske sygehuse på sigt vil kunne ansætte udenlandske læger under forskerskatteordningen.

Hos Dansk Industri (DI) mener man, at den 30 år gamle ordning er stærkt nødvendig, fortæller skattepolitisk chef Jacob Bræstrup: ”Den er født i bred politisk erkendelse af, at Danmark ikke har et konkurrencedygtigt indkomstskattesystem, når det kommer til forskere og højtlønnede nøglemedarbejdere. Derfor lavede man den her ordning for at hjælpe danske virksomheder med at kunne rekruttere talenter i udlandet uden at skulle betale så høj løn for dem, at det svækkede deres konkurrenceevne”.

Statsrevisorernes beretning nr. 20/2023 om revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023 indeholder sønderlemmende kritik af de økonomiske forhold i den danske folkekirke.

Revisionen har afsløret væsentlige regelbrud i 6 stiftsråds afgørelser om udlån fra den såkaldte kirke- og præsteembede-kapital.

Regelbruddene vedrører Fyens Stift, Haderslev Stift, Københavns Stift, Ribe Stift, Aalborg Stift og Aarhus Stift.

Stiftsrådene har i afgørelser om tildeling af lån ikke i tilstrækkelig grad efterlevet de regler, der skal sikre retmæssig tildeling af lån. Revisionen viser, at ingen af de 6 stiftsråd har sikret dokumentation for låners kreditstatus, hvilket fremgår af stiftsrådenes udlånspolitikker som et tildelingskriterie.

Haderslev Stift har ikke sikret sig dokumentation for, at der er en rimelig balance mellem provstiets samlede lån og de år[1]lige indtægter, herunder ligningsmidler, for at kunne vurdere, om sognet/provstiet kan tilbagebetale et lån på 103,7 mio. kr.

Den økonomiske størrelse af regelbruddene for de 6 stifter varierer fra 2,7 mio. kr. (Ribe Stift) til 103,7 mio. kr. (Haderslev Stift)

Økonomisk morads i Folkekirken?

Frihedsbrevet har tidligere afdækket kritisable sager indenfor Folkekirken. Det er således dokumenteret, at renoveringerne af dyre bispeboliger i Aalborg, Fyens og Roskildes bispeboliger samlet løb op i 16 millioner kroner.

Lægger man renoveringen af Helsingørs bispebolig, der foreløbig løber op i knap 22 millioner skattekroner, er udgifterne oppe på næsten ti millioner kroner per bispebolig. Renoveringerne bliver finansieret af både kirkeskatten og statskassen gennem Folkekirkens Fællesfond, der hører under Kirkeministeriet. 

Budgetoverskridelserne i Roskilde og Helsingør blev rejst i en intern budgetfølgegruppe under Kirkeministeriet i august 2022 – dengang slog den daværende formand for menighedsrådsforeningen, Søren Abildgaard, i bordet. 

Og de dyre renoveringer er stadig ikke noget, der huer ham. 

“Det bør ikke være en folkekirkelig kerneopgave at bruge så mange millioner på at renovere bispeboliger. Jeg mener ikke, det er Folkekirkens medlemmer, der skal bruge så meget af kirkeskatten på at renovere fredede bygninger, som biskopperne så også kan bo i,” siger Søren Abildgaard til Frihedsbrevet. 

Enhedslisten vil have Rigsrevisionen ind i sagen

På intet tidspunkt har de skiftende kirkeministre siden 2020 fra Socialdemokratiet og Venstre informeret Folketinget om, at byggeriet af bispeboligerne var blevet langt dyrere, end man havde planlagt. 

På Christiansborg vil Enhedslisten nu bede Rigsrevisionen, om at gennemgå renoveringerne af bispeboligerne. 

Energistyrelsen har oplyst, at der i Danmark sidste år brugt 39 procent mindre kul end året før til at forsyne danskerne med elektricitet og fjernvarme.

Årsagen er, at det i stigende grad er vedvarende energikilder som for eksempel sol og vind, der erstatter kul.

Samtidig er Danmarks samlede energiforbrug stigende. Når man sammenligner 1. kvartal 2024 med 1. kvartal 2023, steg forbruget med 1,4 procent eller 2,6 PJ.

Stigningen i det danske energiforbrug kan henføres til en stigning i forbruget af vedvarende energi på godt 9 pct. eller ca. 7,7 PJ, primært drevet af større vindkraftproduktion og øget forbrug af biomasse på centrale værker.

En stigning i forbruget af naturgas på knap 11 pct. eller ca. 2,2 PJ.

Et fald i forbruget af kul på 39 pct. eller 4,9 PJ.

Et fald i forbruget af olieprodukter på knap 4 pct. eller 2,5 PJ primært drevet af lavere forbrug af benzin og diesel, hvorimod forbruget af flybrændstof steg og således trak i modsat retning.

Globalt rekordforbrug af kul

Mens kulforbruget dykker i Danmark, går det den anden vej globalt set.

Det Internationale Energiagentur (IEA) oplyste i slutningen af december, at verdens forbrug af kul sidste år steg med 1,4 procent til 8,5 milliarder ton sammenlignet med året før.

Dermed nåede det globale forbrug af kul et rekordhøjt niveau.

Glencore

Et af verdens største mineselskaber, Glencore plc, der udover minedrift driver råvarehandel samt er et betydende olie- og gasselskab. Selskabet udvinder mineraler som kobber, zink, kobolt, nikkel, kul og olie og selskabet handler primært med zink, kobber, korn, kul og olie.

Glencore har haft planer om at udskille aktiviteterne med fossile brændsler, olie og kul til energi og stålproduktion.

Men onsdag den 7. august 2024 ændrede Glencores administrerende direktør signaler, da han forklarede at Glencore nu holdt fast i de kontroversielle kulaktiviteter.

“ESG-pendulet er svinget tilbage,” erklærede direktøren, og henviste til at aktionærernes optagethed af miljø-, bæredygtighed- og governance syntes at være vigende.

Den dramatiske kovending kommer kun få måneder efter, at Glencore annoncerede planer om at udskille sin division med termiske kul og kul til stålproduktion. Planen var at sammenlægge aktiviteterne med det opkøbte selskab, Teck Resources.

Dette ville have betydet, at virksomhed ville være udskilt fra Glencores kontrol og selvstændigt noteret på børsen i New York, hvor investorerne angiveligt var mere villige til at støtte fossile brændstoffokuserede virksomheder.

Men da minegiganten for nylig igen konsulterede aktionærerne, afviste et overvældende flertal forslaget.

Ifølge Glencore har investorerne “udviklet” deres holdning til ESG-kravene, og har nu et andet syn på kulbranchen. Blandt de storinvestorer, der støttede opretholdelsen af kulaktiviteterne, var investeringsgiganten Black Rock.

Anglo American og Rio Tinto

Når Glencore nu holder fast ved kullet betyder, at selskabet kommer i strid med de strategier, som nogle af deres største konkurrenter følger. Anglo American har forladt termisk kul til elproduktion og opvarmning, men producerer stadig kul til stålfremstilling, mens Rio Tinto har helt har forladt kullet.

Holdningsændringen er ikke begrænset til Glencore. Rundt om i verden har geopolitiske kriser fået investorer til at revurdere de generelle ESG-regler, der forbyder dem at støtte producenter af fossile brændstoffer eller forsvarsvirksomheder.

Shell og BP

I det seneste års tid har olieselskaber som Shell og BP trukket nogle af deres grønne energiforpligtelser tilbage for at fokusere på fossile brændstoffer.

Wael Sawan, Shells administrerende direktør, sagde, at det ville være “uansvarligt” at lukke olie- og gasproduktionen ned for tidligt, da han har lovet at øge aktionærernes afkast.

På samme måde er kul – på trods af internationale løfter om at “udfase” brugen af kul – stadig en enormt rentabel forretning.

Efterspørgslen nåede et rekordhøjt niveau på 8,4 mia. tons i 2022 ifølge Det Internationale Energiagentur på et tidspunkt, hvor Ukraine-krigen pressede prisen på naturgas op.

Dette drev Glencores kulforretning til et overskud på 18 mia. dollars det år, efterfulgt af overskud på 8 mia. dollars i 2023.

Tidligere minister Christian Friis Bach forlader Radikale Venstre til fordel for Venstre. Det skriver han selv på Facebook.

Skiftet til Venstre er overraskende. Egentlig burde Moderaterne ligge tættere på, og det må antages, at han også har haft kontakt til dem.

Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, der har et godt personligt kendskab til Christian Friis Bach, har dog ikke set perspektiverne i et nærmere samarbejde med den radikale opportunist. At optage Christian Friis Bach i Moderaterne ville indebære en situation svarende til at lukke en havkat ind i et hyttefad.

Det har været åbenlyst, at Christian Friis Bach, der netop på Det Radikale Venstres vegne havde deltaget i forhandlingerne om en ny Europapolitisk aftale om et stærkere dansk engagement i EU, var frustreret over ikke at blive medlem af regeringen i 2022.

Ifølge Ritzau og andre medier havde Christian Friis Bach sammen med Martin Lidegaard håbet på en plads i SMV-regeringen, men et flertal i den radikale gruppe ville det anderledes.

Mens Friis Bach i Det Radikale Venstre har haft svært ved at acceptere, at Martin Lidegaard på folketingsgruppens nåde var partiets leder, har han været optaget af at værne om sit eftermæle. Berlingske Tidende beskrev i en artikel den 15. december 2022 at Christian Friis Bach i sin tid som udviklingsminister havde misinformeret Folketinget i Lars Løkke Rasmussens GGGI-sag.

Den ærekære Friis Bach tvang Berlingske Tidende til den 20.12.2022 at præcisere, at godt nok blev Folketinget misinformeret, men på tidspunktet for misinformationen kendte Friis Bach ikke selv til fejlen.

Realiteten i GGGI-sagen og Christian Friis Bachs afgang som Udviklingsminister

Da sagen om Lars Løkke Rasmussens omfattende og kostbare rejseaktivitet på 1. klasse som formand for udviklingsorganisationen GGGI i efteråret 2013 rasede, oplyste den daværende udviklingsminister og bestyrelsesmedlem i GGGI, Christian Friis Bach, overfor Folketinget og pressen, at han intet kendte til, at rejserne skulle være afviklet i overensstemmelse med GGGI-reglerne.

Den 21. november 2013 meddelte Friis Bach på et pressemøde i København, at han trak sig som udviklingsminister. Det skete på baggrund af, at Folketinget kritiserede Christian Friis Bach for at have tilbageholdt informationer, men han ”var kommet i tanke om”, at han i foråret 2013 personligt havde deltaget i et bestyrelsesmøde i GGGI, hvori Lars Løkkes rejser som formand for GGGI blev godkendt, uden at han tilsyneladende havde bemærket det, selvom rejsereglerne var detaljeret beskrevet i et bilag til dagsordenen.

Friis Bach som udviklingsminister

Da S, R, SF-regeringen, hvor Friis Bach beklædte posten som udviklingsminister, tiltrådte den 3. oktober 2011, blev alle fagministerierne beordret til at udarbejde handlingsplaner for hvordan de ville levere de krævede budgetforbedringer på 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013.

Regeringens projekt vedrørende ”Effektiv Administration” skulle efter Bjarne Corydons og David Hellemann i Finansministeriet for enhver pris tvinges igennem. Bevillinger skulle målrettes mod kerneopgaverne. Det betød, at fagministerierne fik at vide, at de skulle fokusere: ikke­prioriterede opgaveområder skulle skæres bort og øvrige områder effektiviseres. Målet var en mere effektiv opgavevaretagelse i centraladministrationen og at ministeriernes indsatser skulle understøtte S, RV, SF-regeringens overordnede politik.

Resultatet var et veritabelt blodbad i centraladministrationen., hvor ministerierne brutalt skilte sig af med i hundredvis af især ældre, erfarne (og dyre) medarbejdere. I Christian Friis Bachs eget Udenrigsministerium fik 60 medarbejdere umiddelbart marchordre og flere fulgte.

Dem, der i den periode kom tæt på Friis Bach, kunne ikke registrere den mindste fortrydelse over regeringens radikale og brutale personalepolitik – tværtimod forekom udviklingsministeren fuldstændig ubekymret over de personlige konsekvenser og den svækkelse, fremfærden indebar for bistandsadministrationen.

Mens Friis Bach i Udviklingsministeriet huskes for den skandaløse håndtering af GGGI-sagen, har han ikke efterladt sig varige spor på dansk udviklingspolitik.

Friis Bachs meritter i tiden der fulgte

Efter afgangen som udviklingsminister var Christian Friis Bach 2014-2017 undergeneralsekretær i FN og leder af FN’s økonomiske kommission for Europa, 2014-2017.

Det fortoner sig i tågerne, hvordan Friis Bach overhovedet fik stillingen, men siden han forlod FN i Geneve, har han opretholdt kordiale forbindelser til organisationen i håbet om forefaldende småopgaver i FN-systemet. Således mente Christian Friis Bach, at kritikken af WHO’s forhold til Kina covid-håndtering ”ramte ved siden af”. Han påpegede dog samtidig, at WHO og FN-systemet generelt er ”bureaukratisk og handlingslammet”, og at der er behov for grundlæggende reformer af struktur, finansiering og governance. En reorganiseringsopgave man forstå at Friis Bach i givet fald ville være parat til at forestå!

Fyringen fra Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp fyrede i april 2019 af generalsekretær Christian Friis Bach. Fyringen gav anledning til uro i nogle af de 28 medlemsorganisationer, og spekulationer om der måske var forhold i Bachs adfærd overfor kvindelige medarbejdere, der var årsagen til fyringen. Både FN-Forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke krævede en grundig redegørelse af både beslutningsgrundlaget og forløbet frem til fyringen.

Den officielle begrundelse for fyringen var: “Et enigt forretningsudvalg vurderer, at der er behov for en anden ledelsesprofil til at føre Dansk Flygtningehjælp godt igennem de nødvendige forandringer, således at positionen som en af verdens førende humanitære organisationer videreføres.”

Dansk Flygtningehjælp er en såkaldte NGO – en ikke-statslig organisation. Imidlertid er det kun en mindre del af aktiviteterne, der finansieres af medlemmerne og ved indsamlinger – kun omkring 125 mio. kr. om året. Flygtningehjælpen har over 7.000 ansatte og bistås i øvrigt i Danmark af over 8.000 frivillige.

Hovedparten af de samlede aktiviteter på over 3 mia. kr. finansieres af donorer, herunder den danske stat.

Dansk Flygtningehjælp driver også indtægtsdækket virksomhed – sprogundervisning og diverse integrationsaktiviteter.

Denne del af virksomheden gav i Bachs direktørtid dundrende underskud, og Dansk Flygtningehjælp havde generelt en vaklende økonomi. Organisationen ville ligesom fleste danske NGO’er kollapse totalt, hvis de ikke var afstivet med en kraftig, bærende konstruktion af skattekroner. Betegnelsen NGO – ikke statslig organisation – er derfor aldeles misvisende.

Samtidig er det over en årrække gået sådan, at store NGO’er som for eksempel Dansk Flygtningehjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Ibis er blevet kapret af partipolitiske interesser. De optræder uden blusel med politiske krav, som man ellers kun finder hos de yderligtgående, venstreorienterede og radikale partier – men slipper for at stå til ansvar overfor Rigsrevision og andre tilsynsmyndigheder, som statslige og offentlige institutioner må leve op til.

Fyringen af Christian Friis Bach efter blot 18 måneder på posten tyder dog på, at organisationens ledelse i april 2019 tog konsekvensen af generalsekretærens åbenbare inadækvate ledelsesadfærd.

Radiovært

Christian Friis Bach, der i en periode havde meldt sig ud af Det Radikale venstre, var med på holdet, da den Aarhusbaserede Radio4 den 1. november 2019 overtog Radio24syvs del af FM-båndet.

Christian Friis Bach har været vært for programmet ”Den danske forbindelse”. Programmet, der med radioens egne ord var “et anderledes udenrigspolitisk magasin, som samler op på de vigtigste internationale begivenheder.”

I programmet var de primære kilder hverken udlandskorrespondenter, -redaktører eller -kommentatorer. Det var derimod danskere, som er rejst ud i verden for at leve, studere, bo og arbejde.

Christian Friis Bach supplerede selv i programmet beretningerne fra udlandsdanskere, “som er øjenvidne til, hvad der faktisk foregår på gaden i Hong Kong eller som kan give os nye perspektiver på et Rusland, vi har svært ved at forstå.”

Programmet løb over 6 måneder, men på trods af alle værtens ”rigtige” meninger, blev programmet aldrig rigtig interessant.

Warfair

I foråret 2020 etablerede Christian Friis Bach importvirksomheden Warfair med visionen om at skabe fred gennem handel.

Warfair importerer varer fra krigs- og konfliktzoner, der skal lanceres på det europæiske marked i samarbejde med kvalitetsbrands.

Christian Friis Bachs vision er, at handlen med varer fra sådanne konfliktramte områder kan skabe fred og fremgang i det pågældende land. I slutningen af 2023 undersøger Warfair ifølge referater fra bestyrelsens møder mulighederne for at importere olivenolie og Freekeh (en type grøn durum-hvede, der har sin oprindelse i Mellemøsten og Afrika) fra Palæstina.

Bæredygtig kaffe, Coffee Collective og POLITIKEN

Warfairs første samarbejde var med Coffee Collective, hvis butikker skulle sælge importeret kaffe fra det krigshærgede Yemen. Coffee Collective har dog ikke i 2023 købt kaffe fra Warfair.

Coffee Collective, der selv oplyser, at ”Vi er drevet af at skabe de bedste kaffeoplevelser i verden og samtidig skabe merværdi for kaffefarmerne. Hos The Coffee Collective rister vi friskt hver dag og fokuserer på bæredygtighed fra bønne til kop”.

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som POLITIKEN andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Senest er det oplyst, at Niko Grünfeld er begyndt som direktør for Blossom, en landsdækkende NGO med kontor i København, Odense og Aarhus, hvor Niko skal kæmpe for langt bedre vilkår for piger og kvinder i udsatte positioner og svære livsfaser.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

En anden, der er i pagt med den woke tidsånd er Anders Agger. Ifølge et interview med Kristeligt Dagblad har TV-kendisses sagt, at ”Når jeg skal slappe af, læser jeg Politiken fra ende til anden i en sort øreklapstol”, og ”vi spiser altid virkelig god morgenmad. Jeg bor i et surdejsvelsignet hus. Så morgenbrødet er sprødt og varmt – og hvis man topper det med Fanø-laks, røræg og kaffe fra den gode Coffee Collective lavet på kieni-bønnen, så kan man faktisk ikke bede om mere.

Christian Friis Bach og seksuelle krænkelser i Det Radikale Venstre

Det var X-factor-værten Sofie Linde, der genstartede hele sexchikane-debatten og MeToo-bølgen med en personlig historie om en utidig chef, der forsøgte at bruge sin magt seksuelt ved en julefrokost. Siden er lignende sager væltet ud skabene i flere brancher.

Det Radikale Venstres ligestillingsordfører, Samira Nawa, greb bolden og kritiserede statsminister Mette Frederiksen for at udnævne Jeppe Kofod til udenrigsminister, fordi Kofod for 12 år siden havde sex med en 15-årig pige.  Senere stod kvindelige folketingsmedlemmer fra flere partier offentligt frem og talte om krænkelser, de har været udsat for i politik.

Internt i Det Radikale Venstre var debatten intens og nåede et foreløbigt højdepunkt, da partiets politiske leder, Morten Østergaard, onsdag den 7. oktober brødebetynget annoncerede sin afgang på grund af en ti år gammel sexchikanesag omhandlende “en hånd på låret” af folketingsmedlem Lotte Rod. Senere er Morten Østergaards synderegister udvidet betydeligt.

Folketingsgruppen valgte Sophie Carsten Nielsen som ny politisk leder i kampvalg med Martin Lidegaard. Stemmefordelingen hed 12-4, men desuagtet er Sofie Carsten Nielsens troværdighed blevet draget i tvivl, da det efterfølgende har vist sig, at hun kendte til flere sager om krænkelser, end hun i første omgang lod forstå.

Christian Friis Bach, som igen var blevet medlem af Det Radikale Venstre, blev af nogle (hvem mon?) i det radikale bagland set som partiets potentielle redningsmand, blev inddraget i krænkelsesdebatten, da han lørdag morgen den 10. oktober 2020 skulle deltage i programmet ”Go’ morgen Danmark” på TV 2. Her skulle han tale om nødvendigheden af at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb og krænkelser.

Men kort før han skulle på, fortalte redaktøren ham, at der gik rygter om, at han var blevet fyret fra sit tidligere arbejde som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp som følge af seksuelle krænkelser.

Christian Friis Bach har i et længere opslag på Facebook afvist alle anklager, men han oplyser samtidig, at han har levet i et ”åbent” ægteskab, og forhold til andre end hustruen (der ligeledes er radikal politiker), er forekommet.

Folketingsmedlem

I marts 2021 blev Christian Friis Bach valgt til at efterfølge Marianne Jelved som Folketingskandidat i Hjørring.

Friis Bach udtalte, at ”det går tilbage for demokrati og frihed i verden for tiende år i træk, og der er en tendens til, at lande vender sig indad mod sig selv. Det er en farlig tendens, som jeg gerne vil bidrage til at få vendt”.

Ved Folketingsvalget den 1. november 2022 blev Christian Friis Bach valgt i Nordjylland med 1.489 stemmer – og erobrede dermed den lidet prangende 25. plads på listen over de store stemmeslugere i Nordjylland.

Nu medlem af Venstre

Det må antages, at modtagelsen af Christian Friis Bach i Venstres Folketingsgruppe bliver alt andet end hjertelig. For de fleste Venstrefolk har de radikale i mange år været betragtet som hovefjenden, og aktuelt overgås Friis Bachs kvalmende bedreviden og opportunisme kun af Moderaternes Stine Bosse.