Legale og illegale immigranter strømmer mod USA – de fries land og de modiges hjem, der aldrig skuffer de fortjenstfulde – i jagten på succes og rigdom. Samtidig er der angiveligt amerikanerne, der forlader et USA præget af politisk splittelse og økonomiske vanskeligheder. Snakken om at forlade USA er vokset, siden Donald Trump vandt præsidentvalget.

Situationen har givet byen Ollolai på Sardinien en god idé.

CNN oplyser, at Ollolai efter afstemningsresultatet den 5. november har lanceret en hjemmeside rettet mod potentielle amerikanere, der er oprørte over valgresultatet. Ollolai byder de utilfredse velkommen til byen, og tilbyder, at de kan købe en af byens tomme ejendomme til priser helt ned til 1 dollar.

Som mange andre steder i Italiens landdistrikter har Ollolai længe forsøgt at overtale udefrakommende til at flytte ind efter årtier med affolkning. Byen har tilbudt (faldefærdige) huse for så lidt som en euro – lidt over en dollar – for at forsøde flytningen. Det bemærkes, at det generøse tilbud indtil nu kun er accepteret af få købere.

EU-repræsentanter har i anledning af Donald Trumps planer om at indføre tariffer på import til USA fra Kina og andre lande advaret mod protektionisme og advokeret for internationale frihandel.

Samtidig har repræsentanter for dansk erhvervsliv som f.eks. DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og Lars Petersson, CEO i VELUX Group, ved talrige lejligheder påpeget, at de vigtigste udfordringer for erhvervslivet og det indre marked i EU kommer fra manglende arbejdskraft og sendrægtig myndighedsbehandling. Samtidig var der behov for flere investeringer, mere forskning og frihandelsaftaler med ”verden omkring os”.

Angående frihandelsaftaler er der flere gange udtrykt frustration over, at der endnu ikke er indgået aftaler med landene i Sydamerika og med Australien.

EU-MERCOSUR-frihandelsaftalen

I mere end to årtier har EU og de såkaldte MERCOSUR-lande – Brasilien, Uruguay, Paraguay og Argentina – forhandlet en frihandelsaftale. Aftalen er i princippet indgået men endnu udestår ratificeringen i de enkelte EU-lande.

I Frankrig er der udbredt skepsis mod, at EU vil indgå en handelsaftale med en gruppen af sydamerikanske lande i handelsblokken Mercosur.

Frankrigs landbrug frygter, at aftalen vil åbne det europæiske marked endnu mere for blandt andet sydamerikanske landbrugsprodukter og dermed udsætte Frankrigs landmænd for hårdere konkurrence.

Danmark håber dog ligesom EU’s største land, Tyskland, at der snart kan indgås en aftale.

Målet med aftalen er at skabe lige vilkår for, at producenter på de to kontinenter kan sælge deres varer, men i denne uge blokerede landmænd i Frankrig dog en central motorvej til Spanien i protest mod aftalen.

De franske landmænd har ifølge franske medier svoret at skabe “kaos” og forsøge at begrænse adgangen til fødevarer, hvis Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, bøjer sig og siger “ja” til aftalen.

Tyskland presser omvendt på for at få åbnet nye eksportmarkeder op for sin trængte bilindustri. Samtidig vil Europa gerne have adgang til de råstoffer, som blandt andre Argentina og Chile råder over.

Det vil i givet fald kunne mindske Europas afhængighed af Kina.

Aftalen skal vedtages med kvalificeret flertal. Dermed har Frankrig ikke veto-ret, men det har hidtil været svært at samle den tilstrækkelige opbakning blandt EU-landene til aftalen.

Centralt i EU-Mercosur-aftalen er en øget import af kød og soja til EU. Modstandere af handelsaftalen påpeger, at kød- og sojaproduktionen allerede en af hovedårsagerne til de voldsomme skovbrande i Brasilien, der truer ikke blot vores natur og klima, men også oprindelige folk.

FN’s panel for biodiversitet har understreget, at det industrialiserede landbrugs brug af pesticider og den øgede produktion af soja og kød er afgørende årsager til klima- og biodiversitetskriserne. Aftalen vil desuden føre til en øget eksport af biler produceret i EU til landene i forhandlingsblokken i Sydamerika, hvilket vil øge de globale drivhusgasudledninger.

Selvom en række lande anfører miljø- og klimaargumenter som begrundelse for deres modstand mod aftalen, er de bagvedliggende hensyn som i Frankrig – hensynet til egne landbrugsinteresser.

Sammenbruddet mellem Australien og EU

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Australien er for nylig kørt fast, og parterne er skiltes uden at aftale nye møder.

Hovedgevinsten for Australien ved en aftale vil ligesom det gælder for Mercosur-aftalen være øget adgang for deres landbrugsprodukter til EU´s købedygtige marked. EU vil til gengæld vinde ved at få mere sikre forsyninger af helt afgørende mineraler til EU´s grønne og digitale udvikling.

I EU spiller hensynet til egne landbrugsinteresser i visse lande en afgørende rolle. EU vil således ikke give tilstrækkelig markedsadgang for primært fåre- og oksekød, ligesom lande som Italien og Frankrig insisterer på, at Australien skal respektere EU´s regler om “geografiske indikatorer”, der betyder, at f.eks. fetaost fra Australien ikke må sælges i EU som Feta.

EU-Kommissionen har presset på for en aftale med Australien, der ville kunne give et markant løft i samhandelen, styrke EU´s konkurrenceevne på det australske marked og ikke mindst give øget forsyningssikkerhed for vigtige mineraler.

Selvom en række EU-lande nok erkender, at Australien er en stormagt med eksport af afgørende mineraler som litium og store depoter af sjældne jordarter, som EU har afgørende behov for, er disse lande ikke indstillet på at give køb på deres nationale landbrugsinteresser og tillade fri import af fåre- og oksekød fra Australien.

Region Hovedstaden har sammen med staten, regionerne og en række organisationer en ambition om at øge antallet af cykelture med 20 pct. inden 2030. Baggrunden er at cykeltransport bidrager til større mental og fysisk sundhed, renere luft, mindre trafikstøj og mindre trængsel på vejene.

Spørgsmålet er, om det er farligt at cykle?

Øget sikkerhed og tryghed for cyklister er under alle omstændigheder afgørende, hvis ambitionerne om at fremme cyklen som transportmiddel skal lykkes.

Mørketal i de officielle ulykkesstatistikker

De nyeste og foreløbige officielle ulykkestal fra Vejdirektoratet viser, at i 2023 blev 155 personer dræbt i trafikken og omkring 2.700 kom til skade.   

I dag er det særlig data fra politiet, der danner grundlag for ulykkesstatistikken og for den viden, vi har om, hvilke steder i trafikken, der er særligt farlige.

Ifølge politiets officielle data i Vejdirektoratets database kommer årligt knap 600 personer per mio. indbyggere til skade i trafikulykker i Danmark.

Trafikulykker, der fører til kontakt med akutmodtagelsen på landets hospitaler, optegnes i Landspatientregisteret.

Dette drejer sig årligt om ca. 5.500 ulykkesramte per mio. indbyggere, og heraf 1.400 cykelulykker med personskade per mio. indbyggere. Således er der henimod 10 gange så mange tilskadekomne registreret fra hospitalernes registre end politiets.

Ulykker med cyklister

Der er derfor et stort mørketal i politiets registrering af trafikulykker. Det gælder særligt for eneulykker med cyklister.

Ser vi på tilskadekomne på akutmodtagelserne og sygehusene, er der hvert år ca. 6.200 alvorligt tilskadekomne og ca. 25.000 lettere tilskadekomne, som registreres i Landspatientregistret (gennemsnit 2016-2018). Trafikulykker omfatter i denne sammenhæng alle hændelser i det offentlige rum (uanset transportform), hvor en trafikant, inkl. gående, kommer galt afsted, vælter, falder, støder sammen med andre, eller støder ind i en genstand, og omfatter også solo-ulykker.

Ifølge Landspatientregistret er der fire gange så mange alvorligt tilskadekomne og 20 gange flere lettere tilskadekomne, end politiet registrerer. Tallene viser også en væsentlig overrepræsentation af cyklister i ulykkesstatistikken. Hospitalsdata viser en større andel af de ulykkesramte, som rapporterer, at de har kørt på cykel (62 pct.) end i politiets data (45 pct.).

Politiet registrerer kun mindre alvorlige ulykker

Det skyldes blandt andet, at politiet slet ikke bliver involveret i ulykker, hvis skaderne er mindre alvorlige. Det gælder blandt andet ulykker med cyklister og fodgængere. Og det skævvrider tallene i især hovedstadsområdet, hvor mange cykler.

I øjeblikket registrerer politiet kun trafikulykker, hvor en ambulance bliver involveret, eller hvor en af parterne anmelder den anden. Undersøgelser viser, at i forbindelse med deres trafikulykke har kun 24 pct. haft kontakt med politiet.

Hospitalsregistreringer måske bedre

Hospitalsregistrerede trafikulykker kan således være en stærk kilde til at identificere andre trafikulykker end dem, som optegnes af politiet.

Nyt projekt skal løfte trafiksikkerheden

I et nyt projekt indsamler Region Hovedstaden og de 29 hovedstadskommuner data om trafikulykker fra akutmodtagelserne. I projektet bliver borgere bedt om hjælp til at udpege, hvor ulykken er sket. Det skal gøre kommunerne bedre i stand til at identificere særligt farlige steder i trafikken, så de kan forebygge trafikulykker.

”En trafikulykke kan få tragiske følger for det enkelte menneske og vende op og ned på en hel families hverdag og liv. Samtidig har ulykker i trafikken også store økonomiske konsekvenser for regionen og kommunerne. Resultaterne fra det nye projekt gør, at vi kan kortlægge farlige steder i trafikken og dermed også få muligheden for at gøre en endnu større indsats for at forebygge trafikulykker og mindske risikoen for menneskelige tragedier,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj.

Marianne Le Pens parti Rassemblement National (National Samling) skærper tonen mod premierminister Michel Barnier og advarer om, at et slag mod borgernes købekraft er en “rød linje”: Marine Le Pen: “Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere.”

Den franske højrefløjsleder, Marine Le Pen, har advaret om, at hendes parti vil stemme for at vælte regeringen ledet af premierminister Michel Barnier, hvis dens krav om at ændre hans budgetstramninger ikke bliver opfyldt.

Mistillidsvotum fra venstrefløjen

Det kan ske, når venstrefløjsalliancen, La France insoumise, den 28. november 2024 planlægger at stille et mistillidsvotum til Barnier.

Le Pen kritiserede Barniers ignorering af oppositionens indvendinger i Nationalforsamlingen og selve indholdet af budgetforslaget, som vil øge skatterne på poster som elregninger, medicin og lægebesøg. National Samling er også stærkt imod regeringens plan om at hæve elafgifterne for at skaffe 3 mia. euro, og Le Pen har sagt, at partiet også ønsker at beskytte “enkeltpersoner, iværksættere og pensionister” mod højere skatter.

“Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere,” sagde hun til RTL radio onsdag. “Dette er en rød linje, og hvis den bliver overskredet, så vil vi stemme for et mistillidsvotum uden problemer overhovedet.”

Den hårde tone fra Le Pen kommer efter ugers debat i Nationalforsamlingen om Barniers planer om at styrke Frankrigs skrantende offentlige finanser.

Budgetforslaget

Barniers budgetforslag, der blev fremlagt i september, indeholder udgiftsnedskæringer på 60 milliarder euro og skattestigninger for virksomheder og de velhavende. Barnier havde lovet, at pakken ville være en blanding af to tredjedele udgiftsnedskæringer og en tredjedels skattestigninger.

Men et parlamentsmedlem fra Macrons parti forudsagde for nylig, at den endelige pakke endda kunne ende med 80 procent skattestigninger og 20 procents nedskæringer, med meget få strukturelle reformer.

Frankrig er allerede et af de højest beskattede lande i OECD, og Barniers forslag risikerer at underminere Macrons erhvervsvenlige reformer, der har tiltrukket udenlandske investeringer til landet siden 2017.

Michel Barnier rammer samtidig de mest følsomme franske nerver med planen om at skære ned på franske pensioner og forhøje pensionsalderen.

Forslaget har en karakter, der åbner op for et mistillidsvotum. Hvis den afstemning tabes, vil budgettet blive forkastet, og Barniers regering vil falde, hvilket forværrer den politiske ustabilitet, der har skæmmet Frankrig, siden lynvalget i juni leverede et splittet parlament uden flertal for en regeringskoalition.

Le Pens Rassemblement National (National Samling), der accepterede Barniers regering efter valget i juni, har særlig indflydelse på enhver mistillidsafstemning, fordi det har 124 pladser, hvilket gør det til det største enkeltstående oppositionsparti. Hvis det er på linje med Nouveau Front, gruppen af venstrefløjspartier, der allerede har sagt, at det vil støtte et mistillidsvotum, så vil en sådan afstemning gå igennem.

Barniers budgetforslag har fremprovokeret kritik fra hele det politiske spektrum – selv fra de fire partier, der formodes at udgøre hans støtter i parlamentet.

Det sætter ham i en “meget skrøbelig position” knap tre måneder efter at være blevet udnævnt til premierminister af præsident Emmanuel Macron.

Barnier skal mødes med Le Pen på mandag som en del af premierministerens drøftelser med oppositionspartierne om budgettet.

Den tyske regeringskoalition ledet af kansler Olaf Scholz er kollapset, og tyskerne skal have nyvalg i begyndelsen af det nye år – formentlig den 23. februar.

Tysklands regerende “trafiklys”-koalition, dannet af det socialdemokratiske parti (SPD), De Grønne og Frie Demokrater (FDP), kollapsede den 6. november, efter at kansler Olaf Scholz afskedigede sin finansminister, FDP-lederen Christian Lindner.

Scholz har meddelt, at en tillidsafstemning i Forbundsdagen vil finde sted den 16. december. Når Scholz herefter konstaterer, at der ikke er tillid til ham, skal præsident Frank-Walter Steinmeier vurdere situationen. Hvis han beslutter sig for, der skal være nyvalg, vil der være 60 dage til valgdagen.

Herefter forventes valget at finde sted den 23. februar.

Interne problemer i regeringskoalitionen

Regeringskoalitionen blev dannet efter valget i 2021, men samarbejdet mellem det liberale FDP og centrum-venstre-partnerne i SPD og De Grønne har været konfliktfyldt.

Det afgørende brud kom under forberedelserne til 2025-budgettet, hvor Scholz argumenterede for at sætte Tysklands “gældsbremse” på pause, som begrænser den offentlige låntagning til 0,35 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Finansminister Lindner insisterede at opretholde budgetdisciplinen og krævede store nedskæringer i de offentlige udgifter og at en række af klimamålene skulle tilbagerulles.

Udsigterne for valget

Den nuværende vicekansler, økonomi- og klimaminister Robert Habeck, fra De Grønne har allerede meldt sig som kanslerkandidat, men den Kristelig-Demokratiske Union (CDU) og dets bayerske søsterparti ligger i øjeblikket på 32 procent ifølge en nylig INSA-meningsmåling, mere end alle tre koalitionspartier tilsammen.

Friedrich Merz har flyttet partiet mod højre, siden han blev leder i 2022, er derfor godt placeret til at blive den næste kansler.

Baseret på de nuværende meningsmålinger kan han lede en regering med SPD – der, baseret på de seneste forudsigelser, står til at få 16 procent. Alternativt kan CDU måske samarbejde med De Grønne, der ligger på 12 procent i meningsmålingerne.

Merz har lovet at rulle flere af koalitionens reformer tilbage, herunder om klimaet. Han ønsker at sænke skatterne, reducere de sociale udgifter og stramme grænsekontrollen og reducere immigrationen.

Scholz, der ifølge meningsmålinger nu er den mindst populære kansler i efterkrigstiden, har indikeret, at han vil stille op igen som partiets kandidat.

Men mange ledende personer i SPD ønsker fornyelse. Hvis Scholz afsættes, vil forsvarsminister Boris Pistorius sandsynligvis erstatte ham.

Det højreekstremistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) er på vej til at registrere et historisk resultat på 20 pct. ifølge meningsmålingerne. Umiddelbart er alle andre partier ikke indstiulet på at samarbejde med AfD, men et godt valgresultat vil øge partiets parlamentariske indflydelse.

 Det socialistiske venstreparti er i øjeblikket under spærregrænsen på 5 procent, mens det nydannede, venstreorienterede Bündnis Sahra Wagenknecht ligger på 7 procent.

Valgets temaer

I forhold til Ukraine har den tyske regeringskoalition været fodslæbende. Scholz talte for nylig med den russiske præsident Vladimir Putin for første gang i to år. Han har en tendens til at gå mere forsigtigt frem og har nægtet at levere langtrækkende Taurus-missiler til Ukraine af frygt for at eskalere konflikten.

Til sammenligning har Merz været mere aggressiv med hensyn til våbenleverancer og indikeret, at han ville godkende overførslen i overensstemmelse med Storbritanniens, Frankrigs og USA’s politik.

Den tyske økonomi er stagnerende, og Trumps planer om at lægge 20 procent told på al import og 60 procent på kinesisk import vil potentielt lægge yderligere pres på budgettet og vil have alvorlige konsekvenser for økonomien, da Tyskland fortsat er stærkt afhængig af eksport af forarbejdede varer.

Tysklands centralbank vurderede tirsdag, at den nuværende stagnation sandsynligvis vil fortsætte i lyset af svag international efterspørgsel og investeringer og udsigten til nye amerikanske toldsatser.

Samtidig er der stadig stor forskel på levestandarden i det tidligere Vesttyskland, som oplevede stor økonomisk vækst og fremgang i levestandarden i efterkrigstiden, og det tidligere Østtyskland, som ikke havde en bæredygtig økonomi.

Det er en grund til, at det højreekstreme parti AfD (Alternative für Deutschland), som ingen andre partier vil samarbejde med, og protestpartiet til venstre, Bündnis Sahra Wagenknecht, står særlig stærkt i det østtyske.

Merz, der længe har været kendt som en finanspolitisk høg, har for nylig foreslået en åbenhed over for at reformere den, tyske gældsbremse – et muligt tegn på en skiftende konsensus.

Dezernat Zukunft, et forskningsinstitut, der er fortaler for en reform af gældsbremsen, anslår, at Tyskland har brug for offentlige udgifter på 782 milliarder dollars inden 2030, men ”det dybere spørgsmål er, om der er et politisk flertal for gældsfinansiering i Tyskland,” sagde Max Krahe, forskningsdirektør ved Dezernat Zukunft, ifølge tyske medier. ”Er der politisk vilje til at bruge gæld som finansieringsinstrument i forhold til problemerne med forsvar, den grønne omstilling, infrastruktur, konkurrenceevne, uddannelse, og sundhedspleje m.v.”

Tysklands økonomiske betydning for Danmark

Ifølge Danmarks Statistik (den 11. november 2024) var Tyskland Danmarks 2. største eksportmarked i 2023 med en samlet eksportindtægt på 232,5 mia. kr., svarende til 12,2 pct. af Danmarks samlede eksportindtægter.

Importen af vare- og tjenesteydelser fra Tyskland beløb sig i 2023 til 236,7 mia. kr. svarende til 14,1 pct. af Danmarks samlede import (BB)

Donald Trump vandt præsidentvalget og med det republikanske partis flertal i Senatet og i Repræsentanternes Hus kontrollerer han også den amerikanske Kongres – i hvert fald i de næste 2 år frem til Midtvejsvalget i 2027.

Trifecta

Denne republikanske dominans – såkaldt trifecta – kan bane vejen for en fortsættelse af hans erklærede politik fra hans præsidentperiode 2016- 2020: lettelser i person- og selskabsbeskatningen, hævede toldsatser, nedbrydelse af ”deep state” og bureaukrati og deportering af illegale immigranter.

I Senatet er frihandelsfortaleren senator John Thune fra South Dakota valgt som den næste republikanske majoritetsleder og erstatter Mitch McConnell, der har været den øverste republikanske senator i rekord 18 år. Trump annoncerer også løbende nomineringer til sit kabinet, herunder Matt Gaetz som justitsminister, senator Marco Rubio som udenrigsminister og Fox News-vært Pete Hegseth som forsvarsminister.

Flere af nomineringerne er overraskende valg, der har forbløffet selv erfarne republikanske kongresmedlemmer.

Økonomien

Det skorter heller ikke på forhåndskritik af Trumps forventede politik.

Ifølge nogle økonomer kan Trumps økonomiske politik sende inflation og rente i USA lige så højt op som i 2022 og føre til uholdbare offentlige budgetunderskud.

Foreløbig er der dog ingen grund til uro. De amerikanske forbrugerpriser steg med 2,6 pct. på årsbasis i oktober, op fra 2,4 pct. måneden før.

Finansmarkederne betragtede imidlertid dette som gode nyheder: Inflationsraten for oktober matchede forventningerne og ser ud til at være på en langsigtet nedadgående tendens. Det kan bane vejen for, at den amerikanske centralbank, The Fed, kan sænke renterne igen – fra det nuværende niveau på 4,5 – 4,75 pct. -på sit næste møde i december.

Det var priserne på flyrejser, medicinsk behandling og brugte køretøjer, der i oktober steg på månedlig basis, mens dagligvarepriserne oplevede deres første årlige fald siden Covid begyndte for mere end fire år siden.

Yderligere rentesænkning i december?

Når Fed sænker renten, bliver det billigere at låne penge. Lavere renter reducerer omkostningerne ved realkreditlån, billån og kreditkort m.v. Stort set alle: forbrugere, låntagere, investorer og virksomheder kan drage fordel af rentenedsættelser.

Elon Musk og X

Mens Elon Musk forventes at få en central rolle i den kommende Trump-administration, er hans internetmedie, X (tidligere Twitter) i vælten.

Mere end 115.000 amerikanske brugere slettede deres X-konti dagen efter valget. Flere danske kendisser har ligeledes forladt det sociale medie. Den britiske avis, The Guardian, har også taget afstand fra X. Ifølge avisen er X en toksisk medieplatform, og Elon Musk beskyldes for at have omdannet det sociale medie til en maskine, der har skabt den nødvendige politiske diskurs for at få Trump genvalgt.

Annoncørerne kan imidlertid være på vej tilbage

Siden Musks overtagelse af X og efterfølgende begrænsningen af censur og indholdsmoderation forlod en række reklamebureauer mediet. Nu forventer reklamebureauer, at nogle vil vende tilbage efter valget af Donald Trump, rapporterede Financial Times. Medieeksperter mener, at det er sandsynligt, at nogle annoncører vil begynde at bruge flere penge på X som en måde at opnå “politisk indflydelse” med den kommende administration, hvor Musk forventes at spille en indflydelsesrig rolle.

Hvis du som loyal og pligtopfyldende medarbejder bliver inviteret med på jagt eller får tilbudt gratis medlemskab af en golfklub, er du som udgangspunkt skattepligtig på grundlag af markedsværdien af jagtretten/golfmedlemsskabet.

Jagt og golf

Skattestyrelsens udgangspunkt er, at jagt, medlemskab til golfklub mv. er en privat interesse (og dermed en privat udgift).

Hvis du ikke er i den begrænsede jagt- og golfkategori af værdsatte medarbejdere, kan du alligevel ikke vide dig sikker på, at Skattestyrelsen ikke kommer efter dig.

Vaccinationer

Med det øgede fokus på sundhed og forebyggelse vælger flere virksomheder nu at tilbyde deres ansatte vaccination mod influenza og COVID-19 som en del af personaleplejen. Men glæd dig ikke for tidligt – som udgangspunktet skal man som medarbejder betale skat af arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Vaccinationer kan dog være omfattet af den såkaldte personaleplejefritagelsesregel og vaccinationer mod fx influenza og COVID-19 kan være skattefrie, hvis de tilbydes alle ansatte på arbejdspladsen som led i den almindelige personalepleje og har en mindre økonomisk værdi. Det er dog et krav, at vaccinationen sker fysisk på arbejdspladsen, ellers kan det medføre beskatning.

Særlige regler for nøglemedarbejdere

Fat mod – hvis du er en såkaldt nøglemedarbejder – som vanskeligt kan undvære under spidsbelastningsperioder – kan vaccinationen være skattefri selvom den ikke foregår på arbejdspladsen.

Det samme kan gælde for COVID-19-vaccinationer, men skattemyndighederne har endnu ikke officielt tilkendegivet om det er tilfældet.

Julegaver

Julen 2024 nærmer sig og mange kan med glæde se frem til en julegave fra deres arbejdsgiver.

Et julegratiale eller julegave kan dog føre til en ubehagelig ekstraregning fra Skattestyrelsen. Gaver fra arbejdsgiver er som hovedregel skattepligtige. Der gælder dog en bagatelgrænse, som betyder, at man som medarbejder må modtage ikke-kontante goder og gaver for en samlet værdi af op til 1.300 kr. (i 2024), uden at man skal beskattes.

Overskrides bagatelgrænsen, skal man normalt betale skat af værdien af alle private goder og gaver, som er modtaget i 2024 – altså ikke kun af den del af værdien, der overstiger 1.300 kr.

Hvis din arbejdsgiver vælger at give dig et gavekort skalk du være på vagt. Gavekort skal som udgangspunktet behandles som løn. Som medarbejder skal man derfor betale skat af det fulde beløb som personlig indkomst med op til ca. 56 pct.

I praksis accepteres det dog, at gavekort kan anses for at falde under gavereglerne. I så fald, skal værdien af gavekortet være på højest 1.300 kr. i 2024. Det er en betingelse, at gavekortet ikke kan veksles til kontanter. Det er i praksis ligeledes accepteret, at det samme gælder de såkaldte “julegave-portaler,” hvor man som medarbejder fx kan vælge sin julegave ud fra op til 25 forskellige valgmuligheder.

Fra den 11. til den 22. november afholdes klimatopmødet COP 29. Af alle steder afvikles topmødet i en olieby – Baku – ved det Kaspiske Hav i Azerbaijan. Her vil verdenslederne, herunder den danske regeringstop, så forsøge at redde klodens klima.

Vil COP29 leve op til forventningerne?

Topmødet afholdes på et tidspunkt, hvor verden er udsat efter en syndflod af miljøkriser. Ifølge Den Internationale Sammenslutning af Røde Kors og Røde Halvmåne har verden stået over for så mange oversvømmelser og jordskred i år, at det forårsagede nødhjælpssektorens første udbetaling af multikatastrofeforsikring.

Samtidig har en ny rapport dokumenteret. at de globale temperaturer har overskredet det benchmark på 1,5 grader Celsius, der ifølge Paris-aftalen er nødvendigt for at bekæmpe klimaændringer.

Offentligheden er også blevet bekendt med en optagelse af COP29-chefen Elnur Soltanov, der lover at facilitere aftaler om fossile brændstoffer under mødet i Baku i næste uge.

Eksponeringen af Baku-værtskabet har fået klimaaktivister til at blive bekymret for topmødets effektivitet. Lignende skandaler har plaget tidligere klimakonferencer, såsom da De Forenede Arabiske Emirater brugte sine værtsopgaver på sidste års topmøde i Dubai til at fremme aftaler for dets nationale olie- og gasselskaber.

De sanktioner USA og G7-landene (Canada, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Japan og Italien) har indført mod Rusland efter invasionen i Ukraine, omfatter bl.a. energiområdet. Vanskelighederne med at afsætte russisk råolie på verdensmarkedet har betydet, at Rusland må tilbyde købere som Indien og Kina store rabatter.

Indien lukrerer på Ruslands krig i Ukraine

Indien har øget sine køb af russisk råolie mere end 20 gange sammenlignet med førkrigsniveauet. På nuværende tidspunkt ligger importen på knap 2 millioner tønder om dagen.

Ifølge en undersøgelse fra kreditvurderingsbureauet ICRA, offentliggjort i april, sparede Indien 13 milliarder dollars ved at importere billigere råolie fra Rusland i løbet af de foregående 23 måneder.

Øget olieefterforskning i Indien

Samtidig har Indien fået travlt med at få deres egne olieressourcer i spil, før den globale klimapolitik vil underminere markedet for fossile kulstofbrændsler.

Den indiske energiminister Hardeep Singh Puri opfordrer de store olieselskaber til at udforske indiske reservoirer, før klimapolitikken måske sætter en stopper for fortsat efterforskning efter fossile reserver.

Indien har tidligere været afvisende overfor udenlandske selskabers operationer på indisk territorium, men nu er det tydeligt Narendra Modis regerings hensigt at indhente det efterslæb, Indien har i offshore olieefterforskning og -produktion.

Derfor har Indien travlt med at øge olieproduktionen før energiomstillingen vil forhindre udvinding. Indien vil radikalt reformere reglerne og inviterer nu udenlandske olieselskaber til at udforske både onshore og offshore, mens det kæmper for at udvinde så meget olie som muligt, mens der stadig er et marked for råolie. Indiens olie- og gasminister Hardeep Singh Puri er den, der overfor selskaberne har agiteret for mulighederne i Indien.

Ministeren har sagt, at Indien havde “flere” oliefelter på størrelse med ExxonMobils fund på 11 milliarder tønder i Guyana.

Forskellige vurderinger af potentialet

Estimater af Indiens potentielle olierigdom varierer enormt. S&P Global Commodity Insights mener, at der kan være så meget som 22 mia. tønder olie i uudforskede reservoirer. Rystad, et energikonsulentfirma, anslår tallet til lige under 8 mia. I mellemtiden er analytikere ved Det Internationale Energiagentur pessimistiske med hensyn til chancerne for en betydelig stigning i landets produktion på 700.000 tønder om dagen. “Årsagen til fraværet af internationale virksomheder kan udover bureaukratiske hindringer også skyldes at der ikke siden år 2000 er gjort større fund i Indien”, skrev de i deres årlige udsigter for det indiske oliemarked.

I løbet af de sidste 23 år er der fundet 2 mia. tønder olie i Indien, sammenlignet med 10 mia. tønder i hver af Angola, Norge og Guyana og 40 mia. i Brasilien. “Store aktører kan meget vel vente på sidelinjen på et fund i verdensklasse, før de etablerer sig i landet,” tilføjede de.

Fordelagtige vilkår for olieselskaberne

Minister Singh Puri, der i juli lovede mere end 100 milliarder dollars i investeringsmuligheder i sektoren inden 2030, forsøger med forsøgene på at sætte fart i efterforskningen, at reducere Indiens afhængighed af importeret olie. Kun 10 procent af Indiens potentielt olieproducerende reservoirer er udforsket, mens landet importerer 85 til 88 procent af sin olie og bruger 150 milliarder dollars om året på udenlandske energiressourcer, sagde Puri.

For at initiere mere olieudvinding sagde ministeren, at han er indstillet på radikalt at ændre de juridiske rammer. Den foreslåede lovgivning reformerer reguleringen af oliefeltudvikling for at beskytte virksomheder mod pludselige uventede skatter og giver dem ret til at mægle eventuelle tvister uden for Indien, blandt andre ændringer.

Singh Puri har oplyst, at Indien også havde åbnet mere end en million kvadratkilometer, der tidligere var “no-go-områder” på grund af militære eller andre restriktioner, og havde lagt “alle de data, som folk har brug for” på et drev på University of Texas i Houston.

BP, Reliance og Vedanta var blandt de virksomheder, der afgav bud i år i Indiens niende licensrunde på ni onshore-blokke, otte lavvandsblokke og 11 ultra-dybvandsblokke. Puri sagde, at 38 procent af buddene var for områder, der tidligere var begrænsede.

Udenlandske olieselskaber håber, at Indiens status som en af verdens hurtigst voksende store økonomier vil understøtte den fremtidige efterspørgsel efter råolie. “Indien vokser og ser meget, meget sundt ud,” sagde Darren Woods, administrerende direktør for ExxonMobil, ved virksomhedens sidste regnskabsafslutning.

Den indiske energiminister Singh Puri agiterer for sin sag: “Indien er der, hvor den virkelige vækst vil komme, så det har en underliggende fordel,” sagde Puri. Han lovede, at en 10. auktionsrunde for licenser hurtigt ville følge, når parlamentet har vedtaget hans lovgivning.

Under sin første præsidentperiode luftede Donald Trump idéen om helt at melde USA ud af FN.

Selvom det måske ikke sker, er det et signal om behovet for, at det internationale samfund genbesøger måden, man støtter og arbejder med menneskerettigheder, demokrati og det regelbaserede verdenssamfund.

Reproduktive rettigheder og palæstinensere

FN kan meget vel se frem til at mærke magtskiftet i USA. Allerede i sin første præsidentperiode skar Trump-administrationen blandt andet i tilskuddene til de fredsbevarende missioner og Verdenssundhedsorganisation, WHO, som spillede en stor rolle under corona-pandemien.Og ikke mindst fjernede han støtten til FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA.

En af Biden-Harris-administrationens mærkesager var genindførelsen af en føderal forpligtelse til at beskytte reproduktive rettigheder, herunder adgang til prævention og sikker og lovlig abort, og sikringen af kvinders ret til at træffe deres egne beslutninger om deres egen krop.

Donald Trump og det republikanske parti har stedse stået for at beskyttelsen af kvinders reproduktive rettigheder og herunder vilkårene for abort var et delstatsanliggende.

En ny Trump-regering må forventes at forholde sig kritisk til ethvert bidrag til nationale og internationale organisationer, der beskæftiger sig med abort og familieplanlægning og i den forbindelse genindføre den såkaldte Global Gag Rule.

Og det bliver Trump langt fra den første republikanske præsident, der gør. Faktisk har samtlige republikanske præsidenter siden 1984 genindført den såkaldte Global Gag Rule, som blev indført af Ronald Reagan. Demokratiske præsidenter – senest Biden – har i deres tur afskaffet Global Gag Rule

Den går i korte træk ud på, at organisationer og andre, som får penge af amerikanske myndigheder til at drive udviklingsarbejde, skal skrive under på, at de hverken gennemfører aborter, oplyser om abort som en mulighed eller kæmper for at reformere et lands abortlovgivning.

Skriver de ikke under, mister de al amerikansk økonomisk støtte, og det gælder også, hvis abortaktiviteterne sker for deres egne penge.

I Palæstina er UNRWA ikke løsningen, men en del af problemet!

UNRWAs (The United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees) har længe været kritiseret for organisationens ensidige stillingtagen til fordel for palæstinenserne. Her har kritikken bl.a. gået på, at UNRWA’s skoler har anvendt lærebogsmaterialer mm, der er gennemsyret af had til Israel og glorificering af flygtningelejrenes mujahedins, der som martyrer giver sig selv i kampen mod Israel.

USA forlod UNRWA i 2018

USA, der tidligere den suverænt største donor med bidrag på godt 350 millioner dollars, trak sig i 2018 fra organisationen. USA vurderede, at ”UNRWA var et redskab, der bliver brugt til at fastholde flygtningeproblemet i stedet for at løse det. UNWRA var dermed i højere grad en del af problemet end en del af løsningen” på de palæstinensiske flygtningeproblemer.

UNRWA blev skabt af FN i 1949 med det formål at forhindre sult og nød blandt ”displaced persons” efter Israels oprettelse og den følgende krig.

Oprindeligt var målgruppen cirka 700.000 palæstinensere, som blev drevet på flugt. I dag er seks millioner omfattet af UNRWA’s hjælpeprogrammer

UNRWA er således ikke en del af UNHCR, som er FN’s generelle flygtningeorganisation.

I dag hjælper UNRWA de godt 6 millioner palæstinensiske flygtninge, der befinder sig i Syrien, Libanon, Jordan, Gaza og på Vestbredden med bolig, sundhed, socialhjælp, uddannelse og arbejde.

Organisationen har et årligt budget på mere end 1 mia. dollars – 7.500 millioner kr. Midlerne tilvejebringes ved frivillige donationer fra FN’s medlemslande.

UNRWA er den største af FN’s særorganisationer og Mellemøstens største arbejdsgiver med over 30.000 ansatte: læger, lærere, socialarbejdere og administrativt personale.

Terrorangrebet den 7. oktober 2023

Det stod hurtigt klart, at UNRWA’s medarbejdere helt bogstaveligt deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023. Oplysningerne stammer fra UNWRA selv, hvor man i første omfang har fyret 14 medarbejdere, der havde stillet sig til rådighed med hjælp til terrorangrebet.

Under alle omstændigheder er UNRWA dybt kompromitteret.

UNRWA’s mandat og beføjelser bliver fornyet hvert tredje år af Generalforsamlingen – FN fastholder dermed de seks millioner palæstinensere i evig konflikt med Israel. USA og EU betaler tilsammen over 75 pct. af UNRWA’s budget, som for 2024-25 er på 15,3 milliarder kroner, altså 7,5 milliarder årligt.

Foruden EU betaler en række EU-lande også direkte med Tyskland som den største donor.

Da det efter 7.oktober stod klart, at UNWRA-ansatte var blandt terroristerne, stoppede USA, Storbritannien, Finland, Australien, Tyskland, Italien, Holland, Schweiz og Canada deres pengestrøm, men alle landene har stille og roligt genoptaget støtten.

Danmark stoppede ikke støtten, men ”afventede en redegørelse”. Danmark udbetalte 105 millioner i marts 2024.

Israels kritiske holdning

Umiddelbart efter den 7. oktober 2023 krævede Israel organisationens leder Philippe Lazzarini fyret., og siden har Israel simpelthen forbudt UNRWA at operere i Israel.

Som forventet hagler alverdens fordømmelser ned over landet. Bidens USA er ”dybt bekymret”- Canada, Australien, Frankrig, Tyskland, Japan, Sydkorea og Storbritannien udsender en fælles erklæring, hvor de udtrykker deres “alvorlige bekymring” over lukningen, især ”i lyset af den alvorlige humanitære situation i Gaza på grund af krigen”.

Udenrigsminister Lars Løkke både ”fordømmer” og er ”stærkt bekymret”.

Imens tegner DR et billede af UNRWA i den danske offentlighed som en nødhjælpsorganisation, der holder de stakkels mennesker i Gaza i live – på trods af Israels nådesløse fremfærd!

Men hvad er UNRWA reelt, og hvad er de tungtvejende argumenter for at få Knesset til med et overvældende flertal på 92 mod 10 at godkende en lov, der udsætter Israel for kritik og måske endda sanktioner fra FN.

Formanden for den israelske udenrigs- og forsvarskomite, Yuli Edelstein sagde ved lovens vedtagelse:

“UNRWA er for længst ophørt med at være et humanitært hjælpeagentur, men udover at UNWRA er blevet integreret i forherligelsen af terror og had, er det et agentur, der eviggør fattigdom og lidelse. Begrundelsen er enkel – for at retfærdiggøre sin fortsatte eksistensberettigelse skabte UNRWA efterspørgsel efter det produkt, organisationen leverer”.

Det er i Israel en længst etableret og veldokumenteret kendsgerning, at UNRWA er dybt sammenvævet med Hamas, og at UNRWA er på den palæstinensiske side trods deres UN-status.

Mere end en halv million palæstinensiske børn undervises i UNRWA skoler af lærere, også uddannet af UNRWA. Over halvdelen af det årlige budget går til skoler og uddannelse, og to tredjedele af de mere end 30.000 UNRWA-ansatte arbejder med undervisning.

Pensum og lærebøger er de samme, som i det land, hvor skolerne drives. På Vestbredden er det Det palæstinensiske selvstyre og i Gaza er det Hamas, som bestemmer indholdet.

Både amerikanske og europæiske politikere har kritiseret UNRWA’s materialer for at være ensidige, biased og til dels antisemitiske.

UNWatch dokumenterer meget udførligt og med navns nævnelse i hundredevis af lærere i UNRWA, der skriver dybt antisemitisk og antiisraelsk materiale: Anprisning af terrorister, opfordringer til martyrdød, dæmonisering af Israel, benægtelse af landets ret til at eksistere osv.

UNRWA har benægtet alle anklager, men har dog været tvunget til at undersøge deres ansættelsespolitik for at udelukke, at Hamas infiltrerede organisationen. Undersøgelsen frikendte UNRWA for enhver fejl.

Efter 7. oktober og Israels invasion i Gaza-striben har hele verden set det enorme tunnelsystem, der har undermineret store dele af Gaza og i bogstavelig forstand også UNRWA’s skoler og hospitaler.

Når Israel med uhørt enighed i Knesset og i befolkningen vælger at smide UNRWA på porten er det måske første fremmest bevidstheden om, at UNRWA er en meget væsentlig del af problemet, hvis ikke det helt centrale: Så længe UNRWA findes, vokser det palæstinensiske flygtningeproblem.

UNRWA

UNRWA’s øverste chef, generalkommissær Philippe Lazzarini, efterfulgte

• Pierre Krähenbühl (Schweiz), der måtte gå af i november 2019 efter beskyldninger om korruption og dårlig ledelse.
• Filippo Grandi (Italien) – var Commissioner-General from 2010 to 2014.
• Karen Koning AbuZayd (U.S.) – Commissioner-General from 2005 to 2010, og
• Peter Hansen (Danmark) – var Commissioner-General from 1996 to 2005. Efter pres fra Israel og USA fik han ikke forlænget sin ansættelse i 2005.

Peter Hansen

Danmark har i forvejen smertelige erfaringer med UNWRA. Danskeren Peter Hansen var generalkommissær for UNWRA i perioden 1996–2005. Han blev mod sin vilje pensioneret fra FN den 31. marts 2005 efter nogle kontroversielle udtalelser om, at der givet var medlemmer eller sympatisører af terroristorganisationen Hamas ansat i UNWRA.

Peter Hansen har i et interview i dagbladet Information den 2. februar 2024 berettet om tiden i UNRWA