Torsdag den 5. december 2024 kl. 14 var der budfrist for første del af SVM-regeringens planer om nye 6 GW-havmølleparker. Aftalen om udbuddet af de kommende havmølleparker blev indgået af et bredt politisk flertal i maj 2023. I forvejen er der 17 havmølleparker rundt om i danske farvande med en samlet kapacitet på 2,6 GW.

I første omgang gjaldt udbuddet af de første tre parker, som skal opføres i Nordsøen, mens budfristen for de sidste tre parker i Kattegat og Østersøen er april næste år.

I energikredse har er det helt store spørgsmål været, om der overhovedet er bydere på de kommende havmølleparker.

Udbuddet har hvilet på en præmis om, at energiselskaberne skal betale penge til staten for at opføre og drive havvindmølleparkerne.

Den logik bygger på erfaringerne fra udbuddet til Thor-havvindmølleparken, hvor havvind blev anset for så god en forretning, at staten kunne tjene penge på det frem for at give statsstøtte.

Siden har markedet ramt en større nedtur, og tvivlen om, hvorvidt nogen overhovedet ville byde på udbuddet, forklares bl.a. med, at stramme udbudsregler kombineret med stigende renter og stigende anlægsudgifter.

Som noget nyt blev der i den politiske aftale fra 2023 aftalt et statsligt medejerskab af parkerne. Staten skal eje 20 pct. af parkerne og usikkerheden omkring et statsligt medejerskab gør, at havmølleparkerne langtfra fremstår lige så attraktive som tidligere.

Under alle omstændigheder skal skatteyderne til lommerne for at finansiere et nyt statsligt selskab, der skal håndtere det statslige medejerskab af de kommende 6 GW-havmølleparker. Udover udgifterne til etablering og drift af selskabet, kan det betyde, at det nye statslige vindmølleselskab frem mod 2030 står over for en samlet investering på 18-19 mia. kr. for en ejerandel på 20 pct.

Ved udbudsfristens udløb torsdag klokken 14.00 havde Energistyrelsen ikke modtaget et eneste bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

”Det er meget skuffende”, lyder det fra den ansvarlige klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard.

Han henviser blandt andet til store pris- og rentestigninger som nogle af årsagerne.

Ministeren tilføjer, at den manglende interesse ikke giver ”grobund for stor optimisme for de næste tre parker, men der kan være andre aktører og forretningsmodeller i spil, og det svar kender vi først til april”.

Ministeren fastslår dog, at der skal bygges mere havvind i Danmark, og Lars Aagaard har bedt Energistyrelsen om at gå i dialog med de potentielle bydere for at høre, hvorfor de ikke har budt.

Den nyvalgte præsident Donald Trump meddelte allerede den 25. november 2024, at han havde til hensigt at indføre yderligere 10 procent told på Kina sammen med yderligere 25 procent told på Mexico og Canada.

Donald Trump indikerede, at disse toldsatser ville være en del af hans første bekendtgørelser – Executive Orders – når han indsættes i præsidentembedet den 20. januar 2025.

Selvom der har været kritik af de bebudede tariffer, herunder at de ville bidrage til forhøjet inflation i USA og eventuelt kunne føre til international handelskrig, er der også forståelse for sanktioner mod Kina. Således indgår det i Trumps argumentation at tarifferne er berettigede så længe USA oversvømmes af fentanyl fra Kina og illegal immigration via Mexico og Canada.

Specielt vedrørende Kina er realiteten er, at Kina under ledelse af kommunistpartiet har snydt og stjålet og kopieret i årtier, har købt sig ind i vestlig infrastruktur og bruger sin magt til at true og straffe lande, som vover at støtte demokratikræfter i Hongkong og Taiwan.

Toldsatserne

USA har siden 2018 ført an i opgøret med Kina. Den 1. august 2019 annoncerede præsident Trump indførelsen af toldsatser på mellem 7,5 procent og 25 procent på kinesiske importvarer til en samlet værdi af 550 milliarder dollars.

Toldsatserne blev opretholdt af Demokraterne og præsident Biden. Efter afslutningen af den lovpligtige fireårige gennemgang i maj 2024 beholdt Biden-administrationen toldsatserne og øgede dem på produkter som elbiler og solceller.

Nu vil toldsatserne blive øget med ekstra 10 pct.

I 2019 svarede de kinesiske myndigheder igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter.

EU anser Kina for at være en ”systemisk rival”

Selvom der i Europa er nervøsitet over konsekvenserne for eksporten til USA, beskriver EU-Kommissionen Kina som en ”systemisk rival”, der ”promoverer en alternativ styreform” – et signal om, at europæiske nationer ikke længere ser på Kina som en venligsindet partner. Og samtidig har Kommissionen anklaget Beijing for unfair behandling af europæiske virksomheder og for desuden at føre en investeringsstrategi, som underminerer retsstatsprincipper.

I de seneste år er frustrationerne over Riget i Midten vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier og havne, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Kritikken går også på landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa.

Kina burde måske aldrig have været medlem af WTO

Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001, har det ikke afholdt Peking fra at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande, stjæle intellektuelle rettigheder, tvinge udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi, og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Peter Navarro

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad præsident Donald Trumps højre hånd i handelsspørgsmål i sidste præsidentperiode, Peter Navarro, daværende Director of Trade and Manufacturing Policy, argumenterede for i de amerikanske handelsforhandlinger:

”Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.”

Trump mener alvor!

At Donald Trump er fast besluttet på at føre en fast politik overfor Kina blev understreget onsdag den 4. december 2024. På netmediet Truth Social meddelte Trump, at Peter Navarro er udpeget til at være seniorrådgiver for handel og produktion.

”I rådgiverfunktionen”, skrev Trump, “kan vi udnytte Peters brede vifte af erfaring fra Det Hvide Hus, samtidig med at vi kan udnytte hans omfattende politiske analytiske og mediemæssige færdigheder.”

Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi (VE) – vindmøller og solfangere – vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet. Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af uforudsete hændelser, herunder nedbrud eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan ændre sig.

Ifølge Energistyrelsen er forsyningen af el i øjeblikket stabil og der forventes ikke umiddelbart mangel på strøm.

Forsyningssikkerheden truet!

Efter Energistyrelsens opfattelse er forsyningssikkerhed imidlertid truet på sigt.

Det fremgår af Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2024 (AF24).

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark. Energinet har ansvaret for at sikre lige markedsadgang til nettene og for at indpasse mere vedvarende energi uden at forsyningssikkerheden kompromitteres.

Enorm stigning i strømforbruget

Ifølge Energistyrelsen vil det samlede forbrug af el i Danmark stige markant frem mod 2050. Fra 40 TWh i 2024, til omkring 230 TWh i 2050!

En væsentlig del af stigningen i netto-elforbruget kommer fra elforbrug til brintproduktion. Hertil kommer et enormt elforbrug til elektrolyse, der antages i 2050 at udgøre godt 128 TWh.

Blandt de øvrige kategorier af elforbrug stiger elforbruget til datacentre og transport markant. For datacentre er der tale om en udvikling fra 3 TWh i 2024 til 17 TWh i 2030 og 29 TWh i 2050, mens nettoelforbruget til transport stiger fra 2 TWh i 2024 til 6 TWh i 2030 og knap 19 TWh i 2050.

Stigningen i elforbruget til individuelle varmepumper i husholdninger og erhverv samt til store varmepumper og elkedler i fjernvarmesektoren afspejler den stigende elektrificering af både den individuelle og kollektive varmeforsyning.

Baggrunden for problemet

Danmark har lukket kraftværker på stribe i den grønne omstillings navn for at erstatte energikilderne med sol og vind. Ifølge Energistyrelsen er problemet, at de konventionelle kraftværker er skrottet uden at have erstatningen i form af vedvarende energi på plads i tilstrækkeligt omfang.

Brown-Outs

Der er således risiko for, at danskerne i 2034 kommer til at mangle el i stikkontakterne i de perioder, hvor der hverken er sol eller vind. Manglen vil være så udtalt, at danskerne i gennemsnit vil stå uden el i adskillige minutter om året. Perioder, hvor lyset slukker, computere går i sort og alt uden backup-systemer går i stå.

Hvor mange minutter, det årligt drejer sig om – kaldet afbudsminutter – afhænger af, hvordan forsyningssikkerheden udvikler sig andre steder i Europa. For da vores nabolande også kommer til at mangle el i de perioder, hvor der ikke er sol og vind, vil Danmark til den tid ikke længere være i stand til at fylde alle sine huller op ved, som nu, at importere den fra Tyskland, Norge, Holland, Sverige og Storbritannien.

Det bemærkes, at myndighedernes forventninger til strømafbrydelsernes varighed, er gennemsnitsberegninger. Selvom årsgennemsnittet for alle elforbrugere måske kun er 30 – 40 minutter, kan delområder opleve strømafbrydelser i langt længere tidsrum!

Energinet råber vagt i gevær!

Stine Grenaa Jensen, der er vicedirektør ved Energinet, bekræfter ifølge fagbladet Ingeniøren, at selskabet forsøger at gøre opmærksom på, at Danmark har et reelt forsyningssikkerhedsproblem.

”Vi ser en generel europæisk udfordring med at sikre, at der er nok energi til rådighed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Her vil vi gøre politikerne opmærksomme på, at det udgør en risiko for det system, vi ser ind i,” siger Stine Grenaa Jensen.

Er det kritisk, hvis ikke myndighederne gør noget? 

”Det er ikke meget kritisk nu og her, med mindre, at der sker noget, som drastisk stresser systemet. Min vurdering er, at vi har et par år til at prøve at løse problemet ved at arbejde med de eksisterende redskaber i vores værktøjskasse. Ellers må vi opfinde nogle nye,” siger Stine Grenaa Jensen, der slår fast, at løsningen senest skal være klar i 2030.

Mulige løsninger?

Som et led i den grønne omstilling har Danmark nemlig lukket flere fossildrevne kraftværker, herunder værker i Nordjylland og på Fyn. Frem mod 2030 planlægges yderligere lukninger, som f.eks. Nordjyllandsværket. Til den tid vil kraftværkskapaciteten være nede på 3 Gigawatt mod et faktisk behov på 5 Gigawatt.

Det skaber udfordringer for forsyningssikkerheden.

En mulighed kan være at opretholde en vis fossil kraftværkskapacitet, der kunne indsættes når VE ikke producerer den nødvendige energi, og importmulighederne er begrænsede.

Det kunne også være en mulighed i højere grad at basere strømproduktion på batterier og andre former for oplagret energi, herunder PtX-brændstoffer og brint.

Ved yderligere behov kunne en økonomisk overkommelig løsning være strømproduktion i gasturbiner baseret på oplagret biogas.

Dramatiske billeder fra Aleppo, Syriens største by, viser ligene af syriske hærsoldater ved vrag af syriske militærkøretøjer efter angiveligt at være blevet dræbt i kamp af oppositionskrigere i Aleppo. Tusindvis af syriske oprørere har nu besat Aleppo efter stormen lørdag kun mødte ringe modstand fra regeringstropper.

Det syriske oppositionsoprør blev indledt onsdag i sidste uge med et tostrenget angreb på Aleppo og landskabet omkring byen Idlib, der ligger 50–60 kilometer sydvest for storbyen Aleppo.

Den 13 år lange borgerkrig i Syrien er igen kommet i fokus med det første oppositionsangreb på Aleppo siden 2016, hvor en brutal luftkampagne fra det russiske luftvåben hjalp den syriske præsident Bashar Assad med at generobre Aleppo i det nordvestlige Syrien.

Intervention fra Rusland, Iran og iransk-allierede Hizbollah og andre grupper har samtidig gjort det muligt for Assad at forblive ved magten og fortsat kontrollere 70 pct. Syrien.

Oprørere ledet af jihad-gruppen Hayat Tahrir al-Sham indledte angrebet på Aleppo og områder omkring Idlib og naboprovinsen Hama.

Det syriske militær har indsat forstærkninger og gennemført luftangreb i forsøget på at bremse oprøret.

Hvorfor nu?

Kampene i Syrien har betydet at endnu en krigsfront er åbnet i Mellemøsten på et tidspunkt, hvor det amerikansk-støttede Israel kæmper mod Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon, begge iransk-allierede grupper.

Baggrunden for oprøret er de israelske angreb på syriske og Hizbollah-mål i området og på Israels våbenhvile med Hizbollah i Libanon. Disse forhold har givet Syriens oprørere mulighed for at rykke frem. Rusland, Assads vigtigste internationale støtte, er samtidig optaget af sin krig i Ukraine.

Betydningen af kampene i Aleppo?

Den syriske borgerkrig har raset i 13 år, og anslås at have kostet livet for en halv million mennesker. Konflikten startede som en af det arabiske forårs folkelige opstande i 2011 mod arabiske diktatorer, før Assads brutale reaktion på det, der stort set havde været fredelige protester, udviklede konflikten til åben krig.

Omkring 6,8 millioner syrere er flygtet fra landet siden da – en flygtningestrøm, der har givet næring til anti-immigrantbevægelser på den yderste højrefløj i Europa.

Omkring 30 pct. af Syrien kontrolleres af en række oppositionsstyrker og udenlandske tropper. USA har omkring 900 tropper i det nordøstlige Syrien, langt fra Aleppo, for at beskytte sig mod en genopblussen af Islamisk Stat. Både USA og Israel udfører lejlighedsvise angreb i Syrien mod regeringsstyrker og Iran-allierede militser. Tyrkiet har også styrker i Syrien og har en vis indflydelse på den brede alliance af oppositionsstyrker, der har erobret Aleppo.

Efter år med få større ændringer mellem Syriens krigsførende parter, kan kampene nu få stor betydning, hvis de syriske regeringsstyrker viser sig ude af stand til at holde stand.

Hvis Islamisk Stat ser de fornyede kampe som en åbning kan alt ske. Islamisk Stat udråbte som bekendt i 2014 de erobrede dele af Syrien og Irak som et kalifat.

I dag kontrollerer Islamisk Stat ikke længere noget territorium i Syrien og Irak, og det vides ikke om de spiller en rolle i de nuværende kampe. Under alle omstændigheder betragtes Islamisk Stat stadig som en dødbringende kraft, der opererer gennem sovende celler i de to lande.

Hvem leder oprørsoffensiven?

USA og FN har længe udpeget oppositionsstyrken, der stod i spidsen for angrebet i Aleppo – Hayat Tahrir al-Sham, kendt under initialerne HTS – som en terrororganisation.

Abu Mohammed al-Golani dukkede op som leder af al-Qaedas afdeling af Syrien i 2011, i de første måneder af Syriens krig. Det var en uvelkommen intervention for mange i Syriens opposition, som håbede at holde kampen mod Assads brutale styre ubesmittet af voldelig ekstremisme.

Golani og hans gruppe påtog sig tidligt ansvaret for dødbringende bombeangreb, lovede at angribe vestlige styrker, konfiskerede ejendom fra religiøse minoriteter og sendte religiøst politi for at håndhæve sømmelig påklædning af kvinder.

Golani og HTS har forsøgt at genskabe sig selv i de seneste år med fokus på at fremme civilt styre på deres territorium såvel som militære handlinger. HTS brød forbindelsen til al-Qaeda i 2016. Golani slog ned på nogle ekstremistiske grupper i sit territorium og portrætterer i stigende grad sig selv som en beskytter af andre religioner. Det inkluderer, at man sidste år faktisk tillod den første kristne messe i byen Idlib.

Notre Dame-katedralen i Paris genåbnes for offentligheden lørdag den 7. december 2024 – fem år efter en brand i 2019 ødelagde den ikoniske kirke.

Den omhyggelige restaurering har involveret omkring 2.000 eksperter, ​​mere end 1.300 sten til at reparere vægge og hvælvinger, fjernelse og rengøring af de 8.000 piber på det store orgel (Grand Organ) og tre nye kirkeklokker.

De anslåede omkostninger ved genopbygningen er løbet op i knap 5 mia. kr.

Der, hvor Notre-Dame ligger, har der engang ligget et romersk tempel.

Arbejdet med at bygge kirken startede i 1163 og blev først afsluttet næsten 200 år efter i 1345. Kirken er dermed blandt de ældste bygninger i Paris og blev i 1862 klassificeret som historisk monument. Kirken blev stærkt beskadiget under den franske revolution i 1789, men blev restaureret i 1800-tallet.

I 1804 kronede Napoleon 1. sig selv til kejser og sin gemalinde Josefine til kejserinde i Notre-Dame.

Notre-Dame lægger baggrund til Victor Hugos roman ”Klokkeren fra Notre Dame” fra 1831.

I USA markeres National Pearl Harbor Remembrance Day den 7. december 2024. Angrebet på den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbor blev indledt søndag den 7. december 1941 klokken 07:55 lokal Hawaii-tid og varede i næsten 2 timer. I Washington var klokken 12.55 og i København var klokken 18.55, da angrebet begyndte.

Ifølge Wikipedia angreb Japan Pearl Harbor på Hawaii med en styrke på 443 fly, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe under ledelse af admiral Nagumo.

USA uforberedt

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Der var heller ikke lagt torpedonet ud i havnen. Flere af amerikanernes vigtige hangarskibe var dog på patrulje i Stillehavet og undgik derfor at blive ødelagt.

Den første angrebsbølge gik efter lufthavnen og slagskibe. Næste bølge gik efter øvrige krigsskibe og skibsværftet.

Angrebet kostede livet for 2335 soldater og 68 civile. Heriblandt 1104 mand om bord på det amerikanske slagskib Arizona, som blev ramt af en 1760 pund bombe. 1178 blev såret.

Otte slagskibe blev svært beskadiget og seks sænket. Desuden mistede amerikanerne tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer samt 188 fly.

Japanerne mistede kun 29 fly samt fem miniubåde, der forsøgte at komme ind i den indre havn og affyre torpedoer.

Stillehavsflåden sat ud af spillet

USA’s stillehavsflåde var indtil videre sat ud af spillet. Men japanerne begik en alvorlig fejl, da de aflyste en sidste angrebsbølge, der skulle have ødelagt de amerikanske brændstoftanke. Dette kom til at spare amerikanerne for transport af meget store mængder brændstof til Hawaii.

Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar. USA’s kodefolk havde opsnappet 14 japanske meddelelser, hvoraf de 13 var blevet dechifreret, så USA regnede med, at et japansk angreb var på vej et eller andet sted i Sydøstasien.

Den amerikanske advarsel til hovedkvarteret i Oahu ankom først fem timer efter, at angrebet var indledt.

Krigserklæringer og USA inddrages i krigen i Europa

Samme dag erklærede Hollands eksilregering i London krig mod Japan, og næste dag USA og England.

Herefter fulgte Adolf Hitler trop ved også at erklære krig mod USA, hvilket bevirkede, at USA blev medinddraget i krigen i Europa.

National mindedag

Den 7. december blev i 1944 af den amerikanske kongres erklæret for ”National Pearl Harbor Remembrance Day”. Skoler, regeringskontorer og virksomheder er ikke lukket, men organisationer kan anerkende den historiske dag og markere lejligheden. Det amerikanske flag sættes traditionelt på halv stang til ære for dem, der blev dræbt eller såret under angrebet. Særlige begivenheder afholdes til minde om patrioter. Ud over USA er der etableret adskillige mindesmærker for at ære dem, der blev dræbt eller såret under angrebet. De omfatter USS Arizona og USS Utah mindesmærkerne i Pearl Harbor.

Mens overturisme plager mange byer i Europa, vender rejsende sig mod Lapland og Arktis – her under Grønland og Svalbard.

Grønland er tre gange så stor som Texas, men har kun 56.000 indbyggere fordelt på 80 byer og bygder.

Ny lufthavn i Nuuk

Grønland byder turister velkommen med entusiasme og der er afsat milliarder af kroner til udbygningen af lufthavnsinfrastrukturen:

• En ny lufthavn i Nuuk åbnede den 28. november 2024, og yderligere to lufthavne i byerne Ilulissat (Jacobshavn) og Qaqortoq (Julianehåb) vil åbne i 2026.
• Mellem april og august i år fløj 55.000 passagerer til Grønland, et antal der forventes at stige til det dobbelte.

National Geographic har udpeget Grønland som en af verdens 25 bedste destinationer at rejse til i 2025, og Financial Times og andre medier har bragt positive reportager fra Nuuk.

Når United Airlines, et af verdens største flyselskaber, til sommer åbner direkte flyvninger mellem New York og Nuuk, forbinder man en amerikansk millionby med en by, hvor der bor færre mennesker end i Hjørring.

I Kangerlussuaq – Grønlands primære transatlantiske lufthavn indtil nu – frygter man at blive en spøgelsesby. Flere er allerede flyttet fra byen, der kun huser 500 mennesker.

Lufthavnsplaner længe undervejs

Indtil nu har Nuuk kun haft en lille landingsbane egnet til mindre indenrigsfly som den røde DASH-8. Ønsket fra den grønlandske hovedstads side var at få en lang landingsbane, så man kunne tage imod fly fra hele verden.

Men i mange år var ideen ikke andet end håb og tegninger på papir. Den strandede altid på spørgsmålet om finansiering: Hvor skulle de mange penge, sådan en lufthavn ville koste, komme fra?

Kineserne!

Svaret så i første omgang ud til at være: Kina.

I 2017 tilbød den store kinesiske entreprenør CCCC at bygge sådan en lufthavn i Grønland – og fra grønlandsk side var signalet, at man var open for business.

Det fik det straks til at løbe koldt ned ad ryggen på danske embedsmænd og politikere – og i øvrigt også amerikanske – for nu drejede det sig pludselig om arktisk sikkerhedspolitik. Kom Kina til at stå bag kritisk infrastruktur i Grønland, ville de sætte et stort fodaftryk i Arktis.

Inden for et år pungede Danmark ud med den nødvendige milliardbevilling, der skulle til for at holde kineserne ude i kulden, og man landede på en aftale om, at lufthavnen, skulle være 66 procent ejet af Grønland og 33 procent af Danmark. 

Således kunne den mangeårige grønlandske drøm endelig blive til virkelighed og byggearbejdet begynde.

6,8 millioner kubikmeter klippe fjernede man for at skabe den 2.200 meter lange landingsbane.

Anlægsudgifter på 3,6 mia. kr.

Med en pris på 3,6 milliarder kroner – svarende til 20 procent af Grønlands BNP eller knap et års dansk bloktilskud – er det den største infrastrukturinvestering i landets historie. I forhold til befolkningstallet ville det svare til en investering på over 350 mia. kr. i Danmark!

Beskyttelse af miljøet

Undersøgelser viser, at turisme er ansvarlig for omkring 8 pct. af de globale drivhusgasemissioner – de fleste tilskrives fly og skibe med turister fra rige lande i Europa og USA.

Grønlands Hjemmestyre er optaget af klima og det sårbare arktiske miljø. Det er en særlig bekymring for Ilulissat og Qaqortoq, som er populære fjerntliggende steder at udforske fjorde, men Grønlands regering har en plan.

• Et lovforslag vil bruge et zonesystem, der begrænser adgangen til visse områder: Grønne zoner vil være tilgængelige for alle turister, gule zoner vil have restriktioner, og røde zoner vil forbyde alle rejsearrangører.

Der er modstand

Association of Arctic Expedition Cruise Operators sagde, at lovene vil begrænse ture i ubeboede områder, som netop er det centrale for rigtige ekspeditionsture.

Konsekvenser for Rigsfællesskabet

Den øgede turisme giver ikke kun anledning til grønlandske bekymringer for miljø, natur og klima. Forholdet mellem Grønland og Danmark bliver også udfordret.

Selv om der fortsat er opbakning på Grønland til Rigsfællesskabet med Danmark, mener mange grønlændere, at det har været en ensidig relation. Grønland er i dag bevidst om deres egen rolle i verden, og ønsker f.eks. større indflydelse på udenrigspolitiske spørgsmål, der har betydning for Grønland.

Den internationale lufthavn i Nuuk vil utvivlsomt bidrage til at ændre forholdet mellem Grønland og Danmark.

Hidtil har alle, der ville til Grønland, måttet rejse via København, ligesom grønlændere måtte over København for at komme ud i verden.

Orientering mod USA og Canada

Med den nye lufthavn vil unge grønlandske studerende få muligheder, der rækker længere end til København. Mange grønlændere mener, at det giver god mening for Grønland at orientere sig mere mod Canada og USA.

Grønland og Canada er kun adskilt af 26 kilometer hav ved Baffinbugten, mens der er 3.534 kilometer fra København til Nuuk.

Med kommercielle flyruter til Nordamerika vil mange grønlændere i stadig større grad orientere sig mod USA og Canada.

Frankrigs politiske og økonomiske problemer kan ny tydeligt registreres på de internationale finansmarkeder.

Økonomien hænger i laser

Franske obligationsrenter overgår nu for første gang Grækenlands og Frankrigs låneomkostninger er dermed for første gang højere end Grækenlands. Situationen afspejler investorernes frygt for, at Michel Barniers regering ikke i Nationalforsamlingen kan få vedtaget et budget for 2025.

Den 10-årige rente på franske statsobligationer nåede torsdag kortvarigt op på 3,02 pct. – og dermed over den rente på 3,01 pct., som långiverne forlangte fra Grækenland.

Frankrigs budgetunderskud vil i 2024 ende på over 6 procent af BNP – langt over EU’s grænse på 3 procent af BNP. Det har derfor været regeringens ambition at bringe underskuddet ned til 5 procent af BNP ved udgangen af 2025. Allerede i 2023 registrerede Frankrig en offentlig gæld på 110,60 procent af landets bruttonationalprodukt.

Behov for finanspolitiske stramninger

Michel Barniers mindretalsregering har derfor kæmpet for at presse 60 mia. euro i skattestigninger og udgiftsnedskæringer igennem. Regeringens budgetforslag har imidlertid fremprovokeret kritik fra hele det politiske spektrum – selv fra de fire partier, der formodes at udgøre hans støtter i parlamentet.

Budgetforslaget vurderes til at bestå af 80 procent skattestigninger og 20 procents nedskæringer, med meget få strukturelle reformer.

Frankrig er allerede et af de højest beskattede lande i OECD, og Barniers forslag risikerer at underminere Macrons erhvervsvenlige reformer, der har tiltrukket udenlandske investeringer til landet siden 2017.

Michel Barnier rammer samtidig de mest følsomme franske nerver med planen om at skære ned på franske pensioner og forhøje pensionsalderen.

Kritikken af budgetforslaget sætter Barnier i en “meget skrøbelig position” knap tre måneder efter at være blevet udnævnt til premierminister af præsident Emmanuel Macron.

Kritik fra både højre- og venstrefløj

Marine Le Pens parti, Rassemblement National (National Samling), der accepterede Barniers regering efter det mudrede valgresultat i juni, har særlig indflydelse, fordi det har 124 pladser i Nationalforsamlingen, hvilket gør det til det største enkeltstående oppositionsparti. Hvis det er på linje med Nouveau Front, gruppen af venstrefløjspartier, der allerede har sagt, at det vil støtte et mistillidsvotum, så vil en sådan afstemning gå igennem.

Rassemblement National har skærpet tonen overfor premierminister Michel Barnier og advarer om, at et slag mod borgernes købekraft er en “rød linje”: Marine Le Pen: “Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere.”

Den franske højrefløjsleder, Marine Le Pen, har advaret om, at hendes parti vil stemme for at vælte regeringen ledet af premierminister Michel Barnier, hvis dens krav om at ændre hans budgetstramninger ikke bliver opfyldt.

Le Pen kritiserede Barniers ignorering af oppositionens indvendinger i Nationalforsamlingen og selve indholdet af budgetforslaget, som vil øge skatterne på poster som elregninger, medicin og lægebesøg. National Samling er også stærkt imod regeringens plan om at hæve elafgifterne for at skaffe 3 mia. euro, og Le Pen har sagt, at partiet også ønsker at beskytte “enkeltpersoner, iværksættere og pensionister” mod højere skatter.

Mistillidsvotum?

“Vi vil ikke acceptere, at franskmændenes købekraft amputeres endnu mere,” sagde hun til RTL radio onsdag. “Dette er en rød linje, og hvis den bliver overskredet, så vil vi stemme for et mistillidsvotum uden problemer overhovedet.”

Indrømmelser til Marine Le Pen

Det kunne være sket allerede torsdag den 28. november 2024, hvor venstrefløjsalliancen, La France insoumise, havde planlagt at stille et mistillidsvotum til Barnier.

Torsdag gav Barnier imidlertid en stor indrømmelse til Marine Le Pen ved at opgive at hæve elafgifterne. Det betød samtidig at finansmarkederne mistede tillid til at regeringen kunne gennemføre de nødvendige budgetstramninger.

Da regeringen mangler flertal i forsamlingen, vil den sandsynligvis være nødt til at bruge en forfatningsmæssig mekanisme til at tilsidesætte lovgiverne, hvilket igen vil gøre det muligt for oppositionen at udskrive et mistillidsvotum. Det franske budgets skæbne og Barniers regerings skæbne forbliver i høj grad i hænderne på det højreekstremistiske RN-parti, som er det største enkeltparti og en vigtig stemmeblok i nationalforsamlingen.

Regeringen fortsat under pres

På trods af Barniers indrømmelse på elafgifterne fastholder RN presset på regeringen og Le Pen har ikke fjernet truslen om at RN vil vælte regeringen, hvis dens krav ikke blev opfyldt.

”Det er torsdag. Han har indtil mandag”, advarede Le Pen i avisen Le Monde torsdag aften. RN-partileder Jordan Bardella hyldede regeringens nedtrapning af elskatten som en “sejr”.

“Andre røde linjer er stadig tilbage,” tilføjede Bardella i et indlæg på X, hvor han gentog partiets opfordringer til at beskytte offentlighedens købekraft, især pensionister og partiets krav om et “alvorligt indgreb” mod migration og kriminalitet.

Thanksgiving er en national helligdag i USA og fejres altid den fjerde torsdag i november. I 2024 er det torsdag den 28. november.

Thanksgiving er blevet afholdt den fjerde torsdag i november siden 1941, hvilket betyder, at den faktiske dato for helligdagen skifter hvert år. Den tidligste dato, Thanksgiving kan finde sted på, er den 22.11.

Amerikanske medier har i år givet fuld dækning til den traditionelle benådning af kalkuner inden Thanksgiving, hvor menuen ofte består af stegt kalkun m.v.

Peach og Blossom benådet af præsident Biden

Mandag den 25. november 2024 blev 2 heldige kalkuner fra Minnesota, Peach og Blossom, som led i en amerikansk Thanksgiving-tradition benådet af præsident Biden på plænen foran det Hvide Hus i Washington.

De benådede kalkuner slipper for at blive slagtet til Thanksgiving (torsdag den 28. november 2024), men kan se frem til et lidt længere liv som “landbrugsambassadører” på Farmamerica, et landbrugscenter i Waseca, Minnesota.

Tidligere benådninger

Tidligere fjerkræ, der blev benådet under Biden, omfatter Liberty og Bell i 2023, Chocolate og Chip i 2022 og Peanutbutter og Jelly i 2021.

Det er noget uklart, hvor benådningsceremonien har sine rødder. I 1947 var Harry S. Truman den første præsident, der blev fotograferet med en kalkun til Thanksgiving. Men det var først i 1989, da George Bush Sr. var præsident, at benådningen blev en årlig Thanksgiving-tradition.

Den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, Bettina Jensen, som er idømt otte måneders fængsel for bestikkelse, skal nu betale de 1,4 millioner kroner tilbage, som hun fik i fratrædelse. Desuden skal hun betale omkring 600.000 kr. i såkaldte procesrenter. Det er resultatet af et forlig hun har indgået med Rigspolitiet. Dermed undgår hun den civile retssag, som Rigspolitiet havde anlagt mod hende med det formål at få hendes gyldne håndtryk tilbage. Selvom Rigspolitiet nu får penge tilbage, vil det tage tid før politiets tab af respekt som følge af den skandaløse administration er genoprettet.

Sagen startede med brud på udbudsregler

Afdelingschef Bettina Jensen var ansvarlig for en stor del af de konsulentydelser, der var indkøbt til Rigspolitiet uden at udbudsreglerne var overholdt. Bettina Jensen havde tidligere slået sine folder i Danmarks Radio sammen med Mariann Færø, men benægtede hårdnakket, at hun havde private relationer til sin konsulentveninde Mariann Færø, ligesom hun undlod at fortælle, at hun havde modtaget 790.250 kroner af Mariann Færø for konsulentarbejde.

Undersøgelsen om brud på udbudsreglerne gav anledning til mistanke om at Bettina Jensen mod bestikkelse havde overbetalt konsulenter, men alligevel kunne Bettina Jensen – efter gensidig aftale – fratræde sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017.

Fik fratrædelsesgodtgørelse og løn

Da hun fratrådte, modtog hun i alt 1,4 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse og løn i opsigelsesperioden.

På fratrædelsestidspunktet i 2017 blev Bettina Jensen imidlertid også i al diskretion politianmeldt, og det var den efterforskning, der langt om længe førte til domfældelsen den 18. januar 2024.

Dommen fra januar 2024 indebærer udover fængselsstraffene, at de to kvinder skal betale sagens omkostninger. Bettina Jensen har desuden fået konfiskeret 150.000 kroner ud af de knap 800.000 kroner, hun har modtaget fra Mariann Færø.

I sagen, der nu er afsluttet med et forlig, har Rigspolitiet gjort gældende, at Bettina Jensen havde misligholdt sin kontrakt i en grad, så der i 2017 havde være belæg for bortvisning, og derfor grundlag for at Rigspolitiet kan få de 1,4 millioner kroner tilbage.