Coney Island er et strand- og forlystelsesområde i Brooklyn, New York City, USA, kendt for sin strandpromenade, strande og forlystelsesparker. Det er en populært både blandt lokale og turister, og Coney Island tilbyder en blanding af klassiske attraktioner som avancerede rutsjebanen og New York Aquarium.

Coney Island har udviklet sig fra et udflugtsområde i den victorianske æra til et moderne forlystelsesområde.

I dag er Luna Park og Deno’s Wonder Wheel Amusement Park store attraktioner, der tilbyder et udvalg af forlystelser, spil og underholdning.

Coney Islands strande og den berømte Riegelmann Boardwalk er populære til svømning, solbadning og slentreture. New York Aquarium er en anden stor attraktion. Området byder også på forskellige butikker, restauranter og underholdningssteder.

Coney Island er kendt for begivenheder som den årlige Nathan’s Famous Hot Dog Eating Contest den 4. juli og Mermaid Parade, der markerer starten på sommeren.

Nathan’s Famous Hot Dog Eating Contest

Joey “Jaws” Chestnut – en legende indenfor ædekonkurrencer i USA – vender tilbage til den ikoniske Nathan’s Famous Fourth of July hotdog-ædekonkurrence i år.

Chestnut, som til dato har vundet konkurrencen hele 16 gange fra 2007 til 2023, måtte i 2024 sidde ude på grund af en kontrovers med en sponsoraftale. Han havde indgået et samarbejde med det plantebaserede Impossible Foods, som var i konflikt med Nathan’s eksklusivaftale, og det kostede ham en plads på Coney Island’s scene.

Chestnut var sidste år blev stærkt savnet. I stedet delte han scene – og rekord – med sin rival Takeru Kobayashi i en Netflix-livestream, hvor han satte ny verdensrekord ved at spise 83 hotdogs på 10 minutter.

Men nu er aftalen om Coney Island på plads igen. Chestnut har offentligt udtalt, at han aldrig har ønsket konflikt og bekræftet, at Nathan’s er det eneste hotdog-brand, han har arbejdet med. I en post på X skrev han: “Jeg er begejstret for at være tilbage på Coney Island-scenen… og fejre Fourth of July med hotdogs i hånden! Stay hungry!”

Forventningerne til 2025 er tårnhøje

Så den 4. juli 2025 vil Coney Island engang igen være stedet, hvor “Jaws” måler sine evner – og appetit – i en show, hvor Chestnut ikke alene ønsker at genvinde titlen – han sigter også efter at slå sit eget rekordtal – 76 hotdogs – med et ambitiøst mål om at ramme 80.

Er Israels bombeangreb på atomfaciliteter i Iran berettigede? I hvert fald er det ikke kun Israel og USA, der er bekymrede. Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA) og andre er ligeledes bekymrede over, at Teheran nærmer sig at kunne producere atom-våben. Iran er den eneste ikke-atomvåbenstat, der producerer uran med en renhed, der næsten er på niveau med våben.

I denne uge erklærede IAEA’s Board of Governors formelt i en resolution, at Teheran havde overtrådt sin forpligtelse i henhold til IAEA’s NPT Safeguards Agreement with the Islamic Republic of Iran at offentliggøre hele sit atomprogram.

IAEA-resolutionen den 12. juni 2025 truede med at involvere FN’s Sikkerhedsråd og fastslog bl.a.” that Iran’s failure on numerous occasions to co-operate to facilitate the implementation of Safeguards, while pursuing activities consistent with concealment efforts, including extensive sanitization and the provision of inaccurate explanations, represents a significant impediment to the Agency’s ability to clarify and verify Iran’s declarations and the exclusively peaceful nature of Iran’s nuclear programme”.

Click to access gov2025-38.pdf

Den 26. maj 2025 blev Grønlands økonomiske råds rapport for 1. halvår 2025 offentliggjort. Rapporten kom i kølvandet på Nationalbankens analyse af 29. april 2025 om Grønlandsk økonomi: Reformer kan gøre grønlandsk økonomi mere selvbærende.

Rapporterne viser, at Nationalbanken og Grønlands Økonomiske Råd er ret enige om, at der i Grønland er behov for en ambitiøs reformdagsorden, hvis den offentlige økonomi og arbejdskraftudfordringen skal fremtidssikres.

Aftagende økonomisk vækst

Grønlands økonomi er bremset op efter nogle år med gunstige tider for fiskeriet og en betydelig udbygning af infrastrukturen med lufthavne m.v.

Væksten i bruttonationalproduktet har siden 2023 været omkring 1 pct. om året, men der er fortsat tegn på kapacitetspres i økonomien.

Høj bruttonationalindkomst pr. indbygger

Grønlands bruttonationalprodukt udgør 22,9 mia. kr. eller 405.200 kr. pr. indbygger. Til sammenligning er BNP i Danmark på 2961 mia. kr. svarende til 493.500 kr. pr. indbygger. Bloktilskuddet fra Danmark på godt 4,5 mia. kr. samt andre indtægter fra udlandet betyder dog, at BNI eller bruttonationalindkomsten pr. indbygger i Grønland er fuldt på højde med indkomstniveauet i Danmark.

Mangel på arbejdskraft – asiatisk indvandring

I Grønland er der opbygget en betydelig mangel på arbejdskraft i økonomien og en stigende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft. Det har medført en betydelig tilflytning fra udlandet, især af asiatisk arbejdskraft.

Det er vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til store velfærdsområder som sundhed, uddannelse og socialområdet. Samtidig sætter en aldrende befolkning selvstyrets økonomi under pres. Samtidig bliver væksten midlertidigt dæmpet af, at flere store anlægsinvesteringer i infrastrukturen afsluttes.

Faldende folketal

Folketallet forventes at falde over de næste årtier, og der bliver flere ældre og færre unge i landet. Det får alvorlige budgetkonsekvenser for den grønlandske landskasse.

Opbremsning i fiskeriet

Der er opbremsning i fiskeriet efter rekordår for eksporten af fisk og skaldyr. Den vigtige rejebestand bliver mindre og det begrænser fangstmængderne.

Eksportværdien af fisk og skaldyr faldt med 10 pct. i 2024 i forhold til året før, både som følge af faldende fangstmængder, og fordi priserne på hellefisk og rejer stagnerede eller faldt. EU-lande og Kina er de vigtigste afsætningsmarkeder for en stor del af eksporten, og den økonomiske situation på disse markeder har stor betydning for priser og afsætningsvilkår.

Turisme begrænses af kapaciteten

Turismen var i 2022 tilbage på niveauet før pandemien, og fremgangen i antallet af udenlandske overnatninger, flypassagerer og krydstogtsskibe fortsatte med at stige i 2023 og 2024. I højsæsonen er der meget tæt på fuld udnyttelse af fly-, hotel- og turkapaciteten. Erhvervet fylder dog stadig forholdsvis lidt i økonomien, og det vil kræve store investeringer over en længere årrække at øge kapaciteten.

Reformer og udvidet erhvervsgrundlag

Koalitionsaftalen mellem Demokraatit, IA, Siumut og Atassut fastholder robuste overordnede rammer for den økonomiske politik, og lægger op til en ambitiøs reformdagsorden for at udvide erhvervsgrundlaget.

Et gennemgående økonomisk emne i koalitionsaftalen er behovet for investeringer til at fremme økonomien og udvikle landet. Der er ikke tvivl om, at investeringsbehovet er stort, også ud over de store enkeltstående anlægsprojekter som de nye lufthavne og de kommende udbygninger af vandkraftværker. Der er et stort efterslæb på vedligeholdelse af offentlige bygninger og installationer. Ambitionen om et større turismeerhverv vil også kræve investeringer, og udviklingen af en råstofindustri er utænkelig uden betydelige udenlandske investeringer.

Behov for udenlandske investeringer

En bredere erhvervsstruktur forudsætter derfor store udenlandske investeringer, da det samlede investeringsbehov ikke kan dækkes gennem grønlandsk opsparing og kapital.

Mulighederne for at tiltrække udenlandske investeringer hænger tæt sammen med at sikre gode og stabile vilkår for udenlandske investorer i Grønland. Det er især vigtigt, at der er transparens og sikkerhed omkring ejerforhold og beskatningen af afkastet til den udenlandske kapitalejer.

Allerede længe før Donald Trump indledte sin toldkrig var verdens næststørste økonomi mærket af befolkningens vigende forbrugsefterspørgsel.

Financial Times og andre vestlige medier har i artikler beskrevet hvordan økonomisk smalhals har tvunget mange tørstige Beijing-borgere til at frekventere smugkroer.

I hvert fald er antallet af barer uden udskænkningstilladelse i private hjem vokset. F.eks. omtales Ken og Dolores’ uautoriserede Beijing-bar bag en anonym dør i et boligkompleks. Her serverer Ken, der er uddannet civilingeniør, finurlige cocktails til priser, der er det halve eller endnu lavere end dem, der opkræves af den kinesiske hovedstads konventionelle vandhuller.

Parrets smugkro eller “homebar” er en af snesevis, der er dukket op over hele byen, som følge af den indenlandske økonomiske nedgang, der får omkostningsbevidste forbrugere til at forlade dyrere traditionelle alternativer.

 “Cateringbranchen er generelt meget dårlig,” udtaler Dolores, der om dagen arbejder i et online vejledningsfirma. Det var derfor, parret oprettede deres kinesiske smugkro, som har lavere faste omkostninger, da den ikke betaler licensafgifter. Kendskabet til smugkroerne spredes hurtigt via de sociale medier.

Beijings eksklusive restauranter og barer var tidligere et synligt bevis på den voksende velstand i Kina. Men regeringens økonomiske stramninger har ramt beskæftigelsen og lønningerne i byernes middelklasse. I finanssektoren har brutale reduktioner i lønninger og bonusser yderligere undermineret tilliden.

Dette har taget hårdt på byens cateringsektor, hvor overskuddet ifølge Beijing Municipal Bureau of Statistics. sidste år faldt med 81 procent.

“Vores vigtigste kundekreds plejede at være fra ejendoms-, finans-, film-, reklame- og medierelaterede brancher,” sagde Wang, en restauratør på en bistro med speciale i Kinas sydvestlige Yunnan-køkken. I dag “bruger denne gruppe enten mindre, er helt holdt op med at komme eller vælger andre alternativer”.

Den kinesiske regering har i år signaleret, at den ønsker at stimulere det indenlandske forbrug, men endnu er intet sket.

En medejer af en restaurantkæde i Beijing sagde til Financial Times, at en del af problemet var udvandringen fra hovedstaden af velhavende og unge mennesker, der søger job eller bedre muligheder andre steder. Kunderne valgte også billigere alternativer som takeaway eller at lave mad hjemme i stedet for at spise ude.

Problemerne for Beijings lovlige restauranter og værtshuse har fået nogle i hotel- og restaurationsbranchen til at vende sig mod ulovlige smugkroer og hjemmebarer og forlange politiets indgriben.

Politiets indgreb er da også en konstant risiko for Ken og Dolores’ uautoriserede Beijing-bar, hvor cocktails inkluderer “Hotpot Coffee”, inspireret af den traditionelle kinesiske ret, og “Zombie” med Halloween-tema. Ken kunne således berette om et andet par, der drev en smugkro og blev afhørt af politiet efter at være blevet anmeldt af naboer. “De var for rædselsslagne til at åbne op igen,” sagde han til FT.

Greta Thunberg sagde tirsdag den 10. juni til journalister i Paris, at “Jeg tror, at verden har brug for mange flere unge vrede kvinder. Med alt, hvad der foregår lige nu, er det det, vi har mest brug for.”

Udtalelsen var et svar på Donald Trumps påstand om, at hun åbenlyst havde brug for kurser i vredeshåndtering.

Udtalelserne faldt efter at Greta Thunberg den 10. juni var blevet deporteret fra Israel. Sammen med 11 andre aktivister blev Thunberg stoppet af israelsk militær natten til mandag den 9. juni, da de ombord på båden ”Madleen” forsøgte at sejle til Gazastriben med nødhjælp.

Freedom Flotilla Coalition

Det er organisationen Freedom Flotilla Coalition, som står bag båden, der den 1. juni var afsejlet fra Catania på Sicilien i Italien mod Gaza.

Den svenske avis Expressen har med reference til britiske og tyske medier gennemgået en række af arrangørerne og aktivisterne ombord på ”Madleen”, hvoraf flere kunne knyttes til terrororganisationerne Hizbollah og Hamas.

Hovedmanden bag den aktivistiske sejlads, den britisk-palæstinensiske journalist Zaher Birawi, er således i flere omgange sat i forbindelse med Hamas. Den brasilianske aktivist Thiago Ávila deltog sidste år i Hizbollah-leder Hassan Nasrallahs begravelse, efter at han var blevet dræbt under et israelsk angreb. Ávila betegnede på sociale medier Nasrallah som ”en martyr” og ”en inspiration”.

Det israelske forsvarsministerium har distribueret fotos fra aktionen på ”Madleen”, hvor en smilende Thunberg i grøn bøllehat fik overrakt en sandwich af en kampklædt israelsk soldat.

Thunberg gav dermed IDF, det israelske militær, en gylden mulighed for at vise i handling, og for rullende kameraer, at Israel repræsenterer noget helt andet end den islamistiske mordersekt Hamas.

Ifølge Israel Katz, Israels forsvarsminister, nægtede den 22-årige Greta Thunberg og hendes gruppe at se en video med rædslerne ved massakren den 7. oktober, før de blev deporteret. Den 43 minutter lange video, der hovedsageligt består af bodycam- og telefonoptagelser taget af Hamas-terrorister, men også nogle israelere, viser ucensurerede optagelser af mennesker, der bliver myrdet og lig, der bliver lemlæstet.

Den er ikke blevet offentliggjort, men er blevet vist ved flere diplomatiske sammenkomster og for journalister, som en del af Israels bestræbelser på at imødegå benægtende fortællinger om grusomheden.

55 israelere sidder fortsat som gidsler i Gaza efter at være taget til fange under Hamas-massakren i oktober 2023, dog formodes under halvdelen at være i live.

Hvem er Greta Thunberg

Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg er en svensk klimaaktivist fra Stockholm, som hidtil har kæmpet imod global opvarmning og for grøn omstilling. Men nu åbenbart har udvidet med den palæstinensiske sag.

Født: 3. januar 2003 (22 år), Stockholm, Sverige

Forældre: Svante Thunberg, Malena Ernman

Uddannelse: Franska skolan

Søskende: Beata Ernman

Familie med diagnoser

Greta Thunbergs mor, Malena Ernman, der er født i 1970, var allerede en succesfuld mezzosopran, der regelmæssigt turnerede i operakredsen i Europa, da hun blev gravid med Greta i 2002. Gretas far, Svante Thunberg, var skuespiller. Parret besluttede, at Malena skulle fortsætte med hendes karriere, mens Svante ville holde op med at arbejde for at opdrage Greta, der blev født i januar 2003 i Stockholm.

Parrets andet barn, Beata, blev født tre år efter Greta, i 2006. Da pigerne var små, levede familien et isoleret liv, tilbragt mest på farten og rejste gennem Europa bestemt af Malenas tidsplan for forestillinger.

I 2009 vandt Malena det svenske Melodigrandprix, og senere samme år sluttede hun på en niendeplads i Eurovision Song Contest 2009, hvor hun repræsenterede Sverige med en sang kaldet “La Voix” – halvt euro-pop-dansehymne og halv operaarie.

“Scener fra hjertet” (originale titel “Scener ur hjärtat”) er en familieerindring. Dens forfattere er opført som Malena Ernman og Svante Thunberg, Gretas mor og far, og Greta og hendes yngre søster Beata Ernman. Den primære historiefortæller er dog Gretas mor, Malena Ernman.

”Scener fra hjertet” er i Danmark udgivet på Politikens Forlag.

Malenas berømmelse affødte en pludselig folkelig interesse for opera, men hendes berømmelse ændrede ikke hendes vaner. “At være socialt genert gør en person utrolig effektiv,” har hun skrevet. “Så snart mine koncerter eller optrædener er overstået, går jeg direkte hjem.”

Ifølge Malena Ernman var Greta altid et usædvanligt barn med en fotografisk hukommelse. Hun kendte hovedstæderne i alle lande og territorier i verden og kunne udtale navnene på byerne frem og tilbage. Hun havde en kopi af det periodiske system hængende over sin seng og kunne recitere det fra hukommelsen på mindre end et minut. I skolen mobbede andre elever hende imidlertid, og hun var afhængig af en særlig omsorgsfuld lærers indgriben for at opretholde sine karakterer.

Diagnoserne

I 2014, da Greta var elleve år gammel, begyndte hun at græde hele tiden. “Hun græd om natten, når hun skulle have sovet. Hun græd på vej til skole. Hun græd i sine klasser og i sine pauser, og lærerne ringede hjem næsten hver dag.” Greta holdt op med at spille klaver, grine og tale og syntes kun at finde trøst hos familiens golden retriever, Moses.

I efteråret 2014 holdt Greta op med at spise. Malena skriver, at det i første omgang var uklart, om årsagen var fysisk eller psykisk. Greta fik sit første panikanfald en dag i september, da familien bagte kanelboller, og hendes forældre opfordrede hende til at spise noget. Da Greta nægtede, råbte Svante og Malena til hende, at hun skulle adlyde. Deres datter, skriver Malena, udstødte “et afgrundsdybt hyl, der varer i over fyrre minutter.”

Efter at blodprøver fra hospitalet viste, at der ikke var noget fysisk galt med hende, begyndte Greta at gennemgå en omfattende psykologisk undersøgelse. På anbefaling af læger begyndte familien at føre en liste på væggen over, hvor meget hun spiste hver dag, og hvor lang tid det tog hende at spise det. (“Morgenmad: 1/3 banan. Tid: 53 minutter.”) Hvis konsistensen af Gretas gnocchi ikke var perfekt, afviste hun den. For mange gnocchi på en tallerken, og hun var overvældet. (“Frokost: 5 gnocchi. Tid: 2 timer og 10 minutter.”)

Greta holdt op med at tale med andre end medlemmerne af sin nærmeste familie. Ved udgangen af 2014 var hun på randen af hospitalsindlæggelse. Ernman skyndte sig hjem på sin cykel fra sine optrædener i Stockholm, før hun overhovedet havde fjernet sin scenemakeup. “Svante bliver hjemme og forlader aldrig børnenes side,” skriver hun.

I begyndelsen af 2015 modtog Greta endelig et sæt diagnoser: Aspergers, højtfungerende autisme og obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) samt selektiv mutisme (en angstlidelse, hvor man i visse sociale situationer ikke taler).

Greta Thunberg har hele tiden været åben omkring hendes diagnoser.

Klimasagen

I sine taler siger Thunberg, at hun først lærte om problemet med klimaforandringer i en alder af otte år. Ernman fortæller om det øjeblik i skolen, hvor hendes datter første gang så en dokumentar om affaldsøen i det Nordlige Stillehav (Great Pacific Garbage Patch).

Siden kunne Greta ikke vende tilbage til normaliteten.

Gretas søster, Beata var også talentfuld. Hun kunne hurtigt lære sange og fremføre dem. Hun blev endelig diagnosticeret med ADHD, elementer af Aspergers syndrom, obsessiv-kompulsiv lidelse og oppositionel-trodsig lidelse.

Familien måtte ændre adfærd. De holdt op med at møde vrede med vrede. Hver forælder tog et barn og boede et andet sted. “Vores børn og arbejde,” skriver Malena. “Det er alt, hvad vi kan klare, Svante og jeg, alt andet skal lægges til side.”

Snart fik Malena et sammenbrud og fik i en alder af 45 sin egen diagnose, ADHD. En læge advarede familien om farerne ved “co-autisme” eller om at tilpasse sig for meget til deres respektive diagnoser.

Skolestrejke for klimaet

Den 20. august 2018 vågnede Greta tidligt og pakkede sin rygsæk med skolebøger, en pude og en ekstra sweater. Hun medbragte hundrede trykte flyers med fakta om klimakrisen. De lyder: “Vi børn plejer ikke at gøre, som du siger. Vi gør som dig. Og fordi I voksne er ligeglade med min fremtid, gør jeg det heller ikke.”

Hun fik ideen til at starte sin “Skolstrejk för klimatet” efter en telefonsamtale med grundlæggerne af Zero Hour, en ungdomsklimaaktivismegruppe, der blev grundlagt i 2017 i USA.

Malena skriver, at hun og Svante i første omgang var tilbageholdende med at støtte Gretas strejke. Familien diskuterede, hvordan Greta ville blive spurgt: “Satte dine forældre dig op til det her?”

“Jeg vil sige det, som det er,” citerer Malena Greta for at sige. “Det er mig, der har påvirket jer og ikke omvendt.”

Fra den første dag kom et dokumentarhold og journalister fra de svenske aviser Dagens ETC og Aftonbladet for at interviewe Greta. Hendes opslag på de sociale medier gik viralt. Svante læste interviewene. “Han forstår ikke, hvordan det er sket, men det er det bedste interview om klimaet, han nogensinde har læst,” skriver Malena. “Gretas svar er krystalklare og skærer lige igennem støjen.”

Anerkendelser

I begyndelsen af december 2018 blev hun indbudt til FN’s klimakonference COP 24 i Katowice, hvor hun holdt en tale.

I januar 2019 besøgte hun World Economic Forum i Davos, hvor hun holdt talen ”Our House is on Fire”.

Greta Thunberg er blevet nomineret til Nobels fredspris, og hun modtog i 2019 Right Livelihood-prisen (også kaldet den alternative nobelpris) sammen med 3 menneskerettighedsforkæmpere.

I 2019 var Greta Thunberg Time Magazines Person of the Year.

Karen Clement, der nu er særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, burde efterhånden være ekspert i pressehåndteringen af møgsager.

Den 41-årige Karen Clement, der – født i Lyngby – er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 2008, stod fra marts 2021 i spidsen for Forsvarsministeriet presseindsats – uha-uha. Inden da kom hun fra en stilling som ledende pressesekretær i Statsministeriet, før hun blev chef for PR og kommunikation i it-virksomheden Netcompany, der bl.a. er ansvarlige for it-systemet AULA.

Karen Clement har tidligere været ansat som presserådgiver for udviklingsminister Ulla Tørnæs og som journalist på TV 2, Berlingske Nyhedsbureau og Radio24syv.

Netcompany

Netcompany havde tydeligvis brug for Karen Clements store erfaring med håndtering af monumentale møgsager – en erfaring hun også har haft brug for når hun har skullet dække over Løkke Rasmussens mange fadæser.

Netcompany, der er grundlagt og ledes af André Rogaczewski, står blandt andet for it-systemerne bag det kritiserede offentlige postsystem, mit.dk., Skats nødlidende inddrivelsessystem og AULA. Efter selv kortvarig kontakt med de pågældende systemer, er der ikke mange danskere, der ønsker at investere i Netcompany.

Rigspolitiet

I 2022 tog politiet et nyt administrativt system i brug. Det nye it-system hos Politiets Administrative Center (PAC), der er leveret af Netcompany, har fået kritik for lang sagsbehandlingstid på udstedelsen af våbentilladelser, og det betyder, at mindst 20.000 jægere ikke fik udstedt deres tilladelser til rette tid. Systemet er også årsagen til at danske vagt- og sikkerhedsvirksomheder nu deltager i kritikken af Rigspolitiet. Vagt- og sikkerhedsvirksomhederne kan kun udføre deres arbejde, hvis samarbejdet med politiet og andre offentlige institutioner forløber effektivt og gnidningsfrit.

Hver gang en ny vagt bliver ansat, kræver det en vagtgodkendelse og et legitimationskort fra Rigspolitiet. Desværre er ansøgningsprocessen blevet en rodet omgang. Der er ikke styr på rækkefølgen, ansøgningerne bliver behandlet i, så ansøgninger, der har ligget i længere tid, risikerer at blive sprunget over af nye ansøgninger. Der er også eksempler på, at ansøgninger simpelthen forsvinder, og at beskeder til godkendte kandidater ikke er blevet sendt afsted.

Førhen lå ventetiden på omkring 14 dage, men med det nye it-system er sagsbehandlingstiden for vagttilladelser nu eksploderet til op mod 35 dage, og den er ved at udvikle sig til at være den største udfordring for vagt- og sikkerhedsindustrien.

It-systemet hos Rigspolitiet, blev iværksat uden testfase. Efterfølgende er der konstateret fejl, som har betydet lange sagsbehandlingstider.

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup måtte i Folketinget love at rette op på det fejlbehæftede nye it-system hos Politiets Administrative Center (PAC), ved blandt andet at sætter flere medarbejdere på sagen.

Desværre tog det mange måneder før problemerne var løst. Og stadig er det en gåde, hvorfor Rigspolitiet oprindeligt overhovedet entrerede med Netcompany?

Nu er den gal igen!

Politiets stort anlagte disponeringsplatform, kaldet Pol-Disp, der skulle leveres af Netcompany, udskydes nu med yderligere ni måneder og rammes af ny ekstraregning.

Dansk politis længe ventede it-supervåben, Pol-Disp, der skulle revolutionere måden betjente og patruljevogne bliver disponeret på, er endnu en gang løbet panden mod muren. Systemet skulle allerede være i brug i 2023 – men nu er projektet forsinket til mindst juni 2026, og for hovedstaden helt til 2027, skriver fagbladet Ingeniøren.

Og prisen som Netcompany kræver for Pol-Disp? Den nærmer sig en svimlende halv milliard kroner.

Det forventes, at den nuværende justitsminister, Peter Hummelgaard, i Folketinget må redegøre for politiets monumentale it-problemer.

FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA – United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East) blev etableret i 1949. UNRWA yder humanitær hjælp og tjenester til palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, primært i Jordan, Syrien, Libanon, Vestbredden og Gaza.

Danmark har i flere år givet et kernebidrag på ca. 105 mio. kr. til UNRWA. Efter Israels anklager mod 12 UNRWA-ansatte for deltagelse i Hamas-angrebet i oktober 2023, valgte Udenrigsministeriet at vente med udbetalingen af det planlagte bidrag for 2024, som ifølge aftalen skulle være udbetalt i første kvartal 2024

Genoptaget betaling i 1. kvartal 2024

Efter en intern FN-undersøgelse vurderede Udenrigsministeriet i Danmark i marts 2024, at FN’s tiltag – herunder afskedigelser, intern og ekstern undersøgelse samt styrkede kontrolmekanismer – var tilstrækkelige. Derfor blev de udestående 105 mio. kr. udbetalt i 1. kvartal 2024. Beslutningen blev taget på trods af den udbredte opfattelse af, at UNWRA frem for at løse problemer bidrager til at holde liv i Palæstina-problemerne.

Danmark har således i modsætning til Sverige ikke standset støtten til UNRWA. Udbetalingen af 2024-bidraget blev midlertidigt udskudt, men er efterfølgende blevet udbetalt.

I Sverige er er mindretalsregeringen bestående af Moderata samlingspartiet, Kristdemokraterna og Liberalerna, med parlamentarisk støtte af Sverigedemokraterna kommet under pres fra Miljøpartiet.

Miljøpartiet kræver at udviklingsminister Benjamin Dousa fra Moderaterne skal træde tilbage. Det skyldes regeringens håndtering af FN-agenturet UNRWA.

Kravet om ministerens afgang kommer efter at svensk tv har oplyst, at SIDA (Sveriges bistandsorganisation svarende til DANIDA) ønskede at sende 30 millioner svenske kroner til Gaza via UNRWA i humanitær bistand sidste forår.

Det viser sig imidlertid, at toppen i bistandsministeriet forsøgte at påvirke, hvordan SIDA håndterede sagen. Få dage senere meddelte SIDA, at der ikke ville blive udbetalt penge til UNRWA.

Miljøpartiet hævder, at “I stedet for at lægge pres på Israel, spiller bistandsminister Dousa Netanyahus spil, mens palæstinenserne sulter. Det er uværdigt. Tilliden til udviklingsministeren er væk”, har Miljøpartiets partileder, Amanda Lind, udtalt.

Den 6. juni er 81-årsdagen for D-dag – invasionen i Normandiet i 1944.

Forud for invasionen blev der til tropperne omdelt en besked fra de allieredes øverstkommanderende, general Dwight D. Eisenhower, om at “Verdens øjne hviler på jer.”

Talen inden invasionen

Den fulde tekst lød således:

“Soldiers, Sailors and Airmen of the e Expeditionary Force:

You are about to embark upon the Great Crusade, toward which we have striven these many months. The eyes of the world are upon you. The hopes and prayers of liberty-loving people everywhere march with you.

In company with our brave Allies and brothers-in-arms on other Fronts, you will bring about the destruction of the German war machine, the elimination of Nazi tyranny over the oppressed peoples of Europe, and security for ourselves in a free world.

Your task will not be an easy one. Your enemy is well trained, well equipped and battle-hardened. He will fight savagely.

But this is the year 1944! Much has happened since the Nazi triumphs of 1940–41. The United Nations have inflicted upon the Germans great defeats, in open battle, man-to-man. Our air offensive has seriously reduced their strength in the air and their capacity to wage war on the ground. Our Home Fronts have given us an overwhelming superiority in weapons and munitions of war and placed at our disposal great reserves of trained fighting men. The tide has turned! The free men of the world are marching together to Victory!

I have full confidence in your courage, devotion to duty and skill in battle. We will accept nothing less than full Victory!

Good luck! And let us all beseech the blessing of Almighty God upon this great and noble undertaking.”

Alternativ tale

Men Eisenhower skrev også en alternativ tale i tilfælde af, at invasionen mislykkedes. I talen, der først blev fundet blandt generalens papirer mange år senere, skrev generalen:

“Vores landgang i Cherbourg-Havre-området har ikke opnået et tilfredsstillende fodfæste, og jeg har trukket tropperne tilbage.

Min beslutning om at angribe på dette tidspunkt og sted var baseret på de bedste tilgængelige oplysninger.

Tropperne, luftvåbnet og flåden gjorde alt, hvad tapperhed og pligtopfyldelse kunne gøre.

Hvis der er nogen skyld eller fejl knyttet til forsøget, er det kun min.”

Dwight D. Eisenhower”

Han lagde sedlen i sin pung og behøvede aldrig at bruge den.

Officielle udtalelse efter invasionen

Efter invasionen på D-dag den 6. juni 1944 udsendte general Dwight D. Eisenhower et officielt kommuniké fra hans hovedkvarter:

“Folk i Vesteuropa

Dette er stemmen fra general Eisenhower, øverstbefalende for den allierede ekspeditionsstyrke. Tidevandet er vendt! Verdens frie mænd marcherer sammen til sejr! Jeg har fuld tillid til dit mod, din pligtopfyldelse og din dygtighed i kamp.

Vi vil acceptere intet mindre end fuld sejr!

Held og lykke! Og lad os alle bede den almægtige Guds velsignelse over dette store og ædle foretagende.”

Talen blev transmitteret over radioen og også trykt i aviser. Den var primært rettet mod de civile i det besatte Vesteuropa og skulle forsikre dem om, at befrielsen endelig var i gang.

Den nationalkonservative Karol Nawrocki vinder det polske præsidentvalg søndag den 1. juni 2025 med 50,9 procent af stemmerne mens hans modstander, Warszawas liberale borgmester og tidligere EU-parlamentariker Rafal Trzaskowski, får 49,1 procent.

38 millioner polakker

Præsidentvalget har haft et rekordstort vælgerfremmøde af Polens 38 millioner polakker. Valgdeltagelsen er opgjort til 72,8 procent – den næststørste valgdeltagelse siden 1989 og kun overgået af valget i 2023, som bragte Donald Tusk til magten.

Begge præsidentkandidater nåede at erklære sejr i Polen i løbet af valgnatten. I de første exitpolls så det ud til, at den liberale Trzaskowski havde en snæver føring med 50,3 procent af stemmerne.

“Vi vandt … med en hårsbredde,” nåede Trzaskowski fra Donald Tusks eget parti, Borgerplatformen (Civic Coalition – KO), at sige søndag aften og tilføjede, at “præsidentens første mission vil være at nå ud til dem, der ikke stemte på mig.”

Vinderen Karol Nawrocki fra det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, med partiformand Jaroslaw Kaczynski, sagde inden det endelige valgresultat forelå: “Vi vil vinde, og vi vil redde Polen”.

Det var således et ekstremt tæt løb mellem den borgerligt-liberale Rafal Trzaskowski og den nationalkonservative Karol Nawrocki, der endte med Nawrockis sejr.

Warszawa-borgmesteren Trzaskowski tabte dermed endnu en gang til Polens stærke højrefløj. Præcis som i 2020, da han ligeledes i slutfasen måtte se sig slået af landets afgående præsident, Andrzej Duda.

Søndagens valghandling fulgte en tæt kamp efter første runde den 18. maj, hvor Trzaskowski med lidt over 31 procent, og Nawrocki med knap 30 procent eliminerede de andre 11 kandidater.

Sejren til Nawrocki er dårligt nyt for den polske regering, som støttede den midtsøgende Trzaskowski

Den 42-årige tidligere bokser Karol Nawrocki, vil efterfølge den nuværende PiS-støttede, nationalistiske konservative præsident Andrzej Duda, der har været beskyldt for at bremse reformer af retssystemet ved at udnytte sin præsidentielle ret til at nedlægge veto mod lovforslag fra premierminister Donald Tusks midter-regering. Tusks regering trådte til for 18 måneder siden efter et parlamentsvalg, hvor han og en koalition af partier – Borgerplatformen – lykkedes med at mobilisere en modstandsbevægelse mod PiS-regeringen og dens ”Polen først”-politik, som særligt vælgere i den østlige del af landet føler sig forbundet med.

Karol Nawrocki, der er støttet af Polens nationalkonservative tidligere regeringsparti, PiS, skal de næste fem år som præsident arbejde sammen med den borgerligt-liberale regering med premierminister Donald Tusk i spidsen, der for 18 måneder siden afløste PiS-regeringen, der havde haft magten i Polen i de forgående 8 år. Faktisk har Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) siden 2005 har været den helt dominerende politiske kraft i Polen. Under Pis-regeringer siden 2015 har Polen gennemgået en markant udvikling. Fra at være et forarmet østland, er den polske økonomi nu Europas sjettestørste.

Udfaldet af præsidentvalget betyder formentlig, at Polens regering nu fortsat vil være politisk handlingslammet. De svære betingelser, som Tusk-regeringen har måttet arbejde under med Duda som præsident, vil fortsætte indtil parlamentsvalget i 2027.

Med præsidentens ret til at nedlægge veto over for regeringens lovforslag, kan Nawrocki blokere for den EU-orienterede retning, Tusk ønsker at føre Polen i – en retning, som også EU ønsker sig særligt med henblik på et stærkere samarbejde med Frankrig og Tyskland og på forsvarsområdet, hvor Polen, der grænser op til Ukraine, er et knudepunkt for NATOs’ forsvarssamarbejde.

Som modstander af abort vil Nawrocki formentlig modsætte sig en liberalisering af lovgivning på området og han vil arbejde imod Tusks reformer af det polske retsvæsen, som PiS i sine otte år ved magten ændrede – efter nogles opfattelse – i strid med vedtagne retsstatsprincipper.

Præsidenten vil formentlig også pleje nær omgang med USA’s præsident, Donald Trump, som han besøgte i maj, hvor han fik ordene ”du vil vinde” med på vejen. 

Da valgkampen gik i gang for få måneder siden, stod Trzaskowski til at vinde og førte i nogle meningsmålinger endda med så meget som 12-14 procentpoint. 

Men Nawrocki, som ikke før har stillet op til et politisk embede, men som blev personligt udpeget af PiS’ leder, Jarosław Kaczyński, har på kort tid formået at vinde opbakning hos mange polakker.

Den amerikanske regering og europæiske allierede som Ungarns Viktor Orbán har åbenlyst støttet Nawrocki, som det stod klart på sidste uges store amerikanske, konservative konference CPAC (Conservative Political Action Conference), der for første gang blev afholdt i Polen. Her lovpriste den amerikanske minister for indenrigssikkerhed og fremtrædende Trump-allierede, Kristi Noem, Nawrocki med ordene: ”Nawrocki er en politiker, der vil lede Polen i en stil, der ligner Trumps.” 

Nawrocki som præsident kan føre til yderligere ustabilitet i Polen. Donald Tusks regering vil på afgørende områder være handlingslammet, og samtidig kan Tusk-regeringens notoriske u popularitet stige yderligere med risiko for nyvalg og muligvis PiS’ tilbagevenden til magten.

Ukraine

De to fløje i polsk politik er også uenige, når det kommer til Ukraine-politikken. Mens alle støtter Ukraine mod Rusland, har den midtsøgende Trzaskowski har sagt, at Ukraine skal være medlem af Nato, mens Nawrocki ikke er tilhænger af Ukraine som medlem af hverken Nato eller EU. Der er ligeledes divergenser i synet på de mere end 1,5 millioner ukrainere, der opholder sig i Polen, og på Ukraines eksport af korn og andre landbrugsprodukter.

Samtidig sætter Nawrocki forholdet til USA og præsident Donald Trump meget højt, mens Trzaskowski har lagt vægt på, at forholdet til EU er lige så vigtigt.

Efter mange års debat er indført nye regler for gårdsalg af vin, øl og spiritus i Sverige.

Systembolaget-har som bekendt monopol på al salg af alkoholiske drikke med mere end 3,5 % alkohol i Sverige. Derfor har det indtil nu været forbudt for de stadig flere svenske vingårde, bryggerier og destillerier at sælge direkte fra deres produktionssted.

Det har selvsagt irriterer såvel producenterne som de besøgende, der gerne ville have en flaske eller to med hjem.

Med virkning fra den 1. juni 2025 er reglerne ændret. Små bryggerier, vingårder og destillerier får tilladelse til at sælge direkte til kunderne – den første lempelse af Sveriges mere end 100 år gamle alkoholsalgsmonopol.

Målet er at sætte skub i turismen og hjælpe håndværksproducenter med at vokse, samtidig med at Systembolagets rolle i at begrænse adgangen til alkohol og skader folkesundheden bevares.

Under de nye regler vil små lokale destillerier have lov til at sælge en 0,7 liters flaske spiritus direkte til besøgende i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 20.00. Salget af vin fra vingårde og stærk øl fra mikrobryggerier er begrænset til 4 flasker med i alt 3 liter.

Tilladelsen til at sælge de alkoholiske produkter kommer ikke til at gælde for alle. For vingårdenes vedkommende er det kun dem, der fremstiller mindre end 400.000 liter årligt – vel at mærke, hvis alkoholprocenten ikke overskrider 10%. For vinproducenter, hvis vine har et indhold på mere end 10% alkohol, ligger grænsen for produktionen på 200.000 liter.

Destillerierne må højst fremstille 75.000 liter spiritus årligt, mens bryggerierne får samme produktions- og alkoholgrænser som vingårdene.

Svenskerne har længe været optaget af de sundhedsmæssige virkninger af alkoholforbrug og tilbage i 1922 var der næsten flertal for et totalt spiritusforbud i Sverige.

 Siden har selv mindre ændringer af alkohollovgivningen været kontroversiel.

De nye regler betyder, at f.eks. Stockholms mange mikrobryggerier kun kan sælge indenfor Systembolagets åbningstider – hvilket betyder intet salg sene aftener, lørdag eftermiddag eller søndag.

Generelt tages der i Sverige godt imod de nye regler. Dog lyder der kritiske røster fra nogle af de producenter, der overstiger produktionsgrænserne. Og hvad sker der, når f.eks. en vingård, der har fået tilladelse ifølge reglerne, får vokseværk og begynder at producere mere end det maksimale tilladte? Skal der så lukkes igen for gårdsalget?

Sverige fik en undtagelse for Systembolaget fra reglerne for det indre marked, da det blev medlem af EU i 1995, og blandt afholdsfolk er der frygt for, at de nye regler kan bringe Systembolagets monopol i fare.

Regeringen vil revidere loven efter seks år.