Wilders kræver ”fuldstændigt asylstop” i Holland efter 17-årig pige blev knivdræbt i Amsterdam

Lederen af det hollandske Frihedsparti, Geert Wilders, har krævet et fuldstændigt stop for asylansøgere i Holland i kølvandet på drabet på en 17-årig pige i Amsterdam, angiveligt begået af en asylansøger.

Fredag blev det klarlagt, at den 22-årige mistænkte for det påståede mord var i landet som asylansøger. Ifølge det hollandske dagblad De Telegraaf er asylansøgeren også mistænkt for to andre hændelser, herunder et voldeligt seksuelt overgreb på en anden kvinde den 14. august og et forsøg på seksuelt overgreb den 10. august, 

Asylstop

Efter afsløringen af, at den mistænkte er asylansøger fredag, opfordrede partiets leder af Frihedspartiet (PVV), Geert Wilders, til et øjeblikkeligt og “fuldstændigt asylforbud” i Holland.

Opfordringen blev gentaget i PVV’s manifest forud det kommende parlamentsvalg i oktober, der blev offentliggjort lørdag. “PVV står for demokratisk modstand. Mod asylcentre, mod masseindvandring og islamisering, mod kriminalitet – og mod den årtier lange venstreliberale politik, der har forårsaget den beklagelige tilstand i vores land,” skrev Wilders.

“Vi er helt færdige med det. Færdige med forstyrrende asylansøgere, færdige med kriminelle ikke-vestlige indvandrere, færdige med udlændinge, der profiterer af vores velfærdsstat – og færdige med den konstante obstruktion fra politikere, der er for feje til at stå op for hollænderne. PVV sætter hollænderne først.”

Valgmanifestet opfordrede til en øjeblikkelig og mindst fire-årig suspension af landets asylsystem.

Stop for familiesammenføringer

Derudover opfordrede Wilders Frihedsparti til at stoppe familiesammenføringer, returnering af alle syrere såvel som alle ukrainske mænd til deres lande, at Holland trækker sig fra FN’s flygtningekonvention, at grænsen lukkes for asylansøgere og alle udenlandske kriminelle deporteres.

Frihedspartiets indvandringspolitik ligger tæt på den plan, som Wilders fremlagde tidligere i år, og som blev afvist af hans mere liberale koalitionspartnere – New Social Contract, NSC, det konservative-liberale, VVD og The Farmers’ Citizen Movement, BBB.

Regeringens kollaps

Dette resulterede i at Prime Minister Dick Schoofs regering den 3. juni kollapsede efter kun 11 måneder, og afholdelsen af ny-valg i Holland den 29. oktober 2025.

Wilders har udtalt, at mandlige afghanske, irakiske, somaliske og syriske migranter er op til 20 gange mere tilbøjelige til at begå seksuelle forbrydelser i Holland end indfødte mænd, ifølge forskning fra Dr. Jan van de Beek.

“Vi har ikke et mandeproblem, men et immigrationsproblem,” skrev Wilders mandag. “Masser af mænd er blevet lukket ind i vores land fra lande med en kultur – den islamiske – der har nul respekt for kvinder, undertrykker dem, mishandler dem og ser dem som forbrugsvarer. Uden at de nogensinde bliver tvunget til at integrere sig. De multikulturelle woke fortalere for åbne grænser har selv skabt det helvede for kvinder vi nu oplever i Holland”.

Positiv særbehandling i strid med den amerikanske forfatning

Republikanske lovgivere, der er imod DEI-programmer (Diversity, Equity, Inclusion – Mangfoldighed, Lighed, Inklusion – positiv særbehandling med henblik på at adressere systemiske uligheder, som visse grupper står over for – siger, at DEI ikke kun er woke nonsens, men er diskriminerende og fremmer venstrefløjsideologi.

DEI-love og -programmer har været under angreb i årevis af republikanere, der har hævdet, at DEI-programmer er Diversity, Equity, Inclusion – Mangfoldighed, Lighed, Inklusion er i strid med Civil Rights Act fra 1964, der forbyder diskrimination baseret på etnicitet, farve, religion, køn og nationalitet.

DEI-foranstaltninger truer desuden meritbaseret ansættelse, forfremmelse og uddannelsesmuligheder for hvide mennesker, især hvide mænd. Kritikken kommer også fra andre sektorer: Nogle asiatiske amerikanere hævder, at det uretfærdigt begrænser mulighederne for højtpræsterende studerende og arbejdere, og nogle i det sorte samfund mener, at det underminerer mange års fremskridt.

Højesterets forbud mod positiv særbehandling

I 2023 vandt de konservative en længe efterspurgt sejr, da den amerikanske højesteret i sager mod Harvard og University of North Carolina med et klart flertal på henholdsvis 6 mod 2 og 6 mod 3 afviste programmer for positiv særbehandling inden for videregående uddannelser og fandt, at racebevidste optagelser er i strid med forfatningen.

Denne afgørelse medførte øgede juridiske udfordringer for DEI-initiativer, hvor nogle amerikanske virksomheder citerede beslutningen om at nedskalere deres mangfoldighedspolitikker.

De 21. januar 2025 udstedte Trump en såkaldt Executiv Order – ENDING ILLEGAL DISCRIMINATION AND RESTORING MERIT-BASED OPPORTUNITY.

Dekretet pålægger alle styrelseschefer, afdelings- og kommissionschefer at nedlægge alle stillinger i relation til DEI (Diversity, Equity, Inclusion – Mangfoldighed, Lighed, Inklusion) og DEIA (Diversity, Equity, Inclusion, and Accessibility) programmer. Ligesom programmer, handlingsplaner, mandater, politikker, præferencer, ansættelsespraksis, uddannelsespolitikker, præstationskrav og aktiviteter vedrørende DEI-og DEIA straks skulle afsluttes.

Brev til danske virksomheder

Den amerikanske ambassade sendte ultimo marts 2025 et brev til store danske virksomheder, hvor de kræver, at virksomhederne overholder amerikansk anti-diskriminationslovgivning relateret til Diversity, Equity & Inclusion (DEI).

Selvom den amerikanske diskriminationslovgivning ikke er ændret, gav brevet anledning til furore og dilemmaer for danske virksomheder, der forudså, at de skulle balancere amerikanske krav med europæiske love og det danske arbejdsmarkeds påståede forventninger til mangfoldighed og inklusion.

Kan Trump udrydde woke, DEI-aktiviteter og splittende ideologi i den amerikanske regering og institutioner?

Allerede under valgkampen og i projektet Project 2025 annoncerede Donald Trump en kampagne mod woke DEI-aktiviter (DEI Diversity, Equity & Inclusion, der på dansk ofte hedder mangfoldighed, retfærdighed og inklusion).

Trump ville målrettet gå efter “woke culture warriors” inklusive dem på de store universiteter, og han var villig til at bruge alle instrumenter som de føderale myndigheder havde til rådighed for at bekæmpe ”uvæsenet”.

Artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside

I en artikel på Det Hvide Hus’ hjemmeside med overskriften “Præsident Trump har ret med hensyn til Smithsonian” torsdag den 21. august 2025, opremses en række formodede forseelser fra museer i hovedstaden. De påstående forseelser går lige fra at hejse Pride-regnbueflaget sammen med Stars and Stripes til at vise en animation af Dr. Anthony Fauci.

Artiklen følger op på præsident Donald Trumps udsagn på Truth Social i denne uge om, at Smithsonian Institutionen er “UDE AF KONTROL”, fordi museet fokuserede på at vise, “hvor slemt slaveriet var” i stedet at beskrive de fremskridt der er gjort siden.

Præsidenten sagde, at han ønskede, at museer ville fokusere på “fremtiden” og hævdede, at han var fast besluttet på at udrydde, hvad han kaldte “det sidste tilbageværende segment af ‘WOKE’.”

Han skrev: “Jeg har instrueret mine medarbejdere om at gennemgå museerne og starte nøjagtig den samme proces, som er fulgt i forhold til universiteter, hvor der er sket enorme fremskridt.”

Smithsonian Institue i skudlinjen

Præsidenten ser ud til at følge sin trussel til dørs. Den usignerede artikel blev offentliggjort torsdag på Det Hvide Hus’ hjemmeside og opregner syv museer, der alle drives af Smithsonian, med udstillinger eller praksisser, der krænker Trump-lejrens sensitivitet overfor woke DEI-aktivisme.

DEI er en forkortelse, der står for “Diversity, Equity, Inclusion” på engelsk og oversættes til dansk som mangfoldighed, lighed og inklusion. DEI henviser til en tilgang til arbejdsmiljøer og samfund, der vægter værdierne om mangfoldighed, lighed og inklusion som grundlæggende principper.

De fleste af eksemplerne fra Hvide Hus-artiklen berører spørgsmål om race, køn, slaveri og immigration. De omfatter National Museum of African American History and Culture, der dækker hvide privilegier, National Portrait Gallery, der planlægger at vise et maleri af en transkønnet Frihedsgudinde, og en udstilling på American History Museum, hvor migranter ser fyrværkeri på uafhængighedsdagen “gennem en åbning i grænsemuren mellem USA og Mexico.”

I sidste måned fik Amy Sherald, der malede kunstværket “Trans Forming Liberty”, at vide, at det kunne provokere Trump og hun blev “informeret om, at der var blevet rejst interne bekymringer” på Portrait Gallery. National Portrasit Gallery besluttede herefter ikke at vise kunstværket.

Trumps folk havde også et problem med en tegning af Fauci, landets mest fremtrædende specialist i infektionssygdomme, bestilt af National Portrait Gallery. Fauci og Trump stødte jævnligt sammen under COVID-19-pandemien, hvor præsidenten kaldte Fauci en “katastrofe”.

Det Hvide Hus var også vred over en hel serie, museet havde bestilt om “amerikansk portrætkunst og institutionel historie … gennem linsen af historisk eksklusion”.

National Museum of the American Latino blev ligeledes kritiseret for at fremhæve “latinoer og latinoer med handicap2. De brød sig heller ikke om beskeder fra National Museum of the American Latino, der antydede, at det, der forener latinamerikanere og latinoer, er “Black Lives Matter-bevægelsen.”

En udstilling på American History Museum, der undersøger “myten” om, at de englændere, der ankom til Amerika med Mayflower i 1620, var kolonister snarere end pilgrimme, faldt ligeledes Det Hvide Hus for brystet.

Udtalelser fra Det Hvide Hus

Talsmand Davis Ingle sagde til The Washington Post: “Som præsident Trump lovede, er Trump-administrationen forpligtet til at udrydde woke og splittende ideologi i vores regering og institutioner.”

Davis fortsatte: “Skatteydernes penge bør ikke bruges til ting, der sætter amerikanere op mod hinanden. Vores Smithsonian bør udstille historien på en nøjagtig, ærlig og faktuel måde.”

Trumps særlige assistent med ansvar for at revidere Smithsonian, Lindsey Halligan, sagde onsdag til Fox News, at museer skal se på fremtiden, ikke fortiden.

“Vores uddannelsessystem generelt er blevet indoktrineret med politisk ideologi,” sagde Halligan

“Smithsonian er blevet mere en platform, hvor kuratorerne kan præsentere ideologiske fortællinger. Vi vil gerne bidrage til at institutionen repræsenterer vores nation ordentligt og sandfærdigt.”

Hun tilføjede, at mens hun følte, at slaveri var “forfærdeligt”, men Smithsonian-museerne lagde for megen vægt på den del af historien.

“Jeg synes, der burde være mere overvægt på, hvor langt vi er kommet siden slaveriet,” sagde Halligan.

Jurij Ushakov

I min egenskab af ministersekretær blev jeg i 1986 i Statsministeriet opsøgt af Jurij Ushakov fra den russiske ambassade i København. Det var normalt statsministerens udenrigspolitiske rådgiver, Henning Gottlieb, der var genstand for russernes opmærksomhed, men det var tydeligt Ushakov magtpåliggende at orientere mig om Gorbatjovs reformprogram og herunder glasnost (“åbenhed”) og perestrojka (“omstrukturering”).

Bliver danskerne snydt med høje priser?

Danmark har konsekvent de højeste forbrugerpriser i EU – 45 pct. over EU-gennemsnittet. På det seneste har der særligt været fokus på fødevarepriserne, der er steget med 33 procent fra 2021 til juli 2025. Det er mere end dobbelt så meget som det generelle forbrugerprisindeks, der er steget med 16,2 procent.

Forud for regional- og Folketingsvalg har regeringen valgt at gøre noget.

Det påståede økonomiske råderum har tidligere finansieret personskattelettelser, rundelige økonomiaftaler med kommuner og regioner og enorme bevillinger til forsvaret. I denne uge kom så turen til de plagede borgere. Momsen på bøger blev fjernet og chokolade- og kaffeafgiften skal afskaffes, ligesom elafgifterne nedsættes – foreløbig kun i de kommende 2 år.

Det høje danske prisniveau forklares ofte med henvisning til de høje forbrugsskatter, herunder moms, samt generelt høje lønninger og et højt BNP.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Torben M. Andersen peger på at forklaringen snarere er den manglende konkurrence i Danmark: ”Med den prisudvikling, vi ser, er der noget, der tyder på, at konkurrencen ikke fungerer optimalt. Dybest set er det jo Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal undersøge sagen.”

Hvorfor arbejder regeringen ikke for den frie konkurrence?

I disse tider med et generelt højt prisniveau, med skyhøje og stigende energipriser og fødevarepriser, hvor prisen på enkelte varer som oksekød og chokolade på blot et år er steget med hele 20 procent, og kaffe, hvor prisen er steget med 32 procent, bør det undre, at regeringen ikke arbejder for den frie konkurrence.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en vision om vækst og høj forbrugervelfærd. Vækst i produktivitet og indkomst handler først og fremmest om at skabe mere værdi med de ressourcer, vi har, bl.a. gennem effektiv konkurrence. En høj forbrugervelfærd betyder, at forbrugerne oplever glæde og tilfredshed ved de varer og ydelser, de køber. Forbrugerne kan begå sig let og trygt på markedet og forstår de ydelser, de betaler for. Gode vækstvilkår og høj forbrugervelfærd stiller krav om, at markederne er velfungerende.

Mens lavpris- og discountbutikker på ethvert gadehjørne og den massive annoncering af ”tilbud” skaber et falsk indtryk af intens konkurrence, er realiteten, at konkurrence i Danmark er en by i Rusland!

Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen levede op til sit ansvar, ville det være muligt at afdække den sump af karteller, pris- og markedsaftaler, der præger mange forretningsområder i Danmark.

Det er helt uforståeligt, at en nærmest enevældig regering ikke har prioriteret velfungerende markeder til gavn for forbrugere og virksomheder. Det burde være en overkommelig opgave at blive enige med de borgerligt liberale partier, der også hylder den frie konkurrence.

Hvorfor har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen f.eks. ikke en whistleblowerordning?

Lars Løkke Rasmussen udfordrer Donald Trump

Lars Løkke Rasmussen har fredag den 22. august 2025 underskrevet en aftale – et såkaldt Memorandum of Understanding (MOU) mellem Californien og Danmark “supporting cooperation on green economy, resilience, technology, and innovation”.

Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, har siden januar 2019 været guvernør i Californien. Han var viceguvernør fra 2011 til 2019 og borgmester i San Francisco fra 2004 til 2011.

Newsom har aktivt søgt at promovere Californien som ”global climate leader” og siden 2019 har Californien indgået mere end 28 partnerskabsaftaler med regioner og lande over hele verden.

“California continues to step up to the world stage. We are partnering with Denmark to further our commitment to building affordable clean energy, bolstering our low-carbon, green growth economies, fostering innovation, and accelerating safe and secure technologies.

Our message to the rest of the world is clear: California is a stable, reliable partner.”

Konflikten mellem Donald Trump og Gavin Newsom

Lars Løkkes aftale med guvernør Newsom kommer på et tidspunkt, der er præget af konfrontationer mellem præsident Donald Trump og guvernør Gavin Newsom.

Konflikten om klima og miljø og spørgsmål som told, LGBTQ+-unges rettigheder og finansiering af opladere til elbiler kommer samtidig med konfrontationer mellem præsidenten og Gavin Newsom om Trumps beslutning om at indsætte Nationalgarden i Los Angeles som reaktion på immigrationsprotester.

Føderal blokering af Californiens forbud mod benzinbiler efter 2035

Den 12. juni 2025 underskrev Trump således resolutioner, der blokerer Californiens forbud mod salg af nye benzinbiler fra 2035, udfasningen af salget af mellemstore og tunge dieselkøretøjer og reducerede udstødningsemissioner fra lastbiler.

Trumps aversioner

Ved ceremonien i Det Hvide Hus, hvor han underskrev resolutionerne, kaldte Trump ifølge APNews Californiens regler “vanvittige”. “Det har været en katastrofe for dette land,” sagde han.

Trump udtrykte også tvivl om elbilers ydeevne og pålidelighed, selvom han havde nogle bemærkelsesværdigt positive kommentarer til virksomheden, der ejes af Elon Musk.

“Jeg kan godt lide Tesla,” sagde Trump.

Præsidentens bemærkninger gik også på vindmøller, som han hævdede “dræber vores land”, og om risikoen for at få elektrisk stød af en elektrisk drevet båd, hvis den sank.

Om biler, sagde Trump, at han kan lide forbrændingsmotorer, men til dem, der foretrækker andet, sagde han: “Hvis du vil købe elektrisk, kan du købe elektrisk.”

Amerikansk centralbankchef holder døren åben for rente­nedsættelse i september

I sin sidste tale (hans embedsperiode udløber i 2026) som chef for den amerikanske centralbank, The Fed, på det årlige økonomisymposium i Jackson Hole, Wyoming, arrangeret af The Reserve Bank of Kansas City, sendte Jerome H. Powell det hidtil stærkeste signal om, at rentenedsættelser er på vej i USA.

Powell afholdt sig fra eksplicit at signalere en reduktion af rente og låneomkostninger på Feds næste møde i september. Men den vægt han lagde på udsigterne til svækket økonomisk vækst og jobskabelse gjorde det efter mange analytikeres mening klart, at en beslutning om rentenedsættelse er sandsynlig på bankens rentemøde den 17. september.

Jerome H. Powell sagde ifølge hans talemanuskript, der er offentliggjort på The Feds hjemmeside:

“Putting the pieces together, what are the implications for monetary policy?

In the near term, risks to inflation are tilted to the upside, and risks to employment to the downside – a challenging situation. When our goals are in tension like this, our framework calls for us to balance both sides of our dual mandate. Our policy rate is now 100 basis points closer to neutral than it was a year ago, and the stability of the unemployment rate and other labor market measures allows us to proceed carefully as we consider changes to our policy stance. Nonetheless, with policy in restrictive territory, the baseline outlook and the shifting balance of risks may warrant adjusting our policy stance.

Monetary policy is not on a preset course. FOMC members will make these decisions, based solely on their assessment of the data and its implications for the economic outlook and the balance of risks. We will never deviate from that approach.”

Nationalbankdirektøren prøver her at balancere mellem centralbankens hovedhensyn: At sikre en rimelig beskæftigelse og begrænse inflationen til omkring 2 pct.

EU’s handelsaftale med USA

EU og USA blev torsdag den 21. august 2025 enige om en rammeaftale for told på europæisk eksport til USA. Aftalen vil i sidste ende bane vejen for en endelig juridisk bindende aftale.

Generel toldsats på 15 pct.

Torsdagens rammeaftale er opfølgning på den handelsaftale, som USA og EU’s 27-medlemslande indgik i sidste måned. Der pålægges dermed en told på 15 pct. på de fleste europæiske produkter, der importeres af USA. EU er den største amerikanske handelspartner og ifølge føderale data løber samhandlen årligt op i 1,5 billioner dollars.

Fortsat told på 27,5 pct. på biler

Europæiske bilproducenter vil dog fortsat skulle leve med den nuværende told på 27,5 pct. USA er ikke indstillet på at sænke satsen, før EU lemper andre toldsatser på industri- og landbrugsvarer fra USA.

EU’s medicinalvirksomheder er omfattet af den generelle toldsats på 15 pct. På et tidspunkt har præsident Donald Trump truet med væsentlige højere toldsatser for farmaceutiske produkter.

I henhold til aftalen har EU også forpligtet sig til at købe amerikansk naturgas og olie til en værdi af 750 milliarder dollars frem til 2028 sammen med amerikansk producerede halvledere til en værdi af 40 milliarder dollars.

En mulig fremtidig kilde til strid er den investeringsfond, som Trump-administrationen har søgt at få EU og andre handelspartnere til at bidrage til. Ifølge rammeaftalen ”forventes” europæiske virksomheder at investere 600 milliarder dollars i USA.

Mens danske virksomheder er rimeligt tilfredse med udfaldet af handelsforhandlingerne, er franske vineksportører “enormt skuffede” over, at det ikke er lykkedes at nå en aftale om, at vin produceret i EU kan undtages fra told i USA.

Told på vin og spiritus

Vinproducerende lande som Frankrig og Italien havde stærkt ønsket, at vin og spiritus skulle undtages fra told.

Men det lykkedes altså ikke at indgå en aftale om en fritagelse, og dermed vil vin og spiritus ifølge aftalen blive pålagt en told på 15 procent.

”Vi er sikre på, at dette vil skabe store vanskeligheder for vin- og spiritussektoren”, siger formanden for de franske vineksportørers organisation, FEVS, Gabriel Picard, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mulighed for kommende justeringer

Imens har Frankrigs minister for udenrigshandel, Laurent Saint-Martin, sagt, at regeringen vil søge om “yderligere fritagelser” som en del af kommende justeringer af handelsaftalen.

EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, har beklaget, at vin og spiritus ikke blev fritaget for told: ”Desværre lykkedes det os ikke på det her punkt. Men dørene er ikke lukket for evigt. Jeg kan fortælle, at der er en klar ambition i EU-Kommissionen om at få det på forhandlingsbordet”, har han udtalt ifølge Reuters.

Nyt stort oliefund i den norske del af Nordsøen

Det norske olieefterforsknings- og olieudvindingsselskab Aker BP har i en pressemeddelelse torsdag den 21. august 2025 orienteret om, at selskabet i forbindelse med den såkaldte Omega Alfa-efterforskningskampagne har gjort et “betydeligt oliefund” i Nordsøen. Fundet, der tilføjer betydelige nye ressourcer til Yggdrasil-området, øger den mængde, der kan indvindes fra området med anslået 96-134 millioner tønder olieækvivalenter (mmboe).

Den norske olieproduktion er i størrelsesordenen 2 millioner tønder olieækvivalenter om dagen, og Norge er verdens 13. største olieproducent. Den globale olieproduktion er på omkring 100 millioner tønder om dagen. Til sammenligning kan nævnes, at produktionen fra den danske del af Nordsøen ligger på omkring 50.000 tønder om dagen.

Aker BP fokuserer på olieressourcer i den norske del af Nordsøen. Hovedkontoret er i Fornebu, Oslo med kontorer i Trondheim, Stavanger og Harstad.

I 2016 fusionerede Det Norske Oljeselskap og BP Norge. Virksomhedens nye navn blev Aker BP ASA. I 2019 ejede Aker 40 pct. af aktierne og BP ejede 30 pct. af aktierne.

Spansk by har forbudt muslimer at bruge offentlige faciliteter til at fejre religiøse højtider

Kristeligt Dagblad og internationale medier beretter, at muslimer i byen Jumilla i regionen Murcia i det sydøstlige Spanien ikke længere vil kunne fejre Eid-al-Fitr og Eid al-Adha, deres to største højtider, i kommunale fodboldstadions eller fitnesscentre.

Snævert flertal

Forbudsforslaget, der lyder: “Kommunale idrætsfaciliteter kan ikke bruges til religiøse, kulturelle eller sociale aktiviteter, der er fremmede for vores identitet, medmindre de er organiseret af de lokale myndigheder”, blev stillet i kommunalbestyrelsen af det konservative Partido Popular (PP) og blev vedtaget med et flertal på 1 stemme trods stærk modstand.

De lokale myndigheders forbud er det første af sin slags i Spanien, og det har udløst vrede især blandt venstrefløjspolitikere i Jumilla og islamiske organisationer. Spanske biskopper og medlemmer af den spanske regering har ligeledes kritiseret forbuddet.

Indvandringsdebatten i Spanien

Mounir Benjelloun Andaloussi Azhari, præsident for den spanske sammenslutning af islamiske organisationer, har beskrevet forbuddet som “islamofobisk og diskriminerende”.

“De går ikke efter andre religioner, de går efter vores,” har han udtalt til den spanske avis El Pais.

Spaniens 3. største parti, det højrenationale og indvandrerkritiske Vox skrev på X: “Takket være Vox er det første tiltag til at forbyde islamiske festivaler på Spaniens offentlige steder blevet vedtaget. Spanien er og vil for evigt være de kristnes land.”

Juana Guardiola, en tidligere socialistisk borgmester i Jumilla, tilføjede: “Hvad mener de med identitet? Og hvad med århundreders muslimsk arv her?”

Omkring 7,5 procent af Jumillas befolkning på 27.000 kommer fra muslimske lande.

Efter at have været en del af det romerske imperium blev Jumilla erobret af berberne og araberne i det ottende århundrede. Den forblev en overvejende arabisk by, indtil den blev indtaget af kristne tropper ledet af Alfonso X af Castilien i midten af det 13. århundrede.

Diskussionen om initiativet i Jumilla kommer på et tidspunkt, hvor nye tal viser, at Spaniens befolkning har nået et rekordstort antal på næsten 50 millioner mennesker, primært drevet af indvandring.

De største grupper af indvandrere kommer fra Marokko og Algeriet, som begge overvejende er muslimske lande.

Titusindvis af immigranter er også ankommet fra spansktalende lande, herunder Colombia, Venezuela, Cuba, Honduras og Peru.

Voldelige sammenstød

Stigningen i indvandringen har forårsaget spændinger i lokalsamfundene, især i regionen Murcia.

I sidste måned udbrød der optøjer i Torre Pacheco, omkring en time fra Jumilla og hjemsted for en stor migrantbefolkning, efter rapporter om, at en pensionist var blevet angrebet af immigranter.

Politiet greb ind overfor bevæbnede grupper, der på gaden råbte “Deportér dem nu”, og 14 mennesker blev arresteret.