Teslas aktionærer har ifølge CNBC den 6. november 2025 stemt for administrerende direktør Elon Musks lønpakke på 1 billion (1000 milliarder) dollars, og virksomheden meddelte i eftermiddags, at forslaget fik 75 procent støtte blandt stemmeberettigede aktier på Teslas årlige aktionærmøde i Austin, Texas.

Lønpakken for Musk, der allerede er verdens rigeste person, består af 12 trancher af aktier, der skal tildeles, hvis Tesla når visse milepæle i løbet af det næste årti. Hvis de meget ambitiøse betingelser opfyldes, vil Elon Musks ejerskab af Tesla stige fra omkring 13 pct. til 25 pct.

Ud over at lede Tesla driver Musk xAI, som er fusioneret med X, leder SpaceX og dets satellitinternetforretning Starlink og er grundlægger af hjernecomputerfirmaet Neuralink og tunnelforetagendet The Boring Company.

En mand er tirsdag den 4. november 2025 blevet anholdt, efter at han befamlede Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, mens hun talte med borgere på gaden i landets hovedstad, Mexico City.

På videooptagelser kan man se en mand lægge armen om præsidenten, forsøge at kysse hende i nakken og omfavne hende bagfra, mens Sheinbaum fjerner mandens hænder, og en sikkerhedsmand i jakkesæt træder fysisk imellem dem.

Flere medier beskriver, hvordan Sheinbaum ligesom præsidenten før hende, Andrés Manuel López Obrador, har en relativt beskeden sikkerhedsstyrke omkring sig og ofte taler med folkemængder på gaden.

Ifølge den spanske avis El Pais sker episoden på et tidspunkt, hvor der generelt er en debat om sikkerheden for landets politikere, efter at borgmesteren i byen Uruapan vest for Mexico City, Carlos Manzo, blev dræbt under en offentlig fejring sidste weekend. Mordet er et eksempel på kartellernes magt i Mexico og skete efter at borgmesteren havde erklæret de kriminelle karteller krig, fordi de hersker uforbeholdent i byen og pålægger lokalbefolkningen afgifter og terroriserer dem, som ikke adlyder.

Hele syv borgmestre i samme delstat er tidligere blevet elimineret af de samme karteller.

Staten er ikke i stand til at sikre befolkningens sikkerhed

På det generelle niveau tegner der sig et dystert billede af menneskerettighederne i Mexico – ikke mindst på grund af narkokartellerne, som er nærmest enerådende i mange områder af landet. Men også mange statsligt ansatte har været korrupte og dybt involveret i kartelvirksomhed.

De mexicanske narkokartellers aktiviteter er forbundet med udbredt vold og grundlæggende mangel på respekt for de mest basale menneskerettigheder. De er dominerende på regionalt plan i hele Latinamerika, hvor de ofte har underlagt sig andre nationale karteller, som det for eksempel er tilfældet i Colombia.

Pres fra myndighederne har resulteret i, at flere kartelledere er blevet arresteret, og derfor kartellerne blevet opsplittet og regerer på mere lokalt plan og beskæftiger sig udover narkotika også med andre kriminelle aktiviteter, som for eksempel handel med våben og human trafficking.

Mord på uskyldige personer forekommer ofte – især i de områder i landet, hvor narkokartellerne er stærke. Hertil kommer det fortsatte problem med tusindvis af folk, der er forsvundet, og hvor man ikke har kunnet finde de skyldige – man regner med i alt 133.000.

Claudia Sheinbaum

Den 1. oktober sidste år tiltrådte Claudia Sheinbaum som Mexicos første kvindelige præsident. Det har været et ganske begivenhedsrigt år, og udfordringer har ikke manglet for den nye præsident, især med Donald Trump som ny præsident i USA.

Ifølge meningsmålingerne støtter hele 78 procent Sheinbaum efter et år ved magten – højere end nogen anden præsident i landets historie.

Det skal bemærkes, at regeringspartiet Morena har absolut flertal i både senatet og deputeretkammeret på nationalt plan og sidder på guvernørposterne i 23 af landets 32 stater.

Narkokartellerne

I forhold til narkokartellerne har Claudia Sheinbaum anlagt en hårdere linje end hendes forgænger Andrés Manuel López Obrador (i daglig tale AMLO) – grundlæggeren af regeringspartiet MORENA (Bevægelsen for National Fornyelse). Det har imidlertid været vanskeligt for Claudia Sheinbaum at forbedre situationen på blot et år, skønt hun for nylig fremførte, at der i det sidste år er sket et fald på 25 procent i antal af drab.

Sheinbaum har i bekæmpelsen af narkokartellerne været under hårdt pres fra præsident Trump og det er faktisk lykkedes indfange og fængsle nogle af de vigtigste ledere af narkokartellerne.

Sheinbaum klarer sig godt over for Donald Trump

Strømmen af narkotika – ikke mindst fentanyl – fra Mexico til USA betragtes af Trump-administrationen sammen med den illegale indvandring som meget væsentlige problemer. Overfor Donald Trump har Claudia Sheinbaum hidtil klaret at undgå direkte amerikansk militær indgriben for at bekæmpe narkokartellerne i Mexico. Noget, Trump har truet med ved flere lejligheder, og som Sheinbaum klart har givet udtrykt for ville være uacceptabelt. Sheinbaum ham samtidig påpeget, at eksporten af våben fra USA til Mexico bidrager til problemerne med narkokartellerne, dog uden at man fra USA’s side har taget tiltag i den retning.

Sheinbaum synes også at være kommet helskindet ud af toldforhandlingerne med USA. I hvert fald har Mexico undgået overdrevent ekstra told.

Politiske resultater

På det sociale område er resultaterne ganske imponerende. Fattigdommen er blevet reduceret betydeligt og der er taget en lang række tiltag for at forbedre pensionen og adgangen til uddannelse og sundhedsvæsenet.

Fattigdom er et enormt problem i Mexico, og her har Claudia Sheinbaum fulgt den linje, som hendes forgænger Andrés Manuel López Obrador lagde, da han kom til magten i 2018. Resultaterne har været til at føle på: Ud af en befolkning på godt 130 millioner er fattigdommen reduceret fra cirka 42 procent i 2018 til godt 29 procent i 2024.

I løbet af det første år ved magten har Sheinbaum lanceret en række sociale programmer, som yderligere har reduceret fattigdommen. Det gælder blandt andet indførelsen af alderdomspension til alle over 65 år.

På uddannelsesområdet er der især lagt vægt på at sikre grunduddannelse for alle, mens der også er igangsat flere stipendieprogrammer for unge. Og på sundhedsområdet er der sket en betydelig udvidelse af sundhedssystemet til mere fattige områder af landet. Og så er der sket en forhøjelse på over 100 procent af minimumslønnen.

Lav økonomisk vækst

Som i de fleste andre lande i Latinamerika har Mexico i de senere år haft en relativt lav økonomisk vækst, hvilket især skyldes de relativt lave priser på deres væsentligste eksportvarer, der udover olie er biler og andre køretøjer, mineraler som sølv, bly, kobber og zink, og landbrugsprodukter, herunder majs og grøntsager.

I Mexico har den økonomiske vækst i de senere år været på omkring én procent – cirka det samme som befolkningstilvæksten, som har været stærkt faldende i de sidste årtier.

Den økonomiske vækst har således ikke kunnet bidrage til at finansiere de mange nye sociale programmer, der er blevet søsat de senere år. Det har fået flere til at tale om nødvendigheden af en progressiv skattereform, der kan skabe større skatteindtægter især fra de mest velbjergede. Det har Sheinbaums regering hidtil afvist, nok også for at undgå at skabe gnidninger med den private sektor, som præsidenten har skabt et godt forhold til.

Hidtil har man sigtet på at gøre skatteopkrævningen mere effektiv.

Frygt for politisering af retsvæsnet

Der er især to temaer om demokrati og menneskerettigheder, som har fyldt i den mexicanske debat i de senere år:

Det første tema er en reform af det juridiske system. Som det eneste land i verden blev der for nogle få måneder siden afholdt direkte valg til dommere og nøglemedlemmer af det juridiske system. I 2027 finder anden del af valget sted.

Baggrunden er den udbredte korruption og manglende effektivitet, der i mange år har præget retssystemet i en situation med mange overtrædelser af menneskerettighederne. Og at retssystemet ofte har modsat sig sociale og politiske ændringer.

Projektet blev sat i gang af Sheinbaums forgænger og hun fortsætter det, men fra flere sider har der lydt advarsler om, at direkte valg kan føre til en politisering af retsvæsenet til fordel for det regerende parti Morena.

Det andet tema er militærets rolle i samfundet.

Generelt er der sket en militarisering af offentlig sikkerhed, hvor dele af militæret spiller en rolle, som tidligere var politiets rolle.

Det drejer sig desuden om ansvaret for større infrastrukturprojekter som lufthavne og jernbaner, men også for eksempel toldvæsenet.

Det har gjort det vanskeligt at stille militæret til ansvar for eventuelle overtrædelser af deres kompetencer og dets eventuelle involvering i korruptionssager eller brud på menneskerettighederne.

5 år tilbage af præsidentperioden

Claudia Sheinbaum har nu siddet ét af de seks år, som en mexicansk præsident gør (og ikke kan genvælges til). I den periode har hun klart vist sig som en stærk leder – både på internationalt plan – og overfor USA i særdeleshed – og på nationalt plan ved at fortsætte og gennemføre en lang række reformer til den brede befolknings interesser. Men udfordringer mangler der ikke i de næste fem år.

Det trækker op til en større udrensning i ATP. Dansk Industris direktør, Lars Sandahl Sørensen, valgte for en måned siden at forlade ATP’s bestyrelse. Lars Sandahl har tydeligvis set, hvad vej vinden blæser, og han er næppe den eneste, der udover Martin Præstegaard må sige farvel til ATP.

Efter den seneste undersøgelse fra Instituttet for Opinionsanalyse (IFO) for Berlingske er ATPs omdømme helt nede som nummer 99 blandt 100 kendte danske virksomheder.

I undersøgelsen er 2.512 erhvervsledere blevet bedt om at vurdere 100 virksomheder ud fra en række parametre såsom troværdighed, ledelse, kvalitet, ansvarlighed, konkurrenceevne, finansiel styrke og innovation.

Alene siden 2021 har ATP tabt omkring 200 milliarder kroner af danskernes pensionspenge, og i en række politiske partier er en decideret nedlæggelse af ATP i øjeblikket til drøftelse.

Den britiske avis, The Telegraph, har dokumenteret en række hændelser, der tilsyneladende afslører partiskhed i BBC’s nyhedsformidling.

Afsløringerne har kastet BBC ud i krise og givet anledning til en parlamentarisk undersøgelse i næste uge.

Dokumentationen er skrevet af den tidligere journalist Michael Prescott – der indtil juni 2025 var uafhængig rådgiver for BBC’s Editorial Guidelines and Standards Board – og sendt til BBC’s bestyrelse.

Trump-tale manipuleret

Dokumentationen indeholder beviser for, at BBC Panorama “manipulerede” en tale af Donald Trump for at få det til at se ud, som om han direkte opfordrede til vold den 6. januar 2021, hvor hans tilhængere stormede US Capitol.

Hamas-venlig Gaza-dækning

Dokumentationen fremhæver også alvorlige problemer med BBC Arabics rapportering om Gaza, hvor BBC tilsyneladende giver omfattende plads til Hamas’ synspunkter.

Skæv dækning af transdebatten

Michael Prescott udtrykker også bekymring for, at det er en enhed af useriøse LGBT+-journalister, der kontrollerer BBC’s dækning af transdebatten, og han fremhæver, hvordan BBC’s egen faktatjektjeneste, Verify, producerede en “helt forkert” rapport, der antydede, at bilforsikringsselskaber var racistiske.

Prescotts advarsler blev ignoreret af BBC’s topledere.

Konsekvenser for BBC?

The Telegraphs afsløringer har ført til opfordringer fra Kemi Badenoch, leder af de konservative, om at der skal “rulle hoveder” hos BBC. Donald Trump Jr. har beskyldt BBC’s journalister for at være “uærlige”, og Israels viceudenrigsminister har krævet, at BBC’s generaldirektør Tim Davie bliver fyret.

Den britiske radio- og tv-tilsynsmyndighed, Ofcom, har skrevet til BBC’s bestyrelsesformand Samir Shah og opfordret ham til “grundigt” at undersøge påstandene, mens Prescott selv skal afgive vidneudsagn om hans dokumentation i en parlamentarisk undersøgelse i næste uge.

Er Danmarks Radio bedre end BBC?

Der har løbende været debat om, hvorvidt DR som public-service-virksomhed lever op til kravene om saglighed, upartiskhed og uafhængighed. DR anklages jævnligt for partiskhed og bevidst ideologisk skævvridning i valget af vinkling, udvælgelse af medvirkende og redaktionelle valg.

Spørgsmålet er hvornår i Danmark vi vil se en type, der som den tidligere journalist Michael Prescott i Storbritannien med inside kendskab til DR-mastodonten, producerer et kritisk memorandum om Danmarks Radio?

Den britiske avis, Daily Telegraph, har den 3. november 2025 rapporteret, at BBC på en vildledende måde redigerede en tale af Donald Trump. Dermed så det ud, som om præsidenten havde beordret sine tilhængere til at storme Capitol i Washington den 6. januar 2021.

Optagelserne blev vist som en del af BBC-dokumentaren ”Trump: A Second Chance?” i oktober 2024. Vildledningen involverede at splejse to udtalelser fra Trump sammen – udtalelser der var faldet med over en times mellemrum. Det fik det til at se ud som om, at Trump havde sagt, at “Vi vil gå ned til Capitol, og jeg vil være med dig, og vi kæmper. Vi kæmper som bare fanden, og hvis du ikke gør det…”.

Den vildledende splejsning af klip fik det dermed til at se ud, som om præsidenten havde beordret stormen på Capitol den 6. januar 2021.

Som bekendt blev Trump frikendt af den amerikanske Kongres i den rigsretssag, der blev rejst mod ham for tilskyndelse i forbindelse med begivenhederne den 6. januar 2021.

Den vildledende manipulation forventes at få personalemæssige konsekvenser i BBC.

Det er ikke så længe siden, at Venezuela i amerikansk presse (og politisk debat) blev sammenlignet med Danmark, især i forbindelse med diskussioner om socialisme.

Sammenlignet med Danmark

Sammenligningen dukkede særligt op omkring 2015–2019, da amerikanske konservative ofte brugte Venezuela som et skræmmeeksempel på “socialismens fiasko”, mens progressive og demokratiske socialister (som Bernie Sanders og hans støtter) pegede på Danmark, Sverige og Norge som eksempler på, at “socialisme” — eller rettere, socialdemokrati — kunne fungere i velstående, demokratiske samfund.

Et berømt eksempel kom i 2015, da den daværende danske statsminister Lars Løkke Rasmussen under et besøg på Harvard sagde: “I know that some people in the U.S. associate the Nordic model with some sort of socialism. Therefore, I would like to make one thing clear. Denmark is far from a socialist planned economy. Denmark is a market economy.”

Det sagde han netop som svar på, at Bernie Sanders havde brugt Danmark som et forbillede i sin kampagne for “democratic socialism”.

Trumps kampagne mod narkotika fra Venezuela

I USA fører Trump-administrationen i øjeblikket en kampagne mod Venezuela.

Nicolás Maduro Moros blev præsident i Venezuela efter Hugo Chavez’ død i 2013 og erklærede sejr ved et præsidentvalg i 2018. I 2019 påberåbte Venezuelas nationalforsamling sig den venezuelanske forfatning og erklærede, at Maduro havde tilranet sig magten og ikke var præsident i Venezuela.

Siden 2019 har mere end 50 lande, herunder USA, nægtet at anerkende Maduro som Venezuelas statsoverhoved.

Under et interview med CBS News-korrespondent Norah O’Donnell blev Trump spurgt om “spørgsmålet om potentielle landangreb i Venezuela”, hvortil han påpegede, at han ikke taler med journalister om, “hvorvidt” han vil iværksætte et angreb eller ej.

“Især med hensyn til Venezuela, er Maduros dage som præsident talte?” Spurgte O’Donnell.

“Jeg vil sige, ja. Det tror jeg,” sagde Trump.

“Og dette spørgsmål om potentielle landangreb i Venezuela, er det sandt?” Spurgte O’Donnell.

“Det fortæller jeg dig ikke. Jeg siger ikke, at det er sandt eller usandt. Jeg ville ikke være tilbøjelig til at sige, at jeg ville gøre det,” svarede Trump og påpegede, at han ikke “taler med en journalist om, hvorvidt han vil iværksætte et luftangreb eller ej.

Nicolás Maduro, den socialistiske diktator i Venezuela, udsendte for nylig en besked til Trump på engelsk, hvor han sagde: “Ingen vanvittig krig, tak.”

Trump fortsatte med at tilføje, at de ville “se, hvad der sker med Venezuela.”

Nicolás Maduro

Maduro, der har beskyldt Trump-administrationen for at bruge “narkobekæmpelsesoperationerne som en facade til at iscenesætte” en invasion af landet, er eftersøgt af den amerikanske regering, ifølge udenrigsministeriets hjemmeside.

Spørgsmålet fra journalisten om planer om angreb på Venezuela kommer, efter at Trump sidste fredag fortalte journalister på Air Force One, at det “ikke var sandt”, at han overvejede at iværksætte angreb på Venezuela. Trumps svar kom, efter at en rapport fra Wall Street Journal hævdede, at “Trump-administrationen havde identificeret militære faciliteter i Venezuela, der bruges til at smugle narkotika” som mulige steder for luftangreb.

Nyhedsmediet sagde, at Trump ikke havde truffet en endelig beslutning om, hvorvidt han skulle udføre angreb inde i Venezuela.

57 narkosmuglere dræbt

Oplysningerne kommer i kølvandet på, at Trump-administrationen har iværksat flere angreb på narkosmuglerfartøjer i internationalt farvand i Det Caribiske Hav og det østlige Stillehav nær Venezuela.

Trump-administrationen har således udført i alt 14 “militære angreb” på narkosmuglerskibe, og at “anslået 57 narkoterroristsmuglere er blevet dræbt” som følge af angrebene:

Offentligheden er netop blevet orienteret om, at Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), lukkes formelt pr. 31. december 2025. Beslutningen er truffet af foreningen bag CO-PI, som omfatter bl.a. KL, Danske Regioner, Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

Samtidig meddeles, at igangværende projekter og samarbejder vil blive afviklet og afsluttet “hurtigst muligt”.

Det er de færreste, der overhovedet har hørt om CO-PI, der i 2014 blev sat i verden med den presserende opgave at sikre en bedre offentlig sektor. Nu skulle der ryddes op i moradset i en offentlig sektor plaget af skandaler og ”møgsager”.

Beskæftigelsesterapi for kvindelig socialdemokratisk politiker

Den daværende S-R-SF-regering etablerede Center for Offentlig Innovation, COI. Den daværende radikale økonomiminister, Margrethe Vestager, udpegede egenhændigt og uden opslag socialdemokraten Pia Gjellerup som centerleder.

Center for Offentlig Innovation, der siden de kommunaløkonomiske aftaler i juni 2021, har heddet Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), har siden ført sig frem på Folkemødet på Bornholm, men har i øvrigt ikke været i stand til at bidrage til effektivisering af den offentlige sektor.

Centerleder Pia Gjellerup

Pia Gjellerup havde ellers et førstehånds kendskab til kritisabel forvaltning fra skandalen omkring Solhavegård, der var en socialdemokratisk kursusejendom med rod i regnskaberne.

Sagen kostede i 1993 Pia Gjellerup jobbet som justitsminister i begyndelsen af Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode. Pia Gjellerup blev efter kun 2 måneder som minister fældet af sagen om den krakkede kursusejendom Solhavegård, hvor hun havde været bestyrelsesformand.

Efter sin exit som justitsminister blev Pia Gjellerup næstformand for Folketingets finansudvalg. Samtidig havde hun det krævende job som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. I perioden 23. marts 1998-21. december 2000 var hun Erhvervsminister. Derefter var hun indtil 27. november 2001 Finansminister.

Den socialdemokratiske Nyrup-regering blev i 2001 afløst af KV-regeringen under ledelse af Anders Fogh-Rasmussen. Efter regeringsskiftet repræsenterede Gjellerup fortsat Socialdemokratiet og Vestre Storkreds i Folketinget frem til 2007. Hun blev derefter ansat i bureaukraternes fagforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), bl.a. som chef for den politiske afdeling.

Festen stopper

Siden 2014 har Pia Gjellerup stået i spidsen for CO-PI – først i centerets tid som Center for Offentlig Innovation (COI) fra 2014 og videre i CO-PI fra 2022.

Kort før beslutningen om at lukke CO-PI ved udgangen af 2025 blev det meddelt, at Pia Gjellerup stoppede som centerdirektør. Hendes fratrædelse træder i kraft ved udgangen af september 2025 (sidste arbejdsdag: 30. september 2025).

Den britiske avis The Guardian skriver på baggrund af en stor, ny analyse i tidsskriftet The Lancet, at verdens afhængighed af fossile brændstoffer er med til at forårsage giftig luftforurening, skovbrande og spredning af sygdomme såsom denguefeber.

Ifølge avisen viser analysen, at der i gennemsnit døde 546.000 mennesker om året mellem 2012 og 2021 af varme.

Det er ubestrideligt, at antallet af varmerelaterede dødsfald er steget siden 1990’erne også korrigeret for den stigende befolkning.

Alt for varmt vejr forårsager altså mere end 500.000 dødsfald hvert år. På trods af det indtryk, man kan få af nyhedsmedierne, har antallet af varmerelaterede dødsfald dog været faldende i nogen tid, primært fordi flere mennesker har råd til klimaanlæg.

Kuldedød

Overraskende nok er overdreven kulde langt mere dødbringende og dræber næsten ti gange flere mennesker hvert år, end varme gør.

Udsigterne

Selv med den forventede indsats for at nedbringe de menneskeskabte bidrag til klimaforandringerne, er der for øjeblikket konsensus om, at Jordens gennemsnitstemperatur i 2100 sandsynligvis vil være mellem 2 °C og 3 °C højere end den var i 1850.

Med hensyn til varmedødsfald vil antallet af omkomne uanset bekæmpelsen af menneskeskabte drivhusgasser formentlig stige. Samtidig vil antallet af kuldedødsfald falde. De bedste nuværende skøn tyder på, at nettoeffekten vil være en global stigning i temperaturrelateret dødelighed, og at størstedelen af stigningen vil ske i udviklingslandene.

Mitigation vs. adaptation

Ifølge Bill Gates´ syn på climate adaptation vs. climate mitigation (jvf. Bill Gates´memo: Three tough truths about climate (https://www.gatesnotes.com/home/home-page-topic/reader/three-tough-truths-about-climate) rækker fordelene ved at koncentrere indsatsen på at forbedre den almene sundhedstilstand og økonomisk vækst og fødevareforsyning ud over klimarobusthed. For eksempel, når børns overlevelsesrater stiger, sker der noget uventet: Folk vælger at have mindre familier. Når det sker, kan regeringer i fattige lande investere mere i skoler og sundhedsklinikker, veje og havne samt sanitetssystemer og elnet. Disse ting gør det igen lettere at forbedre sundheden og øge indkomsterne.

Ritzau kan den 29. oktober 2025 oplyse, at Østre Landsret dømmer to tidligere politiledere for at have afgivet falsk forklaring for retten om Tibetsagen. Landsretten stadfæster dermed byrettens dom fra 1. november 2023 og dømmer tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé til 30 dages betinget fængsel for at have talt usandt, da de i 2013 afgav forklaring om Tibetsagen.

Tibet-sagen

Tibet-sagen startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Udenrigsministeriets rolle

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at antikinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

Anti-kinesiske demonstrationer skulle undgås!

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Bill Gates har tirsdag den 28. oktober 2025 offentliggjort et bemærkelsesværdigt memo – ”Three tough truths about climate” – der argumenterede for, at ressourcer skal flyttes væk fra mitigation og bekæmpelsen af de grundlæggende årsager til væksten i drivhusgasser og klimaforandringer. Ifølge Gates bør adaptation – især for verdens fattigste – prioriteres højere end den ofte har været, samtidig med at mitigation fortsættes.

Gates hævder således, at den globale indsats i højere grad bør fokusere på klimatilpasning, på adaptation og på investeringer og indsatser rettet mod at fremme økonomisk vækst og forebygge sygdom og sult.

”Så jeg opfordrer verdenssamfundet, på COP30 og fremadrettet, til at foretage et strategisk skifte: prioritér de ting, der har størst indvirkning på menneskers velfærd. Det er den bedste måde at sikre, at alle får en chance for at leve et sundt og produktivt liv, uanset hvor de er født, og uanset hvilken slags klima de er født ind i.”

Bill Gates pointerer, at klimaforandringer ikke kommer til at udslette menneskeheden, og at de hidtidige bestræbelser på at opnå zero-kulstofemissioner faktisk har gjort reelle fremskridt. Men, siger Gates: “Selvom klimaforandringer vil have alvorlige konsekvenser – især for folk i de fattigste lande – vil det ikke føre til menneskehedens undergang,”

Ifølge Gates har en række af de hidtidige investeringer i kampen mod klimaforandringer været malplacerede, og der er blevet brugt for mange gode penge på dyre og tvivlsomme indsatser.

 “Dette er en chance for at fokusere på forhold, der bør tælle endnu mere end CO2-emissioner og temperaturændringer: forbedring af liv. Hovedmålet bør være at forhindre lidelse, især for dem under de hårdeste forhold, der bor i verdens fattigste lande.”

“Klimaforandringer, sygdom og fattigdom er alle store problemer,” siger Gates. “Vi bør håndtere dem i forhold til den lidelse, de forårsager. Når man ser på problemet på denne måde, bliver det lettere at finde de områder inden for klimatilpasning, der giver mest value for money – det er de områder, hvor de til rådighed værende finansielle ressourcer kan gøre mest for at bekæmpe fattigdom og øge sundheden.”

Gates’ opsigtsvækkende memo med opfordring til mere fokus på adaptation og klimatilpasning, kommer forud for næste måneds globale klimatopmøde i Brasilien – COP30.