Billede af Graziella Dall’Oglio og hendes unavngivne søn delt af italiensk politi (Mantova Questura).

Manden, en 56-årig arbejdsløs italiener fra Borgo Virgilio syd for Verona, blev taget på fersk gerning under et besøg på et regeringskontor tidligere i november, hvor han forsøgte at forny moderens ID-kort. I Italien er personligt fremmøde ved fornyelse af ID-kort.

Hans hår var klippet på samme måde som hans mors. Han havde læbestift, pudder, en perlekæde og øreringe på. En ansat blev imidlertid mistænksom på grund af mandens “mørke stemme og tykke hals” og underrettede politiet, skriver La Repubblica på Facebook.

Moderen, Graziella Dall’Oglio, døde angiveligt for tre år siden i en alder af 82 år, men sønnen gemte liget i sit hus – pakket ind i et lagen og sovepose. Efter manden var blevet afsløret, blev morens lig fundet i et vaskerum i huset af det lokale politi.

Politiet mistænker, at moderen døde af naturlige årsager, men liget vil blive obduceret for at fastslå den endelige dødsårsag.

Ifølge politiet undlod manden at anmelde sin mors død, og fortsatte med at hæve hendes pension. Han tiltales nu for ulovligt at have skjult sin mors lig, for bedrageri og for socialbedrageri. Han er arbejdsløs sygeplejerske, men siges at have haft en årlig indkomst på omkring 53.000 euro fra sin mors pension og diverse lejeindtægter.

I italienske medier bliver sønnens forvandling beskrevet som et tilfælde af “Mrs. Doubtfire” – en reference til den populære film fra 1993 med skuespilleren Robin Williams i hovedrollen, hvor en far klæder sig ud som en excentrisk barnepige for at tilbringe tid med sine børn i sin ekskones hus.

Pensionssvindel ikke et ukendt fænomen i Italien. ifølge Guardia di Finanza forsøger snesevis af mennesker hvert år at få fat i pensioner ved at udgive sig for at være afdøde.

Italienere har meget strenge regler, når det gælder om at lave carbonara. Den klassiske kombination af italiensk pasta, svinekød og ost blandes med æggeblommer og peber, helst få øjeblikke før servering, for at skabe den perfekte ret.

”Falsk” carbonara vækker harme i Italien. Det skete, da Italiens landbrugsminister, Francesco Lollobrigida, opdagede, at glas med en lys cremet sauce mærket “carbonara”, men fremstillet i Belgien med utypiske ingredienser, kunne erhverves i en butik ved Europa-Parlamentet i Bruxelles. Lollobrigida krævede ifølge mediet Euractiv straks en undersøgelse af den påståede ”kulinariske forbrydelse”.

Guanciale eller pancetta

Produktet, fremstillet af den belgiske fødevareproducent Delhaize, hævder ikke, at saucen er lavet i Italien, men firmaet har begået den utilgivelige fejl at bruge røget pancetta i stedet for guanciale i opskriften. Guanciale er en italiensk, lufttørret delikatesse lavet af saltet og krydret svinekæbe. Det er en fedtholdig udskæring, der har en rig og intens smag, som er essentiel i traditionelle italienske retter som carbonara og bucatini all’amatriciana. Guanciale er anderledes end pancetta, da sidstnævnte laves af svinebug.

Autentiske carbonara-opskrifter inkluderer guanciale, pecorinoost og granaost. Det er ifølge magasinet La Cucina Italiana, en slags bibel for italiensk madlavning, bestemt ikke acceptabelt at erstatte guanciale med pancetta.

Selvom Delhaize næppe er den første, der har brugt pancetta i stedet for guanciale, rasede landbrugsminister Lollobrigida over hændelsen i et Facebook-opslag: “Selv hvis man ser bort fra pancettaen i carbonaraen repræsenterer disse produkter eksempler på markedsføring af falske produkter med italiensk-klingende navne”, skrev han. “Det er uacceptabelt at se dem på hylderne i Europa-Parlamentets supermarked. Jeg har bedt om en øjeblikkelig undersøgelse.”

Italiensk mærkesag

For Lollobrigida, medlem af premierminister Giorgia Melonis parti, Italiens brødre/Fratelli d’Italia, handler spørgsmålet ikke blot om dårlig smag, men om national stolthed.

Italien forsøger i øjeblikket at få sit køkken anerkendt af UNESCO som menneskehedens kulturarv – en beslutning, der forventes i december. Og “italiensk-klingende” retter, der er almindelige over hele verden, udvander ægtheden af en af de vigtigste aspekter af italiensk kultur, siger Lollobrigida.

“Vores køkken er enkelt, men ikke let,” sagde Lollobrigida på Summer Fancy Food Festival i New York i juli. “Havet og landet giver os det, vi har brug for, og takket være vores fremstillingsmetoder kan vi regne med enestående produktkvalitet,” sagde han.

Omkostninger ved forfalskede madvarer

Italiens største landbrugs- og landbrugsorganisation, Coldiretti, siger, at “falske italienske produkter koster vores land 120 milliarder euro (138 milliarder dollars) om året, og paradoksalt nok er de største forfalskere af italiensk ekspertise industrialiserede lande”. Coldiretti nævner at mozzarella, salami, mortadella og pesto regelmæssigt forfalskes. Coldiretti tilføjer, at brugen af de italienske flagfarver, opdigtede italiensk-klingende produktnavne og endda fotos af italienske monumenter er vildledende og i strid med EU-reglerne.

Europa-Parlamentet har oplyst, at produktet nu er fjernet fra markedets hylder.

Siden april er 13 mennesker blevet dræbt af bjørneangreb i Japan. Næsten dagligt rapporteres hændelser, der involverer bjørne. Nu skal bjørnebestanden reguleres.

I nogle år har der været en stigning i møder mellem bjørne og mennesker i Japan, nogle gange vover dyrene sig endda ind i boligområder. Årsagerne omfatter klimaændringer, som påvirker bjørnenes fødekilder, og den stigende affolkning af landdistrikterne. Bjørne har allerede angrebet turister, trængt ind i butikker og er blevet set i nærheden af skoler.

Sorte bjørne og brune bjørne

Der lever to arter af bjørne i Japan: den asiatiske sortbjørn eller halsbåndsbjørn og den større brune bjørn.

Den japanske sorte bjørn er en underart af den asiatiske sorte bjørn, er almindelige i det meste af landet og på de to hovedøer i Japan: Honshu og Shikoku. Japans bjørnebestand vokser, og et nyligt estimat anslår antallet af sorte bjørne til 44.000 – sammenlignet med anslået 15.000 i 2012.

Japanske sorte bjørne kan veje op til 130 kg.

Brune bjørne, der kun findes på den nordlige ø Hokkaido, kan veje så meget som 400 kg og løber hurtigere end mennesker.

Der er udsendt advarsler om bjørne i Japans nordlige regioner Akita, Niigata og Hokkaido. Hokkaidos myndigheder råder folk til at larme, kun at rejse om dagen og bedst i grupper, tage mad og affald med hjem, undgå bjørneekskrementer og fodspor og forhøre sig om observationer af bjørne, før de går ind i et område.

Thanksgiving er en national helligdag i USA og fejres altid den fjerde torsdag i november. I 2025 falder dagen på torsdag den 27. november.

Thanksgiving er blevet afholdt den fjerde torsdag i november siden 1941, hvilket betyder, at den faktiske dato for helligdagen skifter hvert år.

En hovedbegivenhed forud for Thanksgiving er den amerikanske præsidents traditionelle benådning af 2 kalkuner, der således undgår slagtning og at skulle indgå i Thanksgiving-menuen, som ofte består af stegt kalkun m.v.

Det er endnu ikke oplyst hvornår præsident Trump benåder årets kalkuner.

Peach og Blossom benådet af præsident Biden

Amerikanske medier giver hvert år fuld dækning fuld dækning til den traditionelle benådning og således også til præsident Bidens sidste benådning mandag den 25. november 2024, hvor 2 heldige kalkuner fra Minnesota, Peach og Blossom, som led i Thanksgiving-traditionen blev benådet af præsident Biden på plænen foran det Hvide Hus i Washington.

De benådede kalkuner slap for at blive slagtet til Thanksgiving, men kan se frem til et lidt længere liv som “landbrugsambassadører” på Farmamerica, et landbrugscenter i Waseca, Minnesota.

Tidligere fjerkræ, der blev benådet under Biden, omfatter Liberty og Bell i 2023, Chocolate og Chip i 2022 og Peanutbutter og Jelly i 2021.

Det er noget uklart, hvor benådningsceremonien har sine rødder. I 1947 var Harry S. Truman den første præsident, der blev fotograferet med en kalkun til Thanksgiving. Men det var først i 1989, da George Bush Sr. var præsident, at benådningen blev en årlig Thanksgiving-tradition.

Butch Cassidy & the Sundance Kid

Den 10.  november 2025 foregik delstaten Colorados 3. kalkunbenådning forud for Thanksgiving. Ved et arrangement, der blev afholdt i guvernørboligen, kunne guvernør Jared Polis benåde hvad han kaldte ”vores fjerklædte venner” Butch Cassidy & the Sundance Kid.

Det Konservative Folkeparti roser sig af at have ledelsen i Gentofte kommune.

Opfattelsen bekræftes umiddelbart af uafhængige målinger. En undersøgelse i Mandag Morgen placerer Gentofte som Danmarks bedste kommune at bo, leve og arbejde i.

Undersøgelsen bygger på 30 parametre fordelt på seks områder – sundhed, ældrepleje, folkeskole, daginstitutioner, miljø og økonomi – og viser, at Gentofte ligger helt i top, særligt på uddannelse, beskæftigelse og unges muligheder.

Men målingen viser dog også, at der er områder, hvor der er plads til forbedringer i Gentofte. Kommunen er ikke god til at undgå forebyggelige akutte sygehusophold.

En anden måling, hvor Gentofte ligger nummer 1, er lavet af Epinion for Constructive Institute. Den viser at 96 % af alle borgere er meget tilfredse (61%) eller tilfredse (35%) med samlet set at bo i Gentofte.

Undersøgelsen viser også, at Gentofte har flest borgere, der er tilfredse med den måde, kommunen er drevet på siden sidste valg. 71 % svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse – og også, at Gentofte har den største andel af borgere, der både generelt har tillid til deres kommunalpolitikere (det siger 68 %) og synes, at politikerne generelt gør et god stykke arbejde (det svarer 75 %).

Berlingske Tidende om administrativt overforbrug

Andre undersøgelser giver imidlertid et andet billede. Berlingske Tidende kunne den 27. august 2025 bringe en artikel med overskriften: ”Gentofte og København topper liste: Bruger flere penge på administration end forventet”.

I artiklen bringes tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der viser, at særligt kommuner i hovedstaden bruger flere penge på papirarbejde, administration og chefer, end man kunne forvente.

Helt i top finder man ifølge Berlingske således København og Gentofte.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, viser tallene, at der er potentiale for besparelser i de to hovedstadskommuner, selvom tallene er forbundet med en række forbehold.

Den 12. august 2025 er Berlingske Tidende igen ude med riven efter Gentofte. Der bliver brugt mange flere millioner på administration end nødvendigt i Danmarks rigeste kommune, lyder kritikken fra CEPOS i en ny analyse.

”Gentofte har for år tilbage været blandt de mest effektive kommuner i Danmark i vores analyse af ledelse og administration,” siger Karsten Bo Larsen og kommer med en hård konstatering:

”Mens andre kommuner har bevaret deres placering blandt de bedste, er det ikke lykkedes for Gentofte.”

Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, planlægger ifølge internationale medier at oprette en EU-efterretningsenhed, der skal indsamle oplysninger fra medlemslandenes nationale sikkerhedstjenester.

Kilder i EU-Kommissionen siger at en efterretningsenhed direkte underlagt Kommissionsformanden ville gøre “bedre operationel brug” af eksisterende data. Ifølge Financial Times ser flere EU-diplomater primært tiltaget som en udvidelse af von der Leyens magt – ikke mindst i den standende magtkamp i forhold til EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas.

Kommissionens talsmand Paula Pinho sagde tirsdag, at den nye enhed vil “supplere EU-Udenrigstjenestens tjenester og spille en nøglerolle i forberedelsen af det såkaldte sikkerhedsakademi.”

Sikkerhedsakademiet består af de 26 kommissærer og Kommissionens formand. Det mødtes for første gang i marts, da Kommissionen udvidede sit sikkerhedsmandat.

Kritik fra EU-diplomater

Højtstående EU-diplomater har kritiseret planen af frygt for dobbelte strukturer og magtkampe i Bruxelles. Planen er endnu ikke officielt blevet præsenteret for de 27 medlemsstater, men vil i givet fald indebære udstationering af personale fra nationale efterretningstjenester til den nye myndighed.

To personer, der er bekendt med processen, sagde, at de forventer, at EU’s hovedstæder vil modsætte sig at give Bruxelles nye efterretningsbeføjelser.

De bemærkede dog samtidig tvivl om effektiviteten af de eksisterende europæiske sikkerhedsstrukturer, især med hensyn til Ruslands hybride krigsførelse.

Tiltaget følger efter pres fra Ruslands igangværende krig i Ukraine og USA’s præsident Donald Trumps trusler om at begrænse sikkerhedsgarantier og efterretningsdeling med Europa.

Et flertal i Senatet har ifølge Reuters mandag aften stemt for et lovforslag, der skal afslutte den historisk lange nedlukning af statsapparatet i USA.

Den længste nedlukning af den amerikanske regering nogensinde ser dermed ud til at være slut, efter at 8 demokratiske senatorer brød partidisciplinen for at slutte sig til republikanerne i en afstemning på 60-40, der vedtog en kompromisaftale.

Siden nedlukningen den 1. oktober har mere end en million føderale ansatte været uden løn, mens offentlige ydelser og tjenester i stigende grad er blevet forstyrret.

Den udeblevne aflønning af flyveledere har alvorlige konsekvenser for lufttrafikken, der med mere end 1.000 aflyste flyvninger dagligt, har bidraget til at øge det politiske pres for at afslutte dødvandet.

Med den midlertidige finanslov vedtaget i Senatet, går lovgivningen videre til Repræsentanternes Hus (der ligesom Senatet kontrolleres af republikanere) til afstemning.

Repræsentanternes Hus, der under konflikten har været hjemsendt, ventes at være samlet og stemme om lovforslaget allerede onsdag. Det bemærkes, at tirsdag den 11. november er national helligdag i USA (Veterans Day).

Herefter sendes lovforslaget til præsidentens godkendelse.

Sagens kerne

Kernen i Senatets dødvande var Demokraternes krav om at forlænge sygesikringstilskuddene, der ellers udløber ved udgangen af året. Millioner af amerikanere, der har købt sundhedsforsikring gennem “Obamacare”-programmet, vil se deres omkostninger fordoblet, hvis statstilskuddene ikke forlænges.

Republikanerne har hidtil nægtet at forhandle om en forlængelse, men kompromiset er, at demokraternes krav om forhandling imødekommes af republikanerne efter, at regeringen er genåbnet.

Genåbning

Aftalen i den amerikanske Kongres vil genåbne regeringen til og med januar, med nogle programmer finansieret for hele finansåret, og omstøde nogle af Trump-administrationens fyringer af føderale arbejdere.

Aftalen vil især genoprette finansieringen af det såkaldte SNAP-fødevarehjælpeprogram (Supplemental Nutrition Assistance Program, også kendt som foodstamps, blev etableret i 1964 af præsident Lyndon B. Johnson og er USA’s største program mod sult), der hjælper mere end 42 millioner amerikanere med lavere indkomst med at betale for dagligvarer.

Mens Senatets republikanske ledelse er gået med til at forhandle og eventuelt afholde en afstemning om sygesikringstilskuddene, har republikanerne ikke på forhånd forpligtet sig til en forlængelse af sundhedsudgifterne.

Rivegilde blandt Demokraterne

Aftalen sikrer som nævnt ikke at Demokraternes sundhedskrav er imødekommet og derfor er der blandt Demokraterne vrede mod de 8 medlemmer af Senatet, der svigtede partilinjen.

Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, stemte nej og sagde, at han “ikke i god tro” kunne støtte et tiltag, “der ikke løser sundhedskrisen”.

“Denne kamp vil og skal fortsætte,” lovede han, mens nogle lovgivere kritiserede Schumer for ikke at holde Demokraterne samlet.

“I aften er endnu et eksempel på, hvorfor vi har brug for et nyt lederskab,” har Massachusetts-kongresmedlem Seth Moulton udtalt.

Søndag eftermiddag modtog BBC-ansatte meddelelsen om at BBC’s Generaldirektør Tim Davie er trådt tilbage som generaldirektør for BBC.

Tim Davie har været udsat for kritik efter en undersøgelse foretaget af avisen The Telegraph af partiskhed hos tv-stationen. Avisen offentliggjorde et 19-siders notat, der afslørede, at en tale af Donald Trump, der fik ham til at se ud til at opmuntre til Capitol-optøjerne, var manipuleret.

Notatet afslørede også at anti-israelske fordomme hos tv-stationen havde præget nyhedsdækningen, ligesom kritiske spørgsmål til kønsdebatten var blevet nedtonet.

Deborah Turness, administrerende direktør for BBC News, er også trådt tilbage.

Det australske mineselskab, Energy Transition Minerals (ETM), med fokus på mineraler som sjældne jordarter, lithium, tin og tantal, der er vigtige for den grønne omstilling, og som har efterforskningslicens til Kuannersuit projektet ved Narsaq (Kvanefjeld-projektet), meddeler den 5. november 2025, at den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Jeppe Kofod og den tidligere danske topdiplomat Friis Arne Petersen er udpeget til selskabets nyetablerede Advisory Board.

Advisory Boardet skal med selskabets egne ord bidrage med “strategisk rådgivning i forbindelse med selskabets aktiviteter i Grønland – med særligt fokus på Kuannersuit-projektet for sjældne jordarter”, og “understøtte selskabets dialog med grønlandske og danske interessenter og rådgive om politiske forhold”.

Sammenstød af interesser

Diskussionen om Kvanefjeld-projektet er et sammenstød mellem på den ene side kommercielle/strategiske interesser i at udvikle en enorm forekomst af sjældne jordarter og på den anden side stærk lokal, miljømæssig og politisk modstand – hovedsageligt fordi Kvanefjeld-malmen indeholder uran og thorium, materiale, hvilket giver anledning til reel bekymring for forurening af vand, fødevarer og landskaber. Samtidig var det oprindeligt planen, at de sjældne jordarter fra Kvanefjeld skulle forarbejdes færdige i Kina, som det sker med stort set alle sjældne jordarter.

Grønlands regering forbød med en lov i 2021 al uranudvinding.

På det grundlag gav det Grønlandske selvstyre i 2023 et afslag til ETM på at grave videre. Dermed stod projektet til at stoppe. Det var mineselskabet ikke tilfredse med, og licensindehaveren (Energy Transition Minerals/dets grønlandske datterselskab: Greenland Minerals A/S (GMAS) med hovedkvarter i Narsaq, og med licens til at efterforske sjældne jordarter i Kvanefjeld, anlagde en voldgiftssag og efterfølgende retssager med internationale retskrav om en meget stor erstatning (90 mia. kr.), hvilket har gjort tvisten til en dyr juridisk og politisk kamp.

Grønlandsk reaktion

Naalakkersuisoq (landsstyremedlem) for erhverv, råstoffer, energi, justitsområdet og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, har om Kofods og Friis indtræden i ETM’s advisory board til den grønlandske avis Sermitsiaq sagt følgende:

”Det har ikke undgået min opmærksomhed, at den tidligere danske udenrigsminister, Jeppe Kofod og den tidligere danske ambassadør i USA, Friis Arne Petersen har valgt at indtræde i et Advisory Board for selskabet Energy Transition Minerals, ETM, der er moderselskab til Greenland Minerals A/S, som fører retssag mod Grønlands Selvstyre om retten til en udnyttelsestilladelse for uran og kritiske mineraler.

Som medlem af et Advisory Board skal man bibringe selskabet specialiseret viden, erfaring og netværk til at hjælpe virksomheden med at navigere i udfordringer og udnytte muligheder. Med deres indtræden er det min opfattelse at de fremover repræsenterer selskabets interesser og må kunne stå på mål for selskabets ageren. Det bør man have i baghovedet, når de to fremover udtaler sig om Grønland eller den juridiske tvist mellem Grønlands Selvstyre og Greenland Minerals A/S”.

Jeppe Kofod

Den 51-årige socialdemokratiske bornholmer Jeppe Kofod ernærer sig i dag som selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP.

Sex-sagen

I 2008 kom det frem, at den dengang 34-årige politiker havde haft sex med en 15-årig pige fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, som han tidligere på aftenen havde holdt foredrag for. Som konsekvens mistede Jeppe Kofod sin post som udenrigsordfører, og han undskyldte. Tiden gik. Men i 2020 blussede sagen op igen, da Radikale Venstres Samira Nawa efter MeToo-bølgen gav udtryk for, at Jeppe Kofod med en sådan historik ikke burde være minister. Igen måtte han ud og undskylde.

Sagen klistrer sig stadig til hans navn. 

“Det er da også noget, som jeg med rette har betalt en pris for,” udtalte Jeppe Kofod i forbindelse med et fødselsdagsinterview i Kristeligt Dagblad i forbindelse med hans 5o-års fødselsdag. 

Friis Arne Petersen

Den 72-årige Friis Arne Petersen, der fra et fiskermiljø i Skagen avancerede til fine ambassadørposter og stillingen som direktør i Udenrigsministeriet er i dag partner i Nordic Sporting Clays (lerduer), podcastvært på Frihedsbrevet: Friis diplomatpost, bestyrelsesmedlem af Skagen Salmon og næstformand i bestyrelsen for Rockwool fonden for genopbygning af Ukraine.

Tibet-sagen

Friis Arne er imidlertid især forbundet med Tibet-sagen, der startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at anti-kinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

Undgik disciplinært efterspil

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige anti-kinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Ifølge flere danske medier har Rockwool i 2022 indbetalt 132,6 millioner kroner i skat til de russiske myndigheder.

Hos Rockwool erkender man, at skattechecken er landet hos Rusland: ”Det er korrekt, at det russiske datterselskab betaler skat i Rusland, ligesom enhver anden dansk, international og lokal virksomhed gør det, og som vi gør i ethvert land, hvor vi er til stede”, siger Michael Zarin, kommunikationschef i Rockwool til medierne.

Udenlandske selskabers bidrag til Putins krigskasse møder skarp international fordømmelse, men Rockwool har også været mistænkt for at overtræde Ruslands-sanktionerne.

Efter en bemærkelsesværdigt hurtig sagsbehandling nåede Erhvervsstyrelsen imidlertid frem til, at ”På baggrund af de på sagen foreliggende oplysninger finder Erhvervsstyrelsen ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen”.

Rockwool er stadig til stede i Rusland via produktion/salg fra fire lokale fabrikker. Rockwool hævder, at der ikke eksporteres/importeres fra moderselskabet i Danmark, og at der ikke foretages nye investeringer.

Det ukrainske agentur (National Agency on Corruption Prevention) har opført Rockwool blandt “internationale sponsorer af krig” på grund af de fortsatte aktiviteter på det russiske marked.

SYNERGI

Rockwool indtager samtidig en fremtrædende position i lobbyorganisationen SYNERGI, der blev stiftet i 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX. SYNERGI lobbyer kraftigt for at princippet om “Energy Efficiency First” udtrykkeligt fremgår overalt i EU’s og medlemslandenes klimapolitik.

Formanden for SYNERGI – bestyrelsesleder – er det tidligere radikale medlem af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen, der afløste den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen, der nu er ekstern seniorrådgiver. Direktør i Rockwool, Frank Ove Larsen, er næstformand for bestyrelsen.

ECCO i Rusland

Det er ifølge Reuters dokumenteret, at ECCO holdt “mere end 250 butikker i Rusland åbne” efter invasionen af Ukraine i 2022. Det førte til, at flere af Danmarks største detailhandlere og webshops samt svenske Boozt stoppede salget af ECCO-produkter.

ECCO har siden sat investeringer i Rusland på pause og forsøger at være “sanktionskompatible”, men har ikke offentligt annonceret en fuldstændig exit fra det russiske marked.

Tvivl om Det Konservative Folkepartis holdning til Ruslands invasion i Ukraine?

Det Konservative Folkepartis nuværende medlem af Europa-Parlamentsvalget er det tidligere konservative folketingsmedlem, Niels Flemming Hansen.

Flemming Hansen har sammen med Bendt Bendtsens aktiviteter i SYNERGI skabt tvivl om de konservatives holdning til Ruslands invasion af Ukraine.

Skokæden Holst Sko har siden sin grundlæggelse været drevet af familien Hansen, med Lars Flemming Hansen og Niels Flemming Lærkeborg Hansen som medejere.

Sortimentet i Holst Sko spænder fra moderne sneakers til klassiske lædersko og festfodtøj. Butikken fører kendte mærker som ECCO, Rieker, LLOYD og Gabor samt et stort udvalg af størrelser – damesko fra størrelse 32 til 45 og herresko op til størrelse 50. Denne specialisering har gjort Holst Sko kendt for at kunne tilbyde fodtøj til kunder med særlige størrelsesbehov.

Flemming Hansen position som medejer og bestyrelsesmedlem i Holst Sko er kontroversiel. Skokæden fører i solidaritet med Ecco-skos forsyning af Rusland med ergonomisk korrekt fodtøj fortsat ECCO-sko. Af samme grund måtte Flemming Hansen tidligere nødtvungent trække sig som forsvarsordfører for de konservative.

Den fortsatte forhandling af ECCO-sko har dog ikke forhindret, at Flemming Hansen repræsenterer Det Konservative Folkeparti i Europa-Parlamentet.

Lobbyvirksomhed for SYNERGI

Den 3. november 2025 blev der i København afholdt eventet ”Renovate Europe Day 2025” sponseret af lobbyorganisationen SYNERGI. Her mødtes ledere, politikere og eksperter for at drøfte energieffektiv renovering.

Den konservative Flemming Hansen deltog i Renovate Europe Day i København, hvor han ifølge sit eget opslag på Facebook bidrog til at sende tre klare budskaber:

1) Energieffektivitet handler også om konkurrenceevne.

Lavere produktionsomkostninger, mindre afhængighed af importeret energi, og en industri, der står stærkere globalt.

2) Teknologierne findes. Det, der mangler, er politisk vilje og smartere regulering.

Sektorkobling, elektrificering og incitamenter kan rykke hurtigt. men det kræver at EU fjerner flaskehalse og dobbeltregulering.

3) Finansieringen skal være lettere, hurtigere og mere attraktiv.

Borgerne skal hjælpes. De hjem, der ikke har råd til energirenovering, er ofte dem, hvor potentialet er størst.

Ifølge Flemming Hansen når Europa ikke sine klimamål, hvis vi ikke fastholder princippet om “Energy Efficiency First” og energieffektiviserer og udnytter den energi, vi allerede har, meget bedre.