Dagbladet Politiken beskriver den 17. juni 2023 hvor udbredt det er, at topofficerer rykker direkte over i våbenindustrien.

Kortlægningen viser, at mindst 17 tidligere topofficerer fra det danske forsvar har i dag skiftet arbejdet i forsvaret ud med jobs som lobbyister, rådgivere eller bestyrelsesmedlemmer for våben- og forsvarsindustrien.

Flere lobbyismeeksperter mener, at strømmen af tidligere topofficerer til forsvarslobbyen er problematisk i en tid, hvor regeringen lægger op til at investere et trecifret milliardbeløb i oprustning på forsvars- og sikkerhedsområdet.

De frygter, at det i sidste ende kan betyde, at Danmark indkøber udstyr, som ikke er det bedste for soldaterne og landets sikkerhed.

Problemet med den såkaldte svingdørs-lobbyisme er dog ingenlunde begrænset til forsvarsindustrien.

Da det i pril 2022 blev kendt, at chefen for Lægemiddelstyrelsen gik direkte over til lægemiddelindustrien, vakte det opmærksomhed.

Thomas Senderovitz gik direkte fra chefposten i Lægemiddelstyrelsen til et job som vicedirektør i Novo Nordisk.

Thomas Senderovitz’ jobskifte fra Lægemiddelstyrelsen til Novo Nordisk er ikke enestående – Senderovitz slutter sig til en række af politikere og topembedsmænd, der skifter til vellønnede hverv i private virksomheder.

Nick Hækkerup i maj 2022 meddelte sin afgang som justitsminister til fordel for et job som direktør for Bryggeriforeningen, blev han endnu én af en lang række af toppolitikere og topembedsmænd, som de senere år har knipset med fingrene og på et splitsekund skiftet over til lobbyisme.

I maj 2023 blev det oplyst, at Finansministeriets departementschef, Peter Stensgaard Mørch, den 15. august 2023 indtræder i PensionsDanmarks direktion som vicedirektør. Et år senere skal han overtage posten som administrerende direktør i organisationen, hvis han vurderes fit & proper af Finanstilsynet.

Der vil komme andre eksempler, fordi det ikke kan ignoreres, at erfaringer fra offentlig tjeneste undertiden værdsættes i det private erhvervsliv.

Friis Arne Petersen

Den 31. august 2020 takkede ambassadør i Berlin, Friis Arne Petersen, af som ansat i Udenrigsministeriet efter mere end 40 års ansættelse på absolut ledende poster i ministeriet. Tirsdag den 1. september 2020 klokken ni begyndte han en ny tilværelse som partner i den nordeuropæiske public affairs-virksomhed, Rud Pedersen!

Den tidligere ambassadør og direktør i Udenrigsministeriet har i et interview med Politiken oplyst, at han skal være lobbyist og bruge sit netværk blandt politikere, politiske systemer og erhvervslivet. Friis Arne Petersens nye arbejdsgiver har ambitioner om i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen og Tyskland at kunne rådgive og analysere bedre end amerikanske konkurrenter som Boston Consulting Group og McKinsey m.fl.

Partnerskabet med Rud Pedersen blev dog en kort affære. Af virksomhedsregisteret fremgår det, at den tidligere direktør i Udenrigsministeriet i 2021 kastede sig over en helt ny branche.

Friis Arne Petersen står angivet som medejer af virksomheden Scandinavian Trap & Skeet ApS, som blandt andet sælger lerduekastere og biologisk nedbrydeligt lerduer.

Virksomheden blev stiftet i april, har adresse på Sankt Peders Stræde i indre København og har Friis Arne Petersen som administrerende direktør.

Andre diplomaters betalte rådgivning

Friis Arne Petersen er muligvis inspireret af tidligere ambassadør, departementschef i Statsministeriet og direktør i Udenrigsministeriet, Ulrik Federspiel, der efter sin afgang fra Udenrigstjenesten blev ansat som Vice President for Global Affairs hos Haldor Topsøe.

Tidligere havde ambassadør, departementschef og direktør i Udenrigsministeriet, Eigil Jørgensen, viste vejen da han efter endt statstjeneste blev betroet rådgiver hos A.P. Møller.

Blandt andre danske diplomater, der har stillet sig til rådighed for private virksomheder, er tidligere ambassadør og departementschef i Udenrigsministeriet, Claus Grube, der efter Udenrigstjenesten har påtaget sig hvervet som Senior Advisor for Flint Global Ltd, London og Seafresh Goup Holding Ltd. UK. Han er tillige Senior Fellow i tænketanken AxcelFuture der er etableret af kapitalfonden Axcel.

Birger Riis-Jørgensen, tidligere ambassadør i London og Rom, har efter tjenesten påtaget sig at være Senior Advisor i Rasmussen Global og for våbenproducenten Terma.

Lars Løkke Rasmussens dobbeltjob

Den 31. januar 2020 kunne Ritzau oplyse, at Socialdemokratiet mener, at det er problematisk, at tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen skal være rådgiver i et advokatfirma, mens han modtager fortrolige oplysninger og påvirker lovgivningen som folketingsmedlem.

Socialdemokratiet ville tage Lars Løkke Rasmussens dobbeltrolle op i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, men problemet blev løst, da Lars Løkke Rasmussen som formand for partiet Moderaterne selv trak sig fra rådgiverposten.

Kan man stole på politikere og embedsmænd?

Egentlig ligger Danmark i den absolutte top, når det gælder antikorruption. Men alligevel kunne Berlingske Tidende i september 2019 oplyse, at Europarådet mente, at vi skulle passe på ”svingdørspolitikere” og samarbejde med lobbyister.

Tilliden til politikere og embedsmænd udfordres bestandigt, og realiteten er, at danskerne ikke har særlig stor tiltro til embedsmænd og politikere.

Som led i en troværdighedsanalyse udført af kommunikationsvirksomheden Radius, har man målt danskernes tillid til 26 faggrupper, og her får embedsmænd og politikere bundplaceringer i selskab med journalister og bilforhandlere.

Årsagerne til den manglende tillid til politikere og embedsmænd er mange. Et forhold har dog helt sikkert betydning: Man kan ikke regne med dem!

Udover den aktuelle diskussion om lobbyisme i forsvaret, har en lang række tilfælde bestyrket mistilliden og givet anledning til debat om habilitet, karens- og afkølingsperioder samt lobbyisme:

Poul Nielson

Den tidligere socialdemokratiske Energiminister, Poul Nielson, var fra 1986 medlem af Folketinget, medlem af bl.a. Folketingets Energipolitiske Udvalg og energiordfører for Socialdemokratiet, men samtidig direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds underafdeling, LD Energi, og medlem af en række bestyrelser i energisektoren, herunder Vestas. De mange kasketter gav anledning til overvejelser om reglerne for Folketingsmedlemmers habilitet, men Nielsons aktiviteter blev først indstillet, da han i september 1994 blev udnævnt til udviklingsminister i Nyrup-regeringen.

Lars Christian Lilleholt

Kort tid efter at Lars Christian Lilleholt fra Venstre efter valget i juni 2019 stoppede som Energi-, klima- og forsyningsminister blev det oplyst, at han havde fået en post i bestyrelsen hos affaldskoncernen Marius Pedersen, der har hovedsæde i Ferritslev på Østfyn og beskæftiger 4.700 personer i Danmark, Tjekkiet og Slovakiet.

Oplysningen var ikke overraskende – allerede i ministertiden blev Lilleholt kritiseret for sit nære forhold til den fynske energisektor, han tidligere havde været ansat i.

Karsten Hønge

Et andet nyere eksempel er den fynske SF-politiker Karsten Hønge, der blev opstillet til europaparlamentsvalget for at sikre nok stemmer til et mandat til 74-årige Margrete Auken. Men et godt valg gav et ekstra mandat til Hønge.

Karsten Hønge og ledelsen i SF har valgt at afvise det ansvar, som 19.687 vælgere betroede Hønge med deres personlige stemme på ham. Mandatet giver Hønge videre til den blot 21-årige Kira Marie Peter-Hansen, selv om han tidligere har sagt, at han ville tage til Bruxelles, hvis han blev valgt:

”Så bliver jeg medlem af EU-Parlamentet, og så går jeg ud af Folketinget. Det er klart”, sagde han i juli 2018 til Politiken.

Vælgerne var tilsyneladende ligeglade. I hvert fald blev Karsten Hønge ved Folketingsvalget den 5. juni 2019 genvalgt.

Når politikere og embedsmænd pludselig vil noget andet

Efter nogles opfattelse, er det et problem, når en folkevalgt politiker pludselig smider, hvad han har i hænderne, til fordel for en lukrativ post i det private erhvervsliv. Eller når direktøren for en statslig myndighed som Thomas Senderovitz pludselig sadler om til en direktørpost i det erhvervsliv, han ellers har ført tilsyn med!

Hvis en minister eller anden central beslutningstager har ambitioner om et velbetalt og sikkert job i den private sektor, kan der være fare for, at vedkommende tager – eller undlader – at tage initiativer af hensyn til den kommende karriere.

Brian Mikkelsen

Brian Mikkelsens pludselige afgang som erhvervsminister midt i hans valgperiode gav anledning til debat om, hvorvidt det er acceptabelt, at en minister går direkte over i en privat interesseorganisation. I dette tilfælde Dansk Erhverv.

Det har især vakt opmærksomhed, fordi nogle mente, at Brian Mikkelsen, kun ville være af værdi for Dansk Erhverv i kraft af den viden, som han har erhvervet som erhvervsminister, til gavn for snævre erhvervsinteresser i stedet for almenvellet.

I visse andre lande har man karantæneregler, der betyder, at man først kan foretage et sådant spring, når ministerens eller topembedsmandens insiderviden er blevet forældet.

Brian Mikkelsen er ikke den eneste, der er gået til en privat interesseorganisation. Men han er den, som indtil nu har foretaget det mest direkte spring til en interesseorganisation, som stod direkte over for hans hidtidige ministerium.

Søren Gade og Karen Hækkerup

Tidligere har Søren Gade (V) og Karen Hækkerup (S) efter tur foretaget et spring fra en ministerpost til direktørposten i Landbrug & Fødevarer.

Gitte Lillelund Bech (V), der var tidligere forsvarsminister (2010-2011), udtrådte i 2013 af Folketinget for at blive lobbyist i det fra Falck-sagen berygtede kommunikationsbureau, Advice, med den opgave at skaffe kunden Eurofighter en milliardordre om at levere nye kampfly til Danmark.

Bjarne Corydon

Da tidligere finansminister Bjarne Corydon blev ansat i konsulentfirmaet McKinsey vakte det berettiget opsigt. Siden er han overraskende blevet chefredaktør på dagbladet Børsen.

Mindre opmærksomhed var der, da Corydons håndgangne mand i Finansministeriet, departementschef David Hellemann, blev ansat i Nordea. Også han er gået videre – fra 1. september 2016 har han været koncerndirektør i Nykredit.

Johanne Schmidt-Nielsen

Andre nyere eksempler på politikere, der har taget springet fra Christiansborg til det private, er Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der for nylig blev generalsekretær for Red Barnet.

Maria Reumert Gjerding og Morten Kabel

Inden da, havde Enhedslistens Maria Reumert Gjerding taget turen til Danmarks Naturfredningsforening, mens hendes partifælle, tidligere teknik- og miljøborgmester Morten Kabel, kunne benytte sine kontakter i Københavns Kommune i sit nye job som vicedirektør i konsulentfirmaet Copenhagenize Design Co., der rådgiver om byplanlægning.

Stine Brix

Tidligere folketingsmedlem Stine Brix fra Enhedslisten har fra 1. maj 2020 arbejdet i fagforbundet Socialrådgiverne som chef for politik og kommunikation i fagforbundet.

Pernille Skipper

Fra 2016 til 2021 var Pernille Skipper politisk ordfører for Enhedslisten, men partiets rotationsprincip betød, at hun ved valget i 2022, ikke genopstillede for partiet.

I en pressemeddelelse frar TV2 oplyses det, at Pernille Skipper fra 1. maj 2023 er ansat som politisk kommentator på kanalen.

Klausuler

De markante karriereskift, som Thomas Senderovitz, Friis Arne Petersen, Lars Løkke Rasmussen, Brian Mikkelsens, Nick Hækkerup og andre har foretaget, burde give anledning til overvejelser, om der skal stilles særlige krav til toppolitikere og -embedsmænd, der forlader den offentlige tjeneste medbringende dyb indsigt fra Danmarks politiske maskinrum. Bør der som i en række andre lande indføres karens- eller ”afkølingsperioder”?

Der skal mindes om, at i det private erhvervsliv er konkurrenceklausuler ikke ualmindelige. Det kan betyde, at en top-medarbejder ikke kan tage beskæftigelse i konkurrerende virksomheder i en given periode. Den begrænsning er ministre og topembedsmænd ikke underlagt, og springet fra Slotsholmen kan foretages fra den ene dag til den anden.

I Danmark er debatten om habilitet og karens- eller nedkølingsperioder lavmælt om overhovedet eksisterende.

Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at tage spørgsmålene op?

Nedkølings- eller karensperiode i EU

I Danmark har vi ingen regler for politikeres og embedsmænds jobskifte, hvilket er meget usædvanligt i international sammenligning. Det bliver ofte nævnt i antikorruptions-sammenhænge, ligesom EU-Kommissionen advarede Danmark mod svingdørslobbyismen i sin retstats-rapport sidste år. Problemet med svingdørslobbyisme er, at når politikere, embedsmænd og officerer så hurtigt hopper fra den ene side af bordet til den anden, er der risiko for misbrug af fortrolige oplysninger, for forskelsbehandling og for korruption.

En karensperiode på et år virker passende.

I EU skal kommissærer i 24 måneder efter slutningen på deres valgperiode søge om tilladelse hos Kommissionen, ligegyldigt hvilket job de søger. Efter den offentlige kritik af, at tidligere kommissionsformand José Manuel Barroso tiltrådte et topjob i investeringsbanken Goldman Sachs, hævede EU-Kommissionen karensperioden fra 18 til 24 måneder, før en tidligere EU-Kommissær kan ansættes i den private sektor.

Sverige har man indført regler, som betyder, at ministre ikke kan tage et job i det private det første år efter deres ministertid – medmindre de har fået tilladelse fra et særligt nævn.

I Tyskland er der fastsat en karensperiode på op til 18 måneder for ministre og statssekretærer, der springer over i det private.

I Storbritannien og Norge er afkølingsperioden for afgående ministre og statssekretærer, som søger mod den private sektor og lobbyorganisationer på et-to år, mens den i Frankrig er helt op til tre år.

Nye krav om karensperioder måske på vej i USA

I USA havde Donald Trump bebudet, at han som led i sine bestræbelser på at ”fix broken Washington” og ”drain the swamp” ville indføre et forbud mod, at ansatte i det Hvide Hus eller Kongressen i en karensperiode på 5 år efter tjenesten påtager sig lobbyarbejde. Trump ville også indføre et livsvarigt forbud mod at tidligere regeringsansatte påtager sig lobbyarbejde for en udenlandsk stat.

Så vidt vides blev forslagene ikke gennemført.

Flere kontroversielle eksempler i Danmark

Herhjemme kom det som en overraskelse for nogen, at Jacob Scharf gik fra PET, tog sin inside-viden med sig, stiftede et sikkerhedsfirma og bidrog til en ”åbenhjertig” bog om intime forhold i Politiets Efterretningstjeneste.

Jacob Scharf er dog langt fra den eneste, der har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt der for visse demokratiske tillidsposter og ansættelser ved offentlige myndigheder burde indføres karensperioder, før de pågældende kan drive konsulent- og lobbyvirksomhed, søge ansættelse i det private eller hos udenlandske regeringer og organisationer m.v.:

• Tidligere undervisnings-, budget- og finansminister Knud Heinesen gik i 1985 direkte fra politik til posten som direktør for Københavns Luftfartsvæsen.
• Tidligere skatteminister Carsten Koch gik direkte fra sundhedsminister til posten som direktør for Danske Invest fra 1. september 2000 frem til 2008.
• Jens Kramer Mikkelsen gik i 2004 fra overborgmester i København til posten som adm. direktør i Ørestadsselskabet I/S, som i 2007 blev afløst af Udviklingsselskabet By & Havn I/S
• Departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad forlod posten som centraladministrationens fremmeste embedsmand for at blive administrerende direktør i Dansk Industri.
• Tidligere skatteminister Jonas Dahl blev hospitalsdirektør i Randers
• David Hellemann gik fra Finansministeriet til Nordea
• Ulrik Nødgaard gik fra Finanstilsynet til Finansrådet
• Karen Hækkerup gik fra Fødevare- og Justitsminister til Landbrug & Fødevarer
• Anders Fogh Rasmussen gik fra statsministerposten til NATO og derefter til Rasmussen Global
• Arne Rolighed fra Sundhedsminister til Kræftens bekæmpelse
• Jens Kampmann fra Minister for Skatter og Afgifter til Miljøstyrelsen
• Steen Gade fra SF til Miljøstyrelsen (og tilbage igen)
• Bjarne Corydon gik fra Finansminister til McKinsey
• Helle Thorning-Schmidt gik fra statsministerposten til Save the Children International
• Brian Mikkelsen gik fra Erhvervsministeriet til Dansk Erhverv
• Maria Reumert Gjerding gik fra Folketinget til præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
• Teknik- og miljøborgmester Morten Kabel gik fra Københavns Kommune til konsulentfirmaet Copenhagenize Design Co., der rådgiver om byplanlægning.
• Johanne Schmidt-Nielsen gik fra Folketinget til generalsekretær for Red Barnet.
• Lars Christian Lilleholt gik fra Energi-, klima- og forsyningsminister til bestyrelsen for affaldskoncernen Marius Pedersen, men fortsatte i Folketinget.
• Lars Løkke Rasmussen gik fra Statsministeriet til advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, men fortsatte i Folketinget.
• Stine Brix fra Enhedslisten gik fra Folketinget til fagforbundet Socialrådgiverne som chef for politik og kommunikation.
• Friis Arne Petersen gik fra ambassadør til partner i lobbyvirksomheden Rud. Pedersen
• Thomas Senderovitz gik fra posten som direktør i Lægemiddelstyrelsen til NOVO Nordisk.
• Nick Hækkerup gik fra Justitsministerposten til Bryggeriforeningen.
• Pernille Skipper fra Enhedslisten til TV2.
• Finansministeriets departementschef, Peter Stensgaard Mørch, til PensionsDanmark.

Korruption eller bare dårlig stil?

Uden at antyde, at de manglende nedkølings- eller karensperioder fører til korruption eller påstå, at der bag mange politiske beslutninger gemmer sig tvivlsomme motiver, rejser udviklingen en række etiske og forvaltningsmæssige spørgsmål:

• Kan den danske samfundsmodel holde til, at der kan opstå mistanke om at ministre, topembedsmænd eller andre centrale beslutningstagere i offentlige myndigheder træffer afgørelser af hensyn til en kommende karriere i den private sektor?
• Er det god stil at drøfte fortrolige planer om f.eks. kommende lovgivning med regeringens inderkreds den ene uge – for ugen efter at kunne delagtiggøre NOVO, McKinsey, Marius Pedersen, Dansk Erhverv, Gorrisen Federspiel, Rud. Pedersen eller Nordea’s direktion om samme regerings indre liv og overvejelser?

Den 1. oktober 2023 tiltræder Erik Brøgger Rasmussen som administrerende direktør i Dansk Boldspil Union, DBU.

Brøgger Rasmussen, der har en uddannelse som cand.polit. fra Københavns Universitet i 1994, kommer til DBU fra en stilling som ambassadør ved FN i Geneve. Han har tidligere været direktør for Organisation og Borgerservice i Udenrigsministeriet, og dermed været ansvarlig for økonomistyringen i Udenrigsministeriet.

Danske skatteydere er ikke uvante med skandaler i forbindelse med forvaltningen af udviklingsbistanden, mens økonomirod i Udenrigsministeriets normale drift sjældent kommer til offentlighedens kundskab.

Evakueringen fra Kabul

Da USA overlod Afghanistan til Taleban og med kort varsel trak sig ud af landet i august 2021, måtte Udenrigsministeriet i Danmark bistå med evakueringen via luftbroen fra Kabul over Islamabad og videre til Danmark af godt 1.000 personer. Mange af dem var afghanske tolke, deres familier og andre personer, der havde arbejdet for eller bistået de danske styrker under operationer i landet.

Men derudover blev knap 140 personer fra den såkaldte danskerliste – der tæller personer med dansk pas eller opholdstilladelse – hjulpet ud. De opholdt sig i landet stik imod Udenrigsministeriets anbefalinger, og præmissen var derfor fra start, at de personer selv skulle betale for udgifterne forbundet med en evakuering.

Regningen er siden landet på 12.168 kroner per person, og i alt 103 har modtaget en sådan opkrævning. Men det viser sig nu, at langtfra alle har betalt. Over halvdelen – 55 personer – har hverken betalt eller vist vilje til det, og derfor er deres sager overgået til Gældsstyrelsen.

Som bekendt har Gældsstyrelsen store problemer med at inddrive gæld til det offentlige, og derfor er det tvivlsomt, om Udenrigsministeriet nogen sinde får dækket disse udgifter.

Manglende EU-refusioner

I maj 2022 kom det frem i dagbladet B.T., at på grund af en forglemmelse hos Udenrigsministeriet havner regningen for Jeppe Kofods dyre privatfly ikke hos EU, men hos de danske skatteborgere. Udenrigsministeriet anslår, at fejlen i flyregnskabet har kostet i alt 567.591 kroner.

 “Det er dybt beklageligt, at vi ikke har anmodet om refusion hos EU. Det er ikke godt nok, længere er den ikke. Vi har etableret nye procedurer for at sikre, at man ikke begår lignende fejl med ansøgning af refusion igen,” siger Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice. I en mail til B.T., skriver Udenrigsministeriet, at “det er ministeriets vurdering, at samtlige rejser til EU’s udenrigsministermøder i 2019 og 2020 ville være blevet refunderet, hvis man havde anmodet anmodningerne i tide. Dette gælder også de rejser, der blev gennemført med chartret fly” og tilføjer, at det ikke længere er muligt at søge om refusion for Jeppe Kofods EU-rejser i 2019 og 2020, da regnskaberne er opgjort, og løbet dermed er kørt.

Spørgsmålet er, om bestyrelsen i DBU har sikret sig, at Erik Brøgger Rasmussen får kvalificeret bistand til økonomistyringen i DBU?

Den tyske avis Berliner Zeitung refererer fra et energievent, der mandag den 12. juni 2023 blev afholdt i Berlin.

Erhvervsminister (Bundeswirtschaftsminister) Robert Habeck fra De Grønne og Boligminister (Bauministerin) Klara Geywitz fra SPD, havde indbudt repræsentanter for kommuner og energisektoren til et såkaldt ”Fernwärmegipfel” om mulighederne for at fremme vedvarende energi i den tyske energiforsyning.

Danmark blev på mødet fremhævet både som et eksempel til efterfølgelse, men også som et skrækeksempel!

Fjernvarme er langt mere udbredt i Danmark end i Tyskland. Habeck oplyste, at i Danmark er 65 pct. af husstandene tilsluttet fjernvarme, mens den tilsvarende andel i Tyskland er 20 pct., og Habeck argumenterede for, at fjernvarme og varmepumper burde spille en større rolle i den tyske energiforsyning.

Europas højeste strømpriser

Den danske energipolitik fik dog ikke udelukkende positiv omtale på mødet i Berlin. De høje strømpriser i Danmark chokerede og blev fremhævet som noget der skulle undgås i den tyske energipolitik.

På grundlag af omfattende dokumentation i den offentligt tilgængelige ”Stromreport” blev det oplyst, at Danmark i 2022 var det land i hele Europa med den højeste elpris for private husholdninger. Sidste år skulle danskerne for eksempel betale 61 eurocent per kWh for deres strøm, selvom det meste kommer fra vedvarende energi. Den tyske forbrugerpris var også blandt de højeste i 2022, men dog markant lavere end i Danmark med en pris på omkring 37 eurocent på grund af krigen i Ukraine og faldet i russiske gasforsyninger.

Berliner Zeitung bemærker, at vedvarende energi ikke i sig selv er et værn mod høje priser. Det danske marked reagerer lige så stresset på høje gaspriser, som i lande med en markant lavere andel af vedvarende energi.

Washington Post kan den 14. juni 2023 oplyse, at en sag om copyright til et kontroversielt kunstværk nu er afgjort ved en føderal domstol i USA.

Det kunstværk, sagen drejer sig om, er værket “Comedian” af den italienske kunstner Maurizio Cattelan, der blev solgt for 120,000 dollars på Art Basel Miami Beach i 2019.

Værket er i al sin enkelhed en banan mod en hvid væg, holdt på plads af et enkelt stykke gaffatape, og salgsprisen og den kendsgerning at bananen faktisk er blevet spist – flere gange – har gjort værket berømt og kendt over hele verden.  Værket eksisterer i flere udgaver og den 3. version ventes at kunne indbringe 150.000 dollars. Værkets titel henviser muligvis til, at bananskræller undertiden er et lavkomisk virkemiddel i falde-på-halen-komedier.

Men i 2021 anlagde den amerikanske kunstner, Joe Morford, en sag mod Cattelan med den påstand at ”Comedian” var plagieret fra værket ”Banana and Orange”, Morford havde produceret mange år tidligere. Morfords kunstværk indeholdt en appelsin og en banan tapet mod grønne rektangler. Cattelans stykke, hævdede Morford, var en krænkelse af “Banana and Orange”, og hans påstand var at han havde krav på alle indtægter fra ”Comedian”.

Nu har den føderale distriktsdommer Robert Scola Jr. i en 18-siders afgørelse, der blev underskrevet fredag og indgivet, til retten mandag den 12. juni 2023, afsagt dom til Cattelans fordel og afsluttet den årelange debat om, hvorvidt kunstnerens berømte frugtkunstværk var krænkelse af ophavsretten. Dommeren fandt, at Cattelan uafhængigt af ”Banana and Orange” havde skabt “Comedian”.

Hvis Oreo og Marabou chokolade er på tilbud i din nærbutik, er der en årsag.

Mondelēz International – den globale producent af en række snacks, herunder Oreo, Toblerone, Marabou, Stimorol, V6, Halls, Daim, TUC, LU, Philadelphia, Miracle Whip, Freia m.fl. står i øjeblikket over for en voksende boykot i hele Nordeuropa for sin beslutning om at forblive i Rusland.

Selskabet opererer i Rusland gennem datterselskabet Mon’delez Rus LLC, som har kontor i Moskva. Det har også tre fabrikker i Rusland ud af alt 55 i Europa.

Mondelēz – der er registreret i kantonen Zug i Sweiz, som er kendt for at have de laveste skatter – er ejet af den amerikanske multinationale fødevarekoncern Kraft Heinz Company, der blev til ved en fusion imellem Kraft Foods Group og H.J. Heinz Company i 2015.

Kraft Foods, verdens næststørste fødevarekoncern (efter Nestlé) blev allerede i 2012 opsplittet i to selskaber, Kraft Foods Group, Inc. og Mondelēz International. Navnet er baseret på det latinske ord “mundus” (“verden”) og “delez” en variant af det engelske ord “delicious” (“lækker”).

Mondelēz har forsvaret sig med, at den ikke sælger russisk fremstillede produkter i Norge. Den i Norge meget populære Freia-chokoladelinje produceres i en fabrik uden for Oslo.

Selvom selskabet har fordømt invasionen af Ukraine og suspenderet nye investeringer og reklame i Rusland, har virksomheden nægtet at stoppe med at sælge sine produkter i landet.

“Mondelēz International overholder alle politiske beslutninger og sanktioner og vil fortsætte med at overveje nødvendige justeringer af operationerne for at sikre fuld overholdelse,” har selskabet erklæret efter, at det sammen med en række andre store multinationale selskaber den 27. maj blev blacklistet af den ukrainske regering for sin beslutning om at fortsætte med at operere i Rusland.

Flere nordiske virksomheder nægter nu bruge Mondelēz-produkter – herunder Norwegian Air og det norske fodboldforbund. Andre virksomheder, der har annonceret boykot, omfatter flyselskabet SAS, jernbaneoperatøren SJ og rederikoncernen Fjord Line.

Coop Norge, Norges næststørste dagligvarekæde, har udtalt, at det overvejede at droppe Mondelez-produkter og har anmodet om vejledning fra den norske regering.

I Danmark besluttede Dansk Boldspil-Union i starten af juni at sætte alle aktive kampagner med Marabou og kvindelandsholdet på digitale platforme og sociale medier på pause.

Den tyrkiske kendisslagter med 50 millioner følgere og kaldenavnet “Salt Bae” på de sociale medier – Nusret Gökçe – blev berømt i 2017, da han gik viralt med videoer, hvor han drysser salt over store bøffer.

I løbet af de seks år, der er gået, siden han blev berømt, har “Salt Bae” opbygget en formue på adskillige hundrede millioner kroner og etableret over 20 restauranter rundt om i verden.

Mange blev provokeret, da Salt Bae gik på banen efter finalen i fodbold-VM i december sidste år, og tilmed fik fingre i VM-pokalen, selvom reglerne foreskriver, at kun VM-vindere og statsoverhoveder må holde guld-pokalen.

Kendis-slagteren, der er kendt for at servere wagyu oksekødsburgere pakket ind i guldfolie til 300 dollars med tilhørende “gyldne milkshakes” til en bagatel af 99 dollars, fik også meget kritik for at have jagtet Lionel Messi efter Argentinas triumf.

Nu møder Salt Bae modgang i New York. The Guardian kan berette, at 3 år efter etableringen bliver burgerbaren ”Salt Bae Burger” i New York nu lukket.

Nusret Gökçe var allerede etableret i New York, da han åbnede burgerrestauranten. Han havde to Nusr-Et Steakhouses. Burgerbaren fik imidlertid en skæv start. Den blev åbnet i februar 2020, lige før hele byen blev lukket ned som følge af corona-pandemien, og siden blev den anklaget for sexisme, fordi burgerbaren tilbød en gratis, lille vegetarisk “kvindeburger” med lyserød hamburgerbund – kun for kvinder.

Influencer-kokken har også haft problemer med anklager for at stjæle medarbejdernes drikkepenge, diskrimination, overtrædelse af arbejdsmiljø-regler og “hypermaskulin” kultur på arbejdspladsen. Ni tidligere ansatte i Gökçes Nusr-Et Steakhouses har i den anledning anlagt sag mod ham, og en tidligere ansat har sammenlignet “Salt Bae” med en diktator.

Anklagerne er afvist af Gökçes advokat.

Tirsdag den 13. juni 2023 kunne Ritzau berette, at den amerikanske skuespiller Treat Williams var omkommet mandag den 12. juni 2023, 72 år gammel.

Williams kom kørende på sin motorcykel i hjemstaten Vermont kørt før klokken 17 lokal tid mandag, da en bil kørte ind foran ham. Han kunne ikke undgå at ramme den og blev slynget af sin motorcykel. Hans kvæstelser var så alvorlige, at han senere døde på hospitalet i Dorset, Vermont.

Treat Williams var født den 1. december 1951 i Rowayton, Connecticut, USA.

Treat Williams’ skuespilkarriere strakte sig over et halvt århundrede. Han er mest kendt for at spille en af hovedrollerne i filmudgaven af “Hair” og for sin rolle i tv-serien “Everwood”.

TV3 havde tilfældigvis programsat filmen ”Run Hide Fight” den 13. juni 2023 kl. 23:20 – 01:35. Treat Williams spiller i filmen sheriff Tarsy.

Personligt har Treat Williams gjort størst indtryk i rollen som D. B. Cooper i filmen ”The Pursuit of D. B. Cooper” fra 1981, der på dansk fik den lidt bøvede titel: ”Op med poterne, makker”. Filmen handler om den berygtede (men ukendte) flykaprer D. B. Cooper, der afpressede flyselskabet og forsvandt med 200.000 dollars efter at have sprunget ud med faldskærm fra ​​et Boeing 727-fly over det vestlige USA den 24. november 1971.

I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.

I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent. Ét er, at der ikke tilføres personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne. Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service.

Det er til gengæld glædeligt, at beskæftigelsen i private virksomheder og organisationer er stigende og nu er oppe på 2.098.588 omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

 Men det er foruroligende, at der i første kvartal 2023 var 57.700 ledige stillinger i den private sektor, når der er korrigeret for sæsonudsving.

Det er næppe et økonomisk sundhedstegn, at antallet af offentligt ansatte fortsat stiger ukontrollabelt mens beskæftigelsen i den private sektor stagnerer, fordi ledige stillinger ikke kan besættes. Løs

Silvio Berlusconi, Italiens længst regerende leder efter Anden Verdenskrig, døde mandag den 12. juni 2023 på San Raffaele Hospitalet i Milano i en alder af 86 år.

Berlusconi havde lidt af kronisk leukæmi ”i nogen tid” og han blev indlagt i Milano den 5. april med en lungeinfektion som følge af sygdommen.

Silvio Berlusconi havde tidligere også lidt af hjertesygdomme, prostatakræft og været indlagt med dobbeltsidig lungebetændelse og COVID-19 i 2020.

Milliardærforretningsmanden byggede Italiens største medievirksomhed, Mediaset-imperiet, før han forvandlede landets politiske landskab. Berlusconi, stifter og leder af det politiske parti Forza Italia, fungerede som premierminister tre gange, hvor han dannede tætte relationer med ledere, herunder Putin og den tidligere libyske leder Muammar al-Qaddafi. I hele karrieren stod Berlusconi over for beskyldninger om skattesvig og han var involveret i adskillige sexskandaler, herunder med en 17-årig danser.

Kondolencer

Italiens premierminister Giorgia Meloni sagde, at Berlusconi frem for alt var en kæmper, han var en mand, der aldrig var bange for at forsvare sin tro, og det var netop det mod, den beslutsomhed, der gjorde ham til en af ​​de mest indflydelsesrige mænd i Italiens historie. “

Silvio Berlusconi får en statsbegravelse i domkirken i Milano onsdag den 14. juni 2023, der også er erklæret national sørge-dag.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, hvis tætte personlige forhold til Berlusconi var et konfliktpunkt med Meloni, som går ind for en meget stærkere linje mod Rusland, hentydede til deres tidligere arbejdsforhold. 

“For mig var Silvio en kær person, en sand ven,” sagde Putin. “Jeg har altid oprigtigt beundret hans visdom, hans evne til at træffe afbalancerede, fremsynede beslutninger selv i de mest vanskelige situationer.” 

Til italienerens 86-års fødselsdag i september sidste år sendte Putin de bedste ønsker og vodka, mens Berlusconi sendte italiensk Lambrusco tilbage som tak.

Pave Frans udsendte en besked til Berlusconis ældste datter, Marina, hvor han tilbød hans “hjertelige deltagelse i sorgen over tabet af en hovedperson i det italienske politiske liv, som havde det offentlige ansvar med et energisk temperament.” 

Medietårnet i Berlusconis Mediaset-udsendelsesimperium i Milano bragte mandag skriftlige beskeder, der sagde “farvel far” (Ciao papa)” og “tak Silvio.” 

Den tidligere britiske premierminister, Tony Blair, kaldte italieneren en “figur, der er større end livet”. 

Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen sagde, at Berlusconi “ledede Italien i en tid med politisk overgang og fortsatte med at forme sit elskede land.” 

AC Milan sagde, at klubben var dybt ked af det og sørgede over, at dens “uforglemmelige” mangeårige præsident gik bort. Silvio Berlusconi ejede og var formand for AC Milan i mere end 30 år, indtil klubben i 2017 blev solgt for 740 millioner euro til et Kinesisk-ledet konsortium.

Politiske konsekvenser af Silvio Berlusconis død

Dødsfaldet har næppe potentiale til at ryste Italiens regerende koalition siden oktober 2022.

Berlusconis parti – Forza Italia – er en del af premierminister Giorgia Melonis højrefløjskoalition bestående af Fratelli d’Italia (FdI, Italiens Brødre), Lega (Liga) og Forza Italia (Fremad Italien), men Berlusconi havde ikke selv en rolle i regeringen, men nok i dens tilblivelse!

Giorgia Meloni havde tidligere været junior-minister i Berlusconis regering, og i 2021 blev der lyttet, da Berlusconi var en drivende kraft i at få næsten hele den italienske højrefløj til at gå ind i Mario Draghis regering.  Året efter deltog han i det parlamentariske kup, som fældede Draghi og banede vejen for Georgia Melonis koalition.

Eftermælet

Berlusconi efterlader sig et blakket eftermæle, og trods hans – efter italienske forhold – lange periode som regeringsleder i Palazzo Chigi, var han ikke en samlende skikkelse i Italien. Beundrere roste hans karisma og viljestyrke, mens kritikere hånede ham som en populist, der udøvede politisk magt som et middel til at berige sig selv og sine virksomheder. Som premierminister i sammenlagt 11 år modsatte han sig at indføre de reformer, som Italien og dets økonomi desperat havde brug for. Til gengæld vedtog han nogle skræddersyede love for at redde ham fra retsforfølgelse og domstole.

Berlusconi virkede urørlig på trods af de personlige skandaler, hvor straffesager blev trukket i langdrag og afvistes som følge af forældelsesfrister, eller hvor Berlusconi udnyttede alle appelmuligheder for at opnå frifindelse.

Berlusconi var flere gange under efterforskning i anledning af de såkaldte “bunga bunga”-fester, der involverede unge kvinder og mindreårige. På et tidspunkt mistænkte en statsadvokat Berlusconi for at anvende premierminister-flyet til at fragte prostituerede og kokain til hans villa på Sardiens Costa Smeralda. Villa Certosa, der var på 168 tønder land, med 6 swimming-pools, et amfiteater og en kunstig vulkan, er senere solgt, men dengang lykkedes det faktisk den Sardinske fotograf, Antonello Zappadu, i perioden 2007 – 2009 at få billeder fra ferielivet i villaen. Berlusconi fik nedlagt forbud mod at billederne blev offentliggjort i Italien, men billederne blev offentliggjort af den spanske avis El Pais og spredt på internettet. Her kan man bl.a. se den tidligere tjekkiske statsminister Mirek Topolánek i afklædt og – skal vi sige – lettere opstemt humør.

Men faktisk blev Berlusconi kun dømt én gang. Kun én af de mange undersøgelser resulterede i en domfældelse – en sag om skattesvig, der involverede salg af filmrettigheder.

I 2012 blev Berlusconi omsider dømt for groft skattesvig. Berlusconi idømtes 4 års fængsel og fik et 6-årigt forbud mod at beklæde offentlige hverv. Som følge af dommen blev han efterfølgende relegeret fra det sæde i Senatet, han havde indtaget som tidligere premierminister.

Det lykkedes Berlusconi bl.a. med henvisning til hans alder at få fængselsstraffen konverteret til 1 års samfundstjeneste, som han aftjente ved et alderdomshjem i Norditalien.

I 2019 var han kandidat til Europa-Parlamentet – og blev valgt! Berlusconi opgav sædet i Europa-Parlamentet, da han ved valget i 2022 blev valgt ind i det italienske senat.

I den mellemliggende periode havde hans dom ikke forhindret, at hans kontrafej prydede valgplakater fra Forza Italia – det var jo hans parti!

Særlig rådgiver hos Haldor Topsøe, den 80-årige Ulrik Federspiel, giver i et interview i Altinget udtryk for, at han er bekymret for, om Danmark og dansk diplomati er tilstrækkelig rustet til den opgave, vi som nation står overfor. For er de danske ambassader for få, bemandingen for lav og analysekraften tilstrækkelig?

Situationen på Asiatisk Plads

“Jeg mener faktisk, at situationen er rimelig kritisk”, siger Federspiel om den danske udenrigstjeneste, der ifølge Finansloven i umiddelbare udgifter koster omkring 3 mia.kr. om året.

Når udenrigsministeriet har råd til at hyre først Kristian Jensen og siden Holger K. Nielsen til at rejse verden rund for at advokere for en dansk stol i FN’s Sikkerhedsråd, og danske ambassadører prinser den i residenser i de absolut dyreste kvarterer i verdens hovedstæder, forekommer kravet om flere ressourcer til Asiatisk Plads malplaceret.

Federspiel ved bedre end tidligere kolleger

Ulrik Federspiel, føler sig også kaldet til i Politiken at kritisere embedsmænd, som har udtalt sig til pressen om FE-sagen, hvor den tidligere øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, og tidligere forsvarsminister Claus Hjort (V) er blevet anklaget for at lække fortrolige oplysninger. Federspiels kritik omfatter også udtalelser om Samsam-sagen, der handler om Ahmed Samsam, som siger, at han har arbejdet for Danmark som hemmelig agent.

Michael Lunn, der har arbejdet 20 år som departementschef i Justitsministeriet, har kritiseret den forhenværende socialdemokratiske regerings håndtering af FE-sagen.

Michael Lunn udtaler desuden, at han mener, at sagen vil skade efterretningstjenesten i fremtiden.

Departementschef i Statsministeriet fra 1996-2005, Nils Bernstein, bakker om kritikken af FE-sagen.

Karsten Dybvad, som var departementschef i Statsministeriet 2005-2010 skrev sammen med Michael Lund et indlæg i Berlingske, hvor de kritiserede håndteringen af Samsam-sagen.

Kritisabelt at udtale sig om sikkerhedsspørgsmål

Ulrik Federspiel mener ikke, at det er på sin plads, at tidligere kollegaer udtaler sig til medier om sikkerhedsspørgsmål.

Federspiel har selv været medlem af det sikkerhedsudvalg, som refererer til regeringens sikkerhedsudvalg. Også Lunn, Bernstein og Dybvad har siddet i sikkerhedsudvalget, og efter Federspiels opfattelse bør man som forhenværende embedsmand slet ikke udtale sig om sådanne sager.

Ikke mindst af den grund er det i Federspiels øjne kritisabelt og kan potentielt udgøre en sikkerhedsrisiko, at Lunn og Dybvad har udtalt sig, som de har gjort.

Rushdie-sagen knækkede Federspiel

Da Poul Nyrup Rasmussen den 25. januar 1993 overtog Statsministerposten efter Poul Schlüters afgang efter Tamil-sagen, var ministeriets departementschef, Peter Wiese, der også havde modtaget kritik i Tamil-sagen, fratrådt som departementschef.

Herefter blev Ulrik Federspiel departementschef i Statsministeriet – en stilling han beholdt i 3 år.

Når Federspiel i sin høje alder har respekt for følsomme sikkerhedsspørgsmål, hænger det måske sammen med Rushdie-sagen, der kostede ham posten som departementschef i Statsministeriet.

Sagen var faktisk i 1996 også tæt på at koste Nyrup-regeringen livet!

Baggrunden var, at regeringen af sikkerhedsmæssige årsager valgte at aflyse et besøg af den britiske forfatter Salman Rushdie, der havde en fatwa hængende over hovedet. Udadtil blev Justitsministeriet tvunget til at bruge den “aktuelle politimæssige situation i Danmark” som begrundelse.

Forfatteren får først besked tre uger senere, da det planlagte besøg den 14. november var nært forestående.

”Kujon-Danmark”

Dagen efter er aviserne fulde af kritiske historier om den dårlige sagshåndtering, “Kujon-Danmark” står der endda skrevet som overskrift på en leder i den ansete engelske avis The Times, og Nyrup er i den kommende tid slet ikke klædt på til at tackle situationen.

Sagen er en lang taktisk brøler, som der er bred enighed om, at statsministerens departementschef, Ulrik Federspiel, bærer skylden for. Salman Rushdie får sin undskyldning, og han får lov til at besøge Danmark, men sagen varer det meste af november måned 1996, og der bliver gang på gang sat spørgsmålstegn ved statsministerens evne til at lede landet.

I pressen forlyder det, at departementschefen er på vej ud, og selv om Nyrup på et pressemøde har muligheden for at lægge luft til de oplysninger, så ønsker han ikke at kommentere sagen. I hjørnet står en slukøret Ulrik Federspiel, som dermed reelt oplever at få en fyreseddel i fuld offentlighed.

Federspiel ryger dog ikke helt ud i den kolde sne, men sendes til Irland som ambassadør.