Meddelelsen om at den britiske talkshow-vært, Michael Parkinson, er død 88 år gammel, bringer tankerne hen på en anden Parkinson.

Cyril Northcote Parkinson (30. juli 1909 – 9. marts 1993) var en engelsk marinehistoriker med udpræget sans for politik. Han var manden bag Parkinsons Lov om at “Arbejde udvider sig til at fylde den tid, der er til rådighed for det.”

Parkinsons lov henviser til tendensen til, at opgave tager mere tid end nødvendigt, hvis der ikke er fastsat en klar tidsramme eller deadline. Det understreger vigtigheden af at fastsætte realistiske tidsrammer for at opnå mere effektiv tidsstyring.

Parkinson har også formuleret andre “love” og observationer, som ofte går under betegnelsen “Parkinson’s Laws”. Disse love er ofte humoristiske og sarkastiske i deres natur og beskriver forskellige aspekter af hvad der driver organisationer og bureaukrati.

Eksempler er:

Parkinson’s Second Law: “Expenditure rises to meet income.” (Udgifter stiger for at matche bevillingen) Denne lov foreslår, at uanset hvor store bevillinger en organisation tildeles, vil udgifterne tendere til at stige i overensstemmelse hermed.

Parkinson’s Third Law: “Expansion means complexity; and complexity decay.” (Ekspansion fører til kompleksitet, og kompleksitet medfører forfald.) Denne lov sætter fokus på, at når en organisation vokser og bliver mere kompleks, vil den ofte begynde at opleve ineffektivitet og bureaukrati.

Parkinson’s Fourth Law: “The number of people in any working group tends to increase regardless of the amount of work to be done.” (Antallet af personer i en organisation vil tendere til at stige, uanset hvor meget arbejde der skal udføres.) Dette betyder, at selvom der måske ikke er behov for flere mennesker, vil en antallet af ansatte i en organisation ofte vokse over tid.

Parkinson’s Law of Triviality (bikeshedding): “The time spent on any item of the agenda will be in inverse proportion to the sum involved.” (Tiden brugt på et emne på dagsordenen vil være omvendt proportional med det beløb, der er involveret.) Dette refererer til tendensen for mennesker at bruge uforholdsmæssigt meget tid på små eller ubetydelige spørgsmål – i Parkinsons eksempel etableringen af et cykelskur.

Parkinsons “love” er ofte præcise satiriske observationer, der belyser de absurde aspekter af bureaukrati og organisationsdynamik. I den danske centraladministration opnåede Parkinson aldrig en høj stjerne – hvorfor mon?

Under Pouls Schlüters ”Firkløverregeringer” i 1980’erne blev ministrene opfordret til at se den engelske satiriske TV-serie ”Yes Minister”. Måske en opfordring til at studere C. Northcote Parkinsons love, også ville have været relevant.

Nu er alkoholproducenten Bacardi havnet på den ukrainske regerings sorte liste.

Den kendte og populære spiritusproducent Bacardi er den seneste virksomhed i en lang række, der er placeret på den ukrainske regerings sorte liste.

Virksomhederne på denne liste er dem, som Ukraines antikorruptionsmyndighed (NCAP) mener direkte eller indirekte støtter Ruslands krig i Ukraine.

Andre har indstillet virksomheden i Rusland

Årsagen til, at Bacardi, som er verdens største privatejede spiritusproducent, er endt på listen, er, at de stadig opererer i Rusland.

Efter Ruslands invasion af Ukraine meddelte Bacardi, at det ville stoppe eksporten til Rusland og stoppe med at investere i reklame, men denne del forsvandt senere fra virksomhedens officielle pressemeddelelse. Derfor har virksomheden fortsat med at tilbyde sine produkter til Rusland for millioner af dollars og leder nu efter nye medarbejdere ved at offentliggøre jobopslag, sagde NCAP-erklæringen.

De påpeger endvidere, at en række kendte internationale alkoholproducenter har trukket sig tilbage fra det russiske marked, “hvilket har reduceret konkurrencen og skabt muligheder for dem, der blev tilbage.”

Ifølge NPAC importerede Bacardis russiske filial varer til en værdi af 169 millioner dollars i det første forår efter invasionen.

Støtter Ruslands økonomi

NPAC citerer tal fundet på de russiske skattemyndigheders hjemmeside, som viser, at Bacardis russiske filial øgede omsætningen med 8,5 procent i 2022.

Nettoresultatet steg fra 1, 5 milliarder rubler til 4, 7 milliarder rubler.

“De betalte aggressorens indkomstskat på i alt 12 millioner dollars. Således fortsætter Bacardi Limited med at betale betydelige skatter til Ruslands budget, støtte økonomien og sponsorere aggressionen mod Ukraine,” skrev NPAC.

Bacardi står bag en lang række kendte mærker, såsom Bacardi Breezer, Gray Goose vodka, Martini og Bombay gin.

Den midlertidige skærpede indsats ved grænserne til Danmark, der stod til at ophøre den 17. august 2023, bliver forlænget til og med den 22. august.

Det sker på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Årsagen er “udviklingen i det aktuelle trusselsbilede”.

– Opretholdelsen af den skærpede indsats ved grænsen er en sikkerhedsforanstaltning, der skal bidrage til at hindre personer, som udgør en trussel mod landets sikkerhed, i at indrejse, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i medddelelsen.

Den skærpede kontrol indebærer, at man fortsat vil kunne opleve stikprøvevis grænsekontrol i forbindelse med indrejse fra Sverige, og at grænsekontrollen mod Tyskland fortsat er intensiveret i denne periode.

Indsatsen blev iværksat den 3. august, da PET vurderede, at den seneste tids koranafbrændinger har haft betydning for det aktuelle trusselsbillede. 

Den svenske avis Aftonbladet bringer uden kommentarer nyheden om den forlængede grænsekontrol under overskriften ”Danmark förlänger skärpta gränskontroller”.

Den højreorienterede nyliberalistiske argentinske præsidentkandidat, Javier Milei, overraskede ved landets primærvalg søndag den 13. august 2023.

Milei fik godt 30 pct. af stemmerne, og resultatet anses som en afvisning af den konservative opposition, der fik 28 procent af stemmerne, og af den peronistiske regerende koalition, der fik 27 procent.

Hvis den populistiske leder gentager succesen ved præsidentvalget den 22. oktober, vil Argentina blive det seneste land i regionen, hvor vælgerne kræver ændringer og støtter en outsiderkandidat.

Javier Milei, præsidentkandidat for La Libertad Avanza-koalitionen, har tiltrukket støtte, især fra unge, ved at opfordre til at Argentina erstattede pesoen med den amerikanske dollar.

Milei, en beundrer af Donald Trump, har sagt, at han ønsker at gøre det lettere for argentinere at eje håndvåben, benægter alvoren af klimaforandringerne, beskriver seksualundervisning som et trick for at ødelægge kernefamilien og opfordrer til, at Argentinas centralbank afskaffes.

Lederen af Liberty Advances-partiet har også kritiseret den “politiske kaste”, der styrer landet, og han i valgkampen ivret for “genopbygningen af Argentina.”

Den regerende centrum-venstre koalition, Union for Homeland (UP), har efterfulgt Frente de Todos-koalitionen, der bragte Alberto Fernández til magten, har ligget dårligt i meningsmålingerne, og UP måtte notere en øretæve fra vælgerne over økonomiens dårlige tilstand. UP sluttede på tredjepladsen. ”Vi har 60 dage til at vende dette valg” siger økonomiminister Sergio Massa, koalitionens præsidentkandidat, efter primærvalget.

Argentinske meningsmålinger forud primærvalget søndag den 13. august 2023 havde ellers spået en lille fordel for oppositionen – centrum-højre-alliancen, Juntos por el Cambio – JxC (Together for Change).

Spidskandidaterne for JxC var borgmester i Buenos Aires, Horacio Rodriguez Larreta, og den tidligere sikkerhedsminister Patricia Bullrich. Patricia Bullrich fik klart flest stemmer.

Baggrunden for valget er en prekær økonomisk situation. Inflationen er tårnhøj – i forhold til sidste år er forbrugerpriserne nu steget med mere end 116 procent! De stigende leveomkostninger rammer millioner af Argentinere, truer samfundets sammenhængskraft og har fået mange argentinere til at miste tilliden til det politiske system.

Primærvalgene afgør, hvilke kandidater, der skal stille op ved præsidentvalget den 22. oktober, og udfaldet af primærvalget plejer i Argentina at være en god indikation af udfaldet af det egentlige præsidentvalg.

Primærvalget kommer efter en turbulent valgperiode

Den 6. december 2022 kunne de internationale nyhedsbureauer meddele, at Argentinas vicepræsident, Cristina Fernández de Kirchner, var blevet dømt for milliardsvindel.

En dom, der giver hende seks års fængsel, og som fratager Kirchner muligheden for at kunne varetage et politisk embede på livstid.

Anklagemyndigheden havde bedt om tolv års fængsel i korruptionssagen mod den højtprofilerede 69-årige politiker. Anklagerne mod hende vedrørte ulovlig tildeling af offentlige udbudskontrakter i Patagonien, da hun var præsident i Argentina mellem 2007 og 2015.

Som senator har hun dog parlamentarisk immunitet og kan således ikke sendes i fængsel, så længe hun er valgt.

Cristina Fernández de Kirchner har været vicepræsident siden 2019 under præsident Alberto Fernandez.

Argentina kæmper med hyperinflation og vakler på kanten af statsbankerot

Argentina, Latinamerikas tredjestørste økonomi med en befolkning på omkring 45 millioner, er ramt af recession og kæmper med en enorm udlandsgæld, der selv efter kreditorernes velvillige afskrivninger og låneomlægninger stadig løber op i 275 mia. dollars svarende til 169 pct. af BNP. Det er ikke mindst den private sektor, der har stiftet gæld i udlandet, mens den samlede offentlige gæld andrager 83 pct. af BNP.

Landet er ramt af inflation, der nu overstiger 116 procent, og selvom den officielle arbejdsløshed opgøres til 6,9 pct., er der en enorm skjult arbejdsløshed, der skønnes at berøre 38 pct. af arbejdsstyrken.

Argentinas eksport af hovedsagelig landbrugsprodukter sikrer et lille overskud på handelsbalancen, men serviceringen af den enorme udlandsgæld betyder at der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den argentinske nationalbank har længe prøvet at fastholde en officiel kurs på den argentinske peso (ARS) på omkring 177 ARS for 1 dollar, men kursen på pesoen er nu i frit fald og op til søndagens valg er den faldet til knap 290 ARS.

Den argentinske regering ligger konstant i forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om de hårde betingelser for at udnytte en såkaldt udvidet fondsfacilitet, EFF.

IMF-vilkårene herunder stram finanspolitik begrænsninger på indkomstoverførsler og sociale foranstaltninger er ikke populære og regeringen har kæmpet mod interne splittelser. I internationale finansielle kredse er der bekymring for at den økonomiske ansvarlighed helt fordufter efterhånden som vi nærmer os præsident-og parlamentsvalget i oktober 2023.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

De finansielle markeder har mistet tilliden til Argentina

At Argentina har økonomiske problemer, er ingen nyhed. Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere økonomien. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina har reelt i flere år befundet sig i recession.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød, at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Præsidentvalget i 2023

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez ved magten vendte Argentina tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol.

Cristina Fernandez de Kirchner

Den nu svindeldømte, tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober 2019 posten som Vicepræsident.

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har bukserne på i præsidentskabet!

Udover dommen til Christina Kirchner kæmper regeringskoalitionen med interne splittelser om håndteringen af kravene fra IMF og de internationale kreditorer.

Regeringen kritiseres skarpt og sammen med den stigende inflation og recessionsforholdene er det forventningen, at den mere liberale alliance af oppositionspartier – Juntos por el Cambio – vil vinde valget i oktober 2023.

Dronningens besøg i Argentina

Selvom Argentina i årevis har vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.

En britisk journalist undrede sig over nogle anbefalinger på Netflix, Spotify, Tiktok og andre medier. Det er blevet til podcasten ”Did Big Tech know I was gay before I did?” fra BBC.

Det begyndte på Netflix.

Serien ”You Me Her” om et heteroseksuelt ægtepar, der inviterer en kvinde ind i forholdet, dukkede op som en anbefaling efterfulgt af andre serier og film med lesbiske eller biseksuelle historier. 

Derefter foreslog Spotify en playliste, der blev beskrevet med ordet “sapphic”, som dækker over kvinder, der elsker kvinder. Og efter nogle måneder dukkede biseksuelle profiler op i Ellie Houses Tiktok-feed.

Den britiske journalist opfattede ellers sig selv som heteroseksuel, og først da hun seks måneder senere sprang ud som biseksuel, gik det op for hende, at Netflix tilsyneladende havde fanget noget, som hun endnu ikke selv havde forstået.

I 2021 bekræftede den daværende chef for produktinnovation hos Netflix, Todd Yellin, i en video fra Future for Storytelling, at man netop benytter sig af en ”sofistikeret algoritme”, der indbefatter en række adfærdsdata. Det gør Netflix i stand til at foreslå serier og film, som folk – måske ubevidst – faktisk gerne vil se.

Kreditkortselskaber sælger data til annoncører

Streamingselskaber som Netflix og Spotify indsamler selv data, men får også oplysninger om deres kunder fra andre kilder.

Det er således kendt, at store banker, finansielle institutioner og kreditkortselskaber følger deres kunder og høste deres personlige data.

Dette er muligt på grund af en finansiel teknologi, tokenisering, der anonymiserer personlige data fra elektroniske transaktioner med en unik identifikationskode, der senere kan korreleres med et firmas eller en banks individuelle kundeoplysninger.

Reaktionen er, at aktivister hævder, at kontanter er den eneste måde at sikre privatlivets fred på.

I stigende grad har kreditkortselskaber – herunder Visa, American Express og Mastercard – fundet ud af, at en vigtig indtægtskilde er at sælge personlige transaktionsdata til reklamevirksomheder og streamingselskaber m.v. Dataene bag digitale transaktioner videregives nu i et vist omfang til marketingfolk, virksomheder og andre virksomheder, der udnytter disse data for at overvåge tendenser og for at kunne målrette personlige annoncer og streamingtilbud m.v.

Disse systemer er blevet så sofistikerede, at butikker f.eks. er i stand til at finde ud af deres kunders seksuelle tilbøjeligheder, som i tilfældet med den britiske journalist Ellie House. Men det er også muligt gennem deres indkøbsvaner at finde ud af om kunder er gravide. Allerede i 2012 rapporterede The New York Times om et tilfælde, hvor en far fandt ud af, at hans teenagedatter var gravid, fordi de modtog målrettede mails, der reklamerede for ventetøj og børnemøbler.

Indsamling af oplysninger via cookies

Jyllands-Posten har omtalt en undersøgelse fra bureauet Refyne af knap 30.000 virksomheders hjemmesider, der viser, at 60 pct. ulovligt placerer en cookie fra enten Facebook eller Google hos deres besøgende uden at have opnået det nødvendige samtykke. Ifølge den såkaldte Cookiebekendtgørelse må man ikke “lagre oplysninger…. i en slutbrugers terminaludstyr eller lade tredjepart lagre oplysninger eller opnå adgang til oplysninger, hvis slutbrugeren ikke giver samtykke hertil efter at have modtaget fyldestgørende information om lagringen af eller adgangen til oplysningerne”. Det kan i værste fald betyde, at besøgende uønsket bliver overvåget i deres digitale færden og løbende kan blive mødt af uønskede reklamer. Samtidig viser undersøgelsen, at en tredjedel af de virksomheder, der ulovligt sporer deres brugere, har en cookie-popup, der giver indtryk af, at virksomheden rent faktisk følger reglerne.

I begge tilfælde vurderer Henning Mortensen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed, overtræder virksomhederne loven, og brugernes rettigheder bliver knægtet af det ubevidste digitale dyneløfteri.

Det amerikanske valgcirkus forud for præsidentvalget i efteråret 2024, starter i Des Moines i delstaten Iowa – the Hawkeye State.

The Iowa State Fair har været afholdt hvert år siden starten i 1854 og den har været afviklet på Iowa State Fairgrounds siden 1886. I 2023 afholdes festivalen 10 – 20. august

Håbefulde præsidentkandidater strømmer til Amerikas udgave af Folkemødet på Bornholm, hvor duften af corn dog – en pølse på en pind, der er blevet overtrukket med et tykt lag majsmelsdej og friturestegt – breder sig over festivalområdet. I den ene ende døser grise og geder. I den anden ende griller republikanske præsidentkandidater burgere.

Iowa State Fair er en ultraamerikansk, bizar blanding af forlystelsespark og dyrskue. Og før hvert valgår øges dens betydning nationalt: Så bliver det til “Amerikas Folkemøde”, fordi det er her, alle politikere ønsker at gøre sig selv synlige.

I forlystelsesparkområdet og i ølteltene får præsidentkandidaterne mulighed for blande sig med vælgerne og stille op til billeder med søde børn. De fleste kandidater finder det risikabelt at udeblive – det kunne tolkes som en fornærmelse mod vigtige vælgergrupper.

Iowa er den første stat i landet til at stemme i det republikanske primærvalg – så en sejr kan tjene som springbræt til flere stater.

Primærvalgene i 2024 starter i Iowa og New Hampshire i januar. I Iowa afholdes den første state-by-state nominering som republikansk kandidat til præsidentvalget den 15. januar 2024.

For otte år siden gjorde daværende præsidentkandidat Donald Trump en storslået entré fra luften – med helikopter. Det var en tid, hvor de fleste kloge hoveder afviste hans kampagne som noget vrøvl, men her fik Trump en entusiastisk, varm modtagelse fra mængden. Han skilte sig ud.

Trump tilbød ture i sin helikopter, der landede på en nærliggende baseballbane, til en håndfuld tilfældigt udvalgte børn i Iowa og succesen var hjemme.

Iowa-dyrskuet har altid været en arena for politikere, der har appelleret til folkestemningen. Daværende præsidentkandidat Barack Obama kørte i en radiobil med sine døtre og afdøde John McCain spiste svinekoteletter. At blive opfattet som ufolkelig ville være en dødssynd.

En enkelt fejltagelse på Iowa State Fair kan koste dyrt. Som for eksempel, da præsidentkandidat John Kerry spøgefuldt spurgte en besøgende, hvorfor nogen nogensinde kunne overveje at flytte til Iowa?

Også i år konkurrerer politikerne om at trænge igennem.

Præsidentkandidat og guvernør i Florida, Ron DeSantis, kørte i radiobil med sin familie. Donald Trump, ekspræsidenten, tog en æresrunde i sit private jetfly over festivalpladsen. Og den tidligere FN-ambassadør og den foreløbig eneste kvinde i det republikanske kandidatræs, Nikki Haley, 51, delte personlige historier om, hvordan hun ofte løber barfodet med stiletterne i hånden for ikke at komme for sent til gaten i lufthavne.

Den nuværende amerikanske præsident Joe Biden

Den nuværende amerikanske præsident Joe Biden har ingen planer om at besøge Iowa State Fair. Men det har hans to demokratiske udfordrere, Marianne Williamson og Robert F Kennedy Jr.

Biden har dog en enorm føring i meningsmålingerne, over 60 procent.

Danskerne skal forberede sig på, at det bliver dyrere at være med i EU, lyder det fra flere partier i Folketinget. Den eksisterende aftale er fra 2008, men nu går de politiske forhandlinger i gang om en ny europapolitisk aftale.

Inden det danske EU-formandskab, der starter 1. juli 2025, ønsker regeringen at få en europapolitisk aftale på plads med Folketingets partier. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fastslået.

Den nye europapolitiske aftale skal tegnes på en mere offensiv måde end i tidligere aftaler om Europa-politikken, mener Løkke.

”De gamle europapolitiske aftaler har i høj grad handlet om, hvordan Danmark tager Europa ned. Jeg tror, at den nye aftale i høj grad må handle om, hvordan Danmark ønsker, Europa udvikler sig. Så vi ikke bare får en reaktiv strategi, som forholder sig til udviklingen og forbeholdene,” siger Lars Løkke Rasmussen til Altinget.

Regeringen ønsker grundlæggende, at Danmark skal være ”i kernen af EU”. Det betyder dog ikke, at regeringen ønsker at udskrive en folkeafstemning for at få afskaffet forbeholdet over for euroen, fastslår Løkke, men Danmark skal ifølge Løkke støtte op om lande, der ønsker at komme med i EU.

Vi skal være blandt de lande, der holder et klart europæisk perspektiv op for de otte lande, der i øjeblikket har status af EU-kandidatland. Ud over Ukraine og Moldova er det Tyrkiet, Albanien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Bosnien-Hercegovina.

Det er ikke uproblematisk at udvide EU.

Inden nye lande lukkes ind i det europæiske fællesskab, skal landene leve op til en række kriterier, men desuden må man ifølge regeringen indstille sig på, at der er store omkostninger forbundet med udvidelsen og nye aktiviteter i EU.

EU’s budget er i øjeblikket på omkring 186 mia. euro om året, hvilket svarer til 1.384 mia. kroner – eller ca. 3.400 kroner pr. borger i EU.

Mens de ”fattigere” lande i forhold til EU er nettomodtagere, udgør Danmarks årlige bidrag til EU-budgettet omkring 24 mia. kr. (efter fraregning af rabatter m.v.), mens EU’s udbetalinger til Danmark er på godt 12 mia. kr.

Danmark er således nettobidragyder til EU med omkring 12 mia. kr. om året svarende til omkring 2.050 kr. pr. dansker.

Prisen for en ny Europapolitisk aftale kan meget vel blive en ekstra EU-regning til alle danskere på mindst 1.000 kr.

Det står efterhånden klart, at forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen selv bidrog til at våbenindkøbet fra Elbit skulle gå ”huhejvildedyr” og Folketingets godkendelse blev hastet igennem.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensens våbensag bunder i, at Ellemann den 26. januar bad Folketingets Finansudvalg om at hastegodkende våbenindkøbet fra Elbit. Hastværket skulle bl.a. ske af ”hensyn til tilbuddets gyldighed”, og fordi kontrakterne skulle ”underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar”, forklarede Ellemann dengang.

Hvorfor skulle det gå så hurtigt? Hvorfor foregav man over for Folketinget, at indkøbet skulle underskrives inden udgangen af januar, når tilbuddet notorisk var gældende til udgangen af juni 2023?

Forsvarskommandoens interesse

Allerede den 19. januar 2023 oplyste Forsvarskommandoen på Forsvarets hjemmeside om regeringens beslutning om at donere Forsvarets CAESAR-artilleripjecer til Ukraine, hvor de er en efterspurgt kapacitet og vurderes at kunne gøre en forskel i landets forsvar mod den russiske invasion.

Forsvaret forstår naturligvis Ukraines behov og regeringens ønske. På baggrund af denne politiske beslutning har Forsvarskommandoen anbefalet, at alle de 19 CAESAR-artilleripjecer doneres, således at Ukraine får størst mulig militær effekt med ét samlet system.

Der er tale om et topmoderne våbensystem, som vil kunne levere stor effekt på kamppladsen, og som vurderes at komme til stor gavn for de ukrainske styrker. Der er fortsat tekniske udfordringer med systemet, som skal håndteres, men Ukraine har anmodet om artilleriet trods disse.

Forsvaret forventer at skulle bidrage til uddannelse og træning af ukrainsk personel, således at ukrainerne kan tage CAESAR-systemet i brug umiddelbart efter ankomst til Ukraine.

Hurtig anskaffelse af nyt artillerisystem

Samtidig fremgik det, at Forsvarskommandoen har anbefalet, at der hurtigst muligt anskaffes nye ildstøttekapaciteter til at dække Forsvarets eget behov.

Donationen af Forsvarets samlede artilleri vil efterlade et kapacitetshul, som vil være vigtigt at håndtere hurtigt. Ligeledes er Forsvaret opmærksomme på, at en hurtig genanskaffelse vil hjælpe til at fastholde de soldater, befalingsmænd og officerer, der gennem en længere periode nu har set frem til at skulle modtage nyt artilleri.

Der arbejdes på højtryk fra politisk hold for at anskaffe nye ildstøttekapaciteter som erstatning.

Ifølge et notat fra FKO, der den 9. januar blev sendt til Forsvarsministeriet, havde der vist sig en unik mulighed for at indgå en samlet aftale med Elbit Systems om en hurtig erstatningsanskaffelse af ATMOS-artillerisystemer og nyanskaffelse af PULS-raketkastersystemer.

En samlet aftale med Elbit Systems ville indebære, at Danmark kunne få leveret de første 12 ATMOS-artillerisystemer primo 2024 og de første PULS-raketkastersystemer medio 2023. I den aktuelle situation med massiv efterspørgsel efter forsvarssystemer på globalt plan var der ifølge FKO, tale om et helt særligt og enestående tilbud fra producenten med en meget hurtig leverance.

Med udgangspunkt i FMI’s materielfaglige vurdering anbefalede FKO den 9. januar 2023, at Danmark kunne “donere 19 CAESAR-pjecer til Ukraine under forudsætning af, at FMI samtidig iværksætter anskaffelse af 8 raketkastere med tilhørende logistik og initialpakke af missiler samt af 19 artilleripjecer med tilhørende initiallogistik (…)”.

FKO understregede i den forbindelse, at “en tidsmæssig sammenkobling af donationsbeslutningen og beslutningen om anskaffelse af raketkastere og nyt rørartilleri til den danske hær er central for Forsvarskommandoen, fordi det vil styrke muligheden for med god forklaringskraft at overbevise Forsvarets medarbejderne om begrundelsen for donation af et centralt våbensystem, der er stærkt efterspurgt i Hæren”.

Jakob Ellemann-Jensen lydhørhed overfor forsvarets interesser

At Jakob Ellemann-Jensen kendte – og delte – Forsvarskommandoens opfattelse – at donationens af Forsvarets CAESAR-artilleripjecer til Ukraine forudsatte, at der hurtigst muligt anskaffes nye ildstøttekapaciteter til at dække Forsvarets eget behov – blev meget tydeligt den 26. januar 2023, hvor forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, besøgte de 1000 danske soldater, som i øjeblikket er udstationeret i Estland og Letland. Ministeren var fulgt af Forsvarschefen Flemming Lentfer og flere danske parlamentarikere fra Forsvarsudvalget samt repræsentanter fra Færøerne og Grønland.

I sin tale til soldaterne (har været gengivet af DR), sagde Ellemann-Jensen, at han var opmærksom på Forsvarets medarbejderes interesse i, at der samtidig med donationen af CAESAR-våbensystemet til Ukrainer blev taget beslutning om hurtig anskaffelse af raketkastere og nyt rørartilleri til den danske hær. Det var derfor en tilfreds minister, der kunne oplyse, at Finansudvalget samme dag havde godkendt aftalen med Elbit.

Det er således tydeligt, at Jakob Ellemann-Jensen ved at sætte Forsvarets interesser over hensynene til redelig sagsbehandling og respekten for Folketinget, personligt har et betydeligt ansvar for skandalen.

Argentinske meningsmålinger forud primærvalget søndag den 13. august 2023 giver en lille fordel for oppositionen.

Baggrunden for valget er en prekær økonomisk situation. Inflationen er tårnhøj – i forhold til sidste år er forbrugerpriserne nu steget med mere end 116 procent! De stigende leveomkostninger rammer millioner af Argentinere, truer samfundets sammenhængskraft og har fået mange argentinere til at miste tilliden til det politiske system.

Primærvalgene afgør, hvilke kandidater, der skal stille op ved præsidentvalget den 22. oktober, og udfaldet af primærvalget plejer ellers i Argentina at være en god indikation af udfaldet af det egentlige præsidentvalg. Vælgerapatien har imidlertid gjort det vanskeligt at gennemføre meningsmålinger, og valgdeltagelsen på søndag ventes at blive historisk lav.

De fleste meningsmålinger giver dog oppositionen – centrum-højre-alliancen, Juntos por el Cambio – JxC (Together for Change), et lille forspring til den centrum-venstre regerende koalition, Union for Homeland (UP), der har efterfulgt Frente de Todos-koalitionen, der bragte Alberto Fernández til magte. Fernández genopstiller ikke ved præsidentvalget i 2023.

JxC-kandidaterne borgmester i Buenos Aires, Horacio Rodriguez Larreta, og den tidligere sikkerhedsminister Patricia Bullrich, ligger i nogle målinger lige, mens Bullrich i andre ligger klart i spidsen.

Kandidaterne fra regeringskoalitionen, UP, økonomiminister Sergio Massa og Juan Grabois, er efter, men tæt på oppositionens kandidater.

Don’t Cry for Me Argentina

Primærvalget kommer efter en turbulent valgperiode.

Den 6. december 2022 kunne de internationale nyhedsbureauer meddele, at Argentinas vicepræsident, Cristina Fernández de Kirchner, var blevet dømt for milliardsvindel.

En dom, der giver hende seks års fængsel, og som fratager Kirchner muligheden for at kunne varetage et politisk embede på livstid.

Anklagemyndigheden havde bedt om tolv års fængsel i korruptionssagen mod den højtprofilerede 69-årige politiker. Anklagerne mod hende vedrørte ulovlig tildeling af offentlige udbudskontrakter i Patagonien, da hun var præsident i Argentina mellem 2007 og 2015.

Som senator har hun dog parlamentarisk immunitet og kan således ikke sendes i fængsel, så længe hun er valgt.

Cristina Fernández de Kirchner har været vicepræsident siden 2019 under præsident Alberto Fernandez.

Argentina kæmper med hyperinflation og vakler på kanten af statsbankerot

Argentina, Latinamerikas tredjestørste økonomi med en befolkning på omkring 45 millioner, er ramt af recession og kæmper med en enorm udlandsgæld, der selv efter kreditorernes velvillige afskrivninger og låneomlægninger stadig løber op i 275 mia. dollars svarende til 169 pct. af BNP. Det er ikke mindst den private sektor, der har stiftet gæld i udlandet, mens den samlede offentlige gæld andrager 83 pct. af BNP.

Landet er ramt af inflation, der nu overstiger 116 procent, og selvom den officielle arbejdsløshed opgøres til 6,9 pct., er der en enorm skjult arbejdsløshed, der skønnes at berøre 38 pct. af arbejdsstyrken.

Argentinas eksport af hovedsagelig landbrugsprodukter sikrer et lille overskud på handelsbalancen, men serviceringen af den enorme udlandsgæld betyder at der er underskud på betalingsbalancens løbende poster.

Den argentinske nationalbank har længe prøvet at fastholde en officiel kurs på den argentinske peso (ARS) på omkring 177 ARS for 1 dollar, men kursen på pesoen er nu i frit fald og op til søndagens valg er den faldet til knap 290 ARS.

Den argentinske regering ligger konstant i forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, om de hårde betingelser for at udnytte en såkaldt udvidet fondsfacilitet, EFF.

IMF-vilkårene herunder stram finanspolitik begrænsninger på indkomstoverførsler og sociale foranstaltninger er ikke populære og regeringen har kæmpet mod interne splittelser. I internationale finansielle kredse er der bekymring for at den økonomiske ansvarlighed helt fordufter efterhånden som vi nærmer os præsident-og parlamentsvalget i oktober 2023.

Hvis Argentina igen går i betalingsstandsning, vil pesoen uvægerligt blive svækket dramatisk og det vil naturligvis have negative følger i Brasilien og Uruguay, men næppe større globale konsekvenser, fordi den international omsætning af pesoen er begrænset.

De finansielle markeder har mistet tilliden til Argentina

At Argentina har økonomiske problemer, er ingen nyhed. Med venstrefløjen ved magten i Argentina har markederne mistet tilliden og muligheden for at, Argentina ligesom i 2001 og 2014 igen må gå i betalingsstandsning er overhængende.

Den tidligere præsident, Mauricio Macri, kom til magten i 2015 på løfter om at kick-starte og liberalisere økonomien. Han var dog slet ikke I stand til at indfri løfterne og Argentina har reelt i flere år befundet sig i recession.

Macris forsøg på at føre en stram krisepolitik betød, at han mistede opbakningen fra tidligere borgerlige, der i stedet for den lovede økonomiske fremgang oplevede decideret forarmelse og nedgang i levestandard.

Præsidentvalget i 2023

Den økonomiske krise var årsagen til voldsomme protester og demonstrationer mod regeringen op til præsident- og parlamentsvalget den 27. oktober 2019.

Mauricio Macri led derfor som forventet et stort nederlag til den peronistiske venstrefløjskandidat, Alberto Fernandez.

Med Alberto Fernandez ved magten vendte Argentina tilbage til velkendte socialdemokratiske politikker med en protektionistisk og statskontrolleret økonomi med streng valutakontrol.

Cristina Fernandez de Kirchner

Den nu svindeldømte, tidligere præsident i Argentina fra 2007-2015, Cristina Fernandez de Kirchner, fik ved valget i oktober 2019 posten som Vicepræsident.

Da hun selv var præsident, kæmpede hun indædt med den argentinske landbrugssektor over eksportskatter og vægrede sig ved at honorere kravene fra indehavere af argentinske statsobligationer, der betød, at Argentina frem til 2015 reelt var udelukket fra de internationale kapitalmarkeder. Staten gav samtidig meget store subsidier til bl.a. el og indførte en række uhensigtsmæssige tiltag som valutarestriktioner, eksportskatter og ekspropriationer af virksomheder inklusiv landets største olieselskab, YPF S.A. (Yacimientos Petrolíferos Fiscales).

Mens præsident Alberto Fernández tilhører den kristelig-konservative fløj, karakteriseres Cristina Fernández de Kirchner som udpræget venstrepopulist – og den der har bukserne på i præsidentskabet!

Udover dommen til Christina Kirchner kæmper regeringskoalitionen med interne splittelser om håndteringen af kravene fra IMF og de internationale kreditorer.

Regeringen kritiseres skarpt og sammen med den stigende inflation og recessionsforholdene er det forventningen, at den mere liberale alliance af oppositionspartier – Juntos por el Cambio – vil vinde valget i oktober 2023.

Dronningens besøg i Argentina

Selvom Argentina i årevis har vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen er helt uforståelig, Udenrigsministeriets dårlige jugement har måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.

Mens debatten om energiøer, vedvarende energi og produktionen af ”grøn” strøm i Danmark – og dermed for potentialet for Power-to-X og grønne arbejdspladser, har raset i Danmark, har Energinet Danmark (Mogens Lykketoft formand) i al diskretion solgt den grønne strøm til briterne.

Forsyningstilsynet har godkendt markedsreglerne for Viking Link, der er navnet på en kommende forbindelse for el-transmission mellem Danmark og Storbritannien.

Viking Link er etableret i et samarbejde mellem transmissionsselskaberne Energinet i Danmark og National Grid i Storbritannien, og Forsyningstilsynets godkendelse af markedsreglerne for forbindelsen er sket i tæt koordination med det britiske tilsyn, OFGEM.

Hvorfor skal elforbrugerne betale for Viking Link?

En ny højspændingsforbindelse i Vestjylland fra Idomlund ved Holstebro til grænsen blev begrundet med, at vi skal kunne sælge overskydende vindkraft til England via et kabel tværs over Nordsøen (Vikinglink).

Milliardinvesteringen skal ovenikøbet betales af danske elforbrugere i form af højere afgifter til Energinet i stedet for at forbrugerne selv får gavn af lavere elpriser, når produktionen overstiger behovet.

Løsningen på begge dele kan meget vel være at lave strøm om til brændstof eller gas ved hjælp af en stribe teknologier, der går under samlebetegnelsen Power-to-X.

I Danmark er der allerede en række projekter med sigte på omdannelsen af grøn strøm til Power-to-X eller produktion af brint, ammoniak m.v.

Afsætning af dansk produceret grøn strøm til England forekommer derfor utroligt kortsigtet

Viking Link skulle efter planen bestå af 630 kilometer søkabel og 140 kilometer landkabel. Søkablet bliver verdens længste, og projektet bygges og finansieres i et samarbejde mellem Energinet og et datterselskab til britiske National Grid. Energinets andel på 11 milliarder kroner af det 20 milliarder dyre Viking projekt væltes over på de danske el-forbrugere.

Strøm fra tyske kulkraftværker til Storbritannien?

I den oprindelige argumentation for projektet Viking Link indgik, at det skulle gøre det muligt at eksportere dansk ”grøn strøm” og udenlandsk strøm fra tyske kulkraftværker til Storbritannien via Danmark.

Det indlysende fornuftige er ellers anvende den danskproducerede grønne strøm i Danmark til Power-to-X og andre elektrificeringsprojekter.

Tilbage bliver overførslen af strøm fra tyske kulkraftværker til Storbritannien. Helt bortset fra at Tyskland selv har brug for al den strøm de kan producere, kan det aldrig blive en opgave, der skal finansieres af danske elforbrugere.

I denne sag er den daværende socialdemokratiske energiminister, Dan Jørgensen, der sagde ja til projektet, tydeligvis ikke på borgernes side, men har været fristet af mulighederne for at tjene på den tyske kulkraftindustri.

Omkostninger betales af elforbrugerne

Det samlede projekt koster i omegnen af 20 milliarder kroner, mens Energinets andel omfatter 11 milliarder kroner, inklusive to relaterede højspændingsforbindelser på land.

Søkablet kommer til at gå fra Vejen i Sydjylland til cirka 170 km nord for London i England og have en overføringskapacitet på 1.400 MW, hvilket svarer til kapaciteten på tre en halv Anholt havmøllepark.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har tidligere oplyst, at finansieringen af Viking Link betyder fremtidige årlige ekstraregninger for almindelige husstande. For en mellemstor virksomhed vil det betyde merudgifter for mellem 20.000 og 100.000 kroner.