Den danske velfærdsmodel er under pres. Trods stadig større budgetter kan Sundhedsvæsenet ikke levere de forventede sundhedsydelser. Ventelister og overskredne tidsfrister taler sit tydelige sprog. På ældreområdet har kommunerne svært ved at leve op til de krav som en stadig større gruppe af seniorer stiller. På undervisningsområdet er der ligeledes store problemer og mange forlader grundskolen uden de nødvendige kvalifikationer til at klare en erhvervsuddannelse eller en videregående akademisk uddannelse. Resultatet er, at 45.000 unge – en fortvivlende store del af ungdomsårgangene – hverken er under uddannelse eller i arbejde. På sigt kan mangel på arbejdskraft komme til at true sammenhængskraften i samfundet.

Konservative løsninger

Det Konservative Folkepartis traditionelle fokus på forsvar, nationalstat, lov og orden, modstand mod omfattende indvandring, forvalterskab, hvor hverken miljømæssige eller økonomiske regninger overlades til kommende generationer osv. har mistet sin tiltrækning.

Samme pakke kan man i varierende grad få hos langt de fleste andre partier, og samtidig har de konservative kritikløst deltaget i populistiske MeToo- og identitetspolitiske kampagner, Regnbuebevægelser, kritikløst påført almindelige borgere grønne energiafgifter og stigende leveudgifter og udvist grænseløs tolerance overfor den offentlige seksualisering af børn og unge, Koranafbrændinger og andre utilbørligheder.

Det Konservative Folkepartis svar på de udfordringer, landet står overfor, er et sats på familiepolitik, forlyder det. Partiet er øjensynligt indstillet på frem mod næste valg at præsentere Det Konservative Folkeparti som intet mindre end danskernes familieparti!

Når partiet fokuserer på en proaktiv familiepolitik, er det fordi familien er meget fraværende i dansk politik generelt, hedder det. Familien er ifølge de konservative et utrolig vigtigt emne, både fordi udgangspunktet for at få et godt liv er, at man er vokset op i en tryg familie, og så fordi fertilitetsraten er faldende.

Den proaktive familiepolitik vil blive præsenteret i sin helhed på partiets Landsråd 23.-24. september, men allerede nu har de Konservative meddelt, at de på den kommende finanslov vil afsætte 30 millioner kroner til, at flere kommuner skal forebygge skilsmisser.

Konkret foreslås det, at der skal sættes en pulje på 30 millioner kroner af. Pengene skal gå til, at flere kommuner skal kunne tilbyde hjælp og rådgivning til familier, hvor parforholdet er i krise.

Foruden rådgivningspuljen på 30 millioner kroner foreslår de Konservative også, at alle kommuner skal give tilskud til forældre, der ønsker at hjemmepasse deres barn i minimum 12 uger.

Landsråd

På det kommende Landsråd i Det Konservative Folkeparti må Søren Pape Poulsen endnu engang konstatere, at partiet befinder sig i en krise. Sidste år blev landsrådet holdt på baggrund af afsløringen af, at det ikke var rigtigt, at hans daværende partner, Josue Medina Vasquez, var nevø til den tidligere præsident i Den Dominikanske Republik, som Pape havde påstået. Og han var heller ikke jøde, som partiformanden havde ladet offentligheden forstå. Efter afsløringerne meddelte Pape, at parret gik fra hinanden.

Siden modtog partiet en gedigen vælgerlussing, og de seneste uger har han skullet kæmpe med utilfredshed i baglandet, at flere profiler har forladt partiet, ligesom der har været ballade omkring partiets enlige EU-parlamentariker, Pernille Weiss.

En fedmeepidemi og sundhedsmæssige bekymringer kan betyde, at Ozempic- og Wegovy-producenten Novo Nordisk overhaler LVMH – verdens største forhandler af luksusvarer, der er bedst kendt for mærkerne Louis Vuitton, Dior, Hennessy og Tiffany – som den mest værdsatte virksomhed i Europa siden februar 2021, da den overhalede Nestlé.

Begge selskabers børsværdi ligger på omkring 430 milliarder dollars, men Novos vækst ser ud til at fortsætte efter at være tredoblet i de seneste tre år, mens LVMH’s vækst er fordoblet.

En svækkelse af Kinas økonomi vil påvirke salget for LVMH, som er stærkt afhængig af Kinas forbrugerbase.

Tendensen kan signalere, at europæerne i dag bekymrer sig lige så meget om at tabe sig, som de er optaget af luksusvarer. Omkring 59 procent af de voksne og næsten 1 ud af 3 børn i Europa er overvægtige eller lever med fedme ifølge en nylig rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Forekomsten af fedme i Europa er højere end nogen anden WHO-region bortset fra Nordamerika.

Novo hævder, at dets lægemiddel Wegovy kan reducere risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde med 20 procent hos overvægtige eller fede mennesker med hjerteproblemer. Ozempic sænker blodsukkeret og er efterspurgt som et yderst effektivt diabetes- og vægttabslægemiddel, der nu er en mangelvare over hele verden.

Det globale marked for vægttabsmedicin forventes at nå 100 milliarder dollars i årligt salg inden for de næste 10 år.

De prestigiøse Nobelpriser for 2023 uddeles mellem 2. og 9. oktober, og selve prisceremonien afholdes den 10. december 2023.

Nobelstiftelsen i Sverige har lørdag omgjort en tidligere kontroversiel beslutning om at invitere ambassadørerne fra Rusland, Belarus og Iran med til prisceremonien.

Det sker efter voldsom kritik fra en række svenske partiledere, der fredag kritiserede at ambassadørerne for Rusland, Iran og Belarus var indbudt.

Partiledere fra en række svenske partier – Centern, Vänsterpartiet og Miljöpartiet – havde meddelt, at de ville boykotte prisuddelingen på grund af Nobelstiftelsens beslutning.

Statsminister Ulf Kristersson fra det konservative Moderaterna havde også udtrykt undren over Nobelstiftelsens beslutning.

Normalt inviteres alle ambassadører fra lande med diplomatisk repræsentation i Norge og Sverige. Ambassadørerne fra Rusland og Belarus var ikke inviteret sidste år på grund af invasionen af Ukraine. Belarus er en af Ruslands tætte allierede.

Den 3. maj 2023 fremsatte regeringen et lovforslag om at opsige den såkaldte dobbeltbeskatningsaftale mellem Rusland og Danmark med virkning fra 1. januar 2024.

Det var på tide!

Samtidig er forholdene for den danske ambassade i Moskva utålelige. Udenrigsministeriet har til Ritzau oplyst, at bankkort tilhørende den danske ambassade i Moskva har været spærret siden sommer sidste år. Ambassaden har siden sidste sommer været underlagt betydelige restriktioner fra russiske myndigheder, der har hindret ambassadens bankforretninger. Øgede dokumentationskrav forud for alle betalinger betyder konkret, at ambassaden gennem længere tid har måtte udbetale løn til ansatte og betale regninger kontant.

I København er vi mere fremkommelige. Af regeringens forslag til finanslov for 2024 fremgår (§ 06.11.15.20.), at den danske stat siden 2011 har ydet et årligt kontant tilskud til Den Russiske Ambassade i København til dækning af den del af huslejeudgifterne, der kan henføres til ejendomsbeskatningen af ambassadens lejemål. I 2023 udgør tilskuddet 900.000 kr. og i 2024 og følgende år forventes tilskuddet at udgøre 750.000 kroner.

Årsagen til justeringen af tilskuddet er ukendt, men Udenrigsministeriet oplyser, at i tilfælde af ændrede ejendomsskatter og dermed ændrede tilskud som kompensation herfor til den Russiske Ambassade, foretages der en justering af bevillingen. At København skulle være indstillet på at lempe ejendomsbeskatningen i 2024, kommer dog som en overraskelse.

Mandag den 2. september 2023 er USA lukket ned.

Man fejrer Labor Day – en amerikansk helligdag, der fejres den første mandag i september hvert år. Den blev først anerkendt som en officiel føderal helligdag i USA i 1894 som en hyldest til arbejderbevægelsen og deres bidrag til samfundet.

Labor Day blev først markeret med en parade i New York City den 5. september 1882. Dagen var valgt fordi den lå omtrent midt mellem Independence Day den 4. july og Thanksgiving i november.

I 1894 blev dagen markeret i 28 delstaterstater, og baggrunden for Labor Days status som national helligdag var var Pullman-strejken i 1894. Denne strejke startede som en protest mod Pullman Palace Car Company, der havde beskåret lønninger og øget leveomkostningerne for sine arbejdere. Strejken voksede hurtigt og involverede jernbanearbejdere over hele landet.

Præsident Grover Cleveland besluttede at intervenere ved at udråbe Labor Day som en national helligdag som en form for forsoning med arbejderne efter at have sendt føderale tropper for at undertrykke strejken.

Labor Day er i dag i USA en helligdag, der for mange amerikanere markerer den uofficielle afslutning på sommeren, men også er en markering af amerikansk nationalisme, selvforståelse og den udbredte opfattelse af USA som “God’s Own Country.”

Fejring af arbejdskraft og samfundsbidrag

Labor Day hylder den amerikanske arbejdsstyrke og dens betydning for nationen. Dagen er en anerkendelse af, at det er arbejdernes hårde arbejde og bidrag, der har hjulpet med at opbygge og forme USA. Denne fejring styrker følelsen af national stolthed og samhørighed, da det minder folk om, at deres arbejde er en integreret del af den amerikanske succes.

Symbol på den amerikanske drøm

Labor Day er også en fejring af den amerikanske drøm, som er ideen om, at enhver, uanset baggrund, har mulighed for at opnå succes gennem hårdt arbejde og dedikation. Dette aspekt styrker amerikanernes selvforståelse som en nation af muligheder, hvor enhver kan forfølge deres mål og drømme.

Nationalisme og fællesskabsfølelse

Dagen bruges som en mulighed for at udtrykke nationalisme og patriotisme. Parader, flagning og offentlige begivenheder er typiske traditioner, der bidrager til at fremme en følelse af national enhed. Labor Day fungerer som en dag, hvor folk samles for at udtrykke deres kærlighed til USA og vise deres stolthed over nationen.

USA som “God’s Own Country”

Forestillingen om USA som “God’s Own Country” er dybt rodfæstet i amerikansk kultur og historie. Mange amerikanere ser deres land som en særligt begunstiget nation og mener, at Gud velsigner USA. Labor Day kan ses som en tid til at bekræfte denne opfattelse, da den fejrer nationen og dens arbejdsstyrke som en velsignelse og som en del af en guddommelig plan.

Samlet set spiller Labor Day en vigtig rolle i at fremme følelsen af nationalisme, selvforståelse og forestillingen om USA som et unikt og velsignet land. Det er en dag, hvor amerikanere samles for at ære deres arbejdsstyrke, fejre deres nation og bekræfte deres tro på den amerikanske drøm og landets særlige status som “God’s Own Country.”

Pelle Dragsted tager i debatbogen ”Nordisk socialisme – På vej mod en demokratisk økonomi” fra maj 2021 afstand fra en revolutionær omvæltning af samfundsøkonomien. Samtidig mener han ikke, at den kapitalistiske markedsøkonomi kan reguleres til det fælles bedste.

Pelle Dragsted har i årevis været venner og arbejdet politisk sammen med et medlem af en af de mest brutale og totalitært tænkende bander, Danmark nogensinde har set.

Vennen er Torkil Lauesen, der var med i Blekingegadebanden. En bande, der begik voldelige røverier til fordel for den palæstinensiske sag. Hvilket kulminerede i 1988, hvor et medlem skød og dræbte den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen under et røveri mod postkontoret i Købmagergade i København.

Et drab, hvor bandemedlemmerne senere dækkede over hinanden.

”Jeg har aldrig drøftet de her aktiviteter (med Torkil Lauesen, red.) Det har jeg holdt mig langt væk fra,” har Dragsted udtalt til Ekstra Bladet og henviser til, at hans ven jo har afsonet sin straf.

Selvom Pelle Dragsted muligvis ikke længere selv aktivt deltager i voldelige, kommunistiske og revolutionære aktiviteter, så er hans politiske overbevisninger og holdninger stadig præget af kommunistiske tanker og ideologier.

I stedet for revolutionen skal løsningen findes i udbredelse og demokratisering af ejerformerne. Dragsted betegner sig selv som ”graduist”: den gradvise forandring mod socialismen skal ske med afsæt i demokratiske ejerformer og fællesskaber og ved hjælp af planøkonomisk regulering af væsentlige dele, men ikke hele samfundsøkonomien.

At Dragsted mener det alvorligt med planøkonomi, ligger helt fast. Dagbladet Information bragte allerede den 30. april 2020 et indlæg af Enhedslistens Pelle Dragsted. Under overskriften ”Planøkonomien er på vej tilbage – og det skal vi være glade for”, argumenterer Dragsted for at genindføre planøkonomi.

Vi må antage at det ikke kun er Dragsteds holdning, men hele Enhedslistens synspunkt. I netmediet Altinget den 5. maj 2020 argumenterer Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard, medlemmer af Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg, for ”En planøkonomisk politisk styring af de økonomiske sektorer”.

Selvom Pelle Dragsted har udtalt, at ”de socialistiske planøkonomier i Sovjet og Østeuropa klarede sig langt bedre end deres rygte”, mener Dragsted nok ikke, at man bør sigte efter en så omfattende planøkonomi, som den vi kendte i forskellige afstøbninger i Sovjet og Østeuropa.

Dragsted hyldede så sent som i 2006 det kommunistiske Venezuela, men han tog dog afstand fra Chavez’ regime i 2011.

Trods alle forbehold, adskiller Dragsteds og Enhedslistens ”nordiske socialisme” når det kommer til stykket sig ikke væsentligt fra al den anden socialisme, vi med katastrofale følger har set afprøvet ude omkring i verden i lande som Sovjetunionen, DDR, Cuba eller seneste Venezuela.

Enhedslisten

Det kan hellere ikke overraske, når man betænker Enhedslistens historie. Partiet består af en alliance dannet i perioden 1989-91 imellem en række politiske partier: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

Pelle Dragsteds baggrund

Enhedslistens nye politiske ordfører, Pelle Dragsted, har taget turen fra ungkommunist over det radikale BZ-miljø til Christiansborg. I Enhedslisten, der er et konglomerat af kommunistiske fraktioner, er Pelle Dragsted en af de mest populære og markante skikkelser, og han var ved Folketingsvalget i november topscorer med flere end 14.000 personlige stemmer.

Den 48-årige Pelle Dragsted har tidligere fortalt, at han som ung på Nørrebro i København var en del af den autonome venstrefløj og den voldelige og radikale BZ-bevægelse, og det blev en glidebane ind i et voldsforherligende venstrefløjsmiljø, og inden han var fyldt femten, var Pelle Dragsted ifølge ham selv blevet anholdt “i hvert fald fem gange”.

I 1988, da Pelle Dragsted var 13 år, blev han medlem af ungdomsafdelingen i Danmarks Kommunistiske Parti. Han var antiautoritær og vred og blev hurtigt en del af Børnemagt, hvis hovedmål var at få et børneungdomshus i København. Kort efter meldte han sig ind i Unge Mod Apartheid og begyndte at komme i Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Som 17-årig i 1992 meldte Pelle Dragsted sig under fanerne i Antifascistisk Aktion (AFA), og selvom Dragsted kun er godt 1,5 meter høj passede han godt ind i AFA, der er kendt som de hårde drenge på den voldelige venstrefløj. I 1994 var han med i en bus, hvor han sammen med en mindre gruppe unge bevæbnet med køller og andre våben var på vej mod nazi-lederen Jonni Hansens hjem. Det var som AFA-medlem, at han udøvede hærværk på Sandholmlejren og blev påkørt af nazisten Jonni Hansen, da han under en AFA-aktion i 1999 prøvede at save hans plankeværk over med en motorsav.

I 2000 afsonede Pelle Dragsted i en celle på Kærshovedgård Fængsel øst for Ikast en måneds ubetinget fængselsdom for hærværket mod Sandholmlejren.

Federal Reserve Bank of Kansas City er 24. – 26. august 2023 vært for snesevis af centralbankfolk, politikere, akademikere og økonomer fra hele verden på sit årlige økonomiske politiske symposium i Jackson Hole, Wyoming.

Den storslåede dal i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming forbindes i USA med utallige beretninger om begivenheder fra erobringen af det vilde vesten i USA.

2023-symposite, der afholdes for 46. gang, vil fokusere på temaet “Structural Shifts in the Global Economy.”

Investorer og børshandlere ser frem til symposiet i Jackson Hole, og især til de meldinger, der måtte komme fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

I den amerikanske centralbankchefs jobbeskrivelse er der 2 afgørende succeskriterier for den pengepolitik, der skal føres i USA: beskæftigelsen skal understøttes og inflationen skal holdes nede på omkring 2 pct.

I sin tale i Jackson Hole sidste år, lagde Jerome Powell ikke skjul på, at centralbanken ville fortsætte med trinvis at forhøje den pengepolitiske rente indtil inflationen var bragt under kontrol. Jerome Powell var meget vel opmærksom på, at et forhøjet renteniveau ville være ”pinefuldt” for amerikanere, men at skadevirkningerne fra længerevarende inflation ville være værre.

Powell holdt ord og i det sidste år er den amerikanske centralbankrente forhøjet flere gang. Alle forudsigelser om, at det ville drive den amerikanske økonomi ud i recession, er gjort til skamme.

Jerome H. Powell, formanden for Federal Reserve, lovede i hans tale fredag på Federal Reserve Bank of Kansas Citys årlige Jackson Hole-konference i Wyoming, at centralbank ville holde fast ved målsætningen om at presse inflationen ned omkring 2 pct. “indtil jobbet er gjort” og at han var parat til at hæve renten yderligere, hvis det var nødvendigt.

Mr. Powell understregede, at Fed forsøgte at balancere risikoen for at gøre for meget og skade økonomien mere end nødvendigt mod risikoen for at gøre for lidt, men “Budskabet er det samme: Det er Feds job at bringe inflationen ned til vores 2 procent-mål, og det vil vi gøre,” sagde Powell.

Centralbankrenten er i øjeblikket på 5,5 procent, op centralbanken har ingen planer om at sænke renten.

Men Powell bemærkede samtidig, at ” vi på kommende møder i september og oktober vil beslutte, om styringsrenten skal strammes yderligere eller i stedet holdes konstant i afventen af yderligere data”.

Analytikere udlægger teksten sådan, at renten og dermed låneomkostningerne tidligst vil blive forhøjet i slutningen af året.

Minister for udvikling og global klimapolitik, Dan Jørgensen, kunne under hans møde i denne uge med Nairobi-klubben, der består af medie- og fagfolk, der beskæftiger sig med globale udviklingsspørgsmål, ikke svare konkret på, om der er behov for en ny tilgang til Afrika. Dan Jørgensen henviste til at embedsmændene i Udenrigsministeriet arbejder på en ”Afrikaplan”, som skal styre og koordinere danske engagementer i Afrika.

Den kommende Afrika-politik vil dog ikke blive overladt til Dan Jørgensen.

Samtidig med at Dan Jørgensen drak kaffe med Nairobiklubben, var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på freds- og stabiliseringsmission i Afrika. Under et kort besøg i Kenya 21. – 22. august 2023 gav udenrigsministeren tilsagn om 284,6 millioner kroner til en ny fase af freds- og stabiliseringsprogrammet på Afrikas Horn på tværs af Somalia, Etiopien og Kenya.

Freds- og stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn blev første gang lanceret i 2011. Den nye, fjerde fase er planlagt for perioden 2023-2026, og støtten skal blandt andet gå til at styrke den maritime sikkerhed, bekæmpe organiseret kriminalitet og hjælpe med at komme irregulær migration til livs.

Programmet har også tværgående fokus på ligestilling, kvinder, fred og sikkerhed, og som noget nyt vil den nye fase blandt andet adressere klimaforandringer som kilde til konflikt.

Onsdag den 23. august 2023 tilkendegav Lars Løkke Rasmussen i en kronik i Berlingske Tidende, at Europa (og Danmark) har brug for Afrika, og at vi skal lytte mere og moralisere mindre: ”Vi er nødt til at se Afrika, som det virkelig er: Europas tætteste nabo og et kontinent, der har meget at byde på, og det er derfor, at statsministeren var i Namibia og Sydafrika i juni, og at jeg nu har været i Kenya” skrev Lars Løkke Rasmussen efter besøget.

”Vi skal blive bedre til at forstå, hvad de afrikanske lande efterspørger og forventer. Og komme med relevante til bud, der kan styrke vores partnerskaber på kontinentet. Det vil samtidig skabe et stærkere værn mod, at aktører som Kina og Rusland overtager fortællingen om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der er løsningerne på de udfordringer, vi står over for” lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke Rasmussen har også tilkendegivet, at samarbejdsaftaler med afrikanske lande, kunne være en form for hjælp til selvhjælp, der kunne give kvalificerede afrikanere adgang til det danske arbejdsmarked.

 

Pelle Dragsted tager i debatbogen ”Nordisk socialisme – På vej mod en demokratisk økonomi” fra maj 2021 afstand fra en revolutionær omvæltning af samfundsøkonomien. Samtidig mener han ikke, at den kapitalistiske markedsøkonomi kan reguleres til det fælles bedste.

Selvom Pelle Dragsted muligvis ikke længere aktivt deltager i voldelige, kommunistiske og revolutionære aktiviteter, så er hans politiske overbevisninger og holdninger stadig præget af kommunistiske tanker og ideologier.

I stedet for revolutionen skal løsningen findes i udbredelse og demokratisering af ejerformerne. Dragsted betegner sig selv som ”graduist”: den gradvise forandring mod socialismen skal ske med afsæt i demokratiske ejerformer og fællesskaber og ved hjælp af planøkonomisk regulering af væsentlige dele, men ikke hele samfundsøkonomien.

At Dragsted mener det alvorligt med planøkonomi, ligger helt fast. Dagbladet Information bragte allerede den 30. april 2020 et indlæg af Enhedslistens Pelle Dragsted. Under overskriften ”Planøkonomien er på vej tilbage – og det skal vi være glade for”, argumenterer Dragsted for at genindføre planøkonomi.

Vi må antage at det ikke kun er Dragsteds holdning, men hele Enhedslistens synspunkt. I netmediet Altinget den 5. maj 2020 argumenterer Margit Kjeldgaard og Per Bregengaard, medlemmer af Enhedslistens Politisk Økonomisk Udvalg, for ”En planøkonomisk politisk styring af de økonomiske sektorer”.

Selvom Pelle Dragsted har udtalt, at ”de socialistiske planøkonomier i Sovjet og Østeuropa klarede sig langt bedre end deres rygte”, mener Dragsted nok ikke, at man bør sigte efter en så omfattende planøkonomi, som den vi kendte i forskellige afstøbninger i Sovjet og Østeuropa.

Dragsted hyldede så sent som i 2006 det kommunistiske Venezuela, men han tog dog afstand fra Chavez’ regime i 2011.

Trods alle forbehold, adskiller Dragsteds og Enhedslistens ”nordiske socialisme” når det kommer til stykket sig ikke væsentligt fra al den anden socialisme, vi med katastrofale følger har set afprøvet ude omkring i verden i lande som Sovjetunionen, DDR, Cuba eller seneste Venezuela.

Enhedslisten

Det kan hellere ikke overraske, når man betænker Enhedslistens historie. Partiet består af en alliance dannet i perioden 1989-91 imellem en række politiske partier: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

Pelle Dragsteds baggrund

Enhedslistens nye politiske ordfører, Pelle Dragsted, har taget turen fra ungkommunist over det radikale BZ-miljø til Christiansborg. I Enhedslisten, der er et konglomerat af kommunistiske fraktioner, er Pelle Dragsted en af de mest populære og markante skikkelser, og han var ved Folketingsvalget i november topscorer med flere end 14.000 personlige stemmer.

Den 48-årige Pelle Dragsted har tidligere fortalt, at han som ung på Nørrebro i København var en del af den autonome venstrefløj og den voldelige og radikale BZ-bevægelse, og det blev en glidebane ind i et voldsforherligende venstrefløjsmiljø, og inden han var fyldt femten, var Pelle Dragsted ifølge ham selv blevet anholdt “i hvert fald fem gange”.

I 1988, da Pelle Dragsted var 13 år, blev han medlem af ungdomsafdelingen i Danmarks Kommunistiske Parti. Han var antiautoritær og vred og blev hurtigt en del af Børnemagt, hvis hovedmål var at få et børneungdomshus i København. Kort efter meldte han sig ind i Unge Mod Apartheid og begyndte at komme i Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Som 17-årig i 1992 meldte Pelle Dragsted sig under fanerne i Antifascistisk Aktion (AFA), der er kendt som de hårde drenge på den voldelige venstrefløj. I 1994 var han med i en bus, hvor han sammen med en mindre gruppe unge bevæbnet med køller og andre våben var på vej mod nazi-lederen Jonni Hansens hjem. Det var som AFA-medlem, at han udøvede hærværk på Sandholmlejren og blev påkørt af nazisten Jonni Hansen, da han under en AFA-aktion i 1999 prøvede at save hans plankeværk over med en motorsav.

I 2000 afsonede Pelle Dragsted i en celle på Kærshovedgård Fængsel øst for Ikast en måneds ubetinget fængselsdom for hærværket mod Sandholmlejren.

Planøkonomiens tilhængere

Selvom Socialdemokratiet i dag tager afstand fra væsentlige dele af Enhedslistens økonomiske program, er det ikke længe siden, at planøkonomi var en respekteret disciplin i arbejderpartiet.

Arne Hardis har i bogen: ”Pibende hængsler. Socialdemokraterne og den tyske fascination under Besættelsen”, der udkom den 7. april 2022 på Gyldendal, beskæftiget sig med socialdemokratiets forhold til Tyskland under besættelsen.

Jens Otto Krag

Bogen tilføjer ny bemærkelsesværdig viden om den unge Jens Otto Krag, der sammen med en gruppe andre begavede socialdemokrater deltog i en studiekreds om planøkonomi.

Jens Otto Krag skrev i Socialdemokraten i 1943: ”Planøkonomi er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre”.

Da den socialt orienterede begejstring for planøkonomi i studiekredsen i stigende grad tippede over til intellektuel kollaboration med den nazisme, der også benyttede sig af planøkonomi. Den autoriserede fortælling er, at den unge Krag resolut forlod studiekredsen, da ubesindige partifæller begyndte at tale åbent om deres ønske om tysk sejr.

Det er en smuk historie om besindelse i sidste øjeblik, skriver Hardis: ”Og det bedste ved historien er, at den også er sand. I hvert fald næsten sand.”

For Hardis sandsynliggør, at Krag faktisk ikke brød så stålsat med den efterhånden anløbne gruppering af yngre partifæller, som det fremstilles i historikeren Bo Lidegaards biografi ”Jens Otto Krag”.

Jens Otto Krag var langt fra den eneste socialdemokratiske økonom, der var fascineret af planøkonomiens muligheder.

Viggo Kampmann

Ejvind Damsgård Hansen har i bogen: ”Efterkrigstidens økonomiske og sociale reformer. Viggo Kampmann – idémand og igangsætter”, udgivet på DJØF’s forlag, beskrevet hvordan Viggo Kampmann stadig var optaget af planøkonomi selvom det tyske 1000-årsrige fortonede sig.

Den 33-årige Kampmann holdt i marts 1944 et foredrag, der var hans oplæg til den økonomiske politik, der burde føres, når krigen var slut. Med hans egne ord fremlagde han ”en mærkelig blanding af realiteter og fremtidsmusik”. Foredraget blev i 1944 trykt i Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Ifølge Kampmanns foredrag skulle man søge at holde fuld beskæftigelse i Danmark. Ikke kun for de beskæftigedes skyld, men ”mere væsentligt er det, at en egentlig mangel på arbejdskraft vil øge lønnen og trække mange mindre selvstændige over i lønarbejderklassen”, som Kampmann formulerede det.

For at denne vandring fra selvstændig til arbejder skulle lykkes, måtte de selvstændige bibringe tillid til en varigt god løn og en varig fuld beskæftigelse: ”Efterspørgslen efter arbejdskraft må stimuleres, således at alle personer inden for de selvstændige erhverv, som hidtil har tjent mindre end lønarbejdere, foretrækker deres kår”.

Kampmann vurderede at den lave indkomst inden for mange selvstændige erhverv hyppigt var udtryk for, at man kun var deltidsbeskæftiget og at der derfor var mulighed for at frigøre en skjult, fejlplaceret og dårligt udnyttet arbejdskraftreserve. Selvstændig virksomhed som husmandsbrug, en række håndværk som børstenbinder, skomager og kedelflikker og handelsvirksomheder som små grossister, købmænd, petroleumshandlere og ismejerier etc. kunne simpelthen ikke bære en faktoraflønning på højde med aflønningen af industriarbejdere og ansatte i en række virksomheder indenfor handel og liberale erhverv. Om det også indgik i Kampmanns overvejelser, at eliminering af disse kulak-grupperinger og ville berøve borgerlige partiers vælgergrundlag, vides ikke.

I Socialdemokratiets program fra 1945 kunne man læse, at: ”De sociale Problemer maa løses. Dette kræver en planøkonomisk Samfunds- og Erhvervs­politik. Den Politik vil det danske Socialdemokrati føre.”

Ifølge Energistyrelsens status over energiforsyningen af 25. juli 2023 er

• Forsyningen af el stabil.
• Hvis vejret bliver gennemsnitligt, forventer Energistyrelsen ikke mangel på strøm næste fyringssæson, men der er øget risiko i forhold til normale år.
• Forsyningssituationen afhænger blandt andet af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet vejr. Desuden afhænger den af, at forbrugerne fortsætter med at spare på strømmen og flytter forbruget til timer med størst elproduktion. Der er typisk mest vedvarende energi i elsystemet, når elpriserne er lavest.
• Forsyningssituationen påvirkes desuden af uforudsete hændelser, herunder nedbrud eller længerevarende vedligehold af elproducerende anlæg.
• Vandstanden i europæiske og nordiske floder og vandmagasiner er tæt på normalen lige nu, men det kan hurtigt vende, hvis vi får en usædvanligt tør sommer.
• Priserne på el er svingende og kan i perioder blive meget høje også om sommeren, hvor kraftværker tages ud til revision.

Kul i dansk elforsyning

Energi- og klimapolitikere i en række partier forventede tidligere, at kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket skulle have været indstillet allerede i 2022. I 2023 skulle Esbjergværket stoppe, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 ville vinke farvel til kullet.

I Danmark er der i lyset af Ruslands invasion i Ukraine og energiforsyningssituationen truffet en politisk beslutning om at udskyde lukningen af kulfyringen på Fynsværket, Studstrupværket og Esbjergværket.

Det stiller efter Energistyrelsens opfattelse Danmark bedre i forhold til risikoen for strømafbrydelser.

Danmark køber derfor stadig masser af kul. Selvom gaspriserne er faldet tilbage på niveauet før krigen i Ukraine, og siden energikrisen var på sit højeste, fortsætter den danske import af kul på et højt niveau.

Ifølge Energistyrelsens månedlige energistatistik blev der i 1.halvår af 2023 importeret omkring 880.000 tons kul til elproduktion. Samtidig forbrugte de 4 kraftværker 620.000 tons, og kullagrene ultimo juli 2023 var på over 800.000 tons – svarende til omkring halvdele af de seneste årsforbrug.

Det Internationale Energiagentur: Stigende globalt kulforbrug!

Det globale kulforbrug steg i 2022 med 3,3 procent til 8,3 mia. tons og satte dermed ny rekord. Det fremgår af den halvårlige kulmarkedsanalyse fra Det Internationale Energiagentur (IEA). IEA forventer, at det globale forbrug af kul til elproduktion vil falde i 2023 og 2024, men at faldet modsvares af en stigning af kulforbrug til industri.

Kina, Indien og Sydøstasien trækker kulforbruget op

Kina, Indien og de sydøstasiatiske lande forventes tilsammen at tegne sig for 3 ud af hver 4 tons kul, der forbruges på verdensplan i 2023. I EU var væksten i efterspørgslen efter kul minimal i 2022, da en midlertidig stigning i kulfyret elproduktion næsten blev opvejet af lavere anvendelse i industrien. Det europæiske kulforbrug forventes at falde kraftigt i år, efterhånden som vedvarende energi udvides, og da atomkraft og vandkraft delvist kommer sig efter deres seneste lavkonjunkturer.

I USA forstærkes bevægelsen væk fra kul også af lavere naturgaspriser.

Billigere kul har gjort importen mere attraktiv for nogle prisfølsomme købere. Den kinesiske import er næsten fordoblet i første halvdel af 2023, og den globale kulhandel i 2023 forventes at vokse med mere end 7 procent, hvilket overgår den samlede efterspørgselsvækst for at nærme sig rekordniveauerne i 2019. Ifølge IEA kan handelen med kul ad søvejen i 2023 kan meget vel overgå rekorden på 1,3 milliarder ton, der blev sat i 2019.