Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen har været i krydsild om arbejdspresset på Slotsholmen. Dons Christensen mener ikke, at ansvaret for det store arbejdspres i landets departementer bare kan parkeres hos den øverste ledelse, men undskyldte sig med, at “Vi spiller bare efter nodebladet”

Det er paradoksalt, at det netop er kirkeministeriets departementschef, der har skullet forsvare arbejdsforholdene i centraladministrationen.

Kristeligt Dagblad har gentagne gange dokumenteret, at Kirkeministeriet i adskillige sager har brugt bemærkelsesværdigt lang tid på at besvare henvendelser og håndtere sagsbehandlinger – til stor frustration for de involverede parter.

Kristeligt Dagblad har forelagt departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen kritikken. Han medgiver, at ministeriet har et problem, når det handler om at behandle sager om samarbejde mellem menighedsråd, men at det helt overvejende skyldes corona, der de seneste to år har lagt stort beslag på ministeriets ressourcer, herunder det begrænsede antal juridiske sagsbehandlere, som ministeriet råder over.

I en periode i begyndelsen af 1980’erne var det på Slotsholmen almindelig kendt, at Kirkeministeriet i realiteten blev ledet af formanden for betjentstuen.

Departementschef Christian Dons Christensen var tidligere ansat i Udenrigsministeriet, der heller ikke er kendt for effektiv forvaltning.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd er også kritisk. Selvom formanden fra sin ansættelse i Fødevareministeriet ikke er ubekendt med lange sagsbehandlingstider, mener han det er et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at rette op på de utilfredsstillende forhold i Kirkeministeriet.

Som supplement til Kristeligt Dagblads beskrivelser af Kirkeministeriet kan anbefales ”Fra psykopatklubben” af Erik Ib Schmidt, der var departementschef i økonomi- og Finansministeriet.

I erindringsbogen Fra psykopatklubben fra 1993 beretter han om sine mange oplevelser frem til 1968, herunder opvækst, studieår og familie, med hovedvægten på samspillet med politikerne i efterkrigstiden og det personlige engagement i 1930’ernes DKP og vilkårene under besættelsestiden.

Alternativets nu tidligere klimaordfører, Theresa Scavenius, er kompromisløs, og hun er ved flere lejligheder gået stik imod partiets vedtagne politik både i realpolitiske sager, hvor hun i medierne har givet sin uforbeholdne mening til kende, men også i forhold til de mere taktiske hensyn, hvor hun på sine sociale medier og i interviews blandt andet har beskyldt klimaministeren for at vildlede Folketinget.

Scavenius var som en havkat i et hyttefad. Hun blev først smidt ud af folketingsgruppen og har nu endegyldigt meldt sig ud af Alternativet. Det skete torsdag, efter hun havde turneret rundt i mediecirkusset med tankevækkende beskyldninger mod den folketingsgruppe, som ekskluderede hende fra gruppen på Christiansborg. Hun smækker døren bag sig og har givet flere interviews om, at det ikke er hende, men partiet, Folketinget og hele det politiske system, den er galt med:

”Jeg er bannerfører for viden og derfor blevet farlig”, jeg drives af ”at forstå ting og få sandheden frem” – modsat andre politikere må man forstå. Om hendes personlige stil, heder det: ”Ja, men det handler jo også om, at det, som nogle opfatter som nedladende, er, at jeg bare har bedre argumenter”. ”Jeg har fokus på bolden. Men jeg bliver hård og konfrontatorisk og besværlig, når folk lyver og ikke passer på vores demokratiske samfundsmodel” – og det gør de andre politikere tilsyneladende. ”Jeg var forberedt på at møde et dysfunktionelt system, men det er meget værre end frygtet. Det har været et kæmpe kulturchok at træde ind i Folketinget”. ”Jeg ønskede at konfrontere de andre politikere med bluf og politisk teater, mens de andre ville være gode venner, hygge sig og drikke kaffe med Mette”.

I Gentofte kommunalbestyrelse er der igen i år enighed blandt alle partier om budgettet for 2024. Det er ikke overraskende, da sidste års budgetaftale var to-årig. Alligevel har man kunnet enes om en række (udgiftskrævende) justeringer.

De senere års brede enighed om kommunens budgetter har nemlig ikke været gratis for Gentoftes skatteborgere. Alle partierne har ønsket at se deres udgiftskrævende aftryk på budgetaftalerne, og forligspartierne har heller ikke i år kunnet pege på besparelser og effektiviseringer i kommunen. For at undgå voldsomme serviceforringeler har partierne med beklagelse set sig nødsaget til at følge planen fra sidste år med at hæve skatten med 0,17 procentpoint i 2024 og yderligere 0,22 procentpoint i 2025.

I Gentofte har kommuneskatten således siden 2021 udvist en nærmest eksplosiv vækst: Fra 23,63 procent i 2021, over 24,00 procent i 2022, 24,17 procent i 2023, 24,34 procent i 2024 til 24,56 procent i 2025. Gentofte er dermed ikke længere en billig kommune, ligesom effektivitet i forvaltningen og niveauet for borgerservicen ej heller er prangende.

At der ikke kan spares og effektiviseres, er helt uforståeligt i en kommune med et astronomisk budget. I 2023 opererer Rådhuset med skatteindtægter på omkring 8,1 mia. kroner, heraf grundskyld på 0,7 mia., og selskabsskatter, dækningsafgifter m.v. på 0,8 mia. kroner. Den kommunale udligningsordning betyder, at kommunen skal aflevere 4,1 mia. kroner til andre kommuner, og efter et bloktilskud fra staten på omkring 1 mia. kroner er der omkring 5 mia. kroner tilbage at spendere i Gentofte. Og det gør man så.

Virkelysten i kommunalbestyrelsen er stor, og der søsættes aktiviteter og projekter i en lind strøm. Når hittepåsomheden tørrer ud, nedsætter man et såkaldt opgaveudvalg, hvor entreprenante borgere er leveringsdygtige i nye projektideer.

Europa-Kommissionen og -Parlamentet har så småt indledt forhandlingerne med Ministerrådet – den såkaldte trilogi, der er den sidste fase i EU-beslutningsprocessen – om forslaget til et revideret bygningsdirektiv (EPBD, Energy Performance of Buildings Directive).

Den grønne omstilling

Hensigten med direktivet er at anvise hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

EPBD eller Bygningsdirektivet skal regulere krav og rammer for energiforbruget i EU’s bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger hævdes ikke at være tilstrækkelig energieffektive.

En stor del af de danske bygninger, der vil blive berørte af det nye direktiv, vil helt eller delvist kunne opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.

Danske virksomheder med interesser i energi effektivisering som Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX har gennem lobbyorganisationen ”Synergi” med den tidligere konservative formand, Bendt Bendtsen, i spidsen presset på for skærpede krav i EPBD-direktivet.

Regeringen har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022: ”Sikre et stærkt fokus på energi effektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger”.

Er den økonomiske belastning for stor?

Det er fint med grønne ambitioner, men det er ikke altid let at realisere målsætningerne. Det gælder i den ældre bygningsmasse, men især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langt fra dækker lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med for eksempel en varmepumpe, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.

Landdistrikterne

I Danmark har især Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd peget på de negative økonomiske konsekvenser af skærpede bygningskrav.

SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd og Dansk El-Forbund har derfor udarbejdet en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan blive i stand til at deltage i den grønne omstilling.

Planen indeholder forslag til et grønt renoveringsfradrag og at eksisterende statslige tilskudspuljer målrettes mod relevante boligejere. De samlede omkostninger er ikke angivet, men i planen oplyses det, at partiet Venstre har foreslået en ”grøn håndsrækning til boligejerne” til 8,5 mia. kr.

Tyskland slår bak

Det er ikke kun i Danmark der er kritik af kommende EPBD-krav. Tyske ministre har skærpet deres kritik af det foreslåede EU-bygningsreglement. Boligminister Klara Geywitz fra SPD har også tydeliggjort modstanden mod obligatoriske renoveringer, efter at finansminister Christian Lindner fra FDP offentligt har fremsat kritik.

Ifølge Spiegel i Tyskland har Christian Lindner overfor nyhedsmediet ”Politico” udtrykt stærke forbehold overfor de foreslåede retningslinjer i EPBD, hvor han betvivlede den økonomiske fornuft, det klimmæssige udbytte og ligefrem karakteriserede dem som ”farlige”: ”Diese Richtlinie halte ich für enorm gefährlich – nicht nur hinsichtlich des Gebots der ökonomischen Vernunft, wonach wir an der Stelle Geld einsetzen sollten, wo es den besten Effekt für das Klima in Verbindung mit unserer wirtschaftlichen Wettbewerbsfähigkeit hat”.

Det er ikke første gang, at højtstående medlemmer af den tyske regeringskoalition har udtrykt deres bekymring over EU-reformen af bygningsdirektivet.

“Jeg siger nej til minimumsstandarder for hvert hus uden hensyntagen til, hvem der bor i det, hvem der ejer det, og hvor længe det stadig må bruges,” sagde SPD-boligminister Klara Geywitz til Neue Osnabrücker Zeitung i et interview offentliggjort i lørdags og tilføjede, at renovering er en “massiv indsats, som vi ikke kan pålægge med lovgivning”.

“Jeg er derfor kritisk over for strammere regulering som foreslået af EU-parlamentet,” tilføjede Geywitz.

Hendes kommentarer viser, at den tyske regering er parat til at stoppe direktivet i dets nuværende form.

Spændinger mellem De Grønne og FDP i regeringskoalitionen

Tysklands regeringskoalition – SPD, FDP og De Grønne – har indgået en aftale om at trække støtten til direktivets minimumsstandarder i et forsøg på at formilde de liberale i FDP i striden om varmesystemer, som blev fremkaldt af Die Grünes økonomiminister Habecks grønne diktat om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper.

Klara Geywitz, en nær allieret med kansler Olaf Scholz (SPD), havde allerede sat spørgsmålstegn ved forfatningsmæssigheden af ​​de obligatoriske renoveringer i marts. 

Den tyske regering er i øjeblikket målrettet mod overdreven regulering og bureaukrati som reaktion på voksende økonomisk pres, da en række chok og pessimistiske prognoser har forsuret erhvervsklimaet. I kølvandet på den erklærede kamp mod bureaukrati bliver Bruxelles i stigende grad et mål.

Især FDP-embedsmænd og ministre som justitsminister Marco Buschmann (FDP) har givet EU-regulering skylden for at kvæle den tyske økonomi, fordi størstedelen af ​​reglerne i Tyskland angiveligt blev pålagt af Bruxelles.

Landbrugsavisen kan fredag den 24. september 2023 berette om nye problemer i Landbrugsstyrelsen, under Fødevareministeriet.

En it-fejl hos Landbrugsstyrelsen har gjort det umuligt i perioden 14. til 19. september at læse de breve, som Landbrugsstyrelsen har sendt i sit it-system, Tast selv. En række landmænd har dermed været afskåret fra at svare og dermed sikre sig rettidig udbetaling af landbrugsstøtten fra EU.

Det er langt fra første gang, at Landbrugsstyrelsen skaber problemer for danske landmænd, der er helt og aldeles afhængige af den EU-støtte de har krav på.

Landbrugsministeren og Fødevareministeriets departement er tilsyneladende ligeglade med konsekvenserne for dansk landbrug og lader Landbrugsstyrelsen sejle sin egen sø.

Det er ikke længe siden, at offentligheden fik et indblik i de bizarre forhold i Landbrugsstyrelsen. Det skete da styrelsen søgte to nye vicedirektører og i jobannoncen præsenterede en styrelse, der syntes mere optaget af smart-i en-fart-management-strømninger end af solid offentlig administration:

”Nemt, enkelt og til tiden – vores strategiske fokus

I Landbrugsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi for landbrugserhvervet gennem bæredygtige løsninger, der understøtter miljø og klima i sammenhæng med erhvervets konkurrenceevne, så hele ressourcegrundlaget for at drive landbrug ikke forsvinder. Det gør vi blandt andet gennem tilskudsordninger, hvor vi hvert år udbetaler omkring 9 milliarder kroner til mere end 40.000 landmænd og virksomheder.

Vores daglige arbejde gør således en meget direkte forskel for vores kunder. Derfor skal det være nemt at være kunde i styrelsen. Vores regler skal være enkle og forståelige, og vi skal udbetale, kontrollere og afgøre sagerne til tiden. Vores strategi “Nemt, enkelt og til tiden” er derfor også både ambitiøs og vidtrækkende og har stort fokus på at udvikle yderligere digitale løsninger både til gavn for vores kunder og til gavn for vores sagsbehandling og kontrolopgaver.

Vi er således midt i en omfattende digital omstilling og har igangsat en stor agil transformation, som betyder, at styrelsens tilskudsordninger fremover vil blive udviklet i agile team med kompetencer fra både IT- og politikudviklingsenheder samt sagsbehandlings- og kontrolenheder på tværs af hele organisationen. Derudover har vi implementeret LEAN i hele organisationen og arbejder løbende med initiativer, der skal sikre et vedvarende fokus på at forstå vores kunders vilkår, samtidig med at vi udbygger vores kompetencer til at kunne bidrage til innovativ politikudvikling, der møder fremtidens udfordringer og muligheder”.

Med virkning fra 15. september 2023 forhøjede Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,25 procentpoint.

ECB

Renteforhøjelsen skete som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sine toneangivende pengepolitiske rentesatser med 0,25 procentpoint, og udlånsrenten er dermed oppe på 4.75 procent p.a.

Baggrunden for renteforhøjelser er at selvom inflationen i euro-området er for nedadgående er den stadig for høj i forhold til ECB-målsætningen på omkring 2 procent.

Inflationen i Danmark er allerede lavere, men Nationalbanken vil med renteforhøjelsen sikre, at det pengepolitiske rentespænd er uændret og at kronens stabilitet i forhold til euro fastholdes.

For Nationalbankens vedkommende betyder det, at foliorenten, som renten på indskudsbeviser samt diskontoen hæves til 3,6 procent om året, mens udlånsrenten hæves til 3,75 procent p.a.

Sverige og Norge

Den svenske centralbank, Riksbanken, hævede den 21. september 2023 sin ledende rente med 0,25 procentpoint, så den nu ligger på fire procent.

Årsagen er, at centralbanken vil have inflationen i Sverige ned, så den “inden for rimelig tid” igen kan ligge omkring målet på to procent. Men oven i den høje inflation kæmper den svenske centralbank også med, at den svenske krone er svag i forhold til for eksempel euro og danske kroner.

Den svækkede svenske krone er et problem, fordi det øger priserne på de varer, som svenskerne importerer. Den svækkede svenske krone kan dermed øge prispresset i Sverige, og dermed blokere for målsætningen om lavere inflation.

Også den norske centralbank, Norges Bank, har torsdag den 21. september 2023 hævet renten. Her bliver renten hævet med 0,25 procentpoint til 4,25 procent.

Dyrere at låne penge

Nationalbankens udlånsrente på 3,5 procent er på det højeste siden 2009. For lidt over et år siden var renten på MINUS 0,60 procent. Rentestigningen gør det dyrere at låne penge, og ikke mindst for boligejerne har det betydning. Renteudgifterne til et tilpasningslån med variabel rente vil uvægerligt stige.

Med et fastforrentet realkreditlån, ligger renten fast og vil derfor ikke blive ramt af højere renteudgifter.

Førstegangskøbere bliver Sorteper

Førstegangskøbere på boligmarkedet bliver i særdeleshed påvirket. Rentestigningerne betyder nemlig, at det bliver dyrere at finansiere et boligkøb. Førstegangskøbere, som typisk har behov for at låne det meste af købesummen, kan komme i klemme. Selvom renterne stiger, er priserne på boligmarkedet høje, og det kan være svært overhovedet at finde en bolig, der er til at betale. Stigende renter, høj inflation og høje energipriser gør nemlig, at man som førstegangskøber måske kun kan blive godkendt til en meget lav købesum. På markedet for andelsboliger, bliver det også dyrere. Renten på andelsboliglån stiger nemlig i takt med den generelle rentestigning.

Efter mødet i centralbankens pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committe, FOMC, blev der onsdag den 20. september 2023 udsendt en pressemeddelelse, som meddelte, at den nuværende centralbankrente på 5,5 procent ville blive fastholdt, at der fortsat er solid vækst i den amerikanske økonomi og at inflationen er højere end Centralbvankens målsætning.

Men Powell bemærkede samtidig, at “vi på det kommende møde i oktober vil beslutte, om styringsrenten skal strammes yderligere eller i stedet holdes konstant”.

Analytikere udlægger teksten sådan, at renten og dermed låneomkostningerne tidligst vil blive ændret i slutningen af året.

Jackson Hole

Federal Reserve Bank of Kansas City var 24. – 26. august 2023 vært for snesevis af centralbankfolk, politikere, akademikere og økonomer fra hele verden på sit årlige økonomiske politiske symposium i Jackson Hole, Wyoming.

Den storslåede dal i Jackson Hole ved foden af bjergmassivet Teton Range i den amerikanske delstat Wyoming forbindes i USA med utallige beretninger om begivenheder fra erobringen af det vilde vesten i USA.

2023-symposiet, der afholdtes for 46. gang, fokuserede på temaet “Structural Shifts in the Global Economy.”

Investorer og børshandlere med ønske om et nærmere indblik i overvejelserne bag den amerikanske centralbanks pengepolitik fulgte symposiet i Jackson Hole, og lytterde især til meldingerne fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell.

I den amerikanske centralbankchefs jobbeskrivelse er der 2 afgørende succeskriterier for den pengepolitik, der skal føres i USA: beskæftigelsen skal understøttes, og inflationen skal holdes nede på omkring 2 pct.

I sin tale i Jackson Hole sidste år, lagde Jerome Powell ikke skjul på, at centralbanken ville fortsætte med trinvis at forhøje den pengepolitiske rente indtil inflationen var bragt under kontrol. Jerome Powell var meget vel opmærksom på, at et forhøjet renteniveau ville være ”pinefuldt” for amerikanere, men at skadevirkningerne fra længerevarende inflation ville være værre.

Powell holdt ord og i det sidste år er den amerikanske centralbankrente forhøjet flere gang. Alle forudsigelser om, at det ville drive den amerikanske økonomi ud i recession, er gjort til skamme.

Inflationsmålsætningen

Jerome H. Powell lovede på Jackson Hole konferencen i Wyoming, at centralbanken ville holde fast ved målsætningen om at presse inflationen ned omkring 2 pct. “indtil jobbet er gjort” og at han var parat til at hæve renten yderligere, hvis det var nødvendigt.

Mr. Powell understregede, at Fed forsøgte at balancere risikoen for at gøre for meget og skade økonomien mere end nødvendigt mod risikoen for at gøre for lidt, men “Budskabet er det samme: Det er Feds job at bringe inflationen ned til vores 2 procent-mål, og det vil vi gøre,” sagde Powell.

Ideen bag klimapolitikken og den grønne omstilling er troen på grøn vækst – at miljø- og klimamål er forenelig med fortsat økonomisk vækst.

Troen på grøn vækst er stadig den almindelige økonomiske ortodoksi for store institutioner som Verdensbanken og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

OECD har lovet at “styrke deres bestræbelser på at forfølge grønne vækststrategier […] i erkendelse af, at den grønne omstilling kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst”, mens Verdensbanken har opfordret til “inklusiv grøn vækst”, hvor “grøn vækst er nødvendig, effektiv og økonomisk overkommelig”. I mellemtiden har EU understreget, at grøn vækst er “et grundlag for at opretholde beskæftigelsesniveauet og sikre de ressourcer, der er nødvendige for at øge den offentlige velfærd […] omdannelse af produktion og forbrug på måder, der forener stigende BNP med miljømæssige grænser”.

Stigende skepsis

Der er imidlertid en voksende skepsis over for konceptet om grøn vækst og mulighederne for at afkoble emissionen af drivhusgasser fra fortsat økonomisk vækst. Det begynder at gå op for politiske beslutningstagere, at meget ambitiøse miljø- og klimamål ikke er gratis, men vil koste på den økonomiske vækst og almindelige menneskers forbrugsmuligheder.

Storbritannien slækker på klimaambitionerne

I Storbritannien har premierminister Rishi Sunak den 20. september 2023 meddelt, at forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselbiler i Storbritannien udskydes fra 2030 til 2035.

Sunak har også sagt, at der vil være “langt mere tid” til at skifte fra gasfyr til varmepumper og samtidig forhøjes tilskuddet til varmepumper med 50 procent til £ 7.500.

Der vil også blive en ordning for de fattigste husstande “så de aldrig behøver at skifte overhovedet”.

Rishi Sunak understreger, at den britiske regering fortsat er forpligtet på målsætningen om netto 0-udledninger i 2050 (der udtages lige så mange drivhusgasser fra atmosfæren, som der udledes), men at regeringen ønsker at “folk er med os”.

Rishi Sunak lægger ikke skjul på at regeringen er meget opmærksom på de økonomiske omkostninger for almindelige borgere, og han har tidligere meddelt, at den britiske regering ikke vil forhindre eftersøgning og udvinding af nye gas- og oliefelter i Nordsøen, da det vil reducere energiregningen for britiske borgere og begrænse Putins og andre despoters indtjening.

Oppositionen kritiserer

I en reaktion på Sunaks klimaudspil har Labour tilkendegivet, at de er indstillet på at opretholde 2030-forbuddet mod salg af nye benzin- og dieselmotorer. Sunaks tale blev karakteriseret som “et svaghedstegn fra en desperat premierminister uden kompas”.

De Liberales Sir Ed Davey langede ud efter Rishi Sunak og sagde, at premierministeren “lagde sig og rullede rundt” på et tidspunkt, hvor han var nødt til at “rejse sig og lede”.

De Grønne kritiserede Sunaks planer og kaldte klimameldingen for en “desperat og farlig kovending”.

Tidligere premierminister Liz Truss var blandt dem, der hilste foranstaltningerne velkommen og sagde, at de politiske ændringer var “vigtige for landdistrikterne”.

Bilproducenten Jaguar Land Rover sagde, at Sunaks planer var “pragmatiske” og ville bringe Storbritannien på linje med andre nationer.

Det højrenationale, myndigheds- og indvandringskritiske protestparti AfD – Alternativ for Tyskland/Alternative für Deutschland, vinder stærkt frem i Tyskland. Ifølge den seneste meningsmåling den 19. september 2023 står partiet nu til 23 pct. af stemmerne, mens CDU/CSU har 27 pct.

Mange frygter, at næste år kan blive den store politiske eksplosion i Tyskland. Ud over europaparlamentsvalget er der delstatsvalg i Thüringen og to andre delstater i det østlige Tyskland. Alle tre steder står AfD lige nu til at blive det klart største parti med omkring en tredjedel af stemmerne.

Delstaten Thüringen kom i fokus, da AfD, op til weekenden pludselig blev en afgørende del af et borgerligt flertal for en sænkning af en boligskat.

Det konservative CDU fremsatte forslaget. Det liberale FDP støttede det, og med AfDs stemmer var det nok til at omgå delstatsregeringen bestående af socialisterne i Die Linke, De Grønne og det socialdemokratiske SPD.

Dermed blev et tabu brudt. I Thüringen har de andre partier hidtil set helt bort fra AfDs 19 mandater ud af 90, mens en regering uden et reelt flertal har regeret i en fælles forståelse med den borgerlige opposition. Nu brager AfD fremad i meningsmålinger. I Thüringen skal der være delstatsvalg til næste år, og i øjeblikket står AfD til flere end 30 procent af stemmerne.

Thuringen er ikke det eneste sted, der må overgive sig til AfD. Søndag den 18. juni 2023 var der valg til borgmesterposten i den tyske by Schwerin. Den socialdemokratiske kandidat genvandt posten med et stort flertal. Men AfD fik 32,2 procent af stemmerne.

AfD fik så stor opbakning i første runde af valget, at det udløste en anden runde. Det var første gang AfD fik så mange stemmer, at det har krævet en anden runde af et lokalvalg.

Kritik af den rød-gule-grønne regering

Blandt kommentatorer er der bred enighed om, at fremgangen til AfD næres af koalitionsregeringens (SPD, De Grønne og det liberale FDP – den såkaldte Ampel eller lyskurvregering) katastrofale politik.

Der er bred utilfredshed i befolkningen over regeringens energi- og klimapolitik og grønne diktater om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper. Ifølge det politiske magasin Cicero, var debatten om Die Grünes økonomiminister Habecks  varmediktat forårsgaven til AfD. Sjældent har regeringens planer spredt så meget frygt og afvisning i landet.

Den igangværende migrationskrise og de faktiske konsekvenser af masseindvandringen fra især arabiske og afrikanske lande, har helt klart gavnet også AfD i meningsmålingerne.

Da Alternativ for Tyskland (AfD) for seks år siden gjorde sin entré i det tyske parlament, spåede eksperter, at det højre-nationale parti ville falde fra hinanden i en endeløs strøm af skandaler og nynazistiske tirader. De etablerede partier svor, at AfD ville blive marginaliseret og bekæmpet, men bør være et alarmsignal for alle partier i Forbundsdagen.

Spørgsmål om klima, krig og indvandring, hvor en stor del af befolkningen føler, at de ikke bliver hørt og alle indvendinger om centrale politiske spørgsmål ikke kun fejes til side men karakteriseres som ”ikke-stuerene”, betyder automatisk fremgang til AfD.

Hvis AfD havde haft sympatiske ledere, ville der næppe have været grænser for væksten. Kendsgerningen er dog at der i AfD – i lighed med andre partier i tysk politik – i øjeblikket er en udtalt mangel på karismatiske, dygtige og sympatiske figurer.

Den til tider åbne strid i koalitionen mellem SPD, De Grønne og det liberale FDP, har skabt berettiget tvivl i befolkningen om koalitionens evne til at regere Tyskland. FDP hidtil har kunne afværge de største katastrofer, men De Grønnes varmeplaner med forbud mod gasfyr og krav om varmepumper og vedvarende energi opfattes sammen med afskaffelsen af A-kraften som toppen af isbjerget af en klimapolitik, der i årevis har været opfattet som usammenhængende og som driver energi- og varmepriser op, samtidig med at klimaeffekten er minimal.

Indførelsen af CO2-afgiften i 2021 har allerede vist borgerne, hvor dyr og ineffektiv klimabeskyttelse er. De grønne lovforslag, som især rammer den almindelige borger, er en konstant strøm af vand på AfD’s mølle.

I Tyskland – som i andre lande – ønsker de fleste mennesker faktisk at beskytte naturen og miljøet, og de fleste går også ind for en fornuftig klimapolitik, men de går i baglås, når man vil stoppe den globale klimakrise med afgifter på almindelige borgere.

Ukraine

Ruslands krig mod Ukraine har raset i mere end 18 måneder uden udsigt til nogen ende. Tyskland har opgivet sin oprindeligt forsigtige kurs og leverer penge og flere og flere våben til Ukraine.

Realiteten er, at i Tyskland er en væsentlig del af befolkningen forbeholdne – de tror ikke, at våbenleverancer vil afslutte krigen, og mange frygter en yderligere eskalering, en tredje verdenskrig. Ifølge det politiske magasin Cicero er der en verden til forskel mellem hyldesten af Zelensky i politik og medier på den ene side og antikrigsstemningen i befolkningen på den anden.

Arven fra Merkel

AfD blev grundlagt som et eurokritisk parti af akademikere i 2013, men i kølvandet på daværende kansler Angela Merkels omstridte håndtering af flygtningekrisen i 2015 blev partiet tilflugtssted for protestvælgere og har i dag cementeret sin magt som nyt folkeparti i de østtyske delstater i det tidligere DDR.

CDU’s formand Friedrich Merz har tidligere erklæret at partiet ikke ville røre AfD med en ildtang, men rent faktisk har der været områder, hvor man har samarbejdet med AfD, især omkring flygtningespørgsmål.

Lignende tabuer er blevet brudt over hele Europa, primært af konservative partier, påpeger magasinet Foreign Policy.

Sverige

Sveriges centrum-højre-parti Moderaterne samarbejder uformelt med det højre-nationale parti Sverigedemokraterne, efter at Sverigedemokraterne blev nummer to ved valget i 2022.

Østrig

I Østrig gik det yderligtgående Frihedspartiet første gang i regering med det konservative Østrigske Folkeparti i 2000 – og igen fra 2017 til 2019.

Spanien

Efter parlamentsvalget i Spanien i 2019 signalerede Socialisternes leder, Pedro Sánchez, villighed til at drøfte samarbejde med alle partier med undtagelse af Vox. I dag er situationen ændret, og de konservative afviste op til parlamentsvalget den 23. juli 2023 ikke at arbejde sammen med det højre-populistiske Vox for at sikre sig magten i nogle regioner.

Det konservative Folkeparti (PP) opnåede flest mandater ved valget den 23. juli 2023, men Vox fik et rigtig dårligt valg og gik tilbage, og bl.a. derfor har lederen af PP, Alberto Núnez Feijoo, endnu ikke været i stand til at samle opbakning fra et flertal i det spanske underhus.

Alberto Núnez Feijóo, fik ved en afstemning onsdag den 27. september 2023 ikke tilstrækkeligt med opbakning i det spanske parlament til at kunne danne en regering. 172 medlemmer af parlamentet stemte for, mens 178 stemte imod Feijóo og PP. Han skulle bruge mindst 176 stemmer for at have en chance for at blive Spaniens næste premierminister.

Fredag den 29. september 2023 fik han endnu en chance ved en ny afstemning. Men den gik ham imod, og derfor er initiativet tilbage hos fungerende statsminister Pedro Sànchez, der har erklæret, at han er parat til at møde alle parlamentariske kræfter – undtagen Vox! – “Voy a reunirme con todas las fuerzas políticas excepto con Vox, como es lógico”.

f

Begrebet “regenerering” inden for økologi handler om at genoprette og forbedre sundheden i økosystemer i stedet for blot at minimere skade.

Herfra har begrebet spredt sig til en lang række områder, hvor målet er at skabe positive og vedvarende ændringer i menneskelige og økologiske systemer. Det er blevet en populær tilgang til at tackle forskellige udfordringer, hvor det fælles tema går ud over blot at minimere skader og i stedet aktivt arbejde på at forbedre og genskabe miljømæssig og samfundsmæssig sundhed og velstand.

I en tid hvor begrebet bæredygtighed er blevet slidt, hvor kun 15 procent af FN’s bæredygtighedsmål er på ret kurs til at blive nået inden 2030, sådan som det er aftalt, og CSR- og ESG-rapportering efterhånden ligger i faste rammer og har mistet appeal, er begrebet ”regenerativt” grebet med kyshånd af konsulentbranchen, der har fundet et nyt lukrativt forretningsområde.

Producenter af kontorhuse, boliger og forbrugsgoder, herunder ikke mindst fødevarer, har set deres store interesse i at fremstå som fortalere af regenerative tilgange – hvem vil ikke gerne forbindes med miljø- og samfundsmæssig sundhed og velstand?

Regenerativt landbrug er en tilgang til landbrug, der fokuserer på at forbedre og genoprette sundheden og produktiviteten af landbrugsjord samtidig med at det reducerer negative miljømæssige påvirkninger. Målet med regenerativt landbrug er at opbygge og bevare jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten og reducere behovet for kunstige inputs som kemikalier og kunstgødning.

Regenerativt landbrug søger at skabe landbrugssystemer, der ikke kun producerer fødevarer, men også forbedrer jordens sundhed og økosystemets modstandskraft. Det betragtes som en reaktion på de negative konsekvenser af konventionelt landbrug, herunder jordudpining, tab af biodiversitet og klimaforandringer.

Regenerativt landbrug og bæredygtigt landbrug deler nogle fælles mål om at skabe mere miljøvenlige og etisk ansvarlige landbrugssystemer, men regenerativt landbrug fokuserer på at gå ud over bæredygtighed ved aktivt at genskabe økosystemer og jordens frugtbarhed.

Regenerativt landbrug har en mere langsigtet vision og stræber efter at forbedre jordens sundhed og produktivitet over tid, ofte på bekostning af kortvarige udbytteforøgelser.

Regenerativt skovbrug stræber efter at forvalte skove på en måde, der ikke kun opretholder træproduktionen, men også forbedrer sundheden i skovøkosystemer og fremmer biodiversiteten.

Regenerativt skovlandbrug kombinerer skovbrug og landbrug og sigter mod at forbedre jordens frugtbarhed, øge biomangfoldigheden og øge fødevareproduktionen på en bæredygtig måde.

Regenerativ vandforvaltning fokuserer på at genskabe og bevare sundheden i vandøkosystemer ved at minimere forurening, forbedre vandkvaliteten og bevare vådområder.

Regenerativt by-landbrug: I byområder er der en voksende interesse for at bruge den regenerative landbrugstilgang til at producere fødevarer og genoprette jordens sundhed i byens grønne områder og på taghaver.

Efterhånden har begrebet ”regenerativ” spredt sig til mange områder, hvor man har set en fordel i at knytte en ny, positiv og populær betegnelse på den måde tacklingen af måske såre trivielle problemstillinger angribes.

Regenerativ ledelse er en tilgang til ledelse med fokus på at skabe nye bureaukratiske strukturer, organisationer og samfund, som ikke blot opretholder status quo, men hvor kreativitet og kompetencer kan udfolde sig og bidrage til at genoprette og forbedre økosystemer, sociale strukturer og menneskelig trivsel.

I praksis indebærer regenerativ ledelse bæredygtige og langsigtede beslutninger, som tager hensyn til økologiske, sociale og økonomiske faktorer. Det handler om at skabe organisationer, der ikke blot er i harmoni med naturen og samfundet, men som også aktivt bidrager til at forbedre disse systemer. Dette kan omfatte tiltag, der fremmer miljøbevidsthed, social retfærdighed, ansvarlig ressourceforvaltning og positiv påvirkning af lokalsamfund.

Det stilles i udsigt, at en regenerativ transformation af organisationer kan resultere i betydningsfulde fordele på både menneskelige, faglige og økonomiske områder. Regenerativ ledelse går således ud over blot at minimere skadelig påvirkning, men stræber efter at adressere problemer på en holistisk måde og dermed være en positiv kraft for regenerering og restaurering af natur og samfund. Denne tilgang er særligt relevant i lyset af stigende bekymring for klimaforandringer, tab af biologisk mangfoldighed og sociale udfordringer.

Regenerativ økonomi stræber efter at skabe økonomiske systemer, der går ud over blot at minimere negative påvirkninger og i stedet aktivt bidrager til at genskabe og forbedre økonomiske og sociale forhold i samfundene. Dette kan inkludere forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi og social retfærdighed.

Regenerativ byplanlægning og arkitektur søger gennem regenerativt design at skabe bygninger og bymiljøer, der bidrager til økosystemernes sundhed og biodiversitet og reducerer ressourceforbruget. Det kan omfatte brugen af grønne tage, solenergi, vandgenbrug og bæredygtige materialer.