De Radikale er på direkte kollisionskurs med sine venstreorienterede og pro-palæstinensiske vælgere fra indvandrermiljøet.

Den radikale udlændinge- og integrationsordfører Zenia Stampe udløste heftig kritik fra tilhængere af et frit Palæstina og staten Israels udslettelse, da hun den 24. oktober 2023 i et opslag på Facebook fastslog, at mange danske jøder frygter for deres sikkerhed, og hun tilføjede, at sådan skal det ikke være. Tværtimod skal de kunne leve frit og fredeligt herhjemme, uanset hvad der sker i resten af verden. Derpå nævnte hun, at Det Jødiske Samfund på Krystalnatten torsdag 9. november arrangerer et fakkeloptog i København. 

“Jeg går med,” lød beskeden fra Zenia Stampe.

Og så blev tråden ellers fyldt med vrede reaktioner, herunder rasende protester fra mennesker med arabiske navne og pro-palæstinensiske holdninger.

Den 30. oktober 2023 havde Venstre arrangeret et gå-hjem-møde på Christiansborg om Israel-Palæstina konflikten.

Blandt mødedeltagerne var der – udover stoute Venstre-folk – også flere med tydelige palæstinensiske sympatier.

Den radikale Christian Friis Bach, der godt nok fordømte Hamas, men også gik meget langt i kritikken af Israel, måtte således forsvare Zenia Stampe og henvise til ytringsfriheden, da en pro-arabisk tilhører ville have lagt hende på hjul og stejle.

Meget betegnende var der på Christiansborg Slotsplads samtidig med gå-hjem-mødet i Landstingssalen, forsamlet en stor folkemængde og hundredvis af palæstinensiske flag og unge danske venstreorienterede og arabiske indvandrere, der råbte slagord som “Free Palestine”, “Boykot Israel”, “Mette er en hykler” og opfordringer fra Hizb ut-Tahrir til jihad.

Mandag den 6. november 2023 mødes Tysklands socialdemokratiske kansler, Olaf Scholz, med de 16 statsministre fra de tyske Länder.

Ifølge Berliner Zeitung og pressebureauet AFP er det centrale punkt på dagsordenen migrationspolitikken og Ländernes krav om større økonomisk bistand fra forbundsregeringen.

Det bliver sandsynligvis et langt møde, hvor Olaf Scholz vil henholde sig til at forbundsregeringen allerede har givet tilsagn om et ekstra engangsbeløb på 5.000 euro pr. flygtning om året.

Forbundsstaterne har på deres eget møde i midten af oktober krævet “mindst 10.500 euro pr. person pr. år”. Derudover krævede staterne, at den føderale regering “fuldt ud dækker” omkostningerne ved indkvartering og et engangsbeløb på 1,25 milliarder euro til andre tjenester såsom pleje af uledsagede mindreårige.

Naturalydelser og betalingskort i stedet for penge til flygtninge

I Tyskland er det opfattelsen, at det ikke mindst er de rundelige kontante udbetalinger til flygtninge, der er et stort incitament til at flygte til netop Tyskland. I midten af oktober krævede forbundsstaterne, at “kontantbetalinger konsekvent erstattes af naturalydelser eller et betalingskort”.

Olaf Scholz er angivelig åben over for forslag om at erstatte kontante betalinger til flygtninge med naturalydelser. Forbundsregeringen understreger dog, at kommunerne allerede nu har lovgrundlag til at gå over til naturalydelser. De viger dog ofte tilbage fra en større administrativ byrde.

Hvad angår en landsdækkende løsning med et betalingskort har den føderale regering endnu ikke vist nogen vilje til at påtage sig dette krævende it-projekt.

Nedskæringer i ydelserne til asylansøgere

Delstater som Bayern kræver kraftigt en betydelig reduktion af de sociale ydelser til asylansøgere for at gøre Tyskland mindre attraktivt for flygtninge sammenlignet med andre EU-lande. Delstaterne som helhed er mere forsigtige her: De kræver blot, at forbundsregeringen undersøger, “om og hvordan der kan opnås en harmonisering af sociale ydelsers købekraft i EU’s medlemsstater”.

Samfundstjeneste for asylansøgere

På topmødet med Scholz ønsker delstaterne at opnå, “at flere asylansøgere sættes i arbejde”. Kansleren støtter også dette, men hidtil har kravet været, at det arbejde, som asylansøgere sættes til, skal være ”additionelt”- dvs. at det ellers ikke ville blive udført. Dette har også til formål at forhindre, at fast personale afskediges og derefter ansætter asylansøgere til betydeligt lavere omkostninger.

Foranstaltninger, der allerede er annonceret af den føderale regering

Som krævet af forbundsstaterne har Tyskland indført permanent grænsekontrol ved grænserne til Polen og Tjekkiet. Regeringen har også vedtaget en pakke, der skal udsendelsen af afviste asylansøgere. Politiet har fået flere eftersøgningsrettigheder og der er mulighed for en væsentlig længere varetægtsfængsling ved udrejse. De føderale og statslige regeringer har også længe været enige om, at asylprocedurerne skal speedes op. Problemet er imidlertid at der både central og lokalt mangler det nødvendige kvalificerede personale.

AfD – Alternative für Deutschland – stormer frem i Tyskland

Det højrenationale, myndigheds- og indvandringskritiske protestparti AfD – Alternativ for Tyskland/Alternative für Deutschland, vinder stærkt frem i Tyskland. Ifølge de seneste meningsmålinger står partiet nu til omkring 23 pct. af stemmerne, mens CDU/CSU har 27 pct.

Mange frygter, at næste år kan blive den store politiske eksplosion i Tyskland. Ud over europaparlamentsvalget i juni 2024 er der valg i det gamle Østtyskland: i Thüringen, Brandenburg og Sachsen. Alle tre steder står AfD lige nu til at blive det klart største parti med omkring en tredjedel af stemmerne.

Nyt parti i Tyskland – Bündnis Sahra Wagenknecht

Hvis AfD havde haft sympatiske ledere, ville der næppe have været grænser for væksten. Kendsgerningen er dog at der i AfD – i lighed med andre partier i tysk politik – i øjeblikket er en udtalt mangel på karismatiske, dygtige og sympatiske figurer.

Det bliver måske nu ændret. Den prominente tyske venstrefløjspolitiker Sahra Wagenknecht har efter lang tids tilløb mandag brudt med det venstreorienterede parti Die Linke.

Hun har dannet partiet, Bündnis Sahra Wagenknecht, BSW, som har planer om at stille op ved Europaparlamentsvalget og delstatsvalgene i det gamle Østtyskland.

Ifølge mediet Deutsche Welle spekulerer flere analytikere i, at hendes unikke politiske position kan være en trussel også mod højrefløjspartiet Alternative für Deutschland, som ellers brager frem i meningsmålinger.

En første måling giver Wagenknechts nye parti 14 pct. og hele 54 pct. af Alternative für Deutschlands (AfD) vælgere overvejer at stemme på hende. Wagenknechts stramme højreorienterede udlændingepolitik i forening med en markant venstreorienteret socialpolitik og en udtalt klimaskepsis kan måske også trække stemmer fra de øvrige partier.

Wagenknecht er venstreorienteret på den økonomiske politik, men ligger tættere på den mest højreorienterede fløj på områder som migration, klima og køn.

Sahra Wagenknecht

Den 54-årige Wagenknecht er en veteran i tysk politik og på venstrefløjen.

Hun var for over 30 år siden med i det østtyske kommunistparti, SED, og var fra 1991 til 2010 med i en gruppe kaldet Kommunistisk Platform i både SED’s efterfølger, PDS, og senere Die Linke.

Black Friday 2023 – årets største udsalgsdag – nærmer sig.

Hvornår begynder, og hvornår slutter Black Friday? Det er der mange, der undrer sig over. Især fordi de fleste butikker tyvstarter deres Black Friday-tilbud.

Black Friday skydes i gang ved midnat fredag den 24. november 2023 og kører over 24 timer.

Mange butikker holder imidlertid Black Week, men Black november eller Black Month har også vundet frem.

Black Friday bugner med store rabatter og vilde tilbud. Men det handler også om at have tjek på priserne, da de kan variere meget (det gælder hele Black Week).

Du skal være vågen, når du går på tilbudsjagt, for butikkernes tilbud er ikke altid så gode, som de udgiver sig for at være.

Det forekommer, at butikkerne ”sminker deres rabatter”, og sætter prisen op, inden den bliver sat ned. Samtidig skiltes der ofte med ”normalpriser”, der er langt højere end den pris, varen har kostet de sidste mange måneder, så besparelsen på tilbudsvaren ser større ud, end den reelt er.

Forbrugerombudsmanden har efter forhandlinger med Forbrugerrådet Tænk og en række erhvervsorganisationer udarbejdet retningslinjer på grundlag af bestemmelserne om prisnedsættelser i den såkaldte prismærkningsbekendtgørelse.

De nye retningslinjer for prismarkedsføring trådte i kraft den 28. maj 2022.

Besparelsesudsagn

Reglerne for besparelsesudsagn skal sikre, at forbrugerne bliver korrekt oplyst om, hvor mange penge de kan spare, og om der er begrænsninger på at kunne købe varen til tilbudsprisen. Vildledende markedsføring er ikke tilladt.

Tilbudspriser

Før-/nupriser kan bruges til at fortælle forbrugerne, hvor meget de kan spare på et tilbud eller udsalg. Sammenligningen skal dog afspejle en reel besparelse og må ikke være kunstig.

Når en virksomhed reklamerer for et tilbud og angiver før-/nupriser, skal det kunne dokumenteres, at varen faktisk har været til salg til den førpris, der er angivet.

Ifølge prismærkningsbekendtgørelsens § 9 a skal en virksomhed, der markedsfører en prisnedsættelse, oplyse den laveste pris, varen har kostet de seneste 30 dage forud for prisnedsættelsen. Dette gælder også, hvis en virksomhed bruger udtryk, der indikerer en prisnedsættelse. Som eksempler på sådanne udtryk kan nævnes ”tilbudspriser”, ”Black Friday-priser” og ”Halloween-priser”.

Det er som udgangspunkt vildledende markedsføring at sætte prisen kunstigt op i 30 dage med det formål at sælge varen som “udsalg”, ”nedsat”, ”rabat” osv. Hvis en vare fx gennem året har kostet 1.000 kr., og den bliver sat op til 1.500 kr. i 30 dage for herefter at komme på “udsalg” til 1.000 kr. igen, er der tale om vildledning, som er ulovlig.

Først tiltrak han sig opmærksomhed – og ligefrem beundring fra antiliberale partifæller med hang til stalinistisk planøkonomi – i anledning af hans tænkning om forholdet mellem land og by. Modsætningen mellem hovedstaden København og provinsen (Holbæk) eller udkantsdanmark er ifølge Dybvad skabt af en mangel på økonomisk balance mellem hovedstaden og resten af landet, men også af en voksende kultur- og mentalitetskløft mellem de kreative klasser i storbyens saloner og andre befolkningslag.

Dybvad mener, at selvom hovedparten af det danske bruttonationalprodukt skabes i provinsen, betyder centraliseringen, at den politiske magt, at de centrale organisationer, at forsknings- og uddannelsessystemet, at kulturinstitutioner og centrale dele af den offentlige sektor ender op i hovedstaden.

Derfor er der behov for traditionel socialdemokratisk politisk handlekraft. Der må planlægges og reguleres for at rette op på skævhederne. Skatte- og erhvervsfremmesystemet bør indrettes sådan, at der bliver givet økonomiske fordele til virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der vælger at etablere sig uden for hovedstaden og andre bymæssige vækstområder – f.eks.i Holbæk.

Den kommunale udligning må flytte penge fra hovedstadsområdet til provinsen, og der kan efter behov suppleres med planmæssige tiltag, der effektivt forhindrer tung transport i og igennem hovedstaden, samt håndfaste indgreb i borgernes frie etableringsret.

Udsatte boligområder

Som Indenrigs- og boligminister var Kaare Dybvad Bek parat til at tage livtag med den private ejendomsret. Kaare Dybvad Bek var klar til at sætte ind overfor parallelsamfund i udsatte boligområder.

58 almene boligområder og mere end 100.000 borgere var tiltænkt at blive omfattet af drakoniske indgreb, der blandt andet skulle nås ved, at kommunerne skulle have ret til at anvise lejere til 10 procent af private udlejeres boliger.

Private udlejere

Repræsentanter for de private udlejere var oprørte over det, de betegnede som et angreb på den private ejendomsret.

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, gjorde opmærksom på, at i Københavns kommune, hvor der er ganske mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bosat, er den eneste mulighed for at nå ned på 30 procent at tvangsflytte den gruppe ud af kommunen.

Kaare Dybvad Beks forslag mindede om fremgangsmåden ved Thulefolkenes tvangsflytning, da Thule-basen skulle etableres, og som det skete for 50 år siden, da 120 familier blev tvangsflyttet fra deres hjem i de små byer Grærup, Børsmose og Mosevrå ved Oksbøl for at give plads til en udvidelse af militærets øvelsesterræn ved Oksbøl.

Politiske tilkendegivelser

Dybvad Bek lagde ikke skjul på, at ”Realiseringen af det socialdemokratiske mønster-Danmark forudsætter tværgående solidaritet og vilje til pragmatisk nytænkning”.

Alene Enhedslisten var positive og Dybvad Beks planer blev aldrig realiseret.

Socialdemokratiet kritiserer danskernes arbejdsmoral

Kaare Dybvad Bek, der i mellemtiden er blevet udlændinge- og integrationsminister, har skrevet en bog, ”Arbejdets land”, som, allerede inden den er udkommet, har været årsag til en del debat. I bogen uddyber Kaare Dybvad Bek debatten om danskernes arbejdsmoral, som også statsminister Mette Frederiksen har gjort meget ud af.

De går begge imod en påstået tendens i samfundet til at arbejde mindre. Dybvad og Frederiksen mener, at tendensen er i fremmarch. Men, mener de to socialdemokrater, det truer samfundskontrakten, hvis for mange danskere tænker sådan, da det risikerer at sætte finansieringen af velfærdssamfundet over styr.

Brud på samfundskontrakten?

Mange har forståelse for hele argumentet om, at vi har en samfundskontrakt, hvor vi skal yde før vi kan nyde og borgerne arbejder mod så at få del i velfærdsstatens goder.

Med over 3 millioner i arbejde må danskerne siges at leve op til deres del af kontrakten – men hvordan ligger det egentlig med modydelsen? Lever daginstitutioner, skoler, sundhedssektor og ældreforsorg op til løftet om ordentlig, forsvarlig kernevelfærd?

Har vi ikke snart fået nok af Dybvad Bek? Jeg tror det!

I en pressemeddelelse fremgår det, at regeringen vil udvide kommissoriet for den allerede nedsatte FE-kommission, så den også skal se på, om ”der er varetaget usaglige hensyn i forbindelse med efterretningstjenesternes og anklagemyndighedens centrale beslutninger om iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen”.

Det betyder, at alt, hvad der er gået forud for anklagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, nu må formodes at blive endevendt af kommissionen, der kan indkalde nuværende og tidligere ministre og departementschefer som vidner. Også Samsam-sagen, aflytninger af Lars Findsen og meget andet må forventes at blive inddraget.

Barbara Bertelsen

Det vil også sige, at statsminister Mette Frederiksen og Statsministeriets departementschefs, Barbara Bertelsens, roller i særdeleshed vil blive undersøgt.

I sin bog ”Spionchefen – erindringer fra celle 118” antyder den afsatte FE-chef Lars Findsen, at der i længere tid har eksisteret et uvenskab mellem ham og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Lars Findsen beskylder i sin bog indirekte Barbara Bertelsen for at have blandet sig i Samsam-sagen på urimelig vis. Han skriver det ikke direkte, men bogen efterlader det indtryk, at sagen imod ham er en slags hævnaktion fra Barbara Bertelsen mod ham efter mange års konflikter, mens hun var departementschef i Justitsministeriet.

Claus Hjort Frederiksen har tidligere påstået, at det var Barbara Bertelsen, der stod bag, da anklagemyndigheden rejste tiltale mod ham for at lække statshemmeligheder. Hjort afslørede i blandt andet et interview på TV 2, at han kendte til det hemmelige kabelsamarbejde med USA’s efterretningstjeneste NSA.

Midt under udsendelsen skulle landets øverste embedsmand ifølge Hjort Frederiksen være gået i aktion: ”Departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, blev under ”Lippert”-udsendelsen vred og ringede til departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth, og sagde, at nu skulle der gøres noget ved ham Hjort,« har Claus Hjort Frederiksen sagt til Jyllands-Posten.

Er Søren Pind medskyldig i forsøgene på karaktermord på Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen?

Allerede da Berlingske Tidende i september 2022 oplyste, at PET-chefen havde informeret toppolitikere om detaljer fra FE-chef Lars Findsens sexliv gav den tidligere Venstre-minister, Søren Pind, anledning til dyb undren.

Den tidligere justitsminister Søren Pind reagerede prompte på oplysningerne om Findsens sexliv ved på Twitter at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan Lars Findsen kunne opnå sikkerhedsgodkendelse, når FE-chefens sexliv var ”depraveret”: ”Er alle blevet skøre? Man kan sgu da ikke bestride et sådant embede med en sådan hang!” skrev Søren Pind blandt andet i tweet (der senere blev slettet).

Flere fik den tanke, at Søren Pind måtte være sendt i byen for nogen, der sad et sted og ønskede at begå karaktermord på Lars Findsen.

Søndag den 29. oktober 2023 angriber Søren Pind i Berlingske Tidende Claus Hjort Frederiksen. I et frådende og giftigt angreb udpeges Claus Hjort Frederiksen som hovedmanden bag Venstres nedtur: Den klapjagt, særligt Claus Hjort Frederiksen har stået i spidsen for, har såret Venstre dødeligt.

Pind siger direkte, at Hjort Frederiksen var personlig ansvarlig for den skæbne som Kristian Jensen, Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen led i Venstre: Claus Hjort Frederiksens voldsomme kritik mod Ellemann-Jensen betød ”at få dage senere var Ellemann historie. Ligesom Kristian Jensen blev det efter et sommergruppemøde, hvor Hjort også gik amok. Lige såvel som Lars Løkke Rasmussen ved samme lejlighed måtte gå”.

Claus Hjort Frederiksen, siger til DR om Pinds anklager, at ”Søren Pind må have sine sygelige tanker for sig selv”.

Søren Pind var justitsminister 28. juni 2015 – 28. november 2016. Barbara Bertelsen var departementschef i Justitsministeriet fra februar 2015 til januar 2020, hvor hun af Mette Frederiksen blev hevet over i Statsministeriet.

Ifølge den konservative leder, Søren Pape Poulsen, skal den kommende CO2-afgift pålægges fødevareproduktionen og dermed danske landmænd: ”Hvis du lægger en afgift andre steder end på produktionsleddet, får det ikke den ønskede effekt. Det der med, at den skal være i køledisken, giver jo ingen mening”, siger Søren Pape Poulsen til Politiken.

Ligesom den konservative Hellerup-frue, Connie Hedegaard, tøver den tidligere statsministerkandidat fra Viborg heller ikke med at udlægge holdningen i partiet Venstre: ”Jeg er ikke i tvivl om, at de to (Troels Lund Poulsen og Jacob Ellemann-Jensen) har to forskellige måder at fortælle om det og fremlægge det på. Og det kan være, at det bliver forskelligt opfattet, men jeg tænker, at bundlinjen bliver den samme”, siger Pape.

Det er vel ingen undskyldning, at hverken Pape Poulsen eller Connie Hedegaard har nærmere kendskab til landbrugsforhold og heller ikke har stor viden om CO2e-afgifter?

Kendsgerningen er, at der stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Alligevel aftalte et bredt flertal i Folketinget I sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen, men SVM-regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Regeringen vil fremlægge et forslag til en afgift, når en ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger sidst på året. Mens vi venter, har formanden oplyst, at opgaven er vanskelig.

Alligevel har regeringspartierne, venstrefløjen og Det Konservative Folkeparti på forhånd sagt ja til en CO2-afgift på landbruget, og kun Danmarksdemokraterne har utvetydigt afvist, at Danmark skulle gå enegang og indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

New Zealand er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift. For få uger siden besluttede New Zealands Labour-ledede centrum-venstre regering at udsætte klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser, og siden har et regeringsskifte formentlig betydet at afgiften ikke indføres i den forudseelige fremtid.

Selvom man i New Zealand inden valget i princippet havde tilsluttet sig en afgift, er man på ingen måde i mål hverken med beregningsmodellen eller niveauet for en afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20 kroner pr. ton CO2, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2, der tales om i Danmark.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion. Udover de økonomiske konsekvenser for dansk landbrug, vil en afgift også få politiske omkostninger.

Statsminister Mette Frederiksen aflagde i sidste uge et officielt besøg i Japan. Med den japanske premierminister Fumio Kishida aftalte Mette Frederiksen en samarbejdsaftale – Japan-Kingdom of Denmark Joint Strategic Work Program (2023-2028) – blandt andet omfattende samarbejdet på fødevareområdet.

Baggrunden for aftalen er, at Japan er blandt de vigtigste markeder for dansk fødevareeksport. Handelsforholdet og udvekslingen af viden tog fart i 1923, da danske landmænd rejste til Japan for at hjælpe med at udvikle mejerisektoren. Siden da har Danmark eksporteret kød, mejeriprodukter og fisk til Japan, og dansk landbrug etablerede et kontor i Tokyo i 1967. Fra 1973 har Danmark været en betydelig leverandør af fersk frosset svinekød til Japan.

Statsminister Mette Frederiksen aftalte med premierminister Fumio Kishida, at en hensigtserklæring (LoI) med præfekturet Hokkaidos regering i anledning af 100-året for de første danske mejeribønders ankomst til Japan skulle overvejes nærmere – (Consider a letter of intent (LoI) with the prefectural government of Hokkaido, on the occasion of the 100th anniversary of the arrival of the first Danish Dairy farmers to Japan).

Den 1. november 2023 faldt der efter 12 år i Københavns Byret dom i sagen mod tidligere politiledere for at have talt usandt, da de i 2013 afgav forklaring om Tibetsagen. Tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé blev idømt 30 dages betinget fængsel.

Tibet-sagen startede for mere end 12 år siden, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte København, og en række demonstranter blev forhindret i at flage med tibetanske flag.

Efter rettens opfattelse er der ikke tvivl om, at tidligere vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og tidligere politikommissær Henrik Oryé i modstrid med deres forklaringer i Tibet-kommissionen, udstak ”klart ulovlige ordrer, som førte til klart ulovlige handlinger”.

Tibet-kommissionen har dog fastslået, at især topdiplomaterne i Udenrigsministeriet i deres iver efter at pleje forholdet til stormagten og danske milliardinteresser, glemte grundlovens beskyttelse af borgernes ret til at demonstrere og ytre sig frit.

Udenrigsministeriets topembedsmænd – den tidligere direktør Friis Arne Petersen og tidligere departementschef Claus Grube – er ifølge Tibet-kommissionen derfor de egentlige skyldige.

Tibet-kommissionen kalder det kritisabelt og stærkt kritisabelt, at Udenrigsministeriet ved flere besøg og med PET som mellemmand ”aktivt har tilskyndet til og samarbejdet om, at antikinesiske demonstrationer mv. blev forhindret af Københavns Politi”. Eller som der står i sammenfatningen:

”Der blev i Udenrigsministeriet udvist stor imødekommenhed over for de kinesiske ønsker om, at synlige antikinesiske demonstrationer og meningstilkendegivelser skulle undgås ved officielle besøg fra Kina, og man var villig til at gå langt for at bevare den gode relation”.

Både Friis Arne Petersen og Claus Grube er i dag gået på pension, og slipper derfor for en retlig vurdering og et disciplinært efterspil.

Lars Findsen blev den 16. september 2022 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet og videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 2, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.

Claus Hjort Frederiksen blev den 21. februar 2023 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet eller videregivet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed.

Den 1. november 2023 blev sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen trukket tilbage med henvisning til retsplejelovens § 721, stk. 1. nr. 2: ”Påtale i en sag kan helt eller delvist opgives i tilfælde, hvor videre forfølgning i øvrigt ikke kan ventes at føre til, at sigtede findes skyldig”.

Afgørelsen er truffet af justitsministeren, der har påtalekompetencen i sager vedrørende overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13.

Fortilfælde

Forfatteren Arne Herløv Petersen (med dæknavnet ”Palle”) var i 1970’erne i PET’s søgelys som mistænkt for at være kurer for Sovjetunionen og Nordkorea og såkaldt påvirkningsagent.

Herløv Petersens bopæl i den lille by Tryggelev på Langeland blev telefon- og rumaflyttet gennem flere år.

Den 3. november 1981 kl. 19.21 slog politiet til og anholdt Arne Herløv Petersen og hans hustru. PET ville have Herløv Petersen dømt for ulovlig agentvirksomhed, og ”Palle” blev sigtet efter straffelovens paragraf 108, den såkaldt milde spionparagraf, og parrets hjem blev ransaget.

Tiltalen efter straffelovens §108 blev ved justitsminister Ole Espersens mellemkomst frafaldet.

Herløv Petersen, Findsen og Hjort Frederiksen

Beslutningerne om tiltalefrafald truffet af de socialdemokratiske justitsministre Ole Espersen og Peter Hummelgaard betyder, at Arne Herløv Petersen, Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen aldrig bliver renset for beskyldningerne om overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel om “landsforræderi”.

Mens debatten raser om indførelsen af en CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer har fagbladet Ingeniøren kastet et blik på fremdriften af andre elementer i Danmarks Klimaplan.

I 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at lige nu er kun 0,2 procent udtaget, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen udsættes igen, igen for kritik

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og otte år.

Indtil videre er der kun udtaget 532 hektar lavbundsjorder under de eksisterende støtteordninger. 3.718 hektar er under realisering, 26.318 hektar er under forundersøgelse, og knap 70.000 hektar er endnu upåvirket.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Landbrugsministerens ansvar

Landbrugsminister Jacob Jensen, der langt om længe blev klar over at den var helt gal, nedsatte sidste år en arbejdsgruppe under Landbrugsministeriet, der i august kom med 12 anbefalinger til at øge hastigheden i udtagningsprojekterne. Gruppen peger bl.a. på en mere strømlinet ansøgningsproces, realkompensation og muligheden for egentlig ekspropriation.

Landbrugsminister Jacob Jensen er ifølge fagbladet Ingeniøren med egne ord ”i fuld gang med at kigge på” anbefalingerne, og han erkender, at der er behov for nye værktøjer til at gøre op med en langsommelig proces: ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.