Margrethe Vestager får næppe mulighed for at blive den kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank.

Olaf Scholz

Ifølge EU-mediet Politico har den tyske kansler, Olaf Scholz nu gjort op, hvem han støtter som kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank – og valget er faldet på den spanske vicepremierminister, Nadia Calviño, der længe har været anset som Vestagers hårdeste konkurrent i jagten på den europæiske toppost.

Den 55-årige Nadia María Calviño Santamaría er uddannet økonom og hun har siden juli 2021 været vicestatsminister i Pedro Sánchez’ regering. Inden var hun fra 2018 Minister for Economic Affairs and Digital Transformation.

”Jeg arbejdede intenst sammen med Nadia Calviño, da jeg var finansminister i Tyskland, og som jeg ser det, vil hun være en meget god formand for EIB”, sagde Scholz lørdag på et møde for Europas ledende socialdemokrater i Spanien. Det ser iøvrigt ud til, at Pedro Sánchez, der i øjeblikket er fungerende efter parlamentsvalget i juli, i alliance med separatistbevægelser igen får mulighed for at danne regering.

EUs medlemslande ejer investeringsbanken, EIB, i fællesskab, og det er derfor dem, der vælger dens nye leder. Tyskland er sammen med Frankrig og Italien bankens største kapitalydere.

Margrethe Vestager har siden september været på orlov fra hvervet som EU-Kommissær, men afklaringen er trukket ud, og det har ført til frustration både i den danske regering og i Europa-Parlamentet.

”Det er ikke langtidsholdbart hverken for hende eller for os eller for Europa, som har brug for en stærk kommissær, så det vil være rart, hvis man kunne få den sag afklaret” harudenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til netmediet Altinget.

Hvad gør Macron?

Selvom den franske præsident Emmanuel Macron ligesom Margrethe Vestager tilhører den liberale partigruppe Renew Europe, kan Vestager næppe regne med den franske præsidents opbakning.

Det var ikke populært i hverken Tyskland eller Frankrig at Europa-Kommissionen ved Konkurrencekommissær Margrethe Vestager i 2019 forbød Siemens’ planlagte overtagelse af Alstom. Ifølge Vestager ville fusionen have skadet konkurrencen på markederne for jernbanesignalsystemer og højhastighedstog, og parterne havde ikke efter EU-Kommissionens opfattelse givet tilstrækkelige tilsagn om at løse disse problemer.

Der har især i Frankrig bundfældet sig det indtryk, at Vestager som radikal frihandelsorienteret konkurrencekommissær har været en hindring for franske visioner om en mere statsstyret europæisk industripolitik.

Margrethe Vestagers jugement blev af mange herunder den franske regering anført af præsident Emmanuel Macron sidste sommer betvivlet efter hendes nominering af Yale-professor Fiona Scott Morton som økonomisk chefrådgiver i generaldirektoratet for konkurrence. Emmanuel Macron erklærede sig mere end forundret over, at jobbet ikke skulle bestrides af en europæer, og den indstillede amerikanske økonom, Fiona Scott Morton, nåede ikke at tiltræde før hun trak sig fra stillingen. Sagen bidrog næppe til at højne tilliden til Vestager i Berlin og Paris.

Spændende bliver det at se, hvad Margrethe Vestager – der tidligere på ugen pludselig luftede ideen om en tredje periode som dansk EU-kommissær – skal lave, når hendes embedsperiode i EU-Kommissionen udløber næste år.

EU-kommissionen har foreslået nye fælles EU-regler for kørekort. Det oprindelige forslag indeholder blandt andet oprettelse af et fælles EU-system til digitalisering af kørekort, lægetjek for bilister over 70 år og en nultolerance overfor alkohol for nye bilister.

Forslaget er i øjeblikket under behandling i Europa-Parlamentet, og her har De Grønne strammet kravene og bl.a. foreslået:

• Differentieret hastighedsgrænse efter alder og erfaring. Personer under 21 og nye bilister må ikke køre over 90 kilometer i timen.
• Man skal indføre et nyt særligt kørekort til biler over 1800 kilo, som man først kan tage, når man er 21 år og har haft kørekort i to år.
• Forbud mod kørsel mellem midnat og klokken seks om morgenen for bilister under 21.
• Der skal indføres obligatorisk, selvbetalt lægetjek for ældre over 60. Frekvensen af lægetjek skal stige med alderen. Når man er over 80 skal det være hvert andet år.

Danske parlamentarikere

Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen, bakker op om flere af Kommissionens forslag til det nye direktiv.

– Jeg hilser kommissionens forslag til at revidere kørekortdirektivet meget velkomment. Vi har brug for at få rettet nogle af reglerne med henblik på, at vi skal gøre det sikrere at køre på vejene, vi skal have gjort noget for at kunne få noget mere arbejdskraft til godstransport og busser, og så skal vi også fremme omstillingen til, at folk skal køre elbil, siger han.

Han glæder sig derfor blandt andet over, at kommissionen foreslår en sænkning af aldersgrænsen for, hvornår man kan tage kørekort til lastbil og busser fra 21 til 18 år.

– Vi har brug for, at man i en tidligere alder kan gå ind i erhvervskørsel. Når jeg taler med den danske transportbranche, så er det en stor udfordring, at den arbejdskraft, som de virkelig har brug for, rent faktisk findes blandt de unge, men de bliver bedt om at de lige skal vente tre år, til de fylder 21, siger Bergur Løkke Rasmussen til Avisen Danmark.

Socialdemokraten Marianne Vind mener, at man med de nye regler især bør sætte ind over for spritkørsel.

– Det er helt afgørende at huske på, at alkohol stadig er den største trafiksikkerhedsmæssige udfordring. Det er her, vi skal lægge vores indsats først og fremmest, siger Marianne Vind.

Hvad med ældre bilister?

De danske Europa-Parlamentarikere er tilsyneladende ikke optaget af konsekvenserne for ældre bilister.

Det er til gengæld den tyske forbundstransportminister Volker Wissing fra FDP.

Ifølge tyske aviser er Wissing lodret modstander af EU-Kommissionens planlagte ændring af de europæiske kørekortsregler og kravene om regelmæssige undersøgelser af bilister over 70 år.

Det nye trafikdirektiv fastsætter, at bilister over 70 år skal “opdatere” deres kørekort hvert femte år. Dokumentet forbliver kun gyldigt, hvis bilisterne underkaster sig en lægeundersøgelse eller får afklaret deres sundhedstilstand ved en såkaldt ”selvvurdering”.

FDP-politikeren afviser imidlertid disse planer og ønsker frem for alt at forhindre EU-Kommissionens krav om “obligatoriske undersøgelser”.

Wissing er overbevist om, at seniorer udmærket er i stand til at “håndtere deres helbred uden statslige regler og bureaukratisk kontrol.” Derudover har omgivelserne – børn, pårørende og naboer – et ansvar for at tale med ældre om bilkørsel. Wissing henviser også til, at ulykkesstatistikken ikke viser et signifikant antal alvorlige ulykker, hvor bilister i aldersgruppen over 70 år er involveret.

Volker Wissing peger også på, at mange ældre bor på landet, og “for dem er det svært at leve uden at skulle være afhængige af andre, hvis man er uden bil.” Derudover kører flertallet af seniorer ifølge Wissing ikke på lange bilture, men de er voldsomt afhængige af deres biler til at handle ind eller til lægebesøg i nabobyen”.

I slutningen af 2020 blev en buste af kong Frederik den 5. stjålet fra sin plads i festsalen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Busten dukkede senere op på bunden af Københavns Havn. Gruppen ”Anonyme Billedkunstnere” erkendte, at det var dem, der stod bag og lagde en video op af hele aktionen.

Institutleder på Kunstakademiet, Katrine Dirckinck-Holmfeld, erkendte, at hun var en del af kunstnergruppen, og det førte til, at Kunstakademiet bortviste Dirckinck-Holmfeld.

Selvom de færreste havde nærmere kendskab til Frederik 5., der levede fra 1723 til 1766 og regerede fra sin far Christian VI’s død i 1746 og frem til sin egen død 20 år senere, tillagde kunstnergruppens aktion ham et væsentligt ansvar for datidens slaveri og racisme.

Kunstnergruppen fik i øvrigt en støtteerklæring fra 720 mennesker fra kulturmiljøet, så woke-aktivisterne stod ikke alene. Da debatten var i gang, fik institutlederen et beløb fra Statens Kunstfond for at arbejde videre med sin kunstneriske happening, så man må formode at buste-kasterne har repræsentanter i den kunstfond, der råder over borgernes surt indbetalte penge.

Den florissante periode

Danmark-Norge havde på Frederik 5. tid højkonjunkturer under den såkaldte florissante handelsperiode i sidste halvdel af 1700-tallet og frem til krigen med England i 1807.

Det var også den danske kolonitids højdepunkt. Det var tiden, hvor Frederiksstaden og Amalienborg blev bygget i København, og hvor den franske billedhugger Saly skabte pragtstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads.

Det var også den tid, hvor Det Kongelige Kunstakademi blev grundlagt, hvilket forklarer, at der på en hædersplads i festsalen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København stod den gipsstatue af kong Frederik 5. som Anonyme Billedkunstnere smed i havnen.

Da Danmark overtager øen St. Croix i Vestindien i 1753, bliver Frederik V personligt plantageejer og dermed også den eneste danske konge i historien, som er slaveejer, dog kun i en periode på ni år. Det er dog ubestrideligt, at slaveriet i Dansk Vestindien tog fart i hans regeringstid.

Kong Frederik 5. er også blevet kendt i en bredere kreds i anledning af filmen ”Bastarden” om Ludvig van Kahlen og opdyrkningen af den jyske hede.

Ludvig von Kahlen, hovedpersonen i filmen ”Bastarden”, var en historisk person

Den senere kaptajn von Kahlen blev født ca. 1700 i hertugdømmet Sachsen-Lauenburg ved Mecklenburg og havde erfaring med både landbrug og landmåling, inden han indtrådte i militæret.

Ved freden i Roskilde i 1658 mistede Danmark store landbrugsområder i det sydlige Sverige. Gennem flere forordninger forsøgte skiftende regenter at få danske bønder til at opdyrke Danmarks hedearealer.

Frederik 5. gik i 1751 så langt som til at udstede en kongelig forordning om fritagelse for skatter (og ret til brændevinsdyrkning) til danske bønder, der ville slå sig ned og dyrke heden i Jylland.

Den nye kongelige forordning om hede opdyrkning, faldt sammen med von Kahlens interesse for sagen. Den tyske kaptajn meldte sig derfor i 1753 hos Kong Frederik 5. og fik til en begyndelse 200 rigsdaler af Rentekammeret, statens finansvæsen, til at påbegynde undersøgelsen af heden.

I årene 1754-55 byggede han ved Sejbæk på Alheden nær Viborg en gård, som han til regentens ære kaldte Kongenshus.

Hans plan gik fra begyndelsen ud på at hente tyske landbrugsfamilier til området, så de med deres erfaring kunne hjælpe med opdyrkningen af jorden.

Tysk modvilje

Det lykkedes dog kun von Kahlen at få hvervet nogle få familier til arbejdet, selvom de blev stillet statsfinansierede gårde i udsigt. Da de tyske familier kom til Kongenshus og så vilkårene og opgaven med at bryde heden op, mistede de imidlertid modet, og efter blot otte dage ønskede de at rejse hjem igen. Trods udsigten til gratis gårde, var det ikke sliddet værd, mente de, hvilket siger en del om arbejdsbyrden.

Von Kahlen var dog ikke indstillet på uden videre at lade sine landsmænd rejse tilbage igen. Derfor forsøgte gæstearbejderne i ly af natten at flygte fra Kongenshus, hvor de var indkvarteret. Deres plan blev i sidste ende forpurret, og der blev efterfølgende sat vagter ved gården, som skulle sikre, at scenariet ikke gentog sig. Men tyskerne nægtede fortsat at påtage sig det møjsommelige arbejde, og til sidst blev de sendt til tugthuset i Viborg.

Enden blev, at hver familie blev betalt 6 skilling til hjemrejsen.

Forgæves kamp

Kaptajn von Kahlen fortsatte sin kamp mod heden frem til 1765, hvor han måtte se nederlaget i øjnene, og bad om fratrædelse.

Dette ønske blev først imødekommet i 1766, da von Kahlen blev forflyttet til Fladstrand ved Frederikshavn. Her blev han chef for en militærenhed. Det var også her han døde otte år senere i 1774.

Frederik V. Kongelig forordning om hededyrkning

Trods tilbuddene i forordningen fra Frederik 5. var der – bortset fra Ludvig von Kahlen – ingen, der meldte sig. Der blev derfor igangsat en hvervekampagne i Tyskland, hvor heldet var større. I årene 1759‑60 rejste omkring 300 tyske familier, hovedsagelig fra områderne Hessen, Phalz og Württemberg i det sydvestlige Tyskland, til Danmark for at bosætte sig på Alhede og Randbøl Hede.

Ved ankomsten til Danmark nægtede kolonisterne i første omgang at bosætte sig på heden, da de ikke mente, at man ville kunne opdyrke området. Først efter tilbageholdelse af de lovede dagpenge lykkedes det myndighederne at presse de fleste kolonistfamilier til at bosætte sig. Også gårdenes placering voldte problemer. Fra statens side ønskede man spredte gårde med udgangspunkt i de udflytninger af landsbyer, som var påbegyndt på enkelte danske godser. Men tyskerne ønskede at bo sammen i landsbyer som i deres hjemland, og her fik kolonisterne deres vilje.

De første år var konfliktfyldte, og i 1763 blev 68 kolonistfamilier udvist grundet uduelighed. Mange andre familier valgte i de følgende år at forlade heden for at rejse tilbage til Tyskland eller videre til Rusland, hvorfra der også blev tilbudt gunstige forhold for tilflyttere.

Kartoffeltyskerne

Blot 59 familier forblev, men de tilbageværende kolonister havde ikke meget held med korndyrkningen i den sandede og magre jord. I stedet dyrkede de grøntsager, bl.a. kartofler, som de solgte på markederne i Viborg og dermed var med til at introducere på det danske marked. Kartoflernes vigtighed for de tyske kolonister gav dem øgenavnet ”kartoffeltyskere”.

Efterkommere har i flere generationer holdt fast i deres tyske sprog og fortsat talt tysk internt frem til sidste halvdel af 1800-tallet. På den fredede kongeligt privilegerede Grønhøj Kro fra 1848 er der en lille udstilling om kartoffeltyskerne i kroens gæstehus, Svenskerhuset.

Mere om Frederik 5.

Historikeren Søren Mentz har netop på Gads Forlag udgivet fået udgivet: ”Frederik 5. Den elskværdige europæer”.

PS.:

Den danske filmbranche uddeler Robert-priserne 3. februar 2024. Nikolaj Arcels storfilm “Bastarden”, der fortæller historien om kampen om den uopdyrkede jyske hede i 1750’ernes Danmark, er nomineret i 14 kategorier, herunder i kategorien Årets Danske Spillefilm, i kategorien Årets Instruktør (Nikolaj Arcel), og i Årets Mandlige Hovedrolle (Mads Mikkelsen).

Siden 2010 har nationale, højreorienterede kræfter markeret Polens nationaldag den 11. november med et optog i Warszawa. Nationaldagen – Święto Niepodległości – markerer dagen, hvor Polen genvandt sin uafhængighed fra Østrig, Preussen og Rusland i 1918.

Den 11. november markeres hvert år over hele Polen af befolkningen på 38 millioner, men den årlige march i Warszawa dominerer nyhedsdækningen, fordi den i visse år samlede mere end 250.000 deltagere, og undertiden er blevet domineret af ekstremistiske højre-grupperinger, fremmedfjendske slogans og voldelige sammenstød.

Marchen blev i år afholdt under parolen ”Jeszcze Polska Nie Zginęła” (Endnu er Polen ikke fortabt), der samtidig er indledningen til Polens nationalsang, Mazurek Dąbrowskiego.

Ved lørdagens relativt fredelige march deltog omkring 40.000 i, hvad arrangørerne beskrev som “den største patriotiske demonstration i Europa”.

Deltagerne bar Polens hvide og røde flag og nogle brændte nødblus og nogle holdt kristne kors, da de marcherede ad en rute fra byens centrum til nationalstadionet.

Marchen fandt sted på baggrund af parlamentsvalget den 15. oktober 2023, der var en skuffelse for det yderste højre i Polen, mens mange vælgere støttede midterpartierne, moderate konservative og venstreorienterede partier.

Det ledende regeringsparti – det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, med Jaroslaw Kaczynski som formand, der har ledet Polen siden 2015, er stadig det største parti i Polen med 35,4 pct. af stemmerne og 194 mandater. Sammen med støttepartiet Konfederacja, der gik tilbage ved valget, opnåede de imidlertid færre pladser i det polske parlament – Sejm – med i alt 460 pladser, end Donald Tusk-oppositionskoalitionens 248 pladser.

Polens præsident, Andrzej Duda, sagde allerede før valget, at han ville give det største parti ret til at forsøge at danne regering først, og han bad mandag den 6. november 2023 den fungerende premierminister, den konservative PiS-politiker Mateusz Morawiecki, forsøge at danne regering.

Hvis det ikke lykkes Morawiecki at danne en regering inden 27. november, bliver en anden bedt om at forsøge, og Tusk står klar.

Donald Tusk leder oppositionsgruppen bestående af den liberale Borgerplatform, Civic Coalition (KO), den konservative Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og venstreføjen Lewica (New Left), og fredag den 10. november 2023 underskrev partierne en koalitionsaftale, der baner vejen for, at de kan danne en ny regering, når PiS den 27. november ventes at smide håndklædet i ringen.

Mange på den polske politiske højrefløj mener, at en regering bestående af Donald Tusks koalition, vil føre til en gradvis udhuling af landets uafhængighed: “Vi kan forvente – med stor sandsynlighed – en ændring i EU-traktater, som vil påvirke Polens suverænitet og Polens uafhængighed på den internationale arena, og især inden for EU”, sagde Bartosz Malewski, leder af uafhængighedsmarchforeningen, ifølge Al Aljazeera til journalister i oktober. ”Sloganet ’Endnu er Polen ikke fortabt’ udtrykker også vores holdning til behovet for at understrege Polens suverænitet og truslerne mod denne suverænitet.”

Grzegorz Cwik, fra den nationalistiske Niklot forening, fortalte Al Jazeera, at det han frygter er “føderalisering af Den Europæiske Union, nedskæring i militærudgifter, og afvikling af sociale programmer”.

Det ser ud til at Pedro Sánchez fra det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español, PSOE, igen bliver statsminister i Spanien.

Pedro Sánchez har siden parlamentsvalget den 23. juli 2023 været fungerende, men i sidste uge indgik PSOE en aftale med det ene catalanske separatistparti, Esquerra Republicana de Catalunya (ERC), og torsdag den 9. november 2023 indgik PSOE en ”pagt” med det Catalanske separatistparti Junts per Catalunya (Sammen for Catalonien), der sikrer det parlamentariske grundlag for en ny regering med Pedro Sánchez som statsminister.

Aftalen mellem PSOE og Junts-partiet betyder, at der gives amnesti til alle involverede i 2017-forsøget på at opnå Catalansk selvstændighed – herunder til Junts-partiets leder, Carles Puigdemont, der siden kupforsøget har levet i eksil i Belgien.

Protester

I resten af Spanien blev der ikke set med milde øjne på det catalanske løsrivelsesforsøg. Faktisk gav det anledning til et helt nyt parti – Ciudadanos (Borgere) – der begyndte som modbevægelse til separatistbevægelserne i Catalonien. På et tidspunkt blev partiet set som et liberalt alternativ til det konservative PP, men er siden gået stærkt tilbage.

”Pagten” mellem PSOE og Junts-partiet udløste allerede torsdag aften voldsomme protestdemonstrationer foran Europa-Parlamentets delegation på Paseo de la Castellana, det socialistiske partis hovedkvarter på Calle de Ferraz i Madrid, og foran andre partikontorer i flere provinser.

På trods af den ophidsede stemning, var demonstrationerne de fleste steder fredelige. I Madrid var der dog grupper af radikale demonstranter, der kastede fyrværkeri og nødblus mod uropolitiet. I alt 24 personer blev anholdt, og syv politibetjente kom lettere til skade under bataljerne.

Fra flere sider rejses der ligeledes tvivl om det juridiske grundlag for aftalen.

I Spanien er magten i årtier skiftet mellem det socialdemokratiske Partido Socialista Obrero Español, PSOE, og det konservative Partido Popular, PP, men den økonomiske krise medførte nye protestpartier, og spansk politik har i de sidste år været karakteriseret ved manglende muligheder for at danne stabile parlamentariske flertal.

Valget den 23. juli 2023

Resultatet af valget den 23. juli 2023, hvor der ikke tegnede sig en klar vinder, har betydet at regeringsdannelsen har trukket ud. I mellemtiden har Pedro Sánchez-regeringen fungeret som et forretningsministerium.

Oppositionspartiet Partido Popular, PP, med Alberto Núñez Feijóo i spidsen, tvang faktisk Sánchez til at udskrive et tidligt parlamentsvalg. Partiet forsøgte under valgkampen at fremstille sig selv som et moderat, midt-søgende parti i håb om at vælte Pedro Sánchez’ socialistisk ledede regering. EN PP-regering ville dog være afhængig af støtte fra andre højrepartier.

Ikke mindst det stærkt højreorienterede, indvandrerkritiske og antiseparatistiske parti Vox (Stemme), der omkring 2014 udsprang af Partido Popular, og ved forrige valg fik 52 mandater, havde forventninger om at kunne deltage i en borgerlig PP-regering. VOX gik overraskende tilbage ved valget den 23. juli, og dermed havde Alberto Núñez Feijóo og PP svært ved at samle parlamentarisk støtte til et regeringsskifte.

Partido Popular har traditionelt været det toneangivende højreorienterede parti. Det er formentlig slut. PP – hvis række af eftertrykkelige sejre i regionale og kommunale meningsmålinger – har allerede i flere regioner indgået en koalition med Vox for at sikre sig magten i lokalregeringerne.

Tilliden til Danmarks offentlige institutioner er for nedadgående. En ny måling foretaget af Voxmeter i perioden fra den 1. november til den 7. november 2023 viser, at over halvdelen af danskerne har fået mindre tillid til systemet.

Voxmeter-undersøgelsen kan tages som udtryk for en folkestemning, og problemet er, at det går den forkerte vej!

Hvis man skal forklare det, kan man tage fat i nogle af de sager, der har været, som har trukket stor opmærksomhed. På det overordnede politiske plan er der blandt de større skandaler for eksempel minksagen og FE-sagen, men der er mange andre sager, der indikerer, at der i Danmark er samfundsinstitutioner, der ikke fungerer, som de skal.

Byggeskandalerne med de nye supersygehuse

Massive budgetoverskridelser og talrige forsinkelser plager flere af de nye supersygehuse, som har været undervejs i årevis.

Tre kommende supersygehuse ventes at blive seks år forsinket og markant dyrere end planlagt. Særligt tre gigaprojekter er så meget bagud, at hospitalerne først ventes at kunne tages fuldt og helt i brug i 2026 – seks år senere end planlagt. Problemerne med de kommende supersygehuse i Odense, Aalborg og Hillerød i Nordsjælland er beskrevet i en ny statusrapport, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet tidligere på året har sendt til Folketinget.

Hillerød

I Hillerød skulle det helt nye supersygehus oprindeligt have slået dørene op for patienter i 2020, men byggeriet er stadig ikke afsluttet.

Budgettet for Hillerød-projektet lød oprindeligt på knap 4,9 mia. kr. i 2022-priser, men forsinkelser og overskridelser har betydet, at det er blevet 2,3 mia. kroner dyrere, og kvadratmeterprisen er hoppet fra cirka 43.000 kr. til omkring 63.000 kr.

Samtidig er byggeriet forsinket med seks år og ventes nu først færdigbygget i 2026. Der er formentlig risiko for yderligere problemer, forsinkelser og ekstraregninger, inden det står færdigt.

Det samme er sket med Region Hovedstadens andre byggeprojekter på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Bispebjerg.

Den næststørste budgetoverskridelse finder man i Aalborg, hvor det kommende supersygehus ventes at gå 28 pct. over budget og blive seks år forsinket. Her lyder ekstraregningen på knap 1,5 mia. kr.

Også i Odense er det kæmpestore, nye universitetshospital i økonomiske vanskeligheder med en budgetoverskridelse på ca. en halv milliard kroner. Det kommende supersygehus – kaldet Nyt Odense Universitetshospital – bliver samtidig seks år forsinket.

Sundhedsministeriets ansvar

Budgetoverskridelserne og forsinkelserne er indtruffet på trods af, at sygehusbyggerierne angiveligt har været under ”skærpet tilsyn” fra Sundhedsministeriet.

I alt omfatter de statsstøttede supersygehusprojekter 16 forskellige byggerier af nye og moderniserede sygehuse over hele landet. Den samlede investering er på 52,8 mia. kr. i 2022-priser.

Uanset Sundhedsministeriets ”skærpede tilsyn” (?) er sygehusbyggerierne en økonomisk katastrofe i slowmotion med kurs mod byggeskandalernes Hall of Fame, side om side med DR Koncerthuset og Niels Bohr-byggeriet!

Statens vagthund, Rigsrevisionen, er langt om længe kommet på banen og har indledt en forundersøgelse af byggeriet i Hillerød.

Partiets nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Emma Wiesner, er spidskandidat, og hun vil fokusere på klimaspørgsmål, landbrug og de svenske landmænds interesser.

På 2. pladsen kommer Abir Al-Sahlani, der lægger vægt på, at EU skal være ”den goda stormakten” og stå samlet i en urolig tid, hvor verden behøver lederskab.

Svante Linusson på 3. pladsen vil fokusere på kunstig intelligens, og de muligheder og risici, AI indebærer.

Centerpartiet (C) også kaldet Centern, er et liberalt og økohumanistisk svensk politisk parti. Partiet har historisk i lighed med danske Venstre været et agrarparti.

Der er stort set ingen erfaringer med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

Alligevel aftalte et bredt flertal i Folketinget I sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen, men SVM-regeringen har skrevet ind i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Regeringen vil fremlægge et forslag til en afgift, når en ekspertgruppe er kommet med sine anbefalinger sidst på året. Venstrefløjen og Det Konservative Folkeparti har på forhånd sagt ja til en CO2-afgift på landbruget, og kun Danmarksdemokraterne har utvetydigt afvist, at Danmark skulle gå enegang og indføre en CO2-afgift på dansk landbrug.

New Zealand er det eneste andet land i verden, som lige nu arbejder med en lignende CO2-afgift. For få uger siden besluttede New Zealands Labour-ledede centrum-venstre regering at udsætte klimaafgiften på landbrugets udledninger af drivhusgasser fra starten af 2025 til udgangen af 2025. Selvom man i New Zealand i princippet har tilsluttet sig en afgift er man på ingen måde i mål hverken med beregningsmodellen eller niveauet for en afgift. Hidtil har man i New Zealand talt om afgifter på 20 kroner pr. ton CO2, og dermed på et helt andet niveau end de 375/750 kr. pr. ton CO2, der tales om i Danmark.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet.

Professor Michael Svarer, der er formand for den ekspertgruppe, der senere vil fremlægge anbefalinger, sagde onsdag den 8. november 2023 på landbrugets delegeretmøde i Herning, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

 Udover de økonomiske konsekvenser for dansk landbrug, vil en afgift også få politiske omkostninger. Venstre vil næppe kunne holde til at forblive i regeringen, og der er dermed udsigt til samme konsekvenser, som DONG-salget havde for Socialistisk Folkepartis deltagelse i Helle Thornings regering.

Den svenske avis Aftonbladet kan fredag med kilde i det svenske telegrambureau TT, berette, at Sverigedemokraternes ungdomsorganisation, Ungsvenskarna, har åbnet for debatten om et Swexit.

Emil Eneblad, national talsmand for Ungsvenskarna, ønsker at sætte spørgsmålet om et EU-exit på dagsordenen.

Hvis overdragelsen af kompetence til Bruxelles fortsætter “på en uacceptabel måde”, bør Sverigedemokraterna arbejde for et svensk exit fra EU, mener partiets ungdomsorganisation.

”Jeg synes, at vores vælgere fortjener en politik, hvor de ved, at hvis EU fortsætter med at overtage stadig mere magt, så er der et alternativ, og det alternativ er Swexit”, siger Emil Eneblad, der er national talsmand for Ungsvenskarna ifølge avisen.

Han mener, at spørgsmålet skal sættes på dagsordenen inden det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni 2024.

Ledelsen i Moderaterna er ikke enig med ungdomsforbundet. Partisekretær Mattias Bäckström Johansson mener, at det er mere konstruktivt at presse på for en grundig evaluering af EU-medlemskabet: “Det er det vigtige – ikke at overføre mere magt til EU, og at vi sørger for at identificere områder, hvor vi kan flytte den besluttede magt tilbage”.

Krigen i Ukraine fik Frankrig til at opgive sin traditionelle holdning til at begrænse EU’s udvidelse. Paris tilsluttede sig i princippet Berlins traditionelle, pro-udvidelsesorienterede holdning.

10 lande har banket på døren.

Ukraine og Moldova er anerkendte kandidatlande, og Bosnien-Hercegovina blev gjort til kandidatland sidste år.

Balkanlandene Albanien og Nordmakedonien har indledt forhandlinger om optagelse. De sluttede sig dermed til Serbien og Montenegro, som har ligget i forhandling et årti. Vi må ikke glemme Tyrkiet, hvis 18 år gamle forhandlinger har siddet fast længe.

Kosovo og Georgien har foreløbig kun status som ”potentielle kandidater”.

Regeringerne i Tyskland og Frankrig erkendte samtidig, at en ny østudvidelse med Ukraine, Moldova – og måske yderligere med en række balkanlande – kræver grundige reformer af EU.

Regeringerne i Tyskland og Frankrig meddelte derfor den 23. januar 2023 med en fælles pressemeddelelse fra German Federal Foreign Office og fra French Ministry for Europe and Foreign Affairs at de havde bestilt en vismandsrapport, der kunne danne grundlag for en kvalificeret debat om det europæiske samarbejdes fremtid.

Vismandsrapporten: Report of the franco-german working group on the EU institutional reform – SAILING ON HIGH SEAS: REFORMING AND ENLARGING THE EU FOR THE 21ST CENTURY forelå i slutningen af september 2023.

I begyndelsen af oktober drøftede EU’s stats- og regeringschefer på et uformelt møde i Granada for første gang mulige ændringer i EU. På mødet i det Europæiske Råd i december ventes en beslutning om, hvorvidt der skal indledes medlemsforhandlinger med Ukraine og Moldova.