Da det danske kvindelandshold (nr. 18 på Fifa’s rangliste) den 1. august 2023 i Perth kvalificerede sig til 1/8-finalerne under fodbold-VM ved at slå Haiti (nr. 53 på Fifa’s rangliste) kendte jubelen ingen grænser.

Man kunne godt have undt Haiti større succes (og økonomisk udbytte) af fodbold-VM.

Haiti befinder sig i monumentale vanskeligheder.

På det såkaldte Human Development Index placeres Haiti som nummer 170 af 189 lande målt på velstand og udvikling.

Haiti grænser op til Den Dominikanske Republik (selvstændig i 1843) på den vestlige del af øen Hispaniola i det Caribiske Hav, øst for Cuba.

Søren Pape Poulsen og Jørgen Leth

Mens den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, har gjort Den Dominikanske Republik kendt i Danmark, har vi ikke hørt meget til Haiti, siden Jørgen Leth flyttede fra øen. Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede. Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske.

Tidligere fransk koloni

Landet er en tidligere fransk koloni – Saint-Domingue, der i kolonitiden var verdens største producent af sukker og kaffe. Haiti var et af de første amerikanske lande efter USA, som erklærede sin uafhængighed i 1804. Haiti har omkring 11,5 millioner indbyggere, hvoraf størstedelen er efterkommere af afrikanske slaver.

Kaos

Haiti har længe været præget af kaotiske forhold. Amerikanske tropper har flere gange været indsat og endnu huskes François Duvalier (“Papa Doc”), der fra 1957 til 1971 styrede diktatorisk og brutalt. Magten gik derefter over til hans søn, Jean-Claude (“Baby Doc”), som fortsatte faderens terrorregime i en noget afdæmpet form. Han blev afsat af militæret i 1986.

Perioden efter afsættelsen af Duvalier-dynastiet har imidlertid fortsat været præget af ustabilitet. Landets præsident Jovenel Moise blev den 6.-7. juli 2021 dræbt af ukendte gerningsmænd. Siden har Haiti været plaget af enorm politisk ustabilitet. Der er ikke blevet indsat en anden leder i hans sted, men den upopulære premierminister Ariel Henry er fungerende præsident.

Rivaliserende bander har udnyttet den politiske uro til at overtage store dele af Port-Au-Prince, hvor de blandt andet kontrollerer parlamentsbygningen, og hvor de i oktober blokerede den vigtigste olieterminal i ugevis.

Port-Au-Prince, der huser en femtedel af Haitis 11,5 millioner indbyggere, har siden da været præget af en bølge af kidnapninger samt brændstofmangel, vejblokader og dårlig adgang til sundhedsfaciliteter. Utallige mennesker er blevet dræbt og i slutningen af 2022 brød en koleraepidemi ud i landet.

Spredning til andre lande

Flygtningestrømme, kolera og ulovlig handel med våben og narkotika spreder sig til landene omkring Haiti. Mest påvirket er nabolandet Den Dominikanske Republik, der deler øen Hispaniola med Haiti. Nabolandet, der er kendt for sine hvide strande og ferieresorter, er blevet kritiseret for at udvise haitianere og begyndte i februar at bygge en mur langs grænsen for at holde flygtninge ude.

FN-intervention

Der er tidligere foretaget interventioner i Haiti under FN’s flag – i 1994 og i 2004. I oktober 2022 krævede en FN-resolution et øjeblikkelig stop for vol dog kriminalitet i Haiti. Samtidig blev der indført sanktioner, og EU-landene, Storbritannien og Canada er blandt de lande, der som konsekvens af situationen har indført sanktioner mod Haiti. Disse omfatter økonomiske sanktioner mod den tidligere politimand Jimmy “Barbecue” (grill) Chérizier, der leder bandesammenslutningen ”Fòs Revolisyonè G9 an fanmi e alye” (Revolutionary Forces of the G9 Family and Allies). Banden kaldes i daglig tale blot G9, og lederen har fået sit kaldenavn, fordi han sætter ild til sine modstandere. Blandt andre fremtrædende bander kan nævnes ”Baz Gran Grif”.

Som reaktion på lovløsheden og bandevældet er der opstået en række selvtægtsgrupper, der tager loven i egen hånd og dermed bidrager til det totale kaos især i hovedstaden Port-Au-Prince.

Råb om hjælp

Den ekstreme situation fik i oktober premierminister Ariel Henry til at bede verdenssamfundet om “the immediate deployment of a specialized armed force, in sufficient quantity” for at stoppe bandeuvæsenet.

Den 22. december 2022 opfordrede også FN til international invention.

Kenya parat med politistyrke, men det juridiske grundlag mangler

USA, der har overtaget formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd den 1. juli 2023, har taget initiativ til en FN-resolution, der bemyndiger Kenya til at lede en international politistyrke, der kan bekæmpe bandeuvæsenet i Haiti.

Kenya er indstillet til at lede en multinational, FN-støttet styrke for at genoprette orden og sikkerhed i Port-au-Prince. Bander kontrollerer mere end 80 procent af landets hovedstad og tvinger tusindvis af haitianere til at flygte fra eskalerende vold.

Regeringen i Kenya er parat, og Kenyas parlament godkendte torsdag den 16. november 2023 udsendelsen af 1.000 politibetjente til Haiti.

Den østafrikanske nations højesteret modsatte sig imidlertid afgørelsen blot timer senere ved at forlænge ordrer, der blokerer udstationeringen, indtil en ny juridisk afgørelse udstedes næste år. Det er anden gang, at landets øverste domstol blokerer for den planlagte indsættelse.

Coyote vs. Acme er en amerikansk film produceret af Warner Bros. Pictures Animation, der har givet anledning til diskussion i den amerikanske filmindustri.

Ved at kombinere live-action og animation er filmen baseret på karakteren Wile E. Coyote og Acme Corporation fra tegnefilmserien Looney Tunes og Merrie Melodies.

Efter at alle eksplosiver, fælder og snedige konstruktioner, der fremstilles af Acme Corporation, giver bagslag for Wile E. Coyote i jagten på Road Runner, hyrer han en advokat til at sagsøge Acme Corporation.

Skattetænkning

Warner Bros. Pictures havde oprindelig planlagt, at Coyote vs. Acme skulle have biografpremiere i USA den 21. juli 2023 af. Den 26. april 2022 blev den imidlertid taget af udgivelsesplanen, hvor filmen ”Barbie” overtog den oprindelige udgivelsesdato.

Den 9. november 2023 meddelte Warner Bros. Pictures, at de med henblik på e skattefradrag på 30 millioner dollars havde besluttet at skrinlægge filmen og ikke udgive den.

Det var den tredje Warner Bros.-film, efter ”Batgirl” og ”Scoob! Holiday Haunt”, der led denne kranke skæbne.

Den 13. november 2023 ændrede studiet imidlertid deres beslutning efter de offentlige protester, og tillod filmskaberne at afsætte filmen til andre distributører.

Baggrunden

Looney Tunes er en serie af animerede kortfilm, der blev produceret af Warner Bros. under den gyldne æra for amerikanske tegnefilm. Serien opstod i 1930’erne og fortsatte gennem flere årtier og blev en elsket og ikonisk del af populærkulturen. Looney Tunes-tegnefilm er kendt for deres komiske og ofte slapstick-humor samt deres mindeværdige karakterer.

Looney Tunes-serien introducerede publikum for en bred vifte af figurer, hvoraf mange er blevet kulturelle ikoner. Nogle af de mest kendte figurer inkluderer Bugs Bunny, Daffy Duck, Porky Pig, Elmer Fudd, Tweety Bird, Sylvester the Cat, Yosemite Sam, Wile E. Coyote og Road Runner samt mange andre. Disse figurer spillede hovedroller i kortfilm, der spændte fra et par minutter til omkring syv minutter i længde.

Looney Tunes-tegnefilm inkluderede ofte hurtig action, visuelle gags, ordspil og mindeværdige ordspil. Tegnefilmene var designet til at underholde både børn og voksne, og deres tidløse humor har bidraget til deres vedvarende popularitet.

Begrebet “Looney Tunes” refererede oprindeligt til den ofte livlige ledsagemusik til tegnefilmene, og serien gav også anledning til en søsterserie kaldet “Merrie Melodies,” der også inkluderede animerede kortfilm, men fokuserede mere på musikalske elementer.

Looney Tunes-kortfilm blev vist i biografer inden hovedfilmene og fandt senere en ny popularitet på fjernsynet i midten af det 20. århundrede. Figurerne og temaerne fra Looney Tunes har sat deres uudslettelige præg på underholdning, og de har påvirket efterfølgende generationer af animationsfolk, filmmagere og komikere.

Wile E. Coyote og The Road Runner

Duoen Wile E. Coyote og The Road Runner optrådte første gang i 1949. I alle episoderne forsøger den listige, luskede og konstant sultne prærieulv, Wile E. Coyote, at fange og spise Road Runner med den karakteristiske lyd: “Beep beep”!

I de altid mislykkede forsøg, bruger prærieulven, der hyppigt betegner sig selv “Super genius!”, absurd komplekse remedier og eksplosiver, der altid giver bagslag og rammer prærieulven selv. Mange af remedierne er bestilt pr. postordre fra Wile E. Coyotes foretrukne firma: “Acme. The finest in explosives”.

Ved et arrangement i Washington D.C. blev hun ifølge POLITICO spurgt direkte, om hun kunne komme i betragtning til embedet som generalsekretær for NATO.

“Ja,” svarede Kallas.

Den estiske statsminister har tidligere henvist til en joke, der går på, at mange mener, at den næste generalsekretær skal komme fra et relativt nyt NATO-land, der også opfylder NATO’s to procent-mål, og at det burde være en kvinde: “Ja, så ville det kun være logisk, at det blev Mark Rutte”.

Den hollandske premierminister Rutte har længe indgået i spekulationerne om posten som generalsekretær. For et par uger siden sagde han selv, at “en sådan rolle ville være interessant”, men tilføjede, at han kun så en lille chance for at komme i betragtning.

Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har også været nævnt, men hun har selv fejet den snak til side.

Estland har længe været en del af et mindretal af NATO-lande, der har nået militæralliancens mål om et forsvarsbudget på mindst to procent af BNP.

Alle hidtidige generalsekretærer, har været mænd fra vesteuropæiske lande. At komme fra lande i den tidligere østblok – og i dette tilfælde Estland, der grænser op til Rusland – bliver ofte fremhævet som en kvalifikation for aspiranter til topposten.

Jens Stoltenbergs mandat blev forlænget i sommer og fortsætter i hvert fald indtil oktober næste år.

Ørsted har tabt 19,9 milliarder kroner over 9 måneder, og i samme periode har Ørsted nedskrevet værdien af en række projekter for samlet 28,4 milliarder kroner.

I oktober fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York. Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor havde Ørsted håbet på at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere.

Det kan derfor ikke overraske, at siden begyndelsen af august er Ørsted-aktien faldet omkring 55 procent.

Fyringer og Boston Consulting Group

Den 14. november 2023 blev det meddelt, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter forlader selskabet.

Den 15. november 2023 kunne Børsen oplyse, at Ørsted nu henter hjælp fra konsulenthuset Boston Consulting Group. 

“Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde,” oplyser Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, til Børsen. 

Ørsteds problemer har foranlediget, at der på flere sociale medier kan registreres et krav om, at man vil have forkætrede Goldman Sachs tilbage.

Spørgsmålet er da også, om Ørsted har et ledelsesproblem?

Da Thomas Thune Andersen i 2014 blev udpeget til formand for Dong Energy – nu Ørsted – blev det betegnet som en overraskelse.

Thomas Thune Andersen blev i 2009 fyret fra jobbet som topchef hos Maersk Oil i 2009, og med jobbet i Ørsted kom han nærmest ind fra kulden, efter nogle år hvor han havde været ude af de danske mediers fokus. Børsen mente, at det ville blive interessant at se, hvordan han klarede udfordringen.

Det er Thomas Thune Andersens ansvar, at Mads Nipper Mads den 1. januar 2021 afløste Henrik Poulsen som administrerende direktør og koncernchef i Ørsted.

Nipper, kom fra Grundfos, hvor han siden 2014 havde været administrerende direktør, uden nærmere kendskab til energisektoren.

Ørsteds tidligere topchef Henrik Poulsen indtrådte den 1. januar 2021 i bestyrelsen for Ørsted, men forinden solgte han stort set alle sine aktier i koncernen. Henrik Poulsen ejede aktier i Ørsted for omkring 200 mio. kr., da han fratrådte som koncernchef, men nogle få måneder senere, var hans depot næsten tømt for Ørsted-aktier.

Kristeligt Dagblad har gentagne gange dokumenteret, at Kirkeministeriet i adskillige sager har brugt bemærkelsesværdigt lang tid på at besvare henvendelser og håndtere sagsbehandlinger – til stor frustration for de involverede parter.

Kristeligt Dagblad har forelagt departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen kritikken. Han medgiver, at ministeriet har et problem, når det handler om at behandle sager om samarbejde mellem menighedsråd, men at det helt overvejende skyldes corona, der de seneste to år har lagt stort beslag på ministeriets ressourcer, herunder det begrænsede antal juridiske sagsbehandlere, som ministeriet råder over.

Nu har kirkeminister Louise Schack Elholm imidlertid mistet tålmodigheden.

Ministeren har langt om længe bedt sit ministerium om at arbejde på at forbedre sagsbehandlingen. Udmeldingen er kommet som svar på et spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Men Morten Messerschmidt var tilsyneladende ikke tilfreds med svaret, for få dage senere stillede han et nyt spørgsmål, hvor han efterlyste konkret handling fra ministeren. Det spørgsmål er nu blevet besvaret med henvisning til ministeriets interne retningslinjer, som de ansatte nu vil få genopfrisket.

Som nævnt har Kristeligt Dagblad beskrevet, hvordan sagsbehandlingen i ministeriet kan vare i op til flere år. Ad flere omgange har forvaltningseksperter kritiseret Kirkeministeriet for ikke at leve op til kravene om god forvaltningsskik.

De interne retningslinjer, som kirkeministeren henviser til i sit svar til Morten Messerschmidt, er baseret på ombudsmandens guide. Retningslinjerne betyder blandt andet, at der ikke må gå mere end syv hverdage, før man får svar på en anmodning om aktindsigt, og at der i afgørelsessager skal gives en tidsfrist senest en måned efter modtagelse af sagen.

Som Kirkeministeriet selv påpeger, eksisterer reglerne allerede. Spørgsmålet er derfor om ministeriet overhovedet evner at leve op til helt almindelige forvaltningskrav?

Kristeligt Dagblad har spurgt Kirkeministeriet: Hvordan vil man i ministeriet sikre sig, at de interne retningslinjer vil blive overholdt fremover i forhold til ressourcer?

Svaret fra Kirkeministeriet er, at man har oplevet væsentlige forbedringer, siden kritikken opstod i 2022:

”Det er på den baggrund vurderingen, at sagsefterslæbet er afviklet i forhold til de sager, som gav anledning til omtale i Kristeligt Dagblad i foråret 2022. Ministeriet har fortsat fokus på, at alle henvendelser besvares og behandles inden for rimelig tid, og at information af berørte parter sker inden for ministeriets eksisterende budgetrammer,” svarer Kirkeministeriet i en e-mail.

Adspurgt, hvad det får af konsekvenser, hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt i fremtiden, er svaret, at der arbejdes mere med ledelsesmæssigt fokus: ”Der er i Kirkeministeriet øget ledelsesmæssig fokus på retningslinjerne for god forvaltningsskik i sagsbehandlingen. Som alle andre myndigheder er Kirkeministeriet naturligvis omfattet af ombudsmandens mulighed for at holde øje med, om retningslinjerne for god forvaltningsskik overholdes,” lyder det. Det skal nu blive spændende at se om Kirkeministeriet og departementschef Dons Christensen fortsat bare vil ”spille efter nodebladet” eller faktisk begynde at ekspedere sagerne.

I begyndelsen af 1980’erne morede yngre fuldmægtige i de andre ministerier over, at Kirkeministeriets sagsbehandlere på postmøder næsten kom i slagsmål om at få lov til at behandle de få sager, der landede i ministeriet, og i en periode var det på Slotsholmen almindelig kendt, at Kirkeministeriet i realiteten blev ledet af formanden for betjentstuen!

Departementschef Christian Dons Christensen var tidligere ansat i Udenrigsministeriet, der heller ikke er kendt for effektiv forvaltning.

Den tidligere formand for Landsforeningen af Menighedsråd var også kritisk. Selvom formanden fra sin ansættelse i Fødevareministeriet ikke var ubekendt med endog meget lange sagsbehandlingstider, mente han, at det var et negligeret politisk og ledelsesmæssigt ansvar at rette op på de utilfredsstillende forhold i Kirkeministeriet.

Som supplement til Kristeligt Dagblads bedrøvelige beskrivelser af Kirkeministeriet kan anbefales ”Fra psykopatklubben” af Erik Ib Schmidt, der var departementschef i økonomi- og Finansministeriet.

I erindringsbogen Fra psykopatklubben fra 1993 beretter han om sine mange oplevelser frem til 1968, herunder opvækst, studieår og familie, med hovedvægten på samspillet med politikerne i efterkrigstiden og det personlige engagement i 1930’ernes DKP og vilkårene under besættelsestiden.

I programmet ”Tabloid” på DR’s P1 fredag den 10. november drøftede Marie Louise Toksvig, Hans Engell og Anja Bo den massive mediedækning af FE-sagen.

Sagen begyndte med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne den 24. august 2020 udsendte en pressemeddelelse med en uhørt voldsom kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Hans Engell og Anja Bo hævdede i radioprogrammet, at den daværende forsvarsminister, Trine Bramsen, og regeringen ikke havde andet valg end at tillade det uafhængige tilsyn at udsende den forelagte pressemeddelelse og sende chefen og FE-ledelsen hjem.

Det gjorde ikke indtryk på hverken Engell (der burde vide bedre) eller på Anja Bo, der tilbage i 2014 blev fjernet fra ”Deadline” på DR2.

Det gjorde heller ikke nogen forskel, at Marie Louise Toksvig mindede om, at undersøgelseskommissionen om FE afsluttede sin undersøgelse den 13. december 2021 uden at finde grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Marie Louise Toksvig henviste også til den opfattelse, som den tidligere mangeårige departementschef Michael Lunn havde givet udtryk for den 12. februar 2022 i et indlæg i Politiken, hvor han bl.a. gav udtryk for, at ”For enhver, der har et bare lidt nærmere kendskab til FE og tjenestens chefer, måtte det straks stå klart, at tilsynets voldsomme kritik måtte være både uafbalanceret, skadelig og med stor sandsynlighed grundløs”.

Selv om synspunktet var bakket op af flere andre tidligere departementschefer, med indsigt i sikkerhedsspørgsmål, blev det af Engell og Anja Bo affejet som synspunkter fra gamle kolleger og ”ronkedorer”, man ikke kunne tillægge vægt.

Naturligvis burde regeringen have handlet anderledes i FE-sagen

Allerede inden undersøgelseskommissionen den 13. december 2021 rensede Forsvarets Efterretningstjeneste meldte spørgsmålet sig, om forsvarsministeren og regeringen i august 2020 kunne have handlet anderledes end tillade Tilsynet med Efterretningstjenesterne at udsende pressemeddelelsen og sende chefen og FE-ledelsen hjem?

Svaret er ja, og selvfølgelig burde regeringen have håndteret sagen på en anden måde!

Optakten

Det er oplyst, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne allerede i november 2019 ved én eller flere whistleblowere kom i besiddelse af en betydelig mængde materiale vedrørende FE, som tilsynet ikke hidtil havde haft kendskab til eller mulighed for at tilvejebringe. Materialet havde en sådan karakter, at tilsynet besluttede at fokusere sin kontrol af FE med henblik på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de foreliggende omstændigheder.

Forsvarsministeren løbende orienteret

Tilsynet har igennem hele processen for den særlige undersøgelse af FE holdt forsvarsministeren orienteret. Forsvarsministeren har løbende udtrykt støtte til tilsynets tilbundsgående undersøgelse af materialet.

Var Thomas Arenkiel holdt i uvidenhed eller troede regeringen man kunne dække sig bag et uafhængigt tilsyn?

Er det alene forsvarsministeren, der blev orienteret? Det er påfaldende, hvis Forsvarsministeriets departementschef Thomas Arenkiel, der var tidligere chef for FE, ikke skulle have mindet ministeren om et arrangement, der havde været praktiseret siden 1997.

Det forekommer usandsynligt, at Thomas Arenkiel var uvidende, men måske havde ministeren/regeringen besluttet, at Forsvarsministeriet ikke skulle interferere med tilsynets planer om en tilbundsgående undersøgelse af materialet fra whistlebloweren.

Forsvarsministeren havde ingen bemærkninger til Tilsynets pressemeddelelse

På baggrund af tilsynets undersøgelse af det indleverede materiale, som forsvarsministeren løbende havde udtrykt støtte til, fremsendte tilsynet den 21. august 2020 udkast til pressemeddelelse med resultater af undersøgelsen og en analyse i fire bind til forsvarsministeren indeholdende tilsynets konklusioner og anbefalinger. Heraf fremgik det, at tilsynet fandt, at FE i strid med lovgivningen havde overvåget danske statsborgere, havde givet tilsynet urigtige oplysninger og havde spioneret mod en ansat i tilsynet.

Møde med statsministeren og statsministeriets departementschef

Samme dag, som udkastet til pressemeddelelsen sammen med fire ringbind med baggrundsmateriale, den 21. august 2020 blev overdraget til forsvarsminister Trine Bramsen, traf hun efter et møde med sin konstituerede departementschef, Pernille Reuter Eriksen, statsminister Mette Frederiksen og dennes departementschef, Barbara Bertelsen, beslutning om, at Forsvarsministeren ikke havde bemærkninger til udkastet til pressemeddelelse med de u-klassificerede resultater af undersøgelsen.

Det blev samtidig besluttet, at Lars Findsen og andre medarbejdere i FE skulle hjemsendes.

Først blev chefen for FE, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere fritaget for tjeneste den 21. august.

Derefter meddelte Forsvarsministeriet den 24. august, at også Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, var fritaget for tjeneste som konsekvens af sagen.

Thomas Ahrenkiel var i øvrigt chef for FE indtil 2015. Den 30. juni 2020 var Ahrenkiel udpeget til ambassadør i Tyskland pr. 1. september 2020. Fra 1. august var Pernille Reuter Eriksen, vicedirektør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

I september blev en femte medarbejder fra FE fritaget for tjeneste, fremgår det af et svar fra Forsvarsministeren til Folketinget.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne offentliggjorde den 24. august 2020 pressemeddelelsen.

Samtlige beskyldninger afvist af undersøgelseskommissionen

Den efterfølgende politiske diskussion om sagen førte til, at regeringen den 21. december 2020 etablerede en kommission med 3 landsdommere, som fik til opgave at undersøge, om tilsynets mistanke holdt stik.

Undersøgelseskommissionen om FE afsluttede den 13. december 2021 sin undersøgelse. Kommissionen fandt ikke grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere.

Hvad de tre landsdommere efter alt at dømme ikke har vidst, var, at hovedpersonen i sagen sideløbende med kommissionsundersøgelsen havde været genstand for en omfattende politiefterforskning med telefonaflytning og overvågning. En efterforskning, der antages at være godkendt af den samme regeringstop, der i sin tid nedsatte kommissionen, dvs. statsministeren, forsvarsministeren, justitsministeren og Barbara Bertelsen.

PET’s efterforskning

Hos PET blev der ifølge DR’s oplysninger allerede i september 2020 nedsat en særlig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder om spionsamarbejdet til medierne.

Chefen for PET, Finn Borch Andersen, udsendte den 6. november 2023 en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at PET-chefen står 100 procent inde for efterforskningen af lækagesagerne:

”Det var således også min og PET’s – og ingen andres – beslutning at igangsætte en efterforskning af omfattende lækager fra efterretningstjenesterne, som førte til anholdelserne i december 2021. Der var tale om en bred efterforskning, som jeg står 100 procent inde for”.

”Jeg holder efter PET-loven justitsministeren underrettet om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed, og om vigtige enkeltsager. Det ændrer ikke på, at jeg igangsatte efterforskningen, og ingen fra politisk eller ministerielt niveau på noget tidspunkt har påvirket, hvordan PET’s efterforskninger er blevet gennemført, eller om den skulle igangsættes.”

Borch Andersens troværdighed?

Uanset Borch Andersens forsikringer er det hævet over enhver tvivl, at det var med statsministerens, statsministeriets departementschef, forsvarsministeren og justitsministerens fulde indforståelse, at PET-chefen Finn Borch Andersen i september 2020 nedsatte en særlig hemmelig efterforskningsgruppe, som skulle finde ud af, hvem der lækkede hemmeligheder til medierne.

Angiveligt begyndte efterforskningen, fordi artikler i Weekendavisen, hos DR og i Berlingske Tidende afdækkede, at tilsynets kritik, der førte til hjemsendelserne, handlede om en omfattende aflytning af datakabler, som FE i et par årtier havde foretaget sammen med den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA. Samarbejdet var i forvejen kendt fra artikler, som blandt andet Dagbladet Information havde bragt i 2014 på baggrund af dokumenter fra den amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Udover samarbejdet med NSA var der lækket oplysninger i en sag om den danske statsborger Ahmed Samsam, som blev fængslet i en terrorsag i Spanien. Ahmed Samsam var i virkeligheden på mission for danske efterretningstjenester.

Ekstra Bladets afsløring i marts 2021 af efterretningstjenesternes bekymring for regeringens beslutning om ikke at hente børn hjem fra syriske fangelejre indgik også i lækage-efterforskningen. Desuden kan omstændighederne omkring den kaotiske exit fra Kabul, overvejelser omkring fregatten Esbern Snares mission i Guinea-bugten og andre forhold være efterforsket.

Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, har indtaget en selvbestaltet rolle som revser af danske medier, og specielt mediernes kritiske dækning af statsminister Mette Frederiksen, tidligere forsvarsminister Trine Bramsen og Statsministeriets entreprenante departementschef, Barbara Bertelsen.

I et interview i Berlingske Tidende erklærer hun sig enig med statsminister Mette Frederiksen, der havde rettet en slet skjult kritik af medierne. Nu har regeringen udpeget en ny formand for fremtidens journalister. Hun hedder Lea Korsgaard og er – i grove træk – enig med statsministeren.

Hun har kritiseret mediernes dækning af Mink-skandalen og kritikken af den tidligere forsvarsministers misbrug af forsvarets materiel, og i sidste uge revsede hun danske mediers dækning af FE-sagen.

Chefredaktøren påpegede, at journalister og medier i flere tilfælde havde haft en form for dobbeltrolle.

For eksempel nævnte hun Politikens journalist Hans Davidsen-Nielsen, der angiveligt var nævnt i anklageskriftet mod tidligere FE-chef Lars Findsen og Berlingskes tidligere nyhedschef Simon Andersen, der spillede en aktiv rolle i at formidle kontakt mellem Lars Findsen og den terrordømte Ahmed Samsam, der har været agent for det danske efterretningsvæsen.

Derudover mener Lea Korsgaard, at medierne har lagt spalteplads til sladder og rygter om Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, og hun mener, at påstandene om hendes rolle i sagen har lagt sig som et filter i den journalistiske dækning – selvom ingen af dem er bekræftede.

Frihedsbrevet har afdækket, at der består en relation mellem Korsgaard og Barbara Bertelsen – de ses privat og kort før Lea Korsgaard skrev sit kritiske indlæg om dansk presse, deltog hun i Bertelsens 50-års fødselsdag.

I et interview med Frihedsbrevet mener Lea Korsgaard ikke, at hun har et problem med habilitet, da hun ikke er venner med Barbara Bertelsen.

”Barbara Bertelsen er blevet en slags figur i offentligheden, hvor alene det at have en relation til hende gør dig skyldig by association. Det kan jeg ikke lade være med at læse ind i dine spørgsmål. For mig er det interessant, for det siger nemlig en hel masse om mediedækningen her. At det forudindtagede syn på, at alene det at kende hende – alene det at hun findes derude, er næsten odiøst i sig selv eller mistænkeligt i sig selv, ikk’”, siger hun blandt andet til Frihedsbrevet.

Lea Korsgaard erkender dog, at hun godt kunne have skrevet, at hun kendte Barbara Bertelsen. Men hun mener ikke, at det er et problem, at hun ikke skrev det. Det har nemlig ifølge chefredaktøren ikke noget med habilitet at gøre.

Lea Korsgaard er bestyrelsesformand for Zetland ApS, der udgiver netmediet Zetland, hvor hun er chefredaktør. Zetland producerer journalistisk indhold, men har ikke fokus på klassiske nyhedskriterier og hastighed. Formaterne er typisk lange, og der bliver ikke produceret samme mængde stof, som ved traditionelle nyhedsmedier som f.eks. TV 2, DR, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske.

Bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Lea Korsgaard er også af Mette Frederiksens tidligere regering udpeget som lønnet bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Medieansvarsudvalget

Desuden er Korsgaard af Mette Frederiksens tidligere regering udpeget som medlem af Medieansvarsudvalget under Kulturministeriet.

Mediestøtte til udvikling af Zetland

I 2022 blev der i årets første runde fra Medienævnet under Kulturministeriet i alt uddelt 12.672.494 millioner kroner i innovationsstøtte, og heraf er der tildelt udviklingsstøtte for 8.461.994,40 kr.

Lea Korsgaards medie, Zetland ApS modtog 2.709.440 kr. i udviklingsstøtte. I 2. runde i 2022 modtog Zetland yderligere 207.360 kr. til ”Udvikling, forundersøgelse”

Det må derfor antages, at Medienævnet er blevet overbevist om, at Zetland med de udviklingsprojekter de har præsenteret for nævnet ”kan fastholde, forbedre eller udvikle produktion og formidling af det redaktionelle indhold eller at gennemføre en omstilling til ny teknologi eller infrastruktur til formidling af mediers indhold”.

Det er i hvert fald kravet til udviklingsstøtte i Bekendtgørelse om mediestøtte.

Af Medienævnets årsrapport for 2022 fra april 2023 fremgår det, at Zetland ApS i 2023 har modtaget 4.081.440,52 kr. i tilskud til redaktionel produktionsstøtte.

På et pressemøde mandag den 13. november 2023 i Little Rock, Arkansas, i USA, kunne Guvernør Sarah Huckabee Sanders meddele, at et af verdens største olieselskaber, ExxonMobil, nu vil begynde at bore efter lithium i det sydlige Arkansas. Exxon forventer at kunne begynde produktionen af det vigtige stof til batterier til elektriske køretøjer inden 2027.

Exxon erhvervede i begyndelsen af 2023 efterforsknings- og udvindingsrettighederne i et område på knap 50.000 hektar i det sydlige Arkansas over det såkaldte Smackover-reservoir, der strækker sig fra Florida til Texas, og som betragtes som et af de største forekomster af lithium i Nordamerika.

Exxon sigter på inden 2030 at producere lithium til mere end 1 million elektriske køretøjer.

“Lithium er afgørende for energiomstillingen, og ExxonMobil har en ledende rolle at spille i at bane vejen for elektrificering,” meddelte ExxonMobil i en pressemeddelelse.

Meddelelsen kommer på et tidspunkt, hvor USA står over for et stigende behov for lithium, hvis klimamål og transformeringen af vognparken til elektriske køretøjer skal realiseres.

Exxon oplyste, at der vil blive brugt konventionelle olie- og gasboremetoder til at få adgang til lithiumrigt saltvand fra reservoirer omkring 10000 fod (godt 3 kilometer) under jorden. Det vil derefter ekstrahere lithium direkte fra saltvandet (i modsætning til at fordampe det i store damme). Saltvandet vil blive re-injiceret i de underjordiske reservoirer.

Baggrunden for ExxonMobils kommercielle interesse i lithium-produktion er de nye regler om skatteincitamenter til elbiler, der trådte i kraft tidligere i år. Inflation Reduction Act, IRA, bestemmer at skattefradraget i USA er knyttet til et krav om en stadig stigende andel af amerikansk indhold i batteripakken.

ExxonMobil har ingen planer om at opgive olie/gas-forretningen.

Kristeligt Dagblad kan den 13. november 2023 med kilde i Ritzau oplyse, at Rockwool er blevet sortlistet af Ukraine. Det ukrainske antikorruptionsagentur, NACP, har placeret Rockwool på listen over selskaber, der hjælper Rusland. Sortlisten tæller 46 virksomheder, og blandt dem finder man store internationale koncerner som Pepsi, Nestlé, Bacardi og Philip Morris.

Rockwool ejer og driver en række fabrikker i Rusland. Ekstra Bladet og Danwatch har tidligere påvist, at Rockwools produkter er benyttet til at isolere en række skibe og ubåde i den russiske flåde.

Rockwool hævder selv, at man efterlever alle sanktioner mod Rusland.

Ifølge flere danske medier har Rockwool i 2022 indbetalt 132,6 millioner kroner i skat til de russiske myndigheder.

Hos Rockwool erkender man, at skattechecken er landet hos Rusland: ”Det er korrekt, at det russiske datterselskab betaler skat i Rusland, ligesom enhver anden dansk, international og lokal virksomhed gør det, og som vi gør i ethvert land, hvor vi er til stede”, siger Michael Zarin, kommunikationschef i Rockwool til medierne.

Fordømmelse

”Ud af alle de selskaber, vi holder øje med, så er Rockwool et af de absolut værste. De har ikke kun bibeholdt alle deres fire fabrikker i Rusland, de har tidligere også leveret produkter til Ruslands militær” siger Andrii Onopriienko, viceudviklingsdirektør ved institut for politisk forskning på Kyiv School of Economics i Ukraine ifølge Ritzau.

Udenlandske selskabers bidrag til Putins krigskasse møder skarp international fordømmelse, men Rockwool har også været mistænkt for at overtræde Ruslands-sanktionerne.

Efter en bemærkelsesværdigt hurtig sagsbehandling nåede Erhvervsstyrelsen imidlertid frem til, at ”På baggrund af de på sagen foreliggende oplysninger finder Erhvervsstyrelsen ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen”.

Det må antages, at undersøgende medier som Danwatch vil søge aktindsigt i ”de på sagen foreliggende oplysninger” og dermed få indsigt i det reelle omfang af Erhvervsstyrelsens sagsbehandling.

SYNERGI

Rockwool indtager samtidig en fremtrædende position i lobbyorganisationen SYNERGI, der blev stiftet i 2018 af Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX.

Formanden for Synergi er den tidligere formand for Det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen. Direktør i Rockwool, Frank Ove Larsen, er næstformand for bestyrelsen.

Det Konservative Folkepartis designerede spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget den 25. juni 2024 er det konservative folketingsmedlem Niels Flemming Hansen.

De konservative

Flemming Hansen har sammen med Bendt Bendtsen skabt tvivl om de konservatives holdning til Ruslands invasion af Ukraine. Flemming Hansen er medejer og bestyrelsesmedlem i Holst Sko, der i solidaritet med Ecco-skos forsyning af Rusland med ergonomisk korrekt fodtøj fortsat fører Ecco-sko. Af samme grund måtte Flemming Hansen tidligere nødtvungent trække sig som forsvarsordfører for de konservative. Den fortsatte forhandling af Ecco-sko har dog ikke forhindret, at ledelsen i Det Konservative Folkeparti indstillede Flemming Hansen som spidskandidat til EU-valget i juni 2024. Det Konservative Landsråd bakkede den ukloge indstilling op på mødet 23. – 24. september 2023 i Herning.

Globalnyt kan oplyse, at Danmark i 2022 stadig ydede udviklingsbistand til Kina.

Trods den bemærkelsesværdige økonomiske vækst i Kina de seneste mange år, og landets status som økonomisk stormagt, er Kina stadig – ifølge OECD’s såkaldte DAC-kriterier – berettiget til at modtage udviklingsbistand.

Det er OECD’s Development Assistance Committee, der udstikker retningslinjerne og Udenrigsministeriets mand i Paris, Carsten Staur, er formand.

Carsten Staur har siden 2018 har været ambassadør for den danske OECD-delegation i Paris og tidligere har han været både FN-ambassadør og udenrigsråd. Carsten Staur har siden den 1. marts 2023 været formand for DAC. Alle omkostninger i forbindelse med formandskabet afholdes ud af de danske bevillinger til udviklingsbistand, og formandskabet kan således siges at være betalt af verdens fattigste lande.

Den fortsatte udviklingsbistand til Kina har været et tema i Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver udviklingsministeren. Rådets medlemmer har fået forklaret, at først når BNI pr. indbygger når 13.845 dollar om året, rykker Kina op i gruppen af højere mellem-indkomstlande. Når det sker, er Kina ikke længere blandt de lande, der ifølge OECD DAC-kriterierne kan modtage officiel udviklingsbistand.

Den danske bistand til Kina udgjorde i 2022 lidt over 8 millioner kr. og var domineret af myndighedssamarbejder inden for hele fem sektorer: Bæredygtig byudvikling, vand, fødevarer, sundhed og den maritime sektor. Der var også dansk bistand til fjernvarme og offshore vind.

Selvom Danmark ikke overtræder OECD-reglerne for udviklingsbistand, kan man godt spørge sig selv, hvorfor Danmark yder udviklingsbistand til en økonomisk stormagt, som vi på mange måder anser for at være en trussel og en systemisk rival?

Måske hænger det sammen med danske kommercielle interesser – Danmark importerer trods alt varer og tjenester for mere 95 milliarder kroner fra Kina (inkl. Hongkong), mens vores eksport beløber sig til mere end 100 milliarder kroner.