Den 9. juni 2024 vil udover at være en sommersøndag, også være den dag, der er valg til Europa-Parlamentet. Og denne gang er det virkelig et af de valg, der kommer til at definere, hvilken rolle EU skal spille i verden.

Udvidelse af EU

Ruslands krig i Ukraine har vist et europæisk sammenhold og for alvor åbnet for en diskussion om en udvidelse af EU, hvor en række lande presser på, herunder Ukraine og Moldova.

En udvidelse vil kræve nye beslutningsprocedurer, flere afgørelser med kvalificeret flertal, måske ligefrem en traktatændring, som der nu er flertal for i Europa-Parlamentet?

Indvandring

Krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten og nøden i store dele af Afrika har givet os en påmindelse om behovet for at beskytte de ydre grænser, og nødvendigheden af tiltag, der kan bringe den illegale og ukontrollerede indvandring i faste rammer.

Allerede i 2016 sagde den tidligere professor og historiker Uffe Østergaard, at Europas velfærdssamfund ikke kan ikke klare den gigantiske folkevandring, som vi kun har set begyndelsen på. Den eneste måde at beskytte os er at bygge en mur rundt om EU. Tiden er kommet til at bygge Fort Europa: ”Med et jerntæppe. Med trådhegn i fire baner, lyskastere og vagtposter. Mange vagtposter. Og til havs bevæbnede Frontex-skibe, som kan samle flygtninge op og sejle dem tilbage til den kyst, de kom fra.”

Trumps grænsemur mod Mexico har været kritiseret også af europæiske politikere. Alligevel bliver der bygget flere og flere kilometer mur og pigtrådshegn langs Europas grænseovergange.

Grækenland har opført grænsemure for at holde flygtninge ude af landet.

Med EU-støtte bygger Tyrkiet grænsemure mod Iran og Syrien. De baltiske lande har etableret meterhøje pigtrådshegn mod Belarus og den finske statsminister, Petteri Orpo, har meddelt, at Finland vil lukke alle grænseovergange til Rusland på nær én i Lapland. I dag er der fire åbne grænseovergange mellem Finland og Rusland.

Forsyningssikkerhed

Den geopolitiske situation har også understreget vigtigheden af forsyningssikkerhed. Det gælder for chips, medicin, værnemidler og meget andet, men ikke mindst for fødevarer og energi, der begge dele må betragtes som kritisk infrastruktur. Imens bliver vi i Europa pres fra både USA og Kina, der bevæger sig i en endnu mere protektionistisk retning.

EU-budgettet

Ændringer i EU’s budgetsystem og finansieringen af EU-programmer i medlemslandene presser sig på, og vi skal indstille os på, at medlemskabet bliver dyrere. En reform af EU’s fælles landbrugspolitik er ligeledes påtrængende. CAP’en kan ikke videreføres uændret med nye medlemmer som Ukraine, der vil udvide EU’s landbrugsareal med over 30 pct.

Klima

En reform af landbrugspolitikken skal også tage højde for, at siden det sidste valg til Europa-Parlamentet har EU fået sin klimalov med en målsætning om at være klimaneutral i 2050. En mere bæredygtig og klimaeffektiv fødevareproduktion bliver kun vigtigere for os og for hele Europa.

Landbrugspolitikken

Dansk landbrug har med 2030-planen vist, hvordan klimamålene nås. Hvis landbrugsproduktionen ikke tvinges til udlandet af nationale afgiftstiltag, kan dansk landbrug hvad end det handler om planteforædling, biosolutions eller mælkeproduktion med lavt klimaaftryk være med til at inspirere og vise vejen for resten af Europa.

Med Europa-Parlamentsvalget i 2024 står Danmark over for et af de vigtigste valg nogensinde.

I valgkampen i Holland har udlændingepolitik og problemerne med at huse et stigende antal asylansøgere fyldt meget. Den folkelige debat har desuden været præget af en udbredt bekymring over fremtiden, over de stigende priser på grund af inflationen, over den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt, over en udbredt mangel på boliger og en kritisabel offentlig forvaltning.

Geert Wilder og hans Frihedsparti (Partij voor de Vrijheid, PVV) er valgets vinder. Med en fremgang på 20 pladser i parlamentet er PVV det største parti i Holland med i alt 37 pladser.

Wilder kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten. Under valgkampen har Wilder modereret nogle af sine synspunkter, og han har understreget, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og han har også sagt, at inflationen er et større og vigtigere problem end indvandring for hollænderne i dag.

Det hidtidige regeringsparti, det højre-liberale Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) måtte notere en tilbagegang på 10 mandater til 24. Med den mangeårige premierminister, Mark Rutte, ude af billedet, tegnes partiet nu af justitsminister Dilan Yeşilgöz-Zegerius. Hun har i valgkampen klart tilkendegivet, at VVD under hendes ledelse ikke er afvisende overfor et regeringssamarbejde med Gert Wilder. Dermed er 61 af de krævede mindst 76 mandater til en regering på plads.

Valgets store overraskelse Nieuw Sociaal Contract (Ny Social Kontrakt), NSC, kom ind med 20 mandater.

Partiet stifter, Pieter Omtzigt, var i 17 år parlamentariker for det kristdemokratiske parti CDA. Han forlod partiet som følge af en skandale med børnepenge, som Omtzigt selv havde været med til at oprulle, og som førte til regeringens fald i 2021. Mange tusinde forældre var fejlagtigt blevet anklaget for at svindle med børnepenge og var blevet tvunget til at betale store beløb tilbage. Pieter Omtzigt spurgte insisterende til sagen, som viste sig ikke at holde stik.

Samme fremgangsmåde har han brugt i en lang række sager i snart to årtier. Lige fra nedskydningen af flyet MH17 i 2014 i Ukraine med en masse hollandske passagerer om bord til insisterende spørgsmål om politikernes pensionsordninger og korruptionssager. Under valgkampen har han gjort sig til talsmand for ”good governace” og en bedre offentlig forvaltning. Omtzigt vil desuden begrænse adgangen af migranter til Holland markant, han har på visse økonomiske områder forbehold overfor EU, og han mener, at meget af den førte klimapolitik er lavet ”af en elite, som kan betale for det”.

En regering af PVV, VVD og NSC vil med 81 mandater råde over et komfortabelt flertal i det hollandske parlament med i alt 150 pladser.

Efter den kvindelige helgen Sankt Cæcilia eller Sankt Cecilie, der døde den 22. november 230 e.Kr. i Rom. Hun er begravet i Basilica di Santa Cecilia in Trastevere i Rom.

Hun er skytshelgen for musik og for de blinde. Hendes festdag den 22. november fejres både af den romersk-katolske og de ortodokse kirker.

Det sidste kongemord i danmarkshistorien blev begået den 22. november 1286.

Historiske kilder fortæller, at Kongen var på vej til Viborg, da han søgte ly for regnen i Finderup Lade. I løbet af natten den 22. november 1286 blev kongen overrasket af en flok forrædere som stak ham ihjel med 56 dolkestik, satte ild til laden og forsvandt sporløs i natten.

Mordet på kongen er aldrig med sikkerhed blevet opklaret og forbliver derfor en gåde, men gennem tiden har der været mange mistænkt for drabet. Erik Klipping blev begravet i Viborg Domkirke, men kirken brændte i 1726, og derfor har et af sagens hovedbeviser – kongens lig – ikke efterfølgende kunnet undersøges nøjere i forsøget på at komme nærmere på sagens omstændigheder.

I pinsen 1287 ved danehoffet i Nyborg dømte man ni mænd for mordet. De dømte var grev Jakob af Nørrehalland, marsk Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Peder Jakobsen, Niels Knudsen, Ove Kage, Rane Jonsen og væbneren Arvid Bentsen

I eftertiden er de blevet kaldt de ”fredløse”. Arvid Bentsen blev i øvrigt i 1288 henrettet som en simpel forbryder i Sverige.

På den formodede tomt for laden i Finderup blev der i 1891 på initiativ af digteren Thor Lange rejst et granitkors til minde om mordet.

Da den stærkt højreorienterede og markedsliberale økonom, Javier Milei, i anden runde af præsidentvalget i Argentina søndag den 19. november 2023 komfortabelt slog den socialdemokratiske Sergio Massa fra Peronistbevægelsen kom det for nogle argentinere som et chok. Peronistbevægelsen har i årtier domineret Argentinsk politik med socialdemokratisk fordelingspolitik, men da der ikke var mere at fordele, var det slut.

En hovedkilde til opbakningen til Javier Mileis kommer fra unge mennesker – og unge mænd i særdeleshed.

Forud for valget viste meningsmålinger, at næsten 50 procent af vælgerne på 29 og yngre støttede Milei, outsider og selvbeskreven “anarko-kapitalist”, der taler imod traditionelle politikere og stempler dem som medlemmer af en ” kaste”, der skal gøres op med.

Hans kampagneslogan, “que se vayan todos,” eller “slip af med dem alle,” bringer mindelser om Trumps “dræn sumpen”.

En sejr til Mileis kampagne i Argentina tjener på nogle måder som en indikator for den yderste højrefløjs fremgang. Men med de unge vælgeres støtte, adskiller Milei sig fra de højreekstremistiske stjerner, han ofte sammenlignes med, herunder Trump og Brasiliens Jair Bolsonaro, som begge blev fravalgt af unge vælgere i deres seneste forsøg på genvalg.

Med over 140 procent inflation, foreslår Milei at afskaffe centralbanken og dollarisere økonomien ved at erstatte den argentinske peso med den amerikanske dollar – et skridt, der ikke er testet af lande i Argentinas skala.

Han har givet udtryk for støtte til andre ekstreme holdninger, herunder liberalisering af våbenlovgivningen og mulighed for enkeltpersoners at sælge deres organer. Han benægter menneskeskabte klimaændringer og er imod fri abort. Ved stævner er han ofte set med en motorsav, der symboliserer hans plan om at skære ned på offentlige udgifter og optrevle Argentinas generøse sikkerhedsnet.

Efter Mileis opfattelse bør staten stort set begrænse sig til hjemlandets sikkerhed: Til det formål har han lovet at afskaffe blandt andre ministerierne for undervisning, for miljø og for kvinder, køn og mangfoldighed.

Mileis kampagne har forført folk som Tucker Carlson, der tidligere var på Fox News, er ikke overraskende. Men Argentinas ungdom har faktisk traditionelt ikke været forbundet med højreorienterede kræfter. I det meste af dette århundrede er hovedparten af ​​deres støtte gået til den venstreorienterede, socialdemokratiske, peronistiske bevægelse. Så sent som i 2019, da det sidste præsidentvalg fandt sted, blev unge vælgere set som en vigtig gruppe til fordel for venstrefløjens kandidat og endelige vinder. Tilbage i 1970’erne og 80’erne spillede studerende og unge en stor rolle i oppositionen til den regerende militærjunta.

I en historisk kontekst repræsenterer de unge vælgeres skifte over mod Milei derfor et paradigmeskifte, der vil noget.

Eksperter siger, at der er mange grunde til dette skift, men den vigtigste grund er langvarig og forværret økonomisk krise, som har betydet, at mange er parate til en skarp drejning væk fra den normale politik til noget helt andet. Det er også en modreaktion mod restriktionerne fra pandemitiden, og mod en bølge af nylige progressive tiltag i Argentina, herunder et betydningsfuldt lovforslag, der legaliserede abort i 2020 .

Det, der startede som en ungdomsbevægelse, der støttede Mileis kampagne, udvidede sig til at omfatte grupper i alle aldre over hele landet med unge, der arbejdede på at påvirke ældre slægtninge. Den voksende appel banede Mileis vej til magten.

En sejr til Milei kaster nu Argentina ud i uvished.

Uanset hvilken økonomiske indikator du konsulterer, er resultatet det samme: Tingene i Argentina er forfærdelige. Den årlige inflation ramte 140 procent i oktober. Lidt over 40 procent af argentinerne lever i øjeblikket i fattigdom. Centralbanken er omtrent drænet for reserver, hvilket øger risikoen for en potentiel valutadevaluering og endnu en misligholdelse af aftalerne med IMF og andre internationale långivere. Ingen går ram forbi af den økonomiske krise, men unge mennesker er i særlig grad ramt af arbejdsløshed.

For mange unge er det eneste Argentina, de har kendt, et i en krisetilstand. Siden 2012 har den argentinske økonomi som oftest været i recession, og Den Internationale Valutafond har forudsagt endnu en økonomisk nedgang for´2023.

Mileis slagnummer for at bremse inflationen – dollariseringen – udskiftningen af den argentinske peso med den amerikanske dollar som møntfod, anses af eksperter som nærmest umulig at gennemføre. Ikke mindst på grund af den utilstrækkelige mængde dollars, der er tilbage i centralbankens kasse. I 1990’erne viste en dollar-peso-binding sig populær på kort sigt, men det førte til en knusende devaluering af pesoen, voldsom fattigdom og blodige optøjer.

Nogle analytikere siger, at unge vælgere naivt tror, at Milei problemfrit vil være i stand til at vende Argentinas problemer. Men mange unge, er udmærket klar over, at Mileis politik kan slå fejl, men med ham er der i det mindste et håb om, at det kan blive bedre.

En radikaliserende pandemi

Milei hævede drastisk sin offentlige profil under pandemien, da han sluttede sig til anti-indespærringsprotester organiseret af unge mennesker og hyppigt optrådte på TV, hvor han argumenterede for, at omkostningerne ved regeringens nedlukninger ville ende med at overstige omkostningerne ved Covid. Der var i Argentina et modtageligt publikum for disse synspunkter, delvist på grund af de lockdowns, som Argentina indførte i 2020, og som varede indtil november samme år. Det var ikke i nærheden af ​​intensiteten af ​​Kinas nul-Covid-politik, men de unge blev ramt uforholdsmæssigt hårdt. I Argentina er næsten 45 procent af alle arbejdere i den såkaldte ”uformelle” økonomi mellem 18 og 29 år. At ”arbejde hjemme” var ikke en mulighed, så at blive hjemme betød at give afkald på løn.

Sideløbende havde en hær af Milei-støttende influencers et voksende publikum på TikTok og YouTube. Klip af Mileis tv-optrædener blev vist igen og igen på disse platforme, og de var med til at give Milei en lngt større social rækkevidde end hans konkurrenter ved dette valg. På TikTok har Mileis officielle konto fået næsten fire gange så mange følgere som kandidaterne fra centrum-venstre og fra centrum-højre – tilsammen!

“Jeg vil ikke undskylde for at have en penis,” har Milei sagt i et interview, og ud over at modsætte sig abortrettigheder har Milei benægtet eksistensen af ​​kønsbestemte lønforskelle og undveget et spørgsmål på en debatscene om vold mod kvinder. Disse holdninger gav næring til store feministiske demonstrationer over hele landet i slutningen af ​​sidste måned, hvor deltagere rapporterede frygt for, at deres rettigheder ville være i fare under et Milei-præsidentskab.

Mange unge vælgere deler næppe alle Mileis kontroversielle meninger, Men midt i den alvorlige økonomiske krise er deres topprioritet Mileis forslag om at stabilisere landets økonomi. De fleste af de unge mennesker fordømmer Mileis påstand om, at klimaændringer er en “socialistisk løgn.” Deres stemmer er bare ikke baseret på det.

Det er ikke sådan, at de mennesker, der stemmer på Milei, siger: ”Fuck klimaet”, men mange vil sige, at de skal have nogle penge i lommen først. Så kan de bekymre sig om klimaet.

De eneste mennesker, der kan bekymre sig om klimaændringer, er mennesker, der har fyldte køleskabe. Og sådan er det også med andre af Mileis kontroversielle politiske meninger, lige fra salg af organer til abort.

Iagttagere er enige om, at Javier Milei måske vil finde det væsentligt sværere, når han først den 10. december 2023 er indsat i embedet at gennemføre sine radikale økonomiske reformer og blokere for implementeringen af ​​abortloven.

Det er uklart, om Milei overhovedet vil være i stand til at gennemføre ret meget. Funktionelt er hans basis et enkeltmandsparti med få allierede i den lovgivende forsamling og ingen i provinsguvernørskaber eller større borgmesterposter over hele landet.

Koalitionsopbygning kan vise sig at være kompliceret i betragtning af Milei-lejrens mangel på regeringserfaring.

Disse regeringsmæssige udfordringer kan gøre det svært for Milei at skabe tillid blandt potentielle investorer i Argentinas økonomi.

Nu vil Argentina se, hvordan outsideren kan ryste tingene op – og hvis han formår at implementere dem, om hans ekstreme økonomiske forslag rent faktisk kan fungere.

Thanksgiving er en national helligdag i USA og fejres altid den fjerde torsdag i november. I 2023 er det torsdag den 23. november.

Thanksgiving er blevet afholdt den fjerde torsdag i november siden 1941, hvilket betyder, at den faktiske dato for helligdagen skifter hvert år. Den tidligste dato, Thanksgiving kan finde sted på, er den 22.11.

Liberty og Bell benådet af præsident Biden

Dette års kalkuner blev benådet af Joe Biden mandag den 20. november 2023 som led i en amerikansk Thanksgiving-tradition.

“Jeg gratulerer jer, fugle, tillykke,” sagde Biden, da han benådede Liberty og Bell på sin egen 81-års fødselsdag. Biden jokede med sin egen fødselsdag og sagde, at det ”skam ikke var nemt at blive 60”. Det indforskrevne publikum smilede høfligt, mens Biden selv åbenlyst morede sig over sin egen vits. Det lykkedes ham i øvrigt under seancen at forveksle Taylor Swift med Britney Spears.

De benådede kalkuner slipper for at blive slagtet til Thanksgiving (torsdag den 23. november 2023), men kan se frem til et lidt længere liv på en gård tilhørende University of Minnesota.

Det er noget uklart, hvor benådningsceremonien har sine rødder. I 1947 var Harry S. Truman den første præsident, der blev fotograferet med en kalkun til Thanksgiving. Men det var først i 1989, da George Bush Sr. var præsident, at benådningen blev en årlig Thanksgiving-tradition.

Ved valget til parlamentet kan der vælges mellem hele 26 politiske partier, der dækker alt fra det paneuropæiske parti Volt, til et parti for folk over 50. Dette er muligt på grund af en effektiv spærregrænse på kun 0,67 procent og et generøst partistøttesystem.

Denne gang finder valget sted uden landets mangeårige premierminister Mark Rutte, der har ledet Holland i de sidste 13 år.

Fire forskellige partier har hidtil været de største partier i hollandske meningsmålinger i løbet af året. Nu kan et femte parti blive det største ved valget onsdag, men den højreekstremistiske Geert Wilders har også sat spurten ind!

Den seneste meningsmåling søndag fra det hollandske meningsmålingsinstitut Peil.nl placerer Geert Wilders’ indvandringskritiske Frihedspartiet (PVV) på niveau med Mark Ruttes højreliberale parti, Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) – nu ledet af justitsminister Dilan Yeşilgöz-Zegerius.

Begge partier spås at få 26 mandater, efterfulgt med 23 mandater til valgets overraskelse – det nydannede højreorienterede NSC-parti. Den Nye Sociale Kontrakt (NSC) er et protestparti fra midten, der i august blev stiftet af Pieter Omzigt, en tidligere kristendemokratisk politiker.

En ny alliance mellem det socialdemokratiske PVDA og De Grønne (Groen Links) står ligeledes til 23 mandater. Alliancen ledes af den tidligere næstformand i Europa-Kommissionen, Frans Timmermans, som i juli besluttede at vende tilbage til hollandsk politik.

Regeringsdannelsen efter valget

2 dage før det hollandske valg ser det ud til, at der kan komme komplicerede og langvarige forhandlinger om at finde en ny regering efter valget. Der kræves støtte fra mindst 76 medlemmer for at opnå flertal i det hollandske parlament.

Valgtemaer – miljø, indvandring og governance

Den offentlige debat i Nederlandene har været på en rutsjebanetur i det forløbne år. Tidligere på året blev protestpartiet BoerBurgerBeweging (BBB) det største parti i samtlige hollandske provinser, på grund af deres modstand mod regeringens planer om at reducere landbrugets kvælstofforurening. Fra et højdepunkt i meningsmålingerne på 22 procent i maj, står partiet i dag dog kun til seks procent af stemmerne.

I flere år har populistiske og indvandringskritiske partier på Hollands ekstreme højrefløj, så som Geert Wilders og Frihedspartiet (PVV), domineret den offentlige debat i Holland. Den eklatante fremgang hos protestpartier, som først BBB og nu NSC, vidner om en populistisk tendens i hollandsk politik – i tilfældet NSC dog fra midten af hollandsk politik.

Omzigt og NSC har blandt andet opnået sin popularitet gennem nådesløs kritik af sin egen tidligere regering i en sag om administrative fejl i forbindelse med økonomisk hjælp til børnefamilier. NSC har således gjort et krav om bedre regeringsførelse – governance – til tema i valgkampen.

Omzigt og NSC kan efter valget ende som kongemager. Han har i valgkampen afholdt fra at svare på, hvem han gerne vil samarbejde med i en eventuel regering, og om han selv ønsker posten som premierminister.

Danske tilstande?

Koalitionsforhandlingerne efter valget kan meget vel ende med en regering over midten i et ellers splintret politisk landskab. Og det kunne faktisk minde om et politisk landskab, vi kender fra Danmark.

Holland vil med stor sandsynlighed stå fast på sin position som lederen af EU’s sparsommelige lande, og selv om klima- og miljøpolitik fortsat vil være vigtigt for Holland, kan vi forvente, at den grønne fane vil blive holdt mindre højt på møder i Bruxelles.

Peronisten, den socialdemokratiske Sergio Massa, har erkendt valgnederlaget til højrepopulisten Javier Milei.

Anden runde af præsidentvalget i Argentina stod søndag den 19. november 2023 mellem den socialdemokratiske Massa fra Peronistbevægelsen, og Javier Milei, en stærkt højreorienteret og markedsliberal økonom, der ønsker at afskaffe den argentinske peso og indføre dollaren som valuta.

Massa er økonomiminister i den nuværende regering, og han har i valgkampen måttet stå på mål for at Argentina befinder sig økonomisk krise på grund af massiv gæld. Mens Massa har været økonomiminister er inflationen vokset til over 140 pct.

Med over 400 milliarder dollars i statsgæld, begrænsede centralbankreserver og ingen trækningsrettigheder i Den Internationale Valutafond, IMF, bliver den næste regering nødt til at grave Argentina ud af et meget dybt hul.

Javier Milei, 53, blev kendt for den motorsav, han har brugt til at signalere løfter om offentlige nedskæringer. Han beskrives som en Trump-agtig figur, der er imod abort og ønsker at gøre det lettere for borgerne at købe våben og han er parat til at legalisere handel med organer fra mennesker. Han har også sagt, at han ikke tror på menneskeskabte klimaforandringer, og han har fornærmet pave Frans, som også er argentiner.

Reaktioner

Valgsejren er blevet mødt med blandede reaktioner.

“Det er en trist dag for Latinamerika,” skrev Colombias præsident Gustavo Petro på sociale medier, mens Donald Trump var begejstret. Han lykønskede Milei med sejren og sagde, at han ville gøre Argentina “stor igen”.

”Jeg er meget stolt af dig”, skrev Trump om valgvinderen på sociale medier.

Brasiliens præsident Lula de Silva slår også en forsonlig tone an.

“Jeg ønsker den nye regering held og lykke. Argentina er et vidunderligt land og fortjener vores dybe respekt. Brasilien vil altid være klar til at samarbejde med vores argentinske brødre”, skrev Lula.

Naturen og biodiversiteten i Danmark er truet fra mange sider. På 40 år er der forsvundet 3 millioner fugle fra Danmark, vi har set en halvering af antallet af bier. Det er ofte det moderne landbrug, der får skylden for tab af biodiversitet, men blandt fagfolk er det en kendt sag, at katte er et alvorligt problem for naturen.

Selvom katten betegnes som en invasiv art, har den været i Danmark som husdyr i mange hundrede år. Katte burde som andre husdyr mærkes og holdes hjemme, så de ikke skader naturen. Disse krav overholdes imidlertid ikke altid for den million huskatte og mere eller mindre forvildede katte, der hvert år udrydder talløse fugle, harekillinger, agerhøns m.v. Et forskningsprogram har givet et fingerpeg om problemets alvor. De foreløbige resultater viser, at ud af 72 mærkede agerhøns, blev 60 pct. dræbt på reden og i 15 pct. af tilfældene var årsagen kat. Truslen mod biodiversiteten fra katte er afgjort et emne, vi skal tage alvorligt.

Norge

I de senere år har en projektgruppe nedsat af den norske videnskabelige komité for fødevarer og miljø (VKM) arbejdet på en rapport, der adresserer den risiko, som fritgående katte udgør for norsk natur.

Rapportens konklusion efterlader ingen tvivl: Huskatte udgør en høj risiko for negative virkninger på biodiversiteten i Norge.

Det anslås, at norske huskatte skader og dræber mellem 21 og 68 millioner byttedyr årligt.

Erfaringer i Australien

I Australien dræber vilde katte hvert år 316 millioner fugle. For tamkatte er tallet 61 millioner. Det vurderes, at katte sandsynligvis er med til at drive flere fuglearters tilbagegang.

Men det er ikke kun de australske fugle, der er truet. Kattene er nemlig også voldsomt glade for krybdyr – og det er et stort problem for de slanger, der lever naturligt i den australske natur. Officielle tal viser, at Australiens katte spiser næsten 650 millioner krybdyr om året, og katte er dermed en direkte konkurrent til slanger i kampen om byttedyrene og skader dem.

I Australien er biodiversiteten under hårdt pres, og ifølge landets miljøministerium er over 1.700 arter truet, og hele økosystemer på vej til at blive udryddet. Over 50 arter af pattedyr er kritisk truede.

Hver kat spiser 5 dyr dagligt, og katte har ifølge miljøministeriet været med til at udrydde mindst 27 oprindelige arter og truer yderligere 120 arter mod udryddelse. Så i Australien er der gode grunde til at aflive vildkatte.

I Australien besluttede myndighederne i 2015, at katte skulle på listen over skadedyr, og alle delstater og territorier i Australien blev enige om at fange og dræbe millioner af katte frem til år 2020.

Dengang lød vurderingen fra landets miljøminister Greg Hunt, at op mod to millioner katte ville blive indfanget og dræbt inden år 2017. I samme ombæring refererede han til katte som ”tsunamier af vold og død for landets oprindelige dyrearter” i et interview med den australske tv-station ABC.

I kampen for at få aflivet de vilde katte anvendes der nu i Australien giftige pølser.

”Pølserne består af en blanding af kyllingefedt, kængurukød, urter og krydderier sammen med dræbende gift,” oplyser Ritzau med henvisning til The New York Times.

Selvtægt i Danmark

I Danmark er der forlydender om, at borgere har taget sagen i egen hånd og systematisk skyder tamkatte såvel som herreløse vildkatte, der måtte forvilde sig ind i villahaven.

Selvom der af hensyn til biodiversiteten kan være god grund til at skyde katte, skal man være opmærksom på emnets kontroversielle karakter. Skydning af katte vækker stærke følelser i befolkningen, hvilket også er årsagen til, at muligheden for nedskydning af ejerkatte (efter forudgående advarsel) blev taget ud af Mark- og vejfredsloven ved revisionen i 2014.

Spørgsmål et er, om tiden ikke er inde til, at ansvarlige borgere retter henvendelse til landets justitsminister med henblik på at få lagt den nødvendige indfangning og aflivning af de 500.000 herreløse katte i lovlige rammer?

Margrethe Vestager får næppe mulighed for at blive den kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank.

Ifølge EU-mediet Politico har den tyske kansler, Olaf Scholz nu gjort op, hvem han støtter som kommende formand for Den Europæiske Investeringsbank – og valget er faldet på den spanske vicepremierminister, Nadia Calviño, der længe har været anset som Vestagers hårdeste konkurrent i jagten på den europæiske toppost.

Den 55-årige Nadia María Calviño Santamaría er uddannet økonom og hun har siden juli 2021 været vicestatsminister i Pedro Sánchez’ regering. Inden var hun fra 2018 Minister for Economic Affairs and Digital Transformation.

”Jeg arbejdede intenst sammen med Nadia Calviño, da jeg var finansminister i Tyskland, og som jeg ser det, vil hun være en meget god formand for EIB”, sagde Scholz lørdag på et møde for Europas ledende socialdemokrater i Spanien.

EUs medlemslande ejer investeringsbanken, EIB, i fællesskab, og det er derfor dem, der vælger dens nye leder. Tyskland er sammen med Frankrig og Italien bankens største kapitalydere.

Margrethe Vestager har siden september været på orlov fra hvervet som EU-Kommissær, men afklaringen er trukket ud, og det har ført til frustration både i den danske regering og i Europa-Parlamentet.

”Det er ikke langtidsholdbart hverken for hende eller for os eller for Europa, som har brug for en stærk kommissær, så det vil være rart, hvis man kunne få den sag afklaret” harudenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til netmediet Altinget.

Hvad gør Macron?

Selvom den franske præsident Emmanuel Macron ligesom Margrethe Vestager tilhører den liberale partigruppe Renew Europe, kan Vestager næppe regne med den franske præsidents opbakning.

Det var ikke populært i hverken Tyskland eller Frankrig at Europa-Kommissionen ved Konkurrencekommissær Margrethe Vestager i 2019 forbød Siemens’ planlagte overtagelse af Alstom. Ifølge Vestager ville fusionen have skadet konkurrencen på markederne for jernbanesignalsystemer og højhastighedstog, og parterne havde ikke efter EU-Kommissionens opfattelse givet tilstrækkelige tilsagn om at løse disse problemer.

Der har især i Frankrig bundfældet sig det indtryk, at Vestager som frihandelsorienteret konkurrencekommissær har været en hindring for franske visioner om en mere statsstyret europæisk industripolitik.

Margrethe Vestagers jugement blev af mange herunder den franske regering anført af præsident Emmanuel Macron sidste sommer betvivlet efter hendes nominering af Yale-professor Fiona Scott Morton som økonomisk chefrådgiver i generaldirektoratet for konkurrence. Emmanuel Macron erklærede sig mere end forundret over, at jobbet ikke skulle bestrides af en europæer, og den indstillede amerikanske økonom, Fiona Scott Morton, nåede ikke at tiltræde før hun trak sig fra stillingen, men sagen bidrog næppe til at højne tilliden til Vestager i Berlin og Paris.

Kritik fra danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Uanset hvad der sker i forhold til stillingen som formand for EIB, ligger det nu klart, at Margrethe Vestager ikke får en 3. periode som EU-Kommissær.

For danske medlemmer af Europa-Parlamentet, betyder det, at de ikke længere behøver at tage særlige hensyn til forholdet til det danske medlem af EU-Kommissionen. Normalt er de i deres daglige politiske virke svært afhængige af bistanden fra den danske Kommissær og hendes kabinet.

Men mere end to måneder, efter at hendes orlov startede – er der fortsat ikke kommet nogen afklaring på, hvem der skal efterfølge Werner Hoyer, og Vestagers langvarige orlov fra EU-Kommissionen, og det vækker nu kritik blandt danske europaparlamentarikere.

Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, har direkte opfordret Margrethe Vestager til at trække sig, mens det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose har sagt, at den danske kommissær bør overveje, om hun har en grænse for, hvor lang tid hun vil lade sin stilling stå tom.

For den nuværende situation skader danske interesser, lyder det fra både Vistisen og Schaldemose

Den ultraliberale Javier Milei møder økonominister Sergio Massa i anden runde af det argentinske præsidentvalg søndag den 19. november.

Sergio Massa, 51, fra Peronist-fløjen har det sidste år været Argentinas økonomiminister. Argentina bakser med at betale et nyt lån til Den Internationale Valutafond (IMF) tilbage, efter at man opgav at betale et tidligere gigantisk lån tilbage. Samtidig er valutakassen er tom, men et stort lån fra Kina udskyder lige nu et åbent opgør. Budgetunderskuddene er enorme, statsgælden på over 80 procent af BNP er markant højere end i udviklings- og vækstøkonomier.

Massa beskyldes for ikke at have formået at dæmme op for den skyhøje inflation på mere end 140 procent på årsbasis.

Modkandidaten, parlamentsmedlemmet Javier Milei, er blevet sammenlignet med den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, og den tidligere brasilianske præsident, Jair Bolsonaro.

Han har ført sig frem med kritik af det politiske etablissement, som han har kaldt ”la casta”. Han mener blandt andet, at Argentinas centralbank bør afskaffes og at den argentiske pesos skulle erstattes af den amerikanske dollar.

Javier Milei, der af nogle kaldes ”el loco” er mødt op til vælgerarrangementer med en elektrisk motorsav, og han har lovet at nedskære de offentlige udgifter med 15 procent og droppe omkring ti af regeringens ministerier. Han er imod abort, og så tror han ikke på, at mennesker er ansvarlige for klimaforandringer.